Mosquitojagere angreb skib på vej fra Assens til Kolding

Ra-ta-ta-ta. Staccatolyden fra maskingeværild og den højfrekvente rasende motorlyd fra to angribende engelske Mosquitojagere flængede stilheden over Lille Bælt.

Det var sidst på eftermiddagen onsdag den 15. november 1944. ”S/S Gustav” af Assens var på vej mod Kolding. Her midt i Lille Bælt ved indsejlingen til Kolding Fjord blev ”Gustav” angrebet af to engelske jagere.

Det var en fejl. De engelske jagere forvekslede ”Gustav” med nogle tyske krydsere, der var blevet rapporteret liggende ved Løverodde. Heldigvis blev ingen ombord på ”Gustav” sårede, og der skete kun mindre materiel skade.

Men, hvad var ”Gustav” for et skib, og hvorfor befandt det sig midt under krigen her i Lille Bælt på vej fra Assens til Kolding? Se, det er en interessant historie. ”Gustav” var en del af datidens blomstrende landbrugs- og industrieventyr på begge sider af Lille Bælt.

Lad os starte med at gå langt tilbage i tiden. I århundreder var sukker meget dyrt. Det blev kaldt ”det hvide guld”. Danmark blev tidligt en af Europas største sukkerproducenter. Produktionen baserede sig på sukkerrør høstet af slaver på de Dansk-Vestindiske Øer.

I forbindelse med fastlandsafspærringen under Napoleonskrigene først i 1800-tallet var det nødvendigt at finde et alternativ til sukkerrør. Sukkerroer viste sig meget anvendelige.

Da Napoleonskrigene var afsluttet, gik man igen over til de billigere sukkerrør. Men det ændrede sig, da slaveriet og dermed den billige arbejdskraft ophørte omkring 1850. Rørsukkerprisen steg kraftigt. Så vendte sukkerroerne tilbage.

Assens blev beriget med mange fabriksarbejdspladser, da Assens Sukkerfabrik blev taget i brug i 1884. I landbruget betød sukkerroeleverancerne også mange arbejdspladser, ligesom der var arbejdspladser i at transportere sukkerroerne fra avlere til fabrik.

Roerne til Assens Sukkerfabrik blev avlet både på Vestfyn og i Sydjylland. På Vestfyn blev der anlagt 78 kilometer smalsporede roebaner. En af disse baner gik gennem min hjemegn, men var dog væk i min barndom, idet den allerede blev nedlagt i 1952. Lastbilerne havde holdt deres indtog. Roebanen fra Salbrovad gik over Tanderup, Husby og Ørslev til Udby. I Tanderup kan man stadig gå en tur på banebroen over Brændeå. Roetoget transporterede roerne til Salbrovad Saftstation, hvor saften blev trukket ud og blev pumpet gennem en rørledning ind til fabrikken i Assens til videre forarbejdning, så den uklare gråbrune saft kunne blive til det skinnende ”hvide guld”, sukker.

Men Assens Sukkerfabrik havde ikke nok i sukkerroerne fra Vestfyn. Derfor blev der i 1899 i Kolding anlagt en saftstation, som de sydjyske avlere kunne levere deres sukkerroer til. Først med hestevogn og senere, efterhånden som de sydjyske privatbaner blev anlagt, også med tog og endnu senere, da banerne igen var nedlagte, med lastbil.

Inden processen med at trække roesaften ud kunne gå i gang, skulle roerne vaskes. Skyllevandet med dets indhold af roerester, ler, sand og grus blev ledt ud i nogle store bassiner i inderfjorden. Arealet mellem Kolding Å, Østerbrogade, Skamlingvejen og Kolding Fjord er fyldjord fra roevaskningen. Området er i dag et vigtigt byudviklingsområde for Kolding. Her er der bygget ny retsbygning, banker, ungdomsboliger, VUC og HF og meget andet er på vej. Yderst mod fjorden er der opstået et spændende naturområde, hvor det er muligt at gå tur, få jord på skoene og sende en tanke til alle dem, der har fået et udkomme af arbejdet med at forvandle sukkerroer til ”hvidt guld”. Assens har et tilsvarende naturområde bestående af jord fra roerne.

Nu kunne man jo ikke fra Kolding Saftstation sende roesaften til Assens i en rørledning. Derfor blev råsaften pumpet over i De Danske Sukkerfabrikkers egne tankskibe, som når der var roekampagnesæson i pendulfart sejlede saften til Assens til videre forarbejdning.

Et af disse tankskibe var ”S/S Gustav”, der i 1944 slap så forholdsvis heldigt fra Mosquitoangrebet  ved indsejlingen til Kolding Fjord.

Kolding Saftstation fungerede fra 1899 til 1970, og alt er nu jævnet med jorden. Derfor er det ikke længere muligt at møde tankskibe fyldt med sukkersaft på vej over Lille Bælt. I det hele taget er vores egns landbrugs- og industrieventyr baseret på roer med tilhørende transport afsluttet. “Det hvide guld” produceres ikke længere her i de frugtbare egne omkring Lille Bælt.

Assens Sukkerfabrik fik lov at leve fra 1884 til 2006. Men bygningerne står stadig som et vigtigt kulturhistorisk minde. Fabrikken i Assens bruges nu som blandt andet rådhus og politistation. Kultur- og erhvervshistorisk er fortællingen om ”det hvide guld” vigtig, også når historien om, hvad der skiller og binder sammen tværs over Lille Bælt, skal fortælles.

"S/S Gustav" af Assens. Bygget i København 1899

Fortalt af Ib Hansen, Kolding - født og opvokset i Ejby og Husby på Vestfyn