Sommerfornøjelser, sildepiskere og mæskemåltider

Strandet vågehval syd for Skagen

For fuld hammer op gennem Lillebælt med os drenge som beundrende tilskuere. En flok tumlere kom tæt forbi molen ved Wedellsborg gamle havn, engang vi badede og sprang i fra molen.

Det gjorde vi flere gange om ugen i sommermånederne. Wedellsborg Havn var stedet, hvor vi på egen hånd lærte at svømme. Vi sprang i fra molen og hundesvømmede hen til stigen, hvor vi kunne klatre op på molen for igen at springe i det klare kølige vand. Dengang havde vi ikke svømning i skolen og måtte derfor lære os selv at svømme og dykke. Vi kunne dykke ned på flere meter vand, idet vi holdt os nær molens fundament.

Wedellsborg havn. Nu næsten eroderet bort

Når jeg husker tilbage på de mange timer, vi tilbragte ved Wedellsborg Havn, er det, der popper op på nethinden kammeratskabet med fodbold- og skolekammerater, det herligt friske og kølige vand og ikke mindst snakken under solbadningen i sandet og græsset i lækrogen ved klinten med havtornen lige vest for havnen. Men så også de gode naturoplevelser, som for eksempel dengang flokken af tumlere passerede tæt forbi os på vej nordpå i hælene på en fiskestime. Tumlere er et andet navn for marsvin.

Marsvin kaldes tumlere, fordi de i modsætning til delfiner ikke springer op af vandet, når de skal have luft. Marsvin skal have luft cirka hver tredje minut, hvor de så lige skyder ryg og åndehul op over vandoverfladen. Delfiner kaldes springere, fordi de ofte springer helt op af vandet, når de skal ånde. Springere har jeg desværre ikke set i Danmark, selvom de er her. Ikke ved Wedellsborg og heller ikke ved min jyske yndlingsstrand, Sønder Stenderup Strand sydøst for Kolding, hvor en flok delfiner blev observeret her i foråret.

Bredningens fynske kyst. Regnet nordfra: Fønsskov, Føns Vig, Ålehoved, Tybrind Vig, Wedellsborghalvøen med Brandsø liggende mod vest og til venstre i billedet.

Wedellsborghalvøen har gennem årene givet og giver stadig mange fine oplevelser. Når man går på halvøens kyster, føler man sig som midt ude i Lillebælt. Wedellsborghalvøen skyder fra den vestfynske kyst stik vest ud i Lillebælt, ud i den del der hedder Bredningen. Bredningen er et 25 km langt og 15 km bredt farvand, hvis sydlige del er opfyldt af grunde samt de lave øer Brandsø, Bågø og Årø. Bredningen er et typisk isskabt ølandskab. Sejlrenden følger den dybe strømrende, der i en bred bue mellem Bågø og Wedellsborg Hoved med dybder på omkring 20 m svinger ind under kysten nord for Assens på sin vej mod farvandet Snævringen vest for Fønsskov. På grund af strømmen er der altid frisk rent vand ved Wedellsborg til glade for badegæster og fouragerende fisk og havpattedyr.

Vågehval i Kolding Havn i 2002.

Det rene vand og de mange fiskestimer tiltrækker ikke bare marsvin, men også andre hvaler der er på spisetogt i de indre danske farvande. Det sker faktisk ikke så sjældent, at vi får besøg af andre hvaler en marsvin i Lillebælt. I de senere år er der for eksempel observeret delfiner både i Kolding Fjord og ved Middelfart. Andre større hvaler kommer også jævnligt forbi, men det er ikke så ofte vi ser dem. Der er tidligere observeret både finhvaler, pukkelhvaler og sågar blåhvaler på tur gennem Lillebælt.

Ind i mellem går det desværre rigtig galt, når disse havets kæmper i deres jagt på føde manøvrerer rundt i Lillebælts snævre farvande. Det gjorde det for eksempel i januar 2000, hvor en stærkt afmagret 9,4 meter lang og 7-8 ton tung vågehvalhun blev fundet død i Tybrind Vig.

Vågehvaler, der tilhører finhvalfamilien, kaldes også på grund af deres foretrukne spise for sildepiskere. Koncentrationen af sild i Lillebælt menes at være årsagen til, at vågehvaler af og til på deres jagt efter sildestimer forvilder sig fra deres naturlige leveområde i Nordatlanten ind i Lillebælt.

Den i år 2000 strandede vågehval fra Tybrind Vig blev skeletteret og overdraget til forskningsbrug.

Vågehvalen er en slank mellemstor hval med meget spidst hoved. Voksne dyr er mellem 6,75 m og 10 m lange og vejer 5 -10 t. Ved fødslen er ungen cirka 2.5 m lang og vejer omkring 350 kg. Den strandede vågehval i Tybrind Vig i år 2000 blev målt til 9,4 meter og er dermed den største længste registrede vågehval i danske farvande. Efterfølgende fundet af den strandede hval i Tybrind Vig fandt man kort tid efter et af hvalen aborteret foster drevet i land ved Bogense.

Det er ikke første gang en hval er strandet i Tybrind Vig. I forbindelse med de undersøiske arkæologiske undersøgelser af bopladsen i Tybrind Vig, fandt man i juli 1981 en stor hvalknogle. Hvilket måltid må det ikke have været for vore forfædre, når der ind i mellem strandede 8-10 tons tunge hvaler. Den enes død er den andens brød. Sådan en strandings efterfølgende mæskemåltid må have været en fest. De har dagligt knoklet med jagt og fiskeri for at skaffe sig føden, så en sådan kæmpegave fra havet har nok bragt stor glæde.

Ib Hansen juli 2020