Almendannelse som demokratisk dannelse

"En del af uddannelsessystemet er alment dannende. Det retter sig ikke direkte mod erhvervsfunktioner, men vedrører dannelsesspørgsmål af almen karakter. Der er tradition for at omtale disse forhold som almendannelse. Og det almene henviser så til i hvert fald tre forhold. Det drejer sig om noget, der er – eller ønskes at være – alment udbredt i befolkningen: Dannelse for alle. Det drejer sig desuden om udvikling af alle sider af personen, kognitive, følelsesmæssige, sociale, fysiske, kommunikationsmæssige osv.: Alsidig dannelse. Og endelig drejer det sig om forhold af almindelig interesse, dét der vedkommer os alle: Almindelig dannelse.

Hertil kan man føje to yderligere bestemmelser af det almene i almendannelsen; nemlig en fjerde betydning, der drejer sig om evnen til at forstå sig selv som født ind i en kulturel tradition med værdier og normer og forventninger, verdens- og livsanskuelser, som ikke er vilkårlige, men heller ikke absolutte og uforanderlige: Kulturel dannelse. Og endelig den femte betydning, som drejer sig om spændingsfeltet mellem individualitet og fællesskab, at udvikle evnen og viljen til at være aktiv deltager i de mange fællesskaber, hvor der på alle niveauer udøves og træffes beslutninger om magt og fordeling, om ret og rimeligt, og om gensidige forventninger: Politisk dannelse."

Sådan skrev professor Karsten Schnack blandt andet  i en artikel
"Almendannelse som demokratisk dannelse"  i Undervisningsministereriets tidsskrift Uddannelse nr. 3/2003:
http://udd.uvm.dk/200305/udd200305-03.htm?menuid=4515

Almendannelse kontra "nyttige borgere for staten"
Almendannelse i dens fem fremtrædelsesformer er altså det, der adskiller en demokratiets folkeskole fra de skoler, vi har haft i Danmark op gennem århundrederne, før demokratiet blev indført. Enevoldskongerne havde det meget snævre mål for enevoldsstatens skoler, at de skulle gøre eleverne "til gode kristne og nyttige borgere for staten".

Men nu lever vi jo i demokratiets tidsalder. Så må folkeskolereformen vel have udvikling af det almentdannende som en af sine vigtigste formål? Politikerne udtaler jo ved festlige lejligheder, at folkeskolens formål er "dannelse og uddannelse".

Så må man vel i de politiske partiers aftalegrundlag bag den nye folkeskolereform kunne finde, hvad politikerne vil med dannelsesbegrebet i fremtidens ny folkeskole?

Forligspartierne bag folkeskolereformen har i deres forligspapir fra 7. juni 2013 beskrevet, hvordan og hvad de vil følge op på i forhold til resultatet af folkeskolereformen. Og det har de så for øvrigt hyret et internationalt konsulentfirma til at hjælpe med.

Fokus på operationelle resultatmål for de nationale mål
I aftalepapiret -http://www.uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Udd/Folke/PDF13/130607%20Aftaleteksten.ashx-  om folkeskolereformen står følgende om opfølgning på resultater:

"Reformen af folkeskolen skal år for år forbedre det faglige niveau i folkeskolen for alle elever. De nationale mål giver en klar retning og højt ambitionsniveau for folkeskolens udvikling.

Der er opstillet operative resultatmål for de nationale mål, der vil gøre det muligt løbende at følge op på udviklingen. Resultatmålene er klare, enkle og målbare:
• Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.
• Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.
• Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år.
• Elevernes trivsel skal øges. "

Gode og fine intentioner som jeg ikke kan være uenig i. Men det ser noget snævert ud og minder meget om nogle PISA-mål, der alene skal skabe nyttige borgere for konkurrencestaten.

Manglende fokus på almendannelse og medborgerskab
Hvor er det almentdannende og demokratiske henne? Disse forhold ser ud til at være henvist til skåltalerne og har ikke fokus i aftalepapiret. Men demokrati og almendannelse i ovennævnte fem fremtrædelsesformer er dog meget vigtige og helt afgørende, når det gælder at bryde negativ social arv, skabe lige muligheder og støtte borgerne i at kunne påtage sig deres medborgerlige ansvar i et demokratisk samfund. Har man fra forligspartiernes side blot glemt at beskrive partiernes forholden sig til folkeskolens opgaver i relation til dannelse og demokrati? Eller har man bevidst i tavshed forbigået disse nok så fundamentale aspekter i en demokratiets folkeskole? I givet fald - hvorfor?