Et romantisk arrangeret ægteskab?

Rønnings familiegravsted på Bramdrup Kirkegård

Stort romantisk bryllup? Måske med et stænk af arrangeret bryllup? 

Det er ikke til at vide. Men hvorfor dukker de spørgsmål så alligevel op i mit hoved, når jeg står foran familien Rønnings store gravsted på Bramdrup Kirkegård? En kirkegård der - som i øvrigt alle kirkegårde - er fyldt med historie. Men lad os starte med begyndelsen. 

Bramdrup Kirke var den 27. juli 1860 fyldt med forventningsfulde og nysgerrige landsbyboere. Der skulle være stort bryllup. Bramdrups rigeste gårdmandsfamilier har nok fyldt mest i den propfyldte lille landsbykirke. Brylluppet fandt sted, før store dele af kirken blev nedrevet og en ny, større og mere moderne kirke i 1880 blev genopført blandt andet med brug af den gamle kirkes tilhuggede granitkvadresten.

Det var nogle af Bramdrup Sogns største jordejere og højt estimerede gårdmandsfamilier fra Rønningsminde og Bramdrupgård, der gennem dagens bryllup skulle forenes.

Lykkelige omstændigheder 

Hovedpersonerne i kirken den dag var den 21-årige datter fra Bramdrupgård Johanne Marie Hansen født den 30. januar 1839 og den 26-årige søn fra gården Rønningsminde Hans Christian Rønning født 23. december 1833.

Det kunne nok ikke ses på bruden Johanne Marie, men hun var på bryllupsdagen den 27.7.1860 omkring et par måneder henne i sin graviditet. Hvis hun ikke var gravid på bryllupsdagen skulle brudens og brudgommens førstfødte være født omkring to en halv måned for tidligt. Den tror jeg ikke på.

Brudeparrets førstefødte Mette Marie Rønning blev nemlig født den 12.februar 1861. Dengang havde et så for tidligt født barn ikke mange chancer for at overleve. Så miseren må være blevet opdaget i tide af forældrene, der for at råde bod på skaden i hast fik arrangeret et sommerbryllup. Så kunne familierne og særlig den unge pige set med datidens øjne undgå at blive ramt af stor skam. Mon ikke mange nysgerrige blikke fra bryllupsdeltagerne i kirken har været rettet mod bryllupskjolens talje? Kunne der være en grund til et hastigt sommerbryllup lige når høet skulle bjærges, og kornhøsten stod for døren? De mistroiske blev knap 7 måneder efter ved Mette Maries fødsel bekræftet i, at der nok var en særlig anledning til det hastigt arrangerede bryllup.

Et passende arrangement

Men der var nu også en anden side af sagen. En bryllupsforbindelse mellem de to familier var noget, der passede sig godt for de to gårdmænd, Hans Hansen fra Bramdrupgård og Søren Hansen Rønning fra Rønningsminde.

Jordreformerne i slutningen af 1700-tallet havde samlet landsbyjorderne og fordelt den på landsbyens enkelte gårde. Noget af jorden lå efter omfordelingen tæt på den enkelte gård. Nogle gårde blev flyttet ud fra landsbyen til den jord, de havde fået i de fjernere dele af sognet. Andre gårde havde fået både jord tæt på gårdbygningerne i landsbyen og jordstykker, der lå fjernt fra gården. Det sidste var tilfældet for de store gårde Rønningsminde og Bramdrupgård, der begge lå i den gamle landsby.

Bramdrupgård ligger her endnu på Kirkely, mens gården Rønnningsminde blev nedrevet i 1973, men den lå , hvor nu Rønningsmindevej ligger, lige over for, hvor Kirkely munder ud i omfartsvejen Bramdrupskovvej, der blev nyetableret på dette stykke midt i 1960-erne. Den nye del af Bramdrupskovvej krydser ved Kirkely tværs over den gamle vej, der forløb fra Hvidsminde, forbi Bramdrup Kirke til Bramdrupdam ved Vejlevej.

Ud over den jord, de to gårde ved jordfordelingen fik tæt på landsbyen og dermed deres gårde, fik de også jord øst for Bramdrup Skov. Det var ikke hensigtsmæssigt og ikke effektivt at skulle gå så langt eller køre med heste så langt for at passe jorden der.

En bryllupsgave, der løste praktiske problemer

Den problemstilling klarede gårdejerne fra Rønningsminde og Bramdrupgård nu, da den romantiske forbindelse mellem deres voksne børn Johanne Marie og Hans Christian havde fået konkrete biologiske konsekvenser. De besluttede i forbindelse med brylluppet hver at give  brudeparret et stykke jord øst for Bramdrup Skov. Jordstykkerne blev sammenlagt, og der blev bygget en ny gård til det nygifte ægtepar Hans Christian og Johanne Marie Rønning. Gården fik meget passende navnet "Bøgelund". Passende fordi den meget romantisk blev placeret under Bramdrupskovens kuplede bøgetræer, men i skovbrynets lune lyse sydside.

Hans Christians og Johanne Marie Rønnings ægteskab bar frugt uanset, om det nu oprindelig var mest arrangeret eller mest romantisk. Ægteparret fik 9 børn, men måtte opleve den sorg, at en datter døde blot 4 år gammel. 

I 1907 - 47 år efter de indgik ægteskab - overlod Hans Christian og Johanne Marie Rønning "Bøgelund" til deres to yngste børn Hansine 29 år og Karl på 26 år. Hans Christian og Johanne Marie blev, indtil de døde, boende i aftægt hos søskendeparret på "Bøgelund". Som det fremgår af gravstenen på Bramdrup Kirkegård døde Johanne Marie i 1920, 81 år gammel og Hans Christian i 1922, 89 år gammel.

"Bøgelund" blev solgt ud af familien Rønning 

Søskendeparret Hansine og Karl Rønning var født i henholdsvis 1878 og 1881. Ingen af dem blev gift. De drev sammen "Bøgelund" med alsidigt landbrug, indtil de valgte at sælge gården i 1940, da Hansine var 62 år og Karl 59 år. De ønskede at forblive i Bramdrup Sogn og købte derfor hus på Bramdrupvej nr. 17. Karl døde 89 år gammel i 1970, mens Hansine døde året efter i 1971, 93 år gammel.

Efter 1940 førte "Bøgelund" en omtumlet tilværelse, hvor gården med jævne mellemrum blev handlet. "Bøgelund" lå efter 1930 stadig i Bramdrup Sogn, men helt tæt på den del af sognet, der i 1930 blev overflyttet til Kolding Købstad. 

Kolding Kommune erhvervede "Bøgelund" i 1967. Bygningerne blev overtaget af Kolding Rideklub, der indtil da havde holdt til med deres ridehal i Byparken lige øst for Dyrehavegårdsvej. Senere har der været fritidshjem og foreningslokaler i "Bøgelund". Nu er der rideklub og foreningslokaler.

Sådan kan en tur på Bramdrup Kirkegård blive til en fortælling om ægteskabets udvikling, sociologi, landboreformer, landsbrugsudvikling, landsbyafvikling, byudvikling og fritidssamfundets indtog.

Her lå Hans Christian og Johanne Marie Rønnings 

barndomshjem, henholdsvis "Rønningsminde" og "Bramdrupgård"

Bryllupsgaven "Bøgelund" på Bramdrupskovvej. Rideskolens haller og stalde fylder mere end den oprindelige gård, der er farvet rødt. Den grå tykke streg, der går tværs gennem billedet er sognegrænsen efter 1930, hvor en stor del af Bramdrup Sogn herfra og ned til Kolding Fjord blev indlemmet i Kolding Købstad.

 Hans Christian Rønnings og Johanne Marie født Hansens bryllupsgave "Bøgelund" ligger stadig her øst for Bramdrup Skov på Bramdrupskovvej nær Hvidsminde. Bøgelund bruges nu 
som rideklub og foreningslokaler

Ib Hansen, 30. marts 2023

Barnemord og flugt til Amerika

Idyl ved Marielundssøen på en regnvejrsdag i  juni 2019.

Det nu nedrevne traktørsted ved mølledammen, Marielundssøen i 1875.
Bemærk de nyplantede elmetræer langs stien.

Så skal jeg da lige love for, at idyllen blev brudt. Et nyfødt druknet drengebarn blev fisket op af mølledammen i Marielund.

Barnet var mindre end et døgn gammelt og var født den 27. september 1893. Bag begivenheden lå en ulykkelig situation for en ugift kun 20-årig tjenestepige på det ved Marielundssøen nærliggende traktørsted. 

Den ulykkelige situation kan man stykke sammen ud fra notater i Bramdrup Sogns Kirkebog. Jo, det er rigtig nok. Ind til 1930 udgjorde Marielundssøen Bramdrup Sogns sydvestlige hjørne. Bramdrup Sogn gik helt til Kolding Fjord.

Barnets moder var Marie Laursen. Hun var som nævnt tjenestepige på det traktørsted, der dengang lå, hvor nu Kolding Naturskole har sin undervisningspavillon. Traktørstedet lå i den  park, der har fået navn efter kancelliråd Kralunds hustru Marie. Kralund ejede på et tidspunkt området, men skænkede i 1875 det romantiske anlæg til Kolding Kommune med den klausul, at området altid skulle bære navnet Marielund efter hans hustru. Romantisk ikke?

Fundet af det druknede barnelig i september 1893 brød brat den romantiske idyl. Barnet var nok et uventet, uønsket og uvelkomment resultat af et kortvarigt romantisk forhold mellem tjenestepigen Marie og bageren Jens Petersen fra Kolding.

Det fremgår af notaterne i Bramdrup Kirkebog, at Jens Petersen ved barnets fødsel og  efterfølgende ulyksalige straksaflivning ikke længere var bosat i Kolding. Han var udvandret til Amerika. Det var ikke ukendt på den tid, at fædre til uønskede børn flygtede til Amerika i et forsøg på at undgå skændsel og børnebidrag. Den unge kvinde stod derfor alene tilbage med resultatet af et flygtigt romantisk forhold og kunne kun se frem til spot og spe, stemplet for livet. Og ikke nok med det. Cirka en måned efter barnemordet blev hun i november 1893 ved Kolding Herredsret idømt 2 års forbedringshusarbejde for misgerningen. Set med nutidens øjne en hurtig sags- og rettergang.

Sognepræsten i Bramdrup skriver i kirkebogen, at drengebarnet antages, at være aflivet af moderen straks efter fødslen. Aflivningen må således formodentlig være sket i affekt iblandet bekymring for fremtiden. En ung kvinde var blevet til en barnemorderske.

En tur rundt om Marielundssøen i dag er altid en dejlig oplevelse. Vi kan - udover den smukke natur - med tanke på fortidens ulyksalige barnemord glæde os over, at tiderne er blevet anderledes. Prævention og mulighed for abort har gjort, at der nu næsten ikke fødes uønskede børn. Derfor er der heller ikke længere behov for, at nogle gør sig til barnemorderske eller tager flugten til fjerne lande. Heldigvis for det.

Ib Hansen, 12. marts 2023.