I finanslovens skygge - bøger om gys, gru og medfølelse

GYS, GRU ELLER MEDFØLELSE?

Efterårsferien i uge 42 giver god lejlighed til at begive sig ind i bøgernes verden. Og jeg mener rigtige bøger, som man kan holde i hånden. Her er et par forslag til aktuel læsning. Både om fremtiden og om noget jeg troede var fortid, men som viser sig at være superaktuelt.

Gysere er jo altid populære. Så Finansloven 2016 - eventuelt i den folkelige pjeceudgave - kunne være et godt valg. Omvendt kan gysere også blive for uhyggelige. Specielt når de handler om mennesker med ondt i livet, der udsættes for endnu mere ondt. Rigtig uhyggeligt bliver det, hvis gyset bygger på et tema om at vende tilbage til tiden før Staunings og K.K. Steinckes socialreform og Kanslergadeforliget i 1933.

Jeg vil i stedet anbefale et par gode skønlitterære kendte danske forfattere, der med empati og indføling beskriver, hvordan det er at være fattig og skulle leve af nådsensbrød og udsættes for omgivelsernes stigmatiserende sorte stempel.

Det første forslag er Jørgen Nielsens novelle fra 1944: "Sort Stempel". Den indgår i hans novellesamling "Figurer i et landskab".

Til inspiration er her en lille godbid:
"...Der var skæbne over dagen. Hun havde en formodning om, at hendes mand, Laurits, var gået hen til sognerådsformanden. Efter hvad, det vidste hun kun alt for godt. De havde ikke kunnet tale ud om det. Men det var blevet nødvendigt …
Og nu havde de ikke noget at spise. Og nu anede det hende nok, hvor manden var henne.
...
Noget uforklarligt var i færd med at ramme hende og hendes mand og hendes børn. De var de befængte, de frastødte, de til ødemarkerne bortviste. Når man en tid ikke kunne klare sig … nej, man behøvede ikke at sulte ihjel, man kunne blive støttet. Men ikke med sin menneskeværdighed bevaret! Man blev mærket, man fik sort stempel..."

Gribende og indfølende forståelse for fattigdommens stigmatiserende åg  får man også gennem læsning af Henrik Pontoppidan, der modtog nobelprisen i litteratur i 1917. I  novellen "Naadsensbrød", der indgår i novellesamlingen "Fra hytterne" fra 1887, beskriver han realistisk og virkelighedsnært, hvordan det er for mennesker at blive holdt på eller under eksistensminimum.

Som inspiration til videre læsning følgende lille uddrag fra "Naadsensbrød":
"...Det skulde da netop være, at han kom op i en af de store Sale, hvor Lemmerne sidder rækkevis paa smaa Halmsæder under Vinduerne og fletter Sivmaatter og binder Kurve – Mændene og Fruentimmerne hver i sin Fløj. Der er altid noget eget uhyggeligt ved Synet af en saadan Forsamling af gamle, livstrætte Mennesker, hvem Tilværelsen intet længere har at byde – især, hvor Livets lange Kummer har sat saa dybe Mærker af Tilintetgjørelse som blandt disse.

Det er de udslidte Kræfter, de forkomne Existenser fra Herredets Hytter og Huler, der samles her inde imellem disse Mure, naar Haanden bliver for svag og Ryggen for kroget til længere at bære Livets Byrde. De sidder nu her, ens i Dragt, med pletfrit Linned, og saa kæmmede og renvaskede, som de næppe nogen Sinde har tænkt at skulle blive det i denne Verden – men tillige saa stille og underlig eftertænksomme, som var virkelig ogsaa allerede Evigheden begyndt for dem her..."

Skulle nogen nu alligevel på trods af ovenstående føle sig fristet til at vælge gyseren "Finanslov 2016" med dens uhyggelige konsekvenser for børn, ældre, uddannelser, syge og kontanthjælpsmodtagere, så kan jeg anbefale, at eventuelle ejendomsbesiddere efter læsningen sørger for at få tilskud til forbedringsarbejder fra bolig-jobpuljen (også kaldet håndværkerfradraget).

Jeg kan ikke garantere, men måske kan et sådant pekuniært tilskud fra vores allesammens skattekasse afbøde nogle af de af gysene affødte værste isninger og kuldegysninger, der måtte løbe gennem rygraden efter gyserlæsningen.

Under alle omstændigheder ønsker jeg alle en god uge 42 og god efterårsferie til de, der måtte holde en sådan.