Husmandsliv i Surkjær ved Bramdrupdam

To af de nu nedrevne husmandssteder i Surkjær umiddelbart vest for nuværende motorvej ved Bramdrupdam. Forrest Juul-familiens ejendom. Bagerst den nyopførte ejendom "Frydenlund" efter branden hos Jes H. Jessen i 1899. Billedet er fra 1953.

Midt i billedet ses den eneste stadig eksisterende af de fire husmandssteder i Surkjær. Den ligger umiddelbart op ad og øst for motorvejsdæmningen. Smukt bevaret og renoveret af de nuværende ejere. I baggrunden de to husmandsteder fra øverste billede. 1954.

Tørvegraven i Surkjær krævede sit ultimative offer. Den  kun knap tre-årige Jens Jørgen Juul mistede livet ved en drukneulykke.

Jens Jørgen blev offer under kampen for at skabe et mønsterhusmandsbrug ud af den sure tørve- og engjord i dalen vest for Bramdrupdam. Dalen hvor nu Troldhedebanestien forløber igennem, og som krydses tværs over af motorvejsdæmningen. Stednavnet Surkjær fortæller malende om jordbundsforholdene der.

Tabet af Jens Jørgen var ganske forfærdelig for hans hårdt knoklende forældre Niels og Kristiane Juul. Det må virkelig være gået dem på. Jens Jørgen blev født den 23. februar 1894. Han druknede den 27. november 1896, knap tre år gammel.

Surkjær havde tidligere vist sin farlighed. En kun 6-årig dreng var druknet i en af områdets tørvemoser. Det var Simon. Han var søn af Knud Krog og hustru, der havde en gård på Bramdrup Mark. Simon druknede den 17. oktober 1885. I dag virker området ved Surkjær så tilforladeligt, men området er stadig fyldt med mosehuller.

En glædelig begivenhed

Knap et år efter tabet af deres lille søn Jens Jørgen fødte Kristiane Juul den 17. oktober 1897 endnu en søn. Som noget helt naturligt blev denne søn kaldt Jens Jørgen efter sin døde storebror. Det var vigtigt for familien at have en søn med navnet Jens. Jens var nemlig Niels Juuls faders navn. Niels Juuls forældre, slagter og husmand Jens Jørgen Jensen og hustru Maren født Jørgensen, var de første ejere af Niels Juuls ejendom i Surkjær. De flyttede hertil fra Fyn på et tidspunkt mellem 1880 og 1882. Jens Jørgen Jensen var født i Asperup Sogn og Maren Jørgensen i Brenderup Sogn.

Den "nye" Jens Jørgen må have været forældrene Niels og Kristiane en daglig påmindelse om deres store tab til en af Surkjærs tørvegrave. Et tab der nok har motiveret dem til yderligere indsats i forhold til at skabe et udbytterigt husmandsbrug. Niels Juul modtog i hvert fald i årene efter flere udmærkelser for sit landbrug. Blandt andet modtog han i august 1908 præmie for sin veldyrkede roemark.

Når jeg vandrer gennem Surkjær, tænker jeg ofte på de forfærdelige drukneulykker og på husmændenes daglige og slidsomme kamp i Surkjær. De måtte knokle hårdt for at skabe sig et sted, der kunne give dem og deres familier det daglige brød. Surkjærs husmandssteder var ikke nok til at sikre familiernes udkomme. Derfor havde de fleste af Surkjærs husmænd job ved siden af deres husmandsbrug. Slagter, daglejer, mælkekusk, måleraflæser, repræsentant og vognmand. Blot for at nævne nogle konkrete eksempler.

Nu drøner den moderne tid hen over det, de skabte. En del af Niels og Kristiane Juuls veldrevne husmandssted ligger nu inde under den kæmpe motorvejsdæmning, der siden først i 1970-erne maser hen over dalen og over dele af det mønsterlandbrug, de skabte her i Surkjær.

Adgangen til de fire husmandsbrug, der engang lå i Surkjær, gik ad den delvist stadig eksisterende markvej Surkjær. Markvejen følger dalskråningen fra Påbyvej mod nordvest. I 1917 kom Troldhedebanen til og skar sig igennem områdets sydvestlige del.

Troldhedebanen gjorde ikke i væsentlig grad skade på de i forvejen små husmandsbrug. Banen forløb ved Surkjær langs den bæk, der gennem århundreder har fungeret som en naturlig og samtidig formel sognegrænse mellem Bramdrup Sogn og Harte Sogn. Troldhedebanens tog kørte gennem området til banen i 1968 blev nedlagt.

Nu er den tidligere bane en meget benyttet og attraktiv natursti. En vandretur ad stien giver rig lejlighed til at fundere over det liv fortidens husmandsfamilier førte her, mens de knoklede med at forvandle stedets sure jord til dagligt brød. Tankerne og vandreturen akkompagneres af støjen fra nutidens trafik, der i et nu i rasende fart krydser tværs gennem den tidligere husmandskoloni i Surkjærdalen. Men støjen kan jeg abstrahere fra, når jeg sender mine tanker tilbage til fortidens stille husmandsliv. Et liv der blev levet i pagt med naturen her på kanten af Bramdrup Sogns yderste marginaljorde.

En lille note i Kolding Folkeblad den 23. august 1918 fortæller for øvrigt lidt om den omtrentlige størrelse af husmandsstederne, og hvad de aktuelt var værd i 1918. Kolding Folkeblad oplyste i en note, at en 16 tønder land stor ejendom i Surkjær var blevet solgt for 25.000 kr. inklusive avl og besætning. Den ejendom var en af de større. En af Surkjærs andre ejendomme var blot omkring 4 tønder land.

 

Endnu en ulykkelig begivenhed 

Ulykkerne i Surkjær var med  drukneulykkerne i områdets tørvemoser ikke slut. 

Godt to år efter Niels og Kristiane mistede deres første Jens Jørgen, blev en anden familie i området ramt af en forfærdelig ulykke. En ulykke der ikke kostede tab af menneskeliv, men var slem nok endda. Jes Hansen Jessens husmandssted "Frydenlund" i Surkjær brændte ned til grunden en kold vinteraften tirsdag den 31. januar 1899.

Brandsprøjter fra Bramdrup og Harte kom hurtigt til stede, men kunne intet udrette. Det vældige bål oplyste nattehimlen over Surkjær og Bramdrupdam og kunne ses vidt omkring. Der var ikke noget at gøre. Gården  brændte ned til grunden.

Ilden opstod, da "Frydenlunds" ejer Jes Hansen Jessen gik op på loftet over stuehuset for at skære hakkelse til sine kreaturer. Hakkelsen skulle skæres af det hø og halm, der lå på lager her og var med til at isolere stuehuset mod vinterkulden.

Jes Jessen medbragte for at kunne se til sit arbejde en petroleumslampe. Den stillede han fra sig for at komme i gang med arbejdet. Uheldigvis kom han til at vælte lampen. Halm, ild og petroleum var selvfølgelig en farlig cocktail. I løbet af et øjeblik var halmloftet overtændt. Jes Jessen måtte springe ud af et vindue i gavlen for at redde livet. Ilden afskar ham vejen til stigen ved gavllemmen.

Taget skred sammen på et øjeblik og væltede ind i bygningens stuer og kamre. Det lykkedes ikke at redde meget ud fra stuehuset, men heldigvis komme ingen beboere til skade.

I sidste øjeblik lykkedes det at redde kreaturerne ud, men to svin gik tabt. Desværre var husmandsstedet dårligt forsikret, så Jes Jessen led et stort personligt økonomisk tab, som han og familien måtte kæmpe med i årene fremover. Han kom sig heldigvis over tabet, og familien levede videre i Surkjær.

Men lad os et øjeblik standse op og lade tankerne dvæle ved de naturgivne forhold husmandsfamilierne i Surkjær havde at kæmpe med.

De fire ejendomme i husmandskolonien i Surkjær på gammel geodætisk kort. 1868 med efterfølgende rettelser. Ejendommene ligger mellem markvejen Surkjær og Troldhedebanen. To af husmandsstederne har stikvej ned fra Surkjær. Den tredje ejendom, der er Juul-familiens har direkte vejadgang fra Surkjærmarkvejen, mens den fjerde ejendom og yderste ejendom i forhold til Påbyvej ligger, hvor Surkjær bliver til et spor, på kortet angivet med stipling.

Samme sted med de fire ejendomme på et luftfoto fra 1954. Den grønne prik er Juul-ejendommen.

Husmandskolonien i Surkjær

Før dræning og tilførsel af kalk tog fart i Danmark i 1860-erne, var der mange sure og fugtige jorder rundt omkring. Hver større gård i landsbyfællesskaberne havde som regel en lod eng til høhøst og en lod mose til tørveskæring. Således også gårdene i Bramdrup Sogn. På et tidspunkt blev nogle af disse lodder i udkanten af landsbyerne samlet til nogle mindre husmandsbrug. Det gjaldt rundt om i Danmark såvel som i Bramdrup Sogn. Derfor kom mange af husmandsbrugene til at ligge på marginaljord afsides fra landsbyen.

I Bramdrup havde man gennem mange år brugt betegnelse Surkjær for den lave fugtige jord langs sogneskellet ind mod Rådvad Bys jorder. Rådvad er en del af Harte Sogn.

Når jorden blev drænet og tilført kalkmergel, blev den basisk fremfor sur. I den basiske og drænede jord kunne man bedre dyrke landbrugsafgrøder. Den lave og mest fugtige jord kunne stadig bruges til høslæt, mens mosehullerne kunne bruges i forbindelse med tørveskæring. Tørv var til efter 2. verdenskrig  en vigtig kilde i brændselsforsyningen. 

I 1917 blev Surkjær for første gang involveret i den moderne tid, hvor alt skulle gå hurtigere og hurtigere. Den nyanlagte 88 km lange privatbane mellem Kolding og Troldhede i Vestjylland kom til at passere gennem Surkjær. Den blev anlagt lige neden for husmændene Sigurd Aage Markussens, Poul Kjær Petersens og Niels Juuls ejendomme, tre af de fire ejendomme der dengang lå i Surkjær. 

Store dele af markvejen Surkjær eksisterer stadig. I starten af 1970-erne blev et par af Surkjærs husmandssteder eksproprierede, da Den Sønderjyske Motorvej skulle anlægges tværs over dalen og tværs gennem Surkjær. Et af dem var husmandsstedet, hvor Niels og Kristiane Juul havde levet størstedelen af deres liv. Hvor 5 af deres 6 børn voksede op. Hvor de havde mistet en søn ved en forfærdelig drukneulykke. Og hvor to af deres børnebørn også tilbragte størstedelen af deres barndom. Deres datter Tomine blev nemlig allerede enke som 31-årig i 1921 og flyttede med sine to mindreårige sønner Niels og Anders fra Kolding tilbage til hjemmet i Surkjær.

Den ene af Tomines drenge - Niels Juhl Andersen - blev i 1944 gift med Karoline Hansine født Hansen fra Kolding. De boede i første omgang  i København. Senere slog Niels og Karoline sig ned på Gl. Stationsvej i Bramdrupdam, hvor Niels nedsatte sig som skrædder. Niels og Karoline fik to sønner, som de navngav Anders og Niels. 

Og Juul-ejendommen i Surkjær? Den blev efter Niels og Kristiane Juuls død overtaget af deres yngste søn, husmand og drænsmester Peter Bernhard Juhl. Med baggrund i et liv på en ejendom med vandlidende jorder blev Peter ved siden af beskæftigelsen som husmand meget passende drænsmester. Han ejede ejendommen i Surkjær, indtil den i 1970´erne blev eksproprieret i forbindelse med anlæggelsen af Den Sønderjyske Motorvej.

Nogle af Juul(Juhl)-familiens gravstene kan fortsat ses på Bramdrup Kirkegård

På Bramdrup Kirkegård kan man fortsat se gravstenene for skræddermester Niels Juhl Andersen og hustru Karoline samt skræddermesterens onkel og hans hustru, de sidste ejere af Juul-ejendommen i Surkjær, Peter Bernhard Juhl og hustru Thora.

Ja, og det er rigtigt, at Juul nu staves Juhl. Så vidt jeg kan se, er der i tidens løb sket forvanskning af Juul til Juhl, blandt andet startende med en folketællingskommissærs fejlskrivning. Men sådan støder man på så mange forhindringer, når man higer og søger i gamle bøger og dokumenter! Det er en del af charmen ved at søge tilbage i fortiden.

Ib Hansen, 22. maj 2023

Faktaboks:

Hvis vi tager de fire husmandssteder  fra nordvest og ind mod Påbyvej, er jeg stødt på følgende ejere opført i kronologisk orden. Jeg har ikke fundet alle ejere:

1. Ejendommen bl.a. med matriklerne 26b og 15i. Den af de fire Surkjær-ejendomme, der lå længst vest for nuværende motorvejsdæmning. Nu nedrevet:

Jes og Karen Marie Jessen

Mads og Maren Andersen

Peter og Stine Hansen

2. Ejendommen med bl.a matrikel 16e umiddelbart vest for og tæt op ad nuværende motorvejsdæmning. Nu nedrevet:

Jens Jørgen og Maren Jensen

Niels og Kristiane Juul

Peter og Thora Juhl (Juhl er en forvanskning af Juul)

3. Ejendommen med bl.a. matrikel 13g umiddelbart øst for og tæt op ad nuværende motorvejsdæmning. Stadig eksisterende og smukt renoveret:

Peder og Ellen Kjær Pedersen

Poul og Jensine Kjær Pedersen

Aage og Petra Katballe

Edel Nicolajsen og Otto Mikkelsen

4. Ejendommen med bl.a. matrikel 2g, øst for motorvejsdæmningen og nærmest Påbyvej af de fire husmandssteder. Jordstykkerne ligger der stadig. Ejendommen er nedrevet og er erstattet af et nyt hus med stald/ladebygning umiddelbart op ad markvejen Surkjær:

Sigurd og Elna Markussen