Mens undervisningsministeren og forligspartierne om folkeskolen venter på Godot

Undervisningsministeren spiller igen og igen den samme plade, mens hun stadig venter på Godot og forbedring af folkeskolen. De gode resultater skal nok komme, mener hun. Evalueringer viser, at inklusionsreformen fra 2012, folketingsindgrebet i lærernes overenskomst i 2013 og folkeskolereformen i 2014 ikke har ført til en bedre folkeskole.

Elever, forældre og ansatte forlader i stort tal den synkende folkeskoleskude. Evalueringerne viser ikke fremgang. Imens venter forligspartierne (S,R,V,K,SF og DF) og ministeren på, at forbedringerne nok skal komme. De manglende resultater i en længere årrække er i følge ministeren en forventelig, men forbigående konsekvens. Nu venter hun så på sjette år på, at forbedringerne viser sig. Det er lige så absurd som Samuel Becketts absurde skuespil "Mens vi venter på Godot". Godot kom aldrig.

Fikse ideer, udokumenterede påstande, mere eller mindre gennemtænkte forslag, pådutninger og masser af løs snak baseret på tilfældige kontakter til få udvalgte vælgere og borgere. Det er det bygevejr folkeskolen dagligt udsættes for. Og bygerne slår ofte over i styrtregn og ind i mellem til skybrud. Ligesom det skete i 2012-2014.

Verdens bedste danske folkeskole. Det må være målet for folkeskolen. En folkeskole der passer til vores danske samfund og det samfund, vi ønsker os i fremtiden. Et samfund, hvor der er respekt for det at vide noget. Hvor det at udtrykke sin mening og holdning er værdsat, men hvor det er endnu bedre at udtrykke en mening baseret på indsigt. Hvor der er lige muligheder for alle og omsorg for alles velbefindende og velfærd. Lyst til at påtage sig sit medborgeransvar og lyst til at indgå i og påvirke samfundets udvikling. Hvor alle hver på deres plads har lyst til at gøre en indsats efter evner og muligheder og anerkendes og respekteres herfor. Hvor der er plads til den enkelte og respekt for fællesskaber.

Som det ses har folkeskolen nok at gøre. Derfor er der ikke brug for bragesnak og luftige reformer fjernt fra folkeskolens hverdag.

Fremfor forligspartiernes forgæves venten på Godot og venten på positive resultater af reformerne, burde de istedet gå i gang følgende handlingsplan. Stop med de fikse ideer. Stop med udviklingsrevolutionerne, der markedsføres under den forkerte varebetegnelse reformer. Stop med de luftige eksperimenter og forsøg, der er uden bund i grundig forskning og mangler grundlæggende indsigt i praksisvirkelighedens ønsker, muligheder og behov. Stop med bragesnakken om at "tænke ud af boksen". Det giver bedre resultater at nytænke stående "på kanten af boksen" - allerbedst med det ene ben i "boksen".

Prøv i stedet med en udviklingsmodel baseret på den stille og rolige evolution, hvor forskning og praksiserfaring i frugtbar samdrægtighed finder frem til virkelighedsnære nye veje i forhold til løsning af folkeskolens løbende udfordringer - herunder det, at skolen evner at tilpasse sig til og være medskabende i forhold til den ønskede samfundsudvikling. Prøv at kigge langsigtet på folkeskolens behov fremfor at fokusere på tilfældige døgnfluers huseren i overskrifterne.

Hvis skeen ikke snart tages i den anden hånd, er der endnu flere af folkeskolens aktører i form af ansatte, elever og forældre, der vil tænke "stop jeg vil af" og gøre alvor af det. 

Det betyder jo ikke, at politikerne skal interessere sig mindre for og beskæftige sig mindre med folkeskolen. Tvært i mod. Men der skal fremover prioriteres ud fra viden om praksis og sund fornuft. Folkeskolens vigtigste udfordringer må løses før de knap så vigtige. Og vigtigst af alt. De folkevalgte må i ord og gerning udtrykke og konkret vise opbakning til, omsorg for og tillid til folkeskolen og dens ansatte. Først da kan vi sætte næsen op efter igen at have verdens bedste danske folkeskole.

Er der noget politikerne kan gøre her og nu? Ja, de kan først og fremmest rulle folketingsindgrebet i lærernes arbejdstid tilbage, så lærerne får tid til at forberede og efterbehandle en kvalitetspræget undervisning.

Intet tyder på, at kvalitet og elevernes udbytte af undervisningen har sammenhæng med mange ekstra timer. Folkeskolereformens mange ekstra timer blev finansieret blandt andet ved en kraftig reduktion af lærernes tid til faglig opdatering, forberedelse og efterbehandling af undervisningen, herunder tilbagemelding til den enkelte elev.

Internationale undersøgelser viser, at lande, hvor eleverne har langt færre timer end i Danmark, har lige så gode resultater eller bedre end eleverne Danmark. Tidligere forsøg i Danmark med tildeling af ekstra dansktimer har også vist, at der ikke er en direkte relation mellem antal timer og undervisningens kvalitet og resultat. En reduktion af folkeskolereformens mange ugentlige timer vil kunne give et økonomisk råderum til brug for forbedring af det, der virkelig betyder noget for undervisningens kvalitet. Det, der betyder noget for kvaliteten og resultaterne, er lærernes tid til faglig forberedelse og pædagogisk planlægning, så den enkelte lærer kan rette sin undervisning mod den enkelte konkrete elev eller konkrete gruppe af elever. Endnu bedre ville det selvfølgelig kunne blive, hvis der bevilges de ekstra ressourcer til folkeskolen, som eleverne og elevernes fremtid - og dermed samfundets fremtid – fortjener.

Det har enorm betydning, at lærerne har tid til at have personlig og nær kontakt til den enkelte elev, såvel fagligt som socialt. Og selvfølgelig tid til forældresamarbejdet. 

Når disse basale forhold er i orden, vil det få stor betydning i forhold til folkeskolens evne til at kunne nedbryde virkningerne af negativ social arv. Samtidig er der større mulighed for og mere realisme i forhold til at kunne give alle elever lige netop de udfordringer og den støtte, de har brug for i forhold til deres evner, motivation, hjemlig baggrund og interesse. Færre timer, men velforberedte timer og flere timer med to lærere i klassen eller deletimer, hvor eleverne er opdelt i mindre hold, vil som nævnt kunne finansieres ved at bruge af en del af provenuet fra nedsættelse elevernes meget høje ugentlige timetal og eventuel økonomisk mertildeling til folkeskolen.

Udover dette er det også vigtigt at se mere praktisk på forholdene i forbindelse med inklusion af elever med særlige udfordringer i folkeskolens almene undervisning. Selvfølgelig skal elever, der kan have udbytte af folkeskolens almenundervisning have mulighed for at gå i en almenklasse, hvis det er muligt at sikre alle i klassen god ro og orden, udbytte af undervisningen og positive sociale relationer. Men hvis en elev med svære faglige og sociale udfordringer i en almenklasse kommer til at føle sig fagligt og socialt isoleret, er et tilbud i en specialfolkeskole eller specialklasse også et udtryk for positiv inklusion og respekt for elever med særlige udfordringer. Inklusion - når det er fornuftigt. Både for eleven, der skal inkluderes og for elever og lærere, der skal have muligheder for at inkludere eleven med de svære udfordringer. Positive intentioner gør det ikke alene. Det skal også være praktisk muligt.

Hvis disse problemstillinger ikke løses, vil misnøjet og elevernes og personalets afvandring fra folkeskolen fortsætte. De nævnte forhold er de fundamentale problemstillinger. Og så er der selvfølgelig brug for en dygtig, erfaren, vidende, beslutningsdygtig og empatisk skoleledelse, men der er også behov for rum til den enkelte lærers selvledelse, motivation, ansvar og indflydelse. Hvis man ikke har tillid til lærernes evne til selvledelse, hvordan kan man så forvente, at læreren evner at tage ledelsen i klasserummet?

De her nævnte forhold er efter min erfaring helt centrale elementer i en genopretningsplan for folkeskolen. Et atomiseret, usammenhængende, nødlidende, uambitiøst og underkendt grundskolesystem er ikke det fremtidens samfund har brug for, når fremtidens udfordringer skal løses. Men det kan desværre blive konsekvensen, hvis beslutningstagerne ikke hurtigst muligt bryder med mistilliden, rigiditeten og manglen på forståelse for undervisningens særlige væsen.

Ib Hansen, Januar 2020

Mine blogartikler om folkeskole, uddannelse og dannelse: 

https://ih18.blogspot.com/2018/09/mine-artikler-i-2018-om-folkeskole.html