Fynsvejs Frederik Fisk

Stor og stovt står Frederik Fisk i vejsiden, mens Fynsvejs trafik raser forbi. De fleste vejfarende ænser den næppe. Få gør sig tanker om det fantastiske kulturminde, der gemmer sig i den årtusindgamle grå granitsten. Stenen er smukt tilhugget i keglestubform og opstillet på en sokkel i den brede grønne vejrabat på Fynsvejs højre side lige efter Hvidsmindekrydset på toppen af bakken ned mod Kolding.

 

Lige her passerede den gamle landevej mellem Kolding og Snoghøj forbi. Den store halvanden meter høje keglestubformede sten skulle fortælle de vejfarende, hvor mange mil, der var til Snoghøj. Stedet, hvor milestenen står, var engang en del af Bramdrup Sogn, der oprindelig gik helt ned til Kolding Fjord. Købstaden Kolding fik i starten af 1900-tallet vokseværk og ønskede at indlemme nogle af  de omgivende landområder i købstaden. I 1930 lykkedes det Kolding at indlemme Hvidsmindeområdet. Men det er en anden om end spændende historie.

 

Milestenen står her endnu. Smukt renoveret med kongeligt Frederik Rex monogram i guld, men nu med kilometerangivelse fremfor milangivelse. Afstanden angives ikke længere til Snoghøj, men nu som 20 kilometer til Fredericia. Jeg glæder mig over kulturmindet, hver gang jeg på en af mine vandreture går forbi og ofte falder i staver foran den historiske sten. Men hvorfor kalder jeg stenen for Fynsvejs Frederik Fisk?

Så må vi atter engang grave lidt i historien. Det var Christian den Femte (1670-99), der gav Danmarks berømte videnskabsmand Ole Rømer (1644-1710) opgaven at opmåle de danske landeveje, så der kunne opstilles afstandsmarkeringer. Ole Rømer er kendt som den første, der påviste at lyset har en hastighed og ikke udbredes øjeblikkeligt. Han knyede med sædvanlig ildhu på med den af kongen stillede opgave, opfandt en hestetrukken opmålingsvogn og fik udregnet de mange afstande mellem købstæderne. I bymidterne blev opsat 0-punktstene, hvorfra afstandene tog udgangspunkt og blev beregnet. Mange af  0-stenene kan endnu opleves rundt om i landets købstæder. Den flotteste står stadig som en smuk udhugget granitstele midt på Rådhuspladsen i København. Den er værd at kigge på, når os vest fra Valby Bakke besøger hovedstaden.

 

Længere tid end opmålingerne tog det at få opsat afstandsstene ude på landevejene, og i starten var afstandsstenene af noget uensartet beskaffenhed og kvalitet. Som årene gik  forvitrede de gamle milesten og måtte derfor erstattes af mere synlige og holdbare milesten. Dette arbejde blev sat i værk under Frederik den Syvende (1808-63). Det blev derfor Frederik den Syvendes monogram, der blev indhugget i milestenene, herunder også den der blev opsat ved Snoghøjlandevejen på bakken lige ovenfor Kolding.

 

I 1907 holdt den moderne verden med sine standardiseringer sit indtog i Danmark. Metersystemet blev indført. Derfor skulle afstandene mellem byerne nu angives i kilometer. Det ville blive enormt dyrt at anskaffe sig nye store granitsten til brug som kilometerafstandssten. Nu var det så heldigt, at kongen i 1907 var Frederik den Ottende (1906-12). Det blev derfor besluttet at udmejsle milestenens mileangivelse og i stedet indhugge kilometerangivelse i et forsænket rektangulært felt. Stenenes Frederik Rex monogrammer blev genanvendt ved, at man i det tidligere 7 tal for Frederik den Syvende indhuggede en ny nedadrettet tværgående streg fra syvtallets øverste vandrette streg, så der kom et 8 tal ud af det. Dette ottetal er som følge af dets oprindelse i et 7 tal fladt i toppen. Det ligner en fisk stillet med halen i vejret. Derfor kalder jeg den tidligere milesten og nuværende kilometersten på Fynsvej for Frederik Fisk!

 

Heldigvis kan man også andre steder stadig nyde de flotte keglestubformede vejsten. Nogle har stadig bevaret de oprindelige monogrammer og milangivelser, mens andre er tilpasset med kilometerangivelse som stenen på Fynsvej. Kulturminder om samfundets udvikling er de alle.