Der er noget galt

"HVIS DET ER FAKTA BENÆGTER A´ FAKTA"
Sådan sagde et jysk folketingsmedlem engang for mange år siden i en folketingsdebat.

Nu er det åbenbart KL, Niels Egelund og de øvrige konkurrencestatskrigere, der har gjort denne berømte sætning til en leveregel.

Ikke høre, ikke se, ikke føle, ikke vise empati, ikke have virkelighedssans. Det er åbenbart devisen, når bagmændene bag folkeskolereformen og lovindgrebet i lærernes overenskomst benægter, at folkeskolens aktuelle problemer med elev- og lærerflugt har sin baggrund i de af Folketinget besluttede rammer for folkeskolen. Det er jo ikke alle steder, der er problemer. Det bliver i fornægternes firkantede  logik til, at det ikke er rammerne, der er noget i vejen med, men de lokale beslutninger.

De ser i deres tilgang til udvikling helt bort fra almindelige menneskelige psykologiske mekanismer.

Broget billede

Rigtigt, at alle lærere ikke har problemer. Rigtigt, at der er stor forskel på, hvordan forskellige kommuner håndterer den udfordring det er at få folkeskolereformen og overenskomstindgrebets Lov 409 til at klinge i gode harmonier. Rigtigt, at der er mange gode ting i folkeskolereformen.

Men mange lærere er stærkt udfordret på deres arbejdsmiljø med heraf følgende konsekvenser for eleverne. Mange elever forlader folkeskolen og giver privatskolerne kronede dage. Mange lærere forlader folkeskolen i utide.

Kvantitet i timetal avler ikke i sig selv kvalitet i resultater. Fælles forberedelse og lærernes lån af hinandens undervisningsforløb giver ikke nødvendigvis velforberedte undervisningsforløb, der skaber kvalitet i elevernes udbytte.

Rigtigt, at folkeskolereformen og Lov 409 om lærernes arbejdsvilkår ikke er en og samme lov. Men begge er vedtaget af Folketinget. Rigtigt, at det er kommunerne og de decentrale ledere, der har det umiddelbare ansvar for både folkeskole og personale, men det er Folketinget, der i tæt kontakt med KL, har vedtaget rammerne for begge dele. Det må forligspartierne stå til ansvar for og stå på mål for.

Hunden fodres med hundens egen hale

I regeringsoplægget fra december 2012 står klart og tydeligt, at en del af de manglende ressourcer til det øgede elevtimetal skulle findes ved, at lærerne skal undervise mere. Da lærernes årlige arbejdstimetal efter Folketingets indgreb i lærernes overenskomst er den samme som hidtil - og som gældende også for alle andre faggrupper - giver det nødvendigvis mindre tid til forberedelse, retning af opgaver og andet pædagogisk arbejde. At benægte dette er at benægte fakta. Det er ansvarsforflygtigelse.

Folketingets skoleforligspartier har selvfølgelig et stort og afgørende ansvar. Ellers har vi da et stort demokratisk problem. Det nytter ikke hele tiden at komme med besværgelser om, at det er kommunernes og skoleledernes ansvar. De har et ansvar, ja. Men det er Folketinget, der har vedtaget de lovgivningsmæssige rammer og som har det overordnede samfundsmæssige ansvar.

Ret skuden op

Nu er det tiden at se fremad. Alle gode kræfter må træde i karakter og være sig deres ansvar bevidst og i fællesskab rette op på den hældende folkeskoleskude. Først og fremmest selvfølgelig Folketinget, som har vedtaget rammerne og som har det overordnede samfundsmæssige ansvar.

Det fortjener eleverne. Det fortjener folkeskolen og dens ansatte. Det fortjener samfundet. Vi må nødvendigvis også i fremtiden have en fælles folkeskole, der leverer kvalitet både i forhold til uddannelse og dannelse. Og hvor det daglige skoleliv har en kvalitet i sig selv i forhold til trivsel, demokrati og det at befordre udviklingen af hele mennesker. Ikke for skolen, men for livet.

Det er fakta, og det er psykologi for begyndere.