Kan jeg finde indikationer på en oldtidsvej?

 

De røde prikker viser til venstre gården Farshøj

 og til højre højdepunktet Farshøj, begge i Husby.

Gården Farshøj midt i landsbyen Husby.

Farshøj 1939.

 Til venstre, spor af 29 meter høje Farshøj. 
Nær Hovvej mellen Husby og Håre - tæt ved  gården Klokkekær

Mon jeg kan finde spor af en 2-3000 år gammel bronzealdervej?

Den udfordring gav jeg mig selv for et stykke tid siden. Her er, hvad der kom ud af den udfordring.

Nå, først skulle jeg finde et sted, hvor der med stor sandsynlighed har været en vej eller rute tusinder af år tilbage i tiden. Her valgte jeg Hovvej mellem Husby og Håre. Ikke fordi den hedder Hovvej. Det er et navn fra nyere tid. Det vender jeg tilbage til. Men fordi jeg kender landskabet ved Hovvej ud og ind. Her har jeg siden min barndom gået og cyklet mange gange. Specielt det at få terrænet ind gennem fødderne er fremmende for forståelsen af et landskab.

Så skulle jeg granske min hukommelse for, hvad jeg har taget op af historisk viden om området gennem årene. Og hvad mon jeg kunne finde ud af ved at søge yderligere historisk viden og granske gamle matrikelkort og ældre topografiske kortblade?

Her mellem Hovvej og dalen Husby Hole ligger Husby Sogns næstehøjeste punkt, den 29 meter høje Farshøj. Sognets højeste punkt er for øvrigt den 33 meter høje Hjortebjerg vest for Hygind Torp på vejen mellem Husby og Ejby. I omegnen ved Hygind Torp og Hjortebjerg er gjort en række jernalderfund. Men det er et sidespor i forhold til denne fortælling,

Farshøj. Et højdepunkt der ligger på en langstrakt bakkeryg med vid udsigt over dalstrøget Husby Hole til ene side og den lavtliggende Brænde Å-dal til den anden side, ligesom der er fin udsigt herfra mod Håre Bjerge mod øst og nordøst.

Allerede her fik jeg færten af en oldtidsvej. Stednavnet Farshøj måtte jeg analysere nærmere. "Far" er nok en yngre forvanskning af det gamle nordiske mandenavn "Fari". "Høj" kan referere til gravhøj. Altså Fari´s gravhøj, sandsynligvis en bronzealderhøj.

Der er to-tre flere argumenter mere for, at der engang har ligget en oldtidshøj her, markant placeret i landskabet med udsigt over det omgivende lavland og mod bronzealderhøjene i Håre Bjerge samt den hellige mose, Smedemose ved Håre, hvor der er gjort fund af et omkring 3000 år gammelt bronzesværd, ofret i helligmosen for at formilde guderne. En høj her ville på sædvanlig bronzealdermaner signalere, hvilken rute man skulle tage for i et meget vådere landskab end i dag lettest muligt at kunne komme fra et vigtigt sted til en andet. Og anvise vejen fra baglandet til gode fiskemuligheder. Tybrind Vig og Sdr. Åbybugten med dertil hørende vandløb har været oplagte muligheder for tilrejsende fra Wedellsborghalvøens bagland. Samtidig har en markant høj placeret netop her på den langstrakte bakke ved Hovvej signaleret, "det her er vores, her bor vi, og vi ærer vores forfædre, så de beskytter os og holder onde ånder væk".

Et andet argument er, at der i landsbyen Husby godt en kilometer fra stednavnet Farshøj ligger en gård, der bærer navnet Farshøj. Det signalerer, at denne gård engang har haft marker nær stedet med navnet Farshøj. Et sådant gårdsnavn indikerer, at navnet er taget efter et markant sted som for eksempel en oldtidshøj og ikke bare et bakkedrag. Jorden ved punktet Farshøj hører ikke længere til gården Farshøj. Det er naturligt nok og viser også en spændende, men meget senere landbrugsmæssig og landskabsmæssig historisk udvikling. Den fortælling tager vi lige med.

Først var gårdene placeret tæt sammen i landsbyer, som gårdene ved krydset mellem Kalvehave-Storegade og Lillegade-Sjobjergvej i Husby. Bønderne dyrkede i fælleskab landsbymarkerne, og yderst ude i landsbyfællesskabet havde de hver deres dyr på fælles græsning bevogtet af landsbyhyrden på de ikke opdyrkede overdrev, som for eksempel Husby Hole og Husby Mose. Kalvene og ungdyrene blev ikke udsat for overdrevenes farer. De blev i et særligt beskyttet område i landsbyen, kalvehaven. I løbet af slutningen af 1700-tallet besluttede den enevældige konge efter anbefaling fra nogle af rigets mægtigste adelsmænd, at jorden skulle opdeles og fordeles med marker til de enkelte gårde. I første omgang blev gårdene liggende, hvor de lå. Nogle af gårdene fik jord langt ude og også tidligere overdrevsjord, som de så måtte se at opdyrke. Så er vi tilbage ved gården Farshøj og punktet Farshøj.

Efter nogle år blev der, som det fremgår af gamle matrikelkort over landsbyen Husby, lavet en ny fordeling af markerne. Og nogle af gårdene blev flyttet ud på deres nu tildelte marker, udenfor landsbyen. Det gælder for eksempel Blidkær og Klokkekær, der flyttede ud fra landsbyen, så sent som i begyndelsen af 1900-tallet. Breidablik også kaldet sognefogedgården flyttede også ud på sine marker, men det skete i 1915, efter at en brand fortærede den oprindelige gård, der lå i krydset Lillegade - Sjobjergvej.

Men tilbage til argumenterne for, at der har ligget en oldtidshøj ved højdepunktet Farshøj. I bogværket Trap Danmark fremgår det af en notits af overinspektør ved Nationalmuseet Therkel Mathiassen, at der ved nuværende Hovvej har ligget en sløjfet oldtidshøj, Farshøj. Hvornår højen er sløjfet vides ikke, men det er nok i forbindelse med eller lige efter omtalte jordfordeling. Så sent, at gården Farshøj har taget højens navn som sit navn, da den fik jord helt derude. 

Oldtidshøjen Farshøj. Placeret markant i landskabet, i et klassisk  morænebakket landskab på en bakkeryglinje mellem Tybrind Vig, Sdr. Åby Bugt og Brænde Å. Synlig i miles omkreds. Så vigtig, at den lang tid efter anlæggelsen har givet navn til en betydningsfuld gård Farshøj. Nedpløjet, men navnet forblev på topografiske kort. På grund af landskabstrækkene og placeringen vurderer jeg, at der nok nær Farshøj har været et netværk af mindre gravhøje, men det er rent gætværk fra min side.

Altsammen indikerer, at der her har været en vigtig oldtidsvej, en oldtidsrute gennem tusinder af år. Og den er der endnu. Ruten altså og ikke nødvendigvis den nuværende vej. Ruten har givet tør passage gennem landskabet og har fulgt en naturlig tranportlinje, der har været synligt markeret. Vejen på højderyggen har forbundet et beboet indland med adgang til havets rigdomme. Måske er vejen også blevet brugt, når et større områdes beboere har skullet mødes til særligt vigtige rituelle anråbelser af guderne via de hellige moser, for eksempel i forbindele med tørke og misvækst eller krig. Farshøj danner et klassisk markant bronzealderknudepunkt. 

Efter således at have gransket ryggen ved Hovvej med fødderne, via topografiske højdekort, historiske beskrivelser, stednavnes gamle betydning, fund, museale indberetninger og ikke mindst brugt min historiske og topografiske forestillingsevne, kan jeg konkludere, at der med meget stor sandsynlighed i hundreder af år har været en oldtidsvej på højderyggen mellem Husby og Håre. Bronzealderknudepunktet Farshøj har på denne vej eller rute markeret retning, men måske også en form for grænse.

Historie, geografi og topografi er en evig kilde til at pirke til min nysgerrighed og give mig glæden ved at kunne se og forestille mig ikke så umiddelbart åbenlyse sammenhænge.

Inden jeg slutter, skal jeg lige huske navnet Hovvej. Det med faste vej- og gadenavne blev på landet først gennemført med kommunalreformen i 1970. Hovvej har nu nok været en benyttet om ikke nedskrevet betegnelse længe. "Hov" er nemlig en gammeldansk betegnelse for en hovedgård. Hoveriarbejde var den betegnelse, man brugte, når bønderne skulle aflevere gratis arbejde eller afgifter for at leje (fæste) en gård og dens jorder af godsejeren, her ejeren af Wedellsborg Gods. Hovvej kan altså betyde både vejen til godset og vejen til det slidsomme og trælse hoveriarbejde. Det ligger der en længere historie i, men den falder uden for denne fortællings rammer.

Uden for rammerne falder også historien om den smalsporede roebane, der fra 1912 til cirka 1952 transporterede tonsvis af sukkerroer til saftstationen i Salbrovad på et jernbanetrace, der forløb langs Hovvej, hvor oldtidsvejen engang gik fra Husby til Håre. Roetoget kørte fra læssestationerne ved Husby Kirke og ved Hygind over den stadig eksisterende gamle roebanebro over Brænde Å nær Tanderup Kirke og til saftstationen i Salbrovad. Det siger noget om, hvorfor oldtidsvejen lå, hvor den lå. Så jævnt og så tørt som muligt!  

Ib Hansen 18. maj 2025.