torsdag den 30. marts 2023

Et romantisk arrangeret ægteskab?


Rønnings familiegravsted på Bramdrup Kirkegård

Stort romantisk bryllup? Måske med et stænk af arrangeret bryllup? 

Det er ikke til at vide. Men hvorfor dukker de spørgsmål så alligevel op i mit hoved, når jeg står foran familien Rønnings store gravsted på Bramdrup Kirkegård? En kirkegård der - som i øvrigt alle kirkegårde - er fyldt med historie. Men lad os starte med begyndelsen. 

Bramdrup Kirke var den 27. juli 1860 fyldt med forventningsfulde og nysgerrige landsbyboere. Der skulle være stort bryllup. Bramdrups rigeste gårdmandsfamilier har nok fyldt mest i den propfyldte lille landsbykirke. Brylluppet fandt sted, før store dele af kirken blev nedrevet og en ny, større og mere moderne kirke i 1880 blev genopført blandt andet med brug af den gamle kirkes tilhuggede granitkvadresten.

Det var nogle af Bramdrup Sogns største jordejere og højt estimerede gårdmandsfamilier fra Rønningsminde og Bramdrupgård, der gennem dagens bryllup skulle forenes.

Lykkelige omstændigheder 
Hovedpersonerne i kirken den dag var den 21-årige datter fra Bramdrupgård Johanne Marie Hansen født den 30. januar 1839 og den 26-årige søn fra gården Rønningsminde Hans Christian Rønning født 23. december 1833.

Det kunne nok ikke ses på bruden Johanne Marie, men hun var på bryllupsdagen den 27.7.1860 omkring et par måneder henne i sin graviditet. Hvis hun ikke var gravid på bryllupsdagen skulle brudens og brudgommens førstfødte være født omkring to en halv måned for tidligt. Den tror jeg ikke på.

Brudeparrets førstefødte Mette Marie Rønning blev nemlig født den 12.februar 1861. Dengang havde et så for tidligt født barn ikke mange chancer for at overleve. Så miseren må være blevet opdaget i tide af forældrene, der for at råde bod på skaden i hast fik arrangeret et sommerbryllup. Så kunne familierne og særlig den unge pige set med datidens øjne undgå at blive ramt af stor skam. Mon ikke mange nysgerrige blikke fra bryllupsdeltagerne i kirken har været rettet mod bryllupskjolens talje? Kunne der være en grund til et hastigt sommerbryllup lige når høet skulle bjærges, og kornhøsten stod for døren? De mistroiske blev knap 7 måneder efter ved Mette Maries fødsel bekræftet i, at der nok var en særlig anledning til det hastigt arrangerede bryllup.

Et passende arrangement
Men der var nu også en anden side af sagen. En bryllupsforbindelse mellem de to familier var noget, der passede sig godt for de to gårdmænd, Hans Hansen fra Bramdrupgård og Søren Hansen Rønning fra Rønningsminde.

Jordreformerne i slutningen af 1700-tallet havde samlet landsbyjorderne og fordelt den på landsbyens enkelte gårde. Noget af jorden lå efter omfordelingen tæt på den enkelte gård. Nogle gårde blev flyttet ud fra landsbyen til den jord, de havde fået i de fjernere dele af sognet. Andre gårde havde fået både jord tæt på gårdbygningerne i landsbyen og jordstykker, der lå fjernt fra gården. Det sidste var tilfældet for de store gårde Rønningsminde og Bramdrupgård, der begge lå i den gamle landsby.

Bramdrupgård ligger her endnu på Kirkely, mens gården Rønnningsminde blev nedrevet i 1973, men den lå , hvor nu Rønningsmindevej ligger, lige over for, hvor Kirkely munder ud i omfartsvejen Bramdrupskovvej, der blev nyetableret på dette stykke midt i 1960-erne. Den nye del af Bramdrupskovvej krydser ved Kirkely tværs over den gamle vej, der forløb fra Hvidsminde, forbi Bramdrup Kirke til Bramdrupdam ved Vejlevej.

Ud over den jord, de to gårde ved jordfordelingen fik tæt på landsbyen og dermed deres gårde, fik de også jord øst for Bramdrup Skov. Det var ikke hensigtsmæssigt og ikke effektivt at skulle gå så langt eller køre med heste så langt for at passe jorden der.

En bryllupsgave, der løste praktiske problemer
Den problemstilling klarede gårdejerne fra Rønningsminde og Bramdrupgård nu, da den romantiske forbindelse mellem deres voksne børn Johanne Marie og Hans Christian havde fået konkrete biologiske konsekvenser. De besluttede i forbindelse med brylluppet hver at give  brudeparret et stykke jord øst for Bramdrup Skov. Jordstykkerne blev sammenlagt, og der blev bygget en ny gård til det nygifte ægtepar Hans Christian og Johanne Marie Rønning. Gården fik meget passende navnet "Bøgelund". Passende fordi den meget romantisk blev placeret under Bramdrupskovens kuplede bøgetræer, men i skovbrynets lune lyse sydside.

Hans Christians og Johanne Marie Rønnings ægteskab bar frugt uanset, om det nu oprindelig var mest arrangeret eller mest romantisk. Ægteparret fik 9 børn, men måtte opleve den sorg, at en datter døde blot 4 år gammel. 

I 1907 - 47 år efter de indgik ægteskab - overlod Hans Christian og Johanne Marie Rønning "Bøgelund" til deres to yngste børn Hansine 29 år og Karl på 26 år. Hans Christian og Johanne Marie blev, indtil de døde, boende i aftægt hos søskendeparret på "Bøgelund". Som det fremgår af gravstenen på Bramdrup Kirkegård døde Johanne Marie i 1920, 81 år gammel og Hans Christian i 1922, 89 år gammel.

"Bøgelund" blev solgt ud af familien Rønning 
Søskendeparret Hansine og Karl Rønning var født i henholdsvis 1878 og 1881. Ingen af dem blev gift. De drev sammen "Bøgelund" med alsidigt landbrug, indtil de valgte at sælge gården i 1940, da Hansine var 62 år og Karl 59 år. De ønskede at forblive i Bramdrup Sogn og købte derfor hus på Bramdrupvej nr. 17. Karl døde 89 år gammel i 1970, mens Hansine døde året efter i 1971, 93 år gammel.

Efter 1940 førte "Bøgelund" en omtumlet tilværelse, hvor gården med jævne mellemrum blev handlet. "Bøgelund" lå efter 1930 stadig i Bramdrup Sogn, men helt tæt på den del af sognet, der i 1930 blev overflyttet til Kolding Købstad. 

Kolding Kommune erhvervede "Bøgelund" i 1967. Bygningerne blev overtaget af Kolding Rideklub, der indtil da havde holdt til med deres ridehal i Byparken lige øst for Dyrehavegårdsvej. Senere har der været fritidshjem og foreningslokaler i "Bøgelund". Nu er der rideklub og foreningslokaler.

Sådan kan en tur på Bramdrup Kirkegård blive til en fortælling om ægteskabets udvikling, sociologi, landboreformer, landsbrugsudvikling, landsbyafvikling, byudvikling og fritidssamfundets indtog.

Her lå Hans Christian og Johanne Marie Rønnings 
barndomshjem, henholdsvis "Rønningsminde" og "Bramdrupgård"

Bryllupsgaven "Bøgelund" på Bramdrupskovvej. Rideskolens haller og stalde fylder mere end den oprindelige gård, der er farvet rødt. Den grå tykke streg, der går tværs gennem billedet er sognegrænsen efter 1930, hvor en stor del af Bramdrup Sogn herfra og ned til Kolding Fjord blev indlemmet i Kolding Købstad.

 Hans Christian Rønnings og Johanne Marie født Hansens bryllupsgave "Bøgelund" ligger stadig her øst for Bramdrup Skov på Bramdrupskovvej nær Hvidsminde. Bøgelund bruges nu 
som rideklub og foreningslokaler

Ib Hansen, 30. marts 2023


6 kommentarer:

  1. Det kan være hyggeligt at gå på kirkegården og se på gamle gravsten. Der står der ofte hvad de beskæftigede sig med

    SvarSlet
  2. Ja. Vi mister i disse år en masse lokal kulturhistorie af to årsager. Mange gamle gravsteder bliver nedlagt, og gravstenene fjernes. Og der sættes ikke længere erhvervsbetegnelse i teksten på nye gravsten eller gravplader.

    SvarSlet
  3. Ét er at gå og digte sine egne historier på baggrund af navne og datoer på gravstene (hvilket jeg holder meget af), men hvordan finder du ud af hele historien bagved på denne gravsten, du viser i dag? Kan du finde alt det i de lokalhistoriske arkiver?

    SvarSlet
    Svar
    1. Mine primære kilder er folketællingslister, kirkebøger, gamle matrikel- og topografiske kort, gamle aviser og tidligere skribenters arbejder. Og ikke mindst - jeg prøver at forestille mig, hvordan det må have været. Det er derfor, jeg kalder det fortællinger og ikke lokalhistorie.

      Slet