torsdag den 22. december 2016

Pind danser hen til kommoden og tilbage igen

En karakterskala har i sig selv ingen betydning for en uddannelses kvalitet. Der er masser af andre og vigtigere ting i uddannelsessektoren , som Søren Pind og Merete Riisager kan bruge deres kræfter på.

V og C regeringen Anders Fogh Rasmussen nedsatte 2004-2005 en Karakterkommission med opgaven at afskaffe 13-skalaen og give forslag til en ny skala, der skulle være kompatibel med andre landes skalaer. Jeg havde den store glæde at være medlem af denne kommission.
En af begrundelserne for det politiske ønske om at afskaffe 13-skalaen var, at den exceptionelle karakter 13 stod i vejen for, at dygtige danske studerende kunne blive optaget på udenlandske profiluniversiteter, der kun optager elitestudenter. Disse lande har ikke en sådan exceptionel karakter som karakteren 13 var udtryk for, hvorfor dygtige danske studerende, som efter 13-skalaen havde gennemsnit tæt på 11 fik afslag på optagelse.
Et andet ønske var at gøre det lettere at "oversætte" danske og udenlandske karakterer begge veje, så det ville blive lettere at kunne studere udenlands.
Resultatet af Kommissionens arbejde blev 7-skalaen, der efterfølgende blev politisk vedtaget til ikrafttræden 2007, altså for mindre end 10 år siden. Det er ikke mange år for en karakterskala. Elever, studerende, aftagere, arbejdsgivere og forældre har brug for lang tid for at blive dus med en skala, ligesom der er kæmpeomkostninger, når en ny skala indføres i form af efteruddannelse af undervisere og censorer og tilretning af lovgivning, bekendtgørelser, cirkulærer og eksamensbeviser.

Et tidligere blogindlæg: http://ih18.blogspot.dk/2016/08/karakterskalaer-sikrer-ikke-god_14.html


Søren Pind
De dygtigste skal være eksempler for andre - og anerkendes.


Studerende skal have mere end blot et 12-tal, hvis de yder en helt enestående præstation, mener den nye uddannelses- og forskningsminister.
WWW.B.DK

Synes godt omVis flere reaktioner
Kommenter

onsdag den 7. december 2016

Politikere i en anden verden?

Så skete det, jeg havde håbet på ikke ville ske. Men det var selvfølgelig et naivt håb.

En folketingspolitiker kan ikke dy sig, men hævder, at de ny PISA-tal er resultatet af en folkeskolereform fra august 2014 finansieret ved forringelse af lærernes mulighed for at forberede  god undervisning. Vedkommende politiker står nok ikke alene med sit postulat, uanset hvor ulogisk det er. Logik og fakta har desværre trange vilkår i politik i disse år. Og det uanset politisk tilhørsforhold.

Det er folkeskolen, som den så ud før skolereformen, der har æren for resultaterne. Som bekendt er det elever i niende klasse, der bliver PISA-testet. Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. PISA- testen er gennemført i 2015. De testede elever har altså gået i skole et halvt til helt år under folkeskolereformen, men 8 1/2 - 9 år under den tidligere folkeskolelov.

Ved den forrige PISA-test i 2012 opnåede danske elever resultater på eller over PISA-gennemsnittet. Det blev af pressen og nogle politikere karakteriseret som "middelmådigt". Middelmådigt betyder efter ordbogen under gennemsnittet!

Måske skulle man lade være at lave politik på testtyranni og OECD-økonomer. Og lade være at damptromle hensynsløst hen over skolens ansatte.

Alternativt kunne der laves meget god skolepolitik ved at lytte til danske praktikere og et bredt spektrum af danske forskere fremfor nogle få udvalgte.




6 timer
Hov, hvad var det lige, der skete i dag?
Resultatet af PISA undersøgelser blandt vore 15 årige skoleelever viser, at danske elver er gået markant frem i matematik, naturvidenskab og læsning. Nu ligger Danmark over gennemsnittet i undersøgelsen. I matematik er vi nu på højde med de finske elever. Dygtige lærere og en skolereform, der har sikret flere timer i de tre fag og en mere varieret skoledag giver resultater.
http://nyheder.tv2.dk/…/2016-12-06-danmark-ligger-historisk…

tirsdag den 29. november 2016

Enhver er salig i sin tro!

En del fornuftige iagttagere af forholdene i folkeskolen sætter efter dannelsen af den nye regering deres lid til, at folkeskolens rammevilkår bliver bedre med Liberal Alliances Merete Risager som undervisningsminister. 
Men Merete Riisager har ved at lade sig udnævne til uv-minister tilsluttet sig regeringsgrundlaget og dermed forpligtet sig på følgende (citater fra Regeringsgrundlaget): 
"Regeringen vil understøtte den fortsatte gennemførelse af folkeskolereformen, så fol­keskolen får de bedste betingelser for at virkeliggøre reformens intentioner" og 
"Tilskuddet til de frie grundskoler er hævet på både finansloven for 2016 og efterfølgende finansloven for 2017. Regeringen ønsker at hæve tilskuddet yderligere". 
Folkeskolereformen, lærernes tvangsoverenskomst den såkaldte Lov 409 og regeringens jerngreb om kommunernes økonomi vil fortsat være gældende. Jeg tror ikke på, at Riisager eller andre i den nuværende regering for alvor ønsker at bremse flugten fra folkeskolen. Tvært i mod. Folkeskolen skal endeligt afmonteres til fordel for enkeltstående grundskoleenheder i knivskarp indbyrdes konkurrence underlagt en stærk økonomisk incitamentstyring. På finansloven 2017 er der afsat midler til at støtte 100 skoler, der har særlige vanskeligheder. Men pengene udløses først, når skolerne har rettet op på problemerne! Når den politisk ønskede vare er blevet leveret kan man efterfølgende blive belønnet med krummer fra konkurrencealterets finanskasse! Hvorfra mon pengene hentes til den lovede belønning?
Men enhver er jo salig i sin tro! Det gælder sikkert både Antorini og Riisager og de forskellige skoledebattører, der sætter eller har sat deres lid til en af dem. 
Indtil videre kan vi nu se, hvordan det gik med Antorinis forventning fra november 2013 om, at folkeskolereformen på få år ville bremse og vende strømmen fra folkeskolen mod de frie grundskoler. Nu må vi så se, hvordan det går under Riisagers regimente. Jeg har ikke de store forventninger. 
Ovennævnte er ikke en skarp analyse. På sit første samråd i Folketingets undervisningsudvalg som minister bekræftede Riisager selv disse mine bange anelser! Selvfølgelig kan man ikke være minister og se stort på regeringsgrundlaget.


Klik på billedet og læs om de forventninger Antorini udtrykte i november 2013. På grund af folkeskolereformen vil flere vælge folkeskolen.


Antorini: Reform vil få flere til at vælge folkeskolen
Inden for få år vil flere igen vælge folkeskolen på grund af folkeskolereformen, mener undervisningsminister.
POLITIKEN.DK

Fagbevægelsen og folkeskolen - støtte bedre sent end aldrig

Hvor er det godt, at fagbevægelsen kommer ud med opbakning til folkeskolen. Bedre sent end aldrig og al ære værd. I et debatindlæg i JyllandsPosten beskriver 3F´s formand Per Christensen, hvordan politikerne støtter de frie grundskoler, mens de lader folkeskolen bløde: http://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE9184069/politikerne-svigter-folkeskolen/

Men hvor havde det været godt, hvis opbakningen også havde været der under S-SF-R regeringen med dens indgreb i lærernes overenskomst ovenpå KL- lockouten. 
Et KL hvor de samme partier på daværende tidspunkt havde flertal og besatte posten som udvalgsformand for KL´s børne- og kulturudvalg. 
For ikke at tale om folkeskolereformen, hvor den daværende S-SF-R regering i december 2012 åbenlyst i sit forhandlingsoplæg til Folketingets partier skrev, at de flere elevtimer i folkeskolen skulle finansieres ved forringelse af lærernes arbejdsforhold. De frie grundskoler blev ikke udsat for de samme krav som folkeskolen. Det har de glæde af nu, hvor lange skoledage, skolelukninger og store klassekvotienter desværre får forældrene til at stemme med fødderne ved at vælge folkeskolen fra fremfor at fremtvinge politiske ændringer.
Altsammen blev bakket op af Folketingets øvrige partier på nær E og LA. De sidste er nu blevet købt ind i forligskredsen for en ministerpost. LA vil formodentlig arbejde for at privatisere folkeskolen gennem omlægning til selvejende lokale folkeskoler. Det vil være den endegyldige afmontering af den fælles folkeskole og oplægget til et sandt indbyrdes konkurrencehelvede med yderligere opdeling i A, B og C skoler og eventuelt lukning af endnu flere folkeskoler, som det er sket i England som følge af Toni Blairs regimente. Derfor kan jeg på trods af, at jeg anerkender Riisagers åbenlyse dygtighed og indsigtsfulde faglighed, ikke glæde mig over udnævnelsen. I politik er først og fremmest holdning og tilgang en afgørende faktor. Hendes tilgang og holdninger vil først og fremmest gavne en yderligere uhensigtsmæssig privatisering af vores grundskolesystem.
Men hvor er det dog dejligt nu at læse et velformuleret og velargumenteret indlæg til fordel for folkeskolen fra en fagforeningsformand. Måtte flere følge efter. Nu er det jo for alvor blevet tydeligt, at et bredt flertal i folketinget spiller jeopardy med folkeskolen og stiltiende ser til, mens folkeskolen bløder for nu at citere fra Per Christensens debatindlæg.. 
Hvordan har nogen dog kunnet tro på, at undervisningen bliver bedre af, at lærerne får mindre tid til at forberede sig, og at antallet af lærere i forhold til elevtallet år efter år bliver færre og færre. Tænk sig, at befolkningen finder sig i det! Desværre er reaktionen blot et fravalg af folkeskolen til fordel for de private skoler. Samme model som vi ser på dagtilbudsområdet, hvor de private tilbud nu også tordner frem.
Stor tak til Per Christensen for at sætte fingeren på et politisk ømt punkt. Nu afventer vi med spænding og bæven publiceringen den 6. december af den seneste PISA-måling.

lørdag den 19. november 2016

Mine blogindlæg angående dagtilbud, folkeskolen, uddannelse og dannelse

Mine blogindlæg fra 2017 angående dagtilbud, folkeskolen, uddannelse og dannelse:
http://ih18.blogspot.dk/2017/08/mine-blogindlg-i-2017-om-folkeskolen.html

Mine blogindlæg fra 2016 om samme temaer:

22.12.2016
Pind danser hen til kommoden og tilbage igen
http://ih18.blogspot.dk/2016/12/hen-til-kommoden-og-tilbage-igen-v-og-c.html

7.12.2016
Politikere i en anden verden:
http://ih18.blogspot.dk/2016/12/politikere-i-en-anden-verden.html?spref=tw

30.11.2016
Enhver er salig i sin tro:
http://ih18.blogspot.dk/2016_11_29_archive.html

29.11.2016
Fagbevægelsen støttet folkeskolen - bedre sent end aldrig:
http://ih18.blogspot.dk/2016/11/fagbevgelsen-og-folkeskolen-sttte-bedre.html

16.11.2016
Skal vi insistere på, at skolelever skal bruge blyant og læse trykte bøger?:

5.11.2016
Af princip altid malurt i folkeskolens bæger?:

28.10.2016
Ridefogederne huserer endnu

23.10.2016
Ikke det Danmark jeg kender:

5.10.2016
Lærerkorpset – den stærke specialstyrke:

23.9.2016
Folkeskolens danske værdier og rødder:

19.9.2016
Jydske Vestkystens Ole Bole-pædagogik:


15.9.2016
Tavshedskultur koster kommunerne penge og kvalitet: http://ih18.blogspot.com/2016/09/trusselskultur-binder-hand-og-mund.html

14.8.2016
Karakterskalaer sikrer ikke god undervisning:

11.8.2016
Er folkeskolen på vej frem eller tilbage?:

8.8.2016
Lad et stop følge skoleårets start:

30.5.2016
Manglende fortælling om folkeskolens forbløffende flotte resultater:

28.5.2016
Politisk jeopardy med uddannelserne:

15.3.2016
Guldkorn til skatkammeret:

13.2.2016
Folkeskolen fortjener optimisme trods al trøstesløsheden:

12.2.2016
Kursændring i folkeskolen:

6.2.2016
Lyse tider på vej – også i folkeskolen:

2.2.2016
Fleksibilitet i folkeskolen fremmer motivationen:           http://ih18.blogspot.dk/2016/02/fleksibilitet-i-folkeskolen-fremmer.html

onsdag den 16. november 2016

Sicherungsstellung Nord

I årene 2014 til 2018 markerer vi hundredårene for Den Store Krig. Den krig vi nu kalder Den Første Verdenskrig. I 2017 er det hundrede år siden tyskerne færdiggjorde Sicherungsstellung Nord, en forsvarslinje fra kyst til kyst over det nuværende Sønderjylland, der dengang var tysk.

Danmark i strategisk klemme 
Danmark var i en strategisk klemme under Første Verdenskrig. På den ene side ønskede Danmark, at Kejserdømmet Tyskland skulle tabe krigen, så Danmark kunne få det efter 1864-krigen tabte land, Slesvig tilbage. På den anden side var Danmark bekymret for, at Tyskland med Europas på daværende tidspunkt stærkeste hær skulle vinde. Hvis Danmark så havde været mod Tyskland, kunne hele landet risikere at blive indlemmet i Stortyskland.

Under 1. verdenskrig (1914-1918) var Sønderjylland, som nævnt under tysk herredømme. Da Tyskland ønskede en ubådskrig med England, måtte de nødvendigvis sikre sig imod angreb fra nord. Tyskland var selvfølgelig ikke interesseret i angreb på de tyske havneanlæg ved Kiel. Tyskerne besluttede derfor at bygge et fæstningsanlæg tværs over en stor del af det daværende nordtyske område midt i det nuværende Sønderjylland.

Anlægget var klar hen imod krigens slutning. Tyskerne havde på det tidspunkt kalkuleret med, at det skulle kunne fungere som en selvstændig enhed også uden forsyninger udefra! Det ville betyde, at anlægget kunne benyttes, selv om det blev afskåret fra selve Tyskland.


Batteriet ved Gammelskov nær Agerskov var en del af forsvarslinjen og var så stort, at det fyldte et areal på cirka 4 hektar. Fortet var indrettet til forsvar til alle sider med kæmpe kanoner, skyttegrave, skyttehuller, pigtrådshegn og maskingeværreder, og det havde egen brønd, kantine og sygestation. Der var store depoter af ammunition og madvarer. De enorme betonanlæg blev støbt i en meget streng vinter, og det menes, at batteriet stod kampklart i 1917. 

Hovedopgaven for batteriet ved Gammelskov var skydninger op mod Kongeågrænsen. Tyskerne vurderede, at eventuelle engelske landgangstropper af jordbundsmæssige og trafikale årsager ville søge over i den østlige del af Sønderjylland, og batteriet skulle derfor  i givet fald kunne skyde mod jernbanestationerne i Arnum, Gram, Over Jerstal og Vojens.

Gammelskovbatteriet var bestykket med svære skibskanoner af kaliber 24 cm. Der er nogen tvivl om disse kanoners rækkevidde, men den har formentlig været omkring 20 km. Rygterne mente dog, at de kunne skyde både til Esbjerg og Fredericia.

Mange faldne sønderjyder
England kunne have en interesse i at indgå en alliance med Danmark, så Den Tyske Højsøflåde gennem minering og blokade kunne blive spærret inde i Østersøen.

Med baggrund i Danmarks geostrategiske beliggenhed var der derfor risiko for, at en af stormagterne kunne falde for fristelsen til at foretage en præventiv besættelse af Danmark, og at Danmark efter 50 års fred på ny kunne blive krigsskueplads.

Længere henne i krigens forløb havde de allierede magter en interesse i udover Østfronten og Vestfronten at skabe en tredje front, så de tyske tropper kunne blive spredt. Tyskerne var selvfølgelig meget opmærksomme på, hvilke militære problemer de ville få, hvis de allierede gik i land i Jylland nord for den dansk-tyske grænse ved Kongeåen og fik etableret en sådan Nordfront, hvorfra de kunne rykke ned mod Tyskland og besætte de tyske flådehavne.

Derfor var det, at Tyskland byggede Sicherungsstellung Nord  tværs over det daværende tyske Nordslesvig fra Østersøen til Vadehavet i en linje fra nord om Åbenrå over Agerskov med den stærke fæstning Gammelskov og videre ud til Vadehavet ved Skærbæk. Resterne af Sicherheitsstellung Nord befinder sig nu på dansk jord i det nuværende Sønderjylland. De fleste steder er det meste dog blevet sprængt væk af det danske militær i 1920´erne. Militæret var bange for, at tyskerne ville vende tilbage og anvende stillingen i en ny krig. Flere steder, som for eksempel ved Andholm umiddelbart nordvest for Røde Kro og ved Gammelskovfortet ved Agerskov, kan man dog fortsat se bunkers, fundamenter og betonrester, der kan give en forestilling om det enorme anlæg.

Forskellige relationer til den tyske krigsmagt
Den danske Regering og det danske Folketing måtte som nævnt for alt i verden undgå at provokere nogen af stormagterne. Regeringen besluttede derfor ved krigens begyndelse at erklære Danmark neutralt og indkalde Sikringsstyrken, der var den danske hærs ekstraordinære styrke. I medfør af Hærloven af 1909 kunne Regeringen opstille en særlig sikringsstyrke. Sikringsstyrken indkaldtes i august 1914, hvorved hærens samlede styrke nåede 58.000 mand. Hovedparten stationeredes på Sjælland ved Københavns befæstning, så langt væk fra den dansk-tyske grænse som muligt, så tyskerne ikke skulle føle sig provokerede. Samtidig forsikrede Regeringen englænderne om, at et tysk brud på den danske neutralitet ville blive militært imødegået. Sikringsstyrken nedbragtes gradvis fra 1915 og ophævedes helt i 1919.

Min ærkefynske morfar tjente under Første Verdenskrig i Sikringsstyrken ved Københavns Befæstning. Min kones morfar var dansksindet sønderjyde i tvungen tysk krigstjeneste. Han blev såret på Vestfronten og lagt på lazaret i Andernach. Min kones mormor rejste den lange vej med tog gennem det krigshærgede Tyskland fra Jels til Andernach for at besøge ham.
 Danskere forskellig steder i landet havde således vidt forskellige vilkår under verdenskrigen.

Historisk vandretur ved Gammelskov Batteri
En dejlig solskindag med blå himmel den 17. september 2014 besøgte jeg Gammelskov Batteri lidt uden for Agerskov. Det var et enormt bygningsværk, og resterne gør det muligt stadig at forestille sig, hvor stort det har været. Det kan meget anbefales at gå en tur i området og lade sin historiske viden og fantasi spille. Her er en lokal hjemmeside, der beskriver batteriet: http://agerskov.infoland.dk/sevaerdigheder-kirke/gammelskovbatteriet/

Og så til slut et lille memento. Alene den 17. september for 100 år siden i 1914 faldt på Vestfronten 16 sønderjyder, der var tvunget i tysk krigstjeneste som følge af, at Sønderjylland var  tysk efter den tabte krig i 1864 og til genforeningen i 1920. I alt faldt under Første Verdenskrig cirka 6000 sønderjyske soldater i tysk krigstjeneste. Hvert sogn i Sønderjylland havde adskillige faldne og sårede. Det er værd at mindes her i 100 året for udbruddet af den forfærdelige krig. Overalt i de sønderjyske sogne kan man se mindestene med navnene på sognets faldne under Første Verdenskrig.


Skal vi insistere på, at skoleelever bruger blyant og læser trykte bøger?

Trykte skolebøger afløses mere og mere af digitale læremidler. Det kan have en række negative konsekvenser, som man nok bør overveje, før man fortsætter ud af det spor.

 Man skal ikke altid bare tordne ud af hovedsporet. Der skal også være tid til at tage sidespor, hvor der er mulighed for at gøre sig nogle dybere refleksioner. Det er Alexander von Oettingen god til. I en kronik i Kristeligt Dagblad i 2014 har han gjort sig nogle refleksioner over konsekvenserne ved at afskaffe bøger, blyanter og andre markørartefakter i folkeskolen. Her er en smagsprøve:

"Digitaliseringen af-materialiserer vores viden om verden og skaber flygtighed og hastighed. Folkeskolens undervisning bliver til en App. I dag findes der skoler og kommuner, der har en digital strategi om at blive en bogfri og fuldt digitaliseret skole. Derfor afvikler man biblioteket, bogen, blyanten, artefakterne og tingene og afvikler dermed barnets møde med verden. Viden bliver reduceret til online-viden."

En kronik i Berlingske den 8. november 2016 af Anne Skov Thomsen "Måske skal vi insistere på, at børn skriver med blyant og læser trykte bøger?" er inde på de samme overvejelser:

"Der forskes i disse år en del i forskellene på læsning på hhv. skærm og på tryk, og her viser undersøgelser bl.a., at læsning på iPad ikke fremkalder den samme emotionelle respons i læseren som læsning på print. Derudover dokumenterer flere undersøgelser, at vi ikke husker og forstår det, vi har læst på skærm, lige så godt som det, vi har læst på print. Skærmen og dens væld af muligheder opmuntrer til en overfladisk og tilfældig læsemåde, i modsætning til bogens enstrengede medie, der lægger op til en dybdegående, koncentreret læsning."

Her er henvisninger til Alexander von Oettingens og Anne Skov Thomsens kronikker: 

samt en henvisning til en artikel om den aktuelle forskning i konsekvenser af brug af digitale læremidler: http://videnskab.dk/kultur-samfund/du-husker-mindre-og-laeser-darligere-pa-en-skaerm