Ungdoms- og brydningsår.

Da de første toner af "Jumpin´Jack Flash" rungede gennem Københavns Forum, forsvandt min dårlige samvittighed som dug for solen.

Hvorfor havde jeg dårlig samvittighed? Det havde jeg, fordi jeg sammen med min klassekammerat Erik fra 3.G på Vestfyns Gymnasium havde besluttet "at holde fri" for at besøge min lillebror Leif i København og i den forbindelse overvære koncerten med Rolling Stones i Københavns Forum fredag den 11. september 1970. Det var både første og sidste gang, jeg holdt fri i utide fra min skolegang.

Playlisten fra Rolling Stones koncerten
 i Københavns Forum 11.9.1970

Fra først til sidst synes vi turen havde været alle pengene, besværet og den dårlige samvittighed værd. Det tog dengang mange timer at rejse til København og tilbage igen. Der var ingen Storebæltsbro, så tog- og færgeturen kunne sagtens tage fire timer hver vej. Vi havde ikke råd til at betale for indlogering, så vi overnattede hos min bror Leif i hans værelse på Fiolgården i Fiolstræde i det indre København. Tre mand på et lille værelse var ikke særlig bekvemt, men alt det var glemt, da Erik og jeg sammen med Leif og vores københavnerkammerat Arne ekstatisk lyttede til slutnummeret "Honky Tonk Women". The Rolling Stones betød noget for mig dengang.

Da Leif og jeg gik i realklasserne i Ejby Folke- og Realskole, var vi drenge stort set opdelt i to grupperinger efter to parametre. Opdelt, men ikke i modsætning til hinanden. Parametrene var, om vi i fodbold holdt med B1909 eller B1913. Og om vi i musikkens verden synes bedst om Beatles eller Rolling Stones. Jeg var til B1909 og Rolling Stones. Derfor var det stort at være til Rolling Stones koncert.

Brydningsår

1970 og årene lige før og efter var brydningsår. Det var det musikalsk og kulturelt. Det var det politisk og samfundsmæssigt både i verden og herhjemme. Og det var det for os unge, der i det sidste gymnasieår stod tæt på efter studentereksamen at skulle vælge livsbane. 

Ungdomsoprøret i Paris i 1968, samme år som jeg startede i 1.G, havde sendt sine dønninger ud over verden og også over Danmark. Dønningerne havde endda ramt os på Vestfyn langt fra Paris. Paris som vi for øvrigt alle fire 2.G klasser fra Vestfyns Gymnasium efter en lang togtur besøgte op mod jul 1969 for at overvære teaterstykker og besøge kendte steder. Det var stort.

I 1970 overværede jeg i det smukke københavnske biografteater Grand sammen med min lillebror Leif og vores københavnerkammerat Arne filmen fra Woodstockfestivalen 1969. Hold da op, hvor vi blev væltet musikalsk omkuld af den film. Jimi Hendrix der ekvilibristisk spillede "The Star-Spangled Banner" med guitaren på ryggen. Janis Joplins og Joe Cockers rå, men følsomme sange. Specielt Janis Joplins sang "Me and Bobby McGee" klinger forsat for mit indre øre. Joan Baez og flere andre gjorde indtryk med deres protestsange mod USA´s ageren i Vietnamkrigen. Protestsangen over alle protestsange, Pete Seegers "We shall overcome" sluttede Joan Baez set i Woodstock. Sangen fra borgerrettighedskampene i USA i 1950´erne og 1960´erne om ligeret til alle og ligeværd for alle. Ligeret, ligeværd og retfærdighed står stadig højt på vore dages samfundsdagsorden. Der er meget, der endnu skal klares.

Men hvad havde unge følsomme sjæle politisk og samfundsmæssigt ellers at forholde sig til i Danmark og i verden omkring 1970?

Betydningsfulde begivenheder

John Lennon og Yoko Ono besøgte i januar 1970 Verdensuniversitetet i Skyum Bjerge i Thy. Om det havde noget at gøre med Lennons besøg i Thy ved jeg ikke, men den 10. april 1970 meddelte Paul McCartney, at The Beatles efter 10 år gik fra hinanden. Det betød noget. Beatles stod højt på min musikalske dagsorden, om end de som nævnt ikke dengang stod øverst. I en gymnastiktime på gymnasiet blev jeg engang af vores officersagtige gymnastiklærer tiltalt "kom nu i gang du der John Lennon". Om det var, fordi han ikke kunne huske vores navne, eller fordi jeg i gymnastiktimerne bar sygekassebriller, skal jeg ikke kunne sige.

Megen furore vakte det i januar 1970, da kunstneren Bjørn Nørgård  slagtede hesten "Røde Fane" på en mark i Odsherred for bagefter at udstille den parterede hest på Kunstmuseet Louisiana. Happeningen satte tanker igang. Hvad er kunst egentlig?

Allerede dengang kredsede mine tanker om miljø og forurening, selvom mange påstod, at kloden ikke led under nævneværdige problemer. Den gang brugte nogen ordet "miljøaber", om dem der interesserede sig for klodens tilstand. I dag bliver skældsordet "miljøtosser" anvendt i visse kredse.

Den 22. april 1970 blev den første "Jordens Dag" afholdt. Dagen blev afholdt i relation til den voksende bevidsthed især blandt unge mennesker om klodens miljø. Millioner af mennesker deltog dagen igennem i møder og marcher over hele Jorden. Forhåbentlig er nutidens unge mere overbevisende og resultatrige i forhold til 1970´ernes unge!

Rødstrømpebevægelsen var meget nærværende for os. Den 10. maj 1970 besatte rødstrømpebevægelsen en bus i København i aktion for ligeløn og ligestilling. Meget er nået, men meget halter desværre endnu på dette område. Gad vide om den i forbindelse med sygeplejekonflikten i sommeren 2021 nedsatte ligelønskommission kommer til at rokke ved de gamle løndogmer?

På den politiske verdensscene var det i 1970 stadig Vietnamkrigen, der var på dagsordenen. Slagordet "Ho,Ho - Ho Chi Minh" gjaldede gennem gader og over pladser i verdens storbyer, også i Danmark. Vietnamesiske Ho Chi Minh var død året før i september 1969. På mange ungdomsværelser hang i 1970 billeder af revolutionshelten Che Guevara, der var blevet henrettet i Bolivia i oktober 1967.

Den 3. november 1970 blev socialisten Salvador Allende efter et demokratisk valg indsat som Chiles præsident. Han var ikke præsident i mange år. Få år efter bemærkede vi med afsky, at han ved et blodigt militærkup den 11. september 1973 blev fjernet som præsident og blev myrdet eller begik selvmord. Det sidste står der stadig strid om. 

Hvorom alting er, så var det stort i januar 2019 sammen med min kone Anne Marie at stå foran præsidentpaladset i Santiago de Chile. Ikke mindst var det minderigt senere den samme dag at stå under den kæmpe jomfru Maria statue på toppen af Cristobalhøjen og kikke ind over Santiagos centrum. Vi fik bragt en stedlig chilensk studenterguide lidt i forlegenhed ved at spørge til det store stadion, vi kunne se midt i vores synsfelt. Var det det stadion, hvor kupgeneralen Pinochet understøttet af CIA internerede og torturede sine politiske modstandere, tilhængerne af det demokratisk valgte Allendestyre? Spagfærdigt af hensyn til de omkringstående chilenere tilkendegav hun, at det var det stadion. Selv i vore dage så mange år efter, var det ikke noget, man i Chile skulle tale for højt om.

Nå, men jeg må hellere komme videre i denne fortælling om 1970 med et mere muntert indslag, der siger noget om ungdomskulturen i de år. 

Det Nye Samfund

På min fødselsdag den 4. juli 1970 startede Thy-lejren. En alternativ lejr arrangeret på en mark ved landsbyen Frøstrup. Arrangørerne var "Det Ny Samfund". Deltagerne skulle hver købe et bevis på et lille stykke af lejrens jord. Beviset gav adgang til lejren og lejrens rige musikliv. Leif og jeg fik sammen med nogle venner på forhånd købt adgangstegnet. Derudover havde vi ikke rigtig nogle penge, så vi blaffede op gennem Jylland og over Limfjorden til Frøstrup, hvor vi ankom nogle dage inde i arrangementet.

Vores natlogi i de dage vi opholdt os i lejren, skabte vi hver især ved hjælp af et stykke rødt campingplastik lagt over en snor spændt ud mellem to pinde, vi stak i jorden. Hos en nærliggende landmænd købte vi en knippe halm, som vi spredte ud på jorden, som underlag for vores soveposer. Her lå vi godt og kunne, når det passede os, falde i søvn til de inciterende rockrytmer, der hver dag fra om eftermiddagen og til den lyse morgen lød ud over lejrpladsen. Vi havde automatisk vækkeur i vores interimistiske små spidstelte. Når solen om morgenen havde bagt tilstrækkelig længe over de røde plastikbivuakker, dryppede der så megen kondensvand fra plastikvæggen ned på os, så vi vågnede ved det.

Gnags

På pladsen spillede mange solister og bands, der senere blev til stjerner på den danske musikhimmel. Gnags med Peter A. G. i spidsen spillede næsten hver dag. Peter A. G. skulle efter sommerferien, ligesom jeg hjem for at gå i 3.G. Han tog studentereksamen fra Vestjysk Gymnasium i Tarm i 1971 samme år, som jeg blev færdig på Vestfyns Gymnasium i Glamsbjerg.

Blandt de mange bands var Gasolin og No Name. Peter Ingemann spillede i No Name, men havde før været med i Young Flowers. I de efterfølgende år spillede han sammen med mange danske musikere i forskellige konstellationer. Han spillede blandt andet med i Kim Larsen & Bellami.

Peter Ingemann til højre

Lære noget og blive til nogen

Men hvad fik vi ellers gymnasietiden til at gå med udover selvfølgelig at knokle med det matematisk-fysiske gymnasiums lange fagrække?

Da jeg startede på Vestfyns Gymnasium i 1968, fik vi udleveret bogen "De europæiske ideers historie". Ideen med bogen var nok, at den skulle ses som et gennemgående dannelsestræk på tværs gennem i fagrækken. Meget sympatisk, men jeg husker ikke, at vi brugte den rent fagligt. Men som meget interesseret i historie, oldtidskundskab, religion og litteratur læste jeg den selv. Det har jeg i alle årene efter været meget glad for.

Jeg fandt litteraturlæsning med tilhørende litteraturhistorie spændende. I danskundervisningen blev vi præsenteret for centrale danske forfattere blandt andet gennem antologien den røde "Falkenstjerne" (efter bogbindets farve) og for verdenslitteraturens store forfattere via den blå antologi "Verdenslitteraturen i uddrag". Og så var vi nogle stykker, der  i fritiden udover pensum også læste bøger som Albert Camus´ "Pesten" og "Den fremmede".

Det er bøger, jeg fortsat har stående på mine hylder og stadig en gang i mellem finder frem for at læse centrale passager i. Jeg er heldigvis stadig den glade ejer af Mogens Brøndsteds og Sven Møller Kristensens litteraturhistoriske værk "Danmarks litteratur fra Oldtiden til Nutiden". Det er et værk, jeg ofte konsulterer.

Både idehistorien, litteraturhistorien og den forholdsvis tunge litteratur jeg læste i fritiden, har jeg i en mere moden alder nok haft større forståelse for end i gymnasietiden. Men det var gode værker at stifte bekendtskab med i de år, hvor jeg forsøgte at finde ud, hvem jeg var. Og om jeg i det hele taget var nogen.

Valget af livsbane

Valget var ikke til at løbe fra. Jeg gik i 1970-71 i 3.G. Der skulle træffes et valg i forhold til fremtidig livsbane. Det valg begyndte at blive mere og mere påtrængende i løbet af efteråret 1970. Sommerens Thylejr, efterårets Rolling Stones koncert og alt det andet kunne ikke fortrænge denne påtrængende beslutning.

Jeg var meget i tvivl. Historiestudiet var en mulighed. Læreruddannelsen var en anden mulighed. Og så kom der en tredje mulighed ind fra sidelinjen. Vores fransklærer Mønsted, der også var kontaktlærer til elevrådet foreslog, at jeg skulle søge socialrådgiveruddannelsen. Han mente, at jeg gennem blandt andet mit arbejde i elevrådet havde vist egenskaber, der var gode for en socialrådgiver at have. Han skrev endda en håndskrevet personlig anbefaling af mig til Den Sociale Højskole i Odense.

I foråret 1971 måtte jeg træffe beslutning om min videre uddannelse. Jeg udskød den endelige beslutning lidt endnu, idet jeg i første omgang søgte både historiestudiet i Århus, socialrådgiveruddannelsen i Odense og læreruddannelsen i Kolding. I sidste ende hjalp det mig ikke meget i forhold til at træffe et endegyldigt valg. Jeg blev nemlig optaget alle tre steder. Men her kom en oplevelse i tredje klasse i Husby Skole mig til hjælp.

Kolding Seminariums stab 1977 

Vores gode historie- og regnelærer Tagesen i Husby havde engang i tredje klasse rost mig for, at jeg kunne dagens historielektie næsten på komma. Da jeg efter skoletid kom hjem til mor den dag, havde jeg glad meddelt hende, at jeg ville være lærer. Det var den oplevelse, jeg nu besluttede min fremtid ud fra. Tilfældighedernes spil sejrede atter. Jeg sagde ja til optagelsen på Kolding Seminarium, hvor jeg startede i august 1971. De første år med de obligatoriske basisfag dansk, regning, kristendomskundskab, samfundsfag, skrivning, idræt, formning, sang/musik, pædagogik, psykologi og undervisningslære, hvorefter jeg senere valgte linjefag i geografi og historie. Det er et valg af uddannelse og valg af fag, jeg aldrig har fortrudt. De valg har bragt mig meningsfuldt arbejde med megen glæde og mange spændende udfordringer. 

Ib Hansen, Kolding 14.1.2022