mandag den 24. juni 2019

Om gadeure og pøbelvælde

Kolding Kommune bestilte i 1947 et gadeur hos arkitekt Ernst Petersen. Det blev i 1948 opstillet på en plads, hvor Søndergade udmunder i Tøndervejskrydset. I 1952, da Sydbanegade blev forlænget frem til stedet her, blev uret nedtaget og opstillet på bakken for enden af Nørregade, hvor denne udmunder i Nordre Ringvej.

Billedet her er fra o. 1956. Ernst Petersens ur er nu opstillet på bakken for enden af Nørregade, hvor denne i et s-formet sving indtil for nogle år siden udmundede i Nordre Ringgade over for, hvor nu Kolding Nordre Kollegium ligger. Fodgængere kunne dengang som nu gå fra Nordre Ringvej ned til Nørregade på en smuk granitstenstrappe til venstre for uret.
Som granitrappen mellem Nordre Ringvej og Nørregade tager sig ud i dag. Den hvide bygning til højre er Låsbyhøj
Ernst Petersens ur set fra Tivoliparken fra hjørnet af Utzonzgade og Gøhlmannsvej. Bilen kører på Nordre Ringvej, forbi Nørregade. Til højre for lysmasten ses en hvid gavl. Her går Nørregade over i Låsbygade. Huset med den hvide gavl husede, da jeg boede på kollegiet, Arnold Købmand. Arnold Petersens købmandsbutik i den nordlige ende af Låsbygade. Her handlede jeg i min tid på kollegiet alle mine daglige fornødenheder. Det var i sig selv som at opleve kulturhistorie at besøge Arnold i hans gammeldags købmandsbutik. Han bar selvfølgelig altid butterfly og havde et underfundigt smil på læben til de gode historier og bemærkninger, han altid var mand for. Hvis vi undtagelsesvis skulle have et par øl med tilbage til kollegiet, gik han ud på gaden, åbnede en lem og hentede "et par kælderkolde" fra en af de store kasser, som ølkuskene havde bakset ned i købmandskælderens kølige mørke dyb. Arnold Petersen var i mange år en markant formand for Låsbygades Gadeforening. De handlende og de mange restauratører i Låsbygade har gennem tiderne gjort deres indflydelse stærkt gældende. Det var blandt andet dem, der var en af årsagerne til, at Egtvedbanens banegård, Nordbanegården i 1898 blev lagt for enden af Nørregade langt væk fra statsbanegården. På den tid var der nemlig en markedsplads for handel med dyr på den store plads foran det nuværende Låsbyhøj. Det var vigtigt for de handlende i Låsbygade, at markedshandlerne fortsat kunne afsluttes med lidkøb i form af "en lille sort" eller andre genstande, inden de handlende tog toget hjem. Kom de først helt ned i byen, var man bange for at miste dem som kunder.

Mens Egtvedbanen var i drift 1898 - 1930 havde den banegård, hvor Nørregade og Gøhlmansvej mødes. Nordbanegården ses forrest til højre. Toget kører, hvor nu Nordre Ringvej forløber. Husrækken til venstre mellem Gøhlmannsvej og Bakkevej  blev revet ned, og Nordre Kollegium blev opført her.

Sådan ser den tidligere Nordbanegård ud i dag. Det er den røde bygning foran Låsbyhøj

Nordre kollegium som det tager sig ud i dag set fra sted, hvor Ernst Petersens flotte gadeur blev placeret engang i midten af 1950´erne. Her stod det, til det blev skadet af orkanen i 1999.  Forrest Nordre Ringvej. Til venstre for kollegiet er det Gøhlmannsvej med Tivoliparken, og til højre for kollegiet er det Bakkevej

Om gadeure og pøbelvælde. Hvordan hænger det sammen? Lad mig starte med det der var begyndelsen i Kolding for mig, da jeg i august 1971 flyttede hertil fra min skønne hjemegn på Fyn for at læse til lærer på Kolding Seminarium. Jeg skulle jo have et sted at bo, men jeg havde aldrig været i Kolding før, så jeg kendte  ikke byen overhovedet eller hvilke bomuligheder, der var for en studerende uden penge på lommen. Derfor ringede jeg til AAB, der administrerede et kollegium og fik et værelse der. Det blev til mange gode år på kollegiet, blandt andet indgik jeg i en sønderjysk forbindelse der. Forbindelsen blev til en fast forbindelse, idet jeg mødte min senere kone på kollegiet, hvor vi boede på samme etage.

Det var det stadig eksisterende Nordre Kollegium på Bakkevej i Kolding, jeg flyttede ind på. I krydset Nordre Ringvej, Gøhlmannsvej, Utzonsgade og Bakkevej. Med daglig udsigt til Tivoli! Altså parken ved Gøhlmannsvej, nedenfor Vandrehjemmet. Parkens navn er efter en restaurant, der engang lå her øverst på bakken. Langt tilbage i tiden lå i øvrigt også en galgebakke her i området, deraf navnet Galgebjergvej.

Jeg boede i 5 år på Nordre Kollegium fra 1971-76. Og trods længslen efter min skønne hjemegn lærte jeg allerede i den periode at sætte pris på Koldings mange kvaliteter. Dagligt glædede jeg mig over at passere over Nordre Ringvej, der tidligere var tracé for Egtvedbanen (1898 – 1930). Forbi Kolding gamle Nordbanegård, den stadig eksisterende røde bygning foran Låsbyhøj.

Ikke mindst glædede jeg over på vejen til bymidten at gå ned ad granitstentrappen fra Nordre Ringvej til Nørregade, forbi det smukke irgrønne gadeur i kobber. Smukt stod uret her og markerede et point de vue på den nord-sydgående akse fra Tivoliområdet til Nicolai Kirke og den øst-vestgående akse ad Nordre Ringgade og den gamle jernbanelinje fra Byparken til Vejlevej.

I dagens Jydske Vestkysten kan jeg læse, at gadeuret nu endelig er renoveret og er blevet opsat i Minibyen ved Geografisk have. Fint nok, og det glæder jeg mig meget over, men hvor ville det have været dejligt, hvis det var kommet tilbage på pladsen for enden af Nørregade.  Forklaringen på den nye placering er forståelig bekymring for vandalisme og tyveri. Ærgerligt, at pøbelvældet vinder.

Uret er tegnet af arkitekt Ernst Petersen og blev oprindelig i 1948 opsat ved Sønderbro Apotek, der tidligere lå i den sydligste ende af Søndergade. Ernst Petersen er arkitekten bag mange flotte bygninger i Kolding, blandt andet den tidligere filial af Nationalbanken på hjørnet af Jernbanegade og Fredericiagade. Da Sydbanegade i 1952 blev forlænget blev uret nedtaget og senere flyttet til placeringen for enden af Nørregade. Den placering, jeg jævnligt glædede mig over, indtil uret blev ødelagt i orkanen 1999 og derefter blev nedtaget.

Uanset min forbeholdne glæde over urets nye placering er der grund til at glæde sig over den kæmpeindsats, der er ydet af Erik Mandsberg, Lennart Martinussen og Helge Kjerside for at sikre uret for eftertiden. Beslutningen om placeringen i et skærmet område er forståelig. Besøgende i Minibyen vil utvivlsomt glæde sig over det smukke ur.

Erik Mandsberg(t.v.), Lennart Martinussen (ikke med på dette billede) og Helge Kjerside (t.h.) har forestået det store arbejde med at renovere og genopbygge Ernst Petersens ur til opstilling i Kolding Miniby. Affotografering fra JV 24.6. 2019


Efter at have læst om uret i dagens Jydske Vestkysten besluttede jeg straks at tage et smut i Minibyen ude i Geografisk Have. Jeg ankom lige efter den officielle indvielse af uret og dets nye placering. Når det ikke kan være anderledes, står Ernst Petersens flotte ur fint placeret, hvor det nu er opstillet. Og så var Geografisk Have med vældet af blomster og Minibyen med kopier af husene i det gamle Kolding i dagens flotte formiddagssol også i sig selv et besøg værd.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar