Bemærkelsesværdige begivenheder på Husbyegnen 1921

 Markvejen fra Tybrindvej i Eskør ud til det nu forlængst nedrevne Flæghus. 1865

Helt yderst ude mod nordvest i Husby Sogn i Eskør, hvor Hygind Bæk løber ud i Tybrind Vig lå engang et lejehus under Wedellsborg beregnet til en arbejderfamilie. Huset blev kaldt Flæghuset efter den kæmpemæssige flade strandeng Flægen, der ligger her på grænsen mellem Husby og Ørslev sogne. Hygind Bæk er på dette sted skelbæk mellem de to sogne. Ved den store stormflod 12. -14. november 1872 skyllede store dele af Flæghusets vægge væk, men huset blev repareret.

Udover kreaturgræsning gjorde og gør Flægen nytte i form af tagrør. Jeg husker, når mænd fra Husby og Ørslev sogne om vinteren med le ude på isen høstede Flægens tagrør. Når min far tog afsted til dette arbejde, var han iklædt en tyk stortrøje med aviser under til at tage noget af vinden og kulden. På fødderne havde han træskostøvler med jernklamper under. Klamperne skulle sikre, at han kunne stå fast på isen.

Ved sognerådsvalget til Husby Sogneråd i marts 1921 skete det, der blev årets mest bemærkelsesværdige begivenhed i det vestfynske landsogn. Socialdemokratiet blev for første gang repræsenteret med et mandat i sognerådet. Det var arbejdsmand Karl Nielsen fra Flæghuset, der vandt dette mandat. Nu var der så repræsentation i sognerådet fra sognets alleryderste udkant.

Flæghuset blev oprindelig i midten af 1800-tallet bygget her helt ude på sognets yderste kant, fordi det skulle tjene som bolig for et ægtepar, som om sommeren skulle vogte de græssende kreaturer på Flægen. Adgangen til Flæghuset skete ad en markvej fra Eskør. En markvej der tidligere forløb fra Morten Rasmussens husmandssted, hvor min klassekammerat fra Husby Skole Bent Rasmussen voksede op. Dette husmandssted er nu revet ned, og en helt ny ejendom er opført på grunden, hvorfra der er en formidabel udsigt over Flægen og Tybrind Vig mod Skamlingsbanken og Grevindeskoven ved Jomfrumarken. 

Veteranerne

Udsnit af maleri udført af Vilhelm Rosenstand o. 1890.
Danske soldater i krigen 1864

Men nu til en anden af årets store begivenheder. Aftægtsmand Jens Jensen fyldte 90 år den 3. februar 1921. Jens Jensen var veteran fra krigen 1864. Han boede i en længere årrække i Holehuset. Holehuset ligger som et af nabohusene til mit barndomshjem på Skræppedalsvej.

Jens Jensen havde udover at være husmand ernæret sig som rokkedrejer. Han skulle efter sigende have været en meget begejstret radikal vælger. Gad vide om hans oplevelser under krigen fik betydning for hans politiske sindelag? Det Radikale Venstre blev jo stiftet i Odense i 1905, som et udbryderparti fra det regeringsbærende Venstre. Den "radikale fløj" argumenterede dengang for antimilitarisme og bedre vilkår for husmændene på landet og de dårligst stillede i byerne. Det medførte som nævnt udspaltning fra Venstre. Det må lige have været en politik, der passede til Jens Jensen.

Men hvorfor tage en veterans 90 års fødselsdag med i en fortælling om årets gang i 1921 i Husby og omegn? 

Jens Jensens fødselsdag var en vigtig begivenhed, fordi veteranerne på Husbyegnen fra de slesvigske krige i 1848-50 og 1864 i 1921 fortsat blev husket og æret. Nu var det dog så længe siden, at det mest skete ved nekrologer i forbindelse med deres dødsfald eller i forbindelse med deres runde fødselsdage. Der fandtes i Husby en forening for veteraner, Husby Sogns Våbenbrødreafdeling.

Allerede knap en uges tid efter Jens Jensens fødselsdag kunne endnu en veteran fejre rund fødselsdag. Det var venstremand og gårdejer Anders Jørgensen, Hygind, der den 9. februar 1921 fejrede 80 års dag. Han havde deltaget i det rædselsfulde tilbagetog fra Dannevirke ved krigens start i vinteren 1864. Hans bataljon blev efterfølgende ført fra Sønderjylland til Mors og sejlede i den forbindelse forbi Husby den 9. februar 1864, den dag hvor han fyldte 23 år.

Meget apropos i forhold til krigsveteranernes hædersbevisninger holdt pastor Wolf afskedsprædiken i Husby Kirke søndag den 6. marts 1921. Han havde ladet sig forflytte til et embede i Vodder Sogn i Sønderjylland, hvor den tysksindede præst var rejst til Tyskland. Pastor Wolf ønskede at tjene i Sønderjylland, hvor hans far som ung student som frivillig havde kæmpet den sønderjyske sag.

Husmand, tækkemand og væver Hans Jensen, Håre

Håre kunne også være med, når det gjaldt markering af krigsveteraners fødselsdage. Den 27. marts 1921 fyldte krigsveteran, husmand, tækkemand og væver Hans Jensen 80 år. Hans Jensen var for øvrigt morfar til den engang så kendte venstrepolitiker og redaktør for Fyns Tidende Jens Peter Jensen, far til Uffe Ellemann-Jensen og farfar til den nuværende formand for Venstre Jakob Ellemann-Jensen.

Så springer vi et par måneder frem. Den 30. juli 1921 døde en af de gamle krigere, nemlig husmand Rasmus Nielsen, Hygind. Han blev 83 år. Han var trods manglende uddannelse en agtet og æret mand, der i mange år ved siden af arbejdet som husmand havde været retsvidne ved birketinget på Kællingbjerg. Før vedtagelsen af Retsplejeloven 1919 var der ikke offentlighed i retternes virksomhed. I stedet var det udpeget lægfolk som retsvidner. Hensigten var at sikre borgernes tillid til retssagernes behandling.

Da vi gik i de yngste klasser i Husby Skole legede min bror Leif og jeg meget med en skolekammerat Keld, der boede på en ejendom i vejkrydset midt i Hygind. Vi legede tit danske soldater fra de slesvigske krige. Keld havde en ægte sabel, der vistnok var fundet på ejendommen, hvor han boede. Sablen gik en af os i spidsen med, når vi legede soldatermarch. Gad vide om den sabel stammede fra en af krigsveteranerne fra Hygind?

Polakhusene sælges

Rundt om på egnen havde gårdmændene indgået interessentskaber, der investerede i og opførte såkaldte "polakhuse". Jeg er stødt på polakhuse i Eskør, Sdr. Åby og Håre. Der har sikkert været flere på egnen. Polakhusene var opført til at huse polske sæsonarbejdere i roemarkerne, når roerne skulle tyndes, renholdes og tages op.

I oktober 1921 besluttede interessentskaberne bag polakhusene i Eskør og Sdr. Åby, at husene skulle sælges. Huset i Sdr. Åby blev solgt til lejeren arbejdsmand P. Pedersen for 2.800 kr, mens huset i Eskør for samme beløb blev solgt til lejeren arbejdsmand Hans Jensen.

Selv om husene nu ikke længere var beregnet til polakker, hang betegnelsen polakhuse ved langt frem i tiden. Jeg gik i min skoletid i klasse med en dreng, som blev betegnet som en fra polakhuset. Han boede i huset i Eskør, som dengang var fodermesterbolig for Bondero. De omrejsende fodermesterfamiliers børn havde det ikke altid godt i skolen. Knap var de kommet ind i en klasse, før de måske allerede et halvt år efter i forbindelse med skiftedag skulle videre med familien til et fodermesterjob i et andet sogn. Jeg husker med glæde tilbage på, hvordan vores forskolelærerinde fru Breiner viste særlig omsorg for denne klassekammerat.

Voldsomme uvejr fik konsekvenser

Året 1921 var præget af, at usædvanlig mange uvejr trak hærgende hen over Husbyegnen.

Det begyndte i januar med et isslag, der ødelagde telefonledningerne i en sådan grad, at Husby telefonmæssigt var afskåret fra omverdenen. Endnu værre var det, at elektricitetsledningerne faldt ned fra masterne, så strømmen gik mange steder. I flere dage var adskillige ejendomme uden lys og uden kraft til de maskiner, der blev brugt til at forberede foder til dyrene. 

Igen i august 1921 trak et voldsomt uvejr ind over Wedellsborghalvøen. I Husby slog et lyn ned hos sadelmager Viktor Jensen. Sadelmageren og hans svend blev begge bedøvede og væltede omkuld. Svenden faldt så uheldigt, at han brækkede sit ene ben. Skaderne var dog ikke større end, at de begge kom sig ovenpå den skrækkelige oplevelse.

En orkan hærgede i weekenden 17.-18. december 1921. Orkanen førte til væltede telefonpæle og afbrudte elledninger. Husby Telefoncentral på Storegade var igen ude af drift.

I landsbyerne på halvøen kunne man dog midt i al den vejrmæssige malør glæde sig over, at det allerede i november 1921 blev besluttet at lægge telefonjordkabler fra Husby Central til Hygind, Håre og Emtekær.

Årets gang 1921

Ude i verden var der masser af uroligheder i 1921. I Rusland var der stadig borgerkrig. Den røde hær nedkæmpede i marts 1921 et oprør blandt matroserne i flådebasen Kronstadt.

Ligeledes i marts besatte allierede tropper i konsekvens af resultatet af 1. verdenskrig Rhinlandet, da Tyskland ikke kunne betale sine pålagte krigsskadeerstatninger.

I august slog Tyrkiet en græsk invasionshær tilbage. Det katolske Irland blev i december 1921 en selvstændig stat. Nordirland også kaldet Ulster med dets overvejende protestantiske befolkning iblandet store "lommer" med katolikker vedblev at være britiske. Denne ordning viste sig at blive en kilde til evig uro og vold. En uro der strækker sig helt til vore dage senest suppleret af problemerne omkring toldgrænsen mellem Irland og Nordirland i forbindelse med brexit.

Revolution eller uro var der ikke i sognene på Wedellsborghalvøen i 1921, selvom det var nok så markant en begivenhed, at et bekendende socialistisk, men demokratisk parti - Socialdemokratiet - for første gang blev repræsenteret i et sogneråd overvejende præget af Venstre og Konservative. Teknologisk var det vist også noget af en revolution, at telefonsignalerne nu blev fremført gennem jordkabler.

Den største omvæltning i 1921 for landboerne på Husbyegnen som andre steder i landet skete nok i maj, da Folketinget afskaffede Tyendeloven. Hermed blev også skudsmålsbøgerne samt husbondens tugtelsesret over drenge under 18 år og piger under 16 år afskaffet. Desuden blev den nedværdigende betegnelse "tyende" afskaffet formelt. Disse ændringer har nok glædet mangen en løsarbejder, landarbejder, tjenestekarl eller tjenestepige.

Ib Hansen, Kolding den 11.1.2022