Jeg holder af under mine
daglige vandringer at få de steder, jeg går igennem ind under huden. Det kan
være vandringer forskellige steder i landet. Eller det kan være vandringer med
udgangspunkt i mit lokalområde. Selv nogle tilsyneladende kedelige
boligområder bærer ofte på spændende historier.
I dag gik formiddagsturen gennem "det tabte land".
Det tabte land. Det er det område, der gennem århundreder har hørt til Bramdrup Sogn, men som i 1930 blev lagt ind under købstaden Kolding. Det vender jeg tilbage til. Turen foregik
i og tæt på mit lokalområde. Ad Bramdrupskovvej gik jeg forbi Hvidsminde, gennem boligområderne og parken
ved Baldersvej og hjem ad Troldhedestien langs Marielundsøen.
I dag interesserede jeg
mig mest for området ved Baldersvej. Her kan man inspireret af stedets to oldtidshøje i tankerne rejse i tusindvis af år tilbage. Tilbage til den gamle nordiske mytologi.
Baldersvej er opkaldt efter den nordiske mytologis
retfærdighedsgud Balder. Det er ham, der boede i Breidablik. Gården Breidablik havde tag af sølv og piller af guld. Balder var søn af Odin og Frigg. Frigg var bange for at miste Balder og fik derfor alverdens ting til at sværge ikke at ville gøre Balder ondt. Hun glemte dog misteltenen. Den onde jætte Loke lavede derfor en pil af mistelten og lokkede Balders blinde broder Høder til at skyde pilen mod Balder. Pilen ramte og dræbte Balder.
Nok om mytologien. Vi må videre med vandringerne og fortællingerne fra Baldersvejs konkrete verden.
Morgenvandringen blev
en lang tur. Tidsmæssigt blev det en vandretur igennem adskillige tusinde års
historie. I det følgende arbejder jeg mig baglæns i områdets historie, fra nyere tid til oldtid.
Seniorbofællesskabet på Baldersvej skærmer for udsigten fra oldtidshøjene over Kolding Fjord |
Området var engang marker, men er nu udlagt som park med naturnær pleje. Her ved parken lå engang
plejecenteret Højegården, hvis bygninger nu er blevet til Seniorbofællesskabet Baldersvej. Her lå engang
Røde Kors Plejecenteret (hvor jeg i mange år var medlem af bestyrelsen). Røde Kors Plejecenteret er nu blevet til Center for Senhjerneskadede. Ved parken ligger også den tidligere selvejende daginstitution
Menighedsbørnehaven, der nu er blevet kommunal.
Områdets marker hørte ind under den store gård Petersbjerggård. Gården lå omtrent
på det sted, hvor nu Daginstitutionen Petersbjerggård ligger. Da Ekspresvejen
(Fynsvej) blev etableret i 1967, blev gården pillet ned og flyttet til
Geografisk Have, hvor den blev genopført som restaurant Den Gyldne Hane.
Petersbjerggård var oprindelig
en gård i landsbyen Bramdrup, men blev udflyttet til området her i 1780. Hvordan nu
det? Jo, området fra skovbrynet ved Bramdrup Skovkro (nu Kolding Friskole) og Bøgelund og
helt ned til Kolding Fjord og ned til Marielundsøen tilhørte Bramdrup
Sogn, dengang gårdene i det gamle landsbyfællesskab omkring 1780 blev udskiftet og nogle gårde udflyttet til landsbyens fjernestliggende marker. Området fra Bøgelund og ned til fjorden blev udskilt fra Bramdrup Sogn i 1930 og blev lagt til Kolding Købstad.
Hvis vi bevæger os bagud i
tiderne, er der mange andre historier fra Baldersvejområdet.
Tysk militærlejr under 2. verdenskrig |
Under 2. verdenskrig
byggede tyskerne en militærlejr her på Petersbjergårds jorder.
På Strandmøllevej lige
neden for Baldersvej lå fra 1906 til op i 1950´erne Strandmøllen også kaldet
Stenmøllen. Den blev kaldt sådan, fordi den brugte møllevindkraften til
maskiner, der lavede møllesten.
Oldtidshøjene da de endnu lå frit på Petersbjerggårds marker. Til højre Strandmøllen, også kaldet Stenmøllen |
Oldtidshøjene ved Baldersvej er såkaldte rundhøje |
Midt i parken på
Baldersvej kan vi komme endnu længere tilbage og fornemme flere tusind års historiske vingesus. Her ligger nemlig to
rundhøje fra Oldtiden. Fra toppen af højene har der gennem tusinder af år været
en fantastisk udsigt ud over Kolding Fjord. Det er der ikke længere. Nu har
først Plejecenteret Højegården, og senest Seniorbofælleskabet lagt sig mellem
højene og fjorden og har taget udsigten. Den er dem vel undt.
Ib Hansen, 4. april 2019
Ingen kommentarer:
Send en kommentar