Folkeskolen kan ikke leve af fokus på ydre kvalitet, tomme kalorier og kvikfix

Regeringen vil gennemføre endnu flere målinger i skoler og daginstitutioner. Tilgangen er, at alt der kan måles er vigtigt, og det, der ikke kan måles, er ikke vigtigt. Resultaterne skal offentliggøres for at sikre den indbyrdes konkurrence skoler og institutioner imellem. Det forventes at højne kvaliteten. http://nyheder.tv2.dk/samfund/2018-12-22-foraeldre-skal-give-skolen-karakterer

Men glemmer Regeringen ikke lige, at der er forskel på indre og ydre kvalitet? En tænkt historie kan illustrere dette.

En klasse har historieundervisning. En mor banker på døren for at aflevere en glemt madpakke til sin søn. Hun oplever lidt af den daglige undervisning, som den foregår i historietimerne i hendes søns klasse.

Henne på sin arbejdsplads fortæller moderen om den fantastiske historielærer hendes søn har, og den gode historieundervisning klassen får. En fantastisk god skole. Kollegerne spørger hende, hvad hun begrunder den opfattelse med.

Hun fortæller, at eleverne arbejdede med Vikingetiden i grupper. De klippede billeder ud fra nogle brochurer fra Jelling Turistbureau. Tegnede et stort Danmarkskort og afsatte Jelling på kortet. I randen af kortet blev de udklippede billeder klistret på og en rød garntråd trukket fra billederne ind til markeringen af Jelling. Og sikken arbejdsro, der var. Eleverne hyggede sig rigtig, kunne moderen berette. Sikken god skole. Hun fortalte, at hun ved den kommende forældreundersøgelse vil give skolen en høj score.

Samme klasse fik også besøg af skolelederen. I den efterfølgende opfølgningssamtale med læreren gav skolelederen også udtryk for sin glæde over arbejdsroen og den gode elevtrivsel. Men lederen gav samtidig udtryk for sin betænkelighed ved de manglende udfordringer og krav til eleverne og manglen på faglig dybde og perspektiv. Fik eleverne noget at vide om årsagerne til, at der i Vikingetiden blev ryddet skov i Danmark for at give plads til flere landsbyer? Eller hvorfor der i Vikingetiden var udvandring fra Danmark af overskydende befolkning, der bosatte sig i England og Frankrig, med tilhørende perspektivering til nutidens udfordringer. Hvordan Danmark gik fra mange lokaltstyrede mindre høvdingesamfund til statsdannelse i europæisk forstand. Hvilke konsekvenser det fik, at den nordiske religion blev afløst af en mellemøstlig religion? Skolelederens og lærerens dialog handlede udover de ydre tegn altså også om undervisningens indre faglige kvalitet. Læreren og lederen aftalte, at der skulle strammes op med hensyn faglig kravstilling.

Selvfølgelig er den af borgerne oplevede ydre kvalitet en del af daginstitutionernes og skolernes kvalitetsbestræbelser, men den må blot ikke overskygge og tage fokus bort fra det allervigtigste, nemlig daginstitutionernes og skolernes arbejde med indre faglig kvalitet og udvikling.

Jeg frygter, at måling af ydre kvalitet med tilhørende rangordning og ensidig fokus på skolernes og institutionernes indbyrdes konkurrence kommer til at koste på den indre kvalitet: kravstilling, faglighed og udvikling. Målinger og rangordninger skal jo nok også, som vi allerede har set eksempler på, kobles med økonomiske incitamenter. Belønning til skoler og institutioner med høj tilfredshedsscore og økonomisk straf til dem med lav score. 

Det kan ikke afvises, at nogle skoler og institutioner så vil søge at springe over, hvor gærdet er lavest. Sikre en høj tilfredshedsscore ved at servere letfordøjelige tomme, men sjove kalorier! 

Men måske er der slet ikke grund til bekymring? Hele tilgangen er vel grundigt gennemtænkt og afprøvet, må man gå ud fra. Eller måske er det ikke lige blevet nået? 

Mine artikler i 2018 om folkeskole, dannelse og dagtilbud: https://ih18.blogspot.com/2018/09/mine-artikler-i-2018-om-folkeskole.html