Hvis man
er interesseret i kvinder og kirker, er der i Viby på Vestfyn et spændende sted
at besøge.
Det er et interessant sted selv på en regnvejrsdag i
juni, når vejret mere er til at spotte spændende oplevelser på bilture end på
vandreture. Stedet giver anledning til at
reflektere over kirker og kvinder. Den historiske udvikling på de
områder forstås.
Mindestenen på Viby Kirketomt ved Udby til minde om Grundloven 5. juni 1915 |
Knogler fra Viby Kirkes gamle kirkegård er begravet under anlæggets døbefont |
Mindesten og anlæg blev indviet 18. oktober 1915. Stenen er rejst af Dansk Kvindesamfund i Udby |
Mindestenen står i anlægget mellem Viby og Rolund nær udby. Nederst på stenen hædres "grundlovsfædrene" Klaus Berntsen og C. Th. Zahle |
Statuen af Klaus Berntsen på talerstolen på Torvet i Assens |
Det er den gamle kirketomt for den
nedbrudte Viby Kirke nær Udby på Vestfyn, jeg igen har besøgt. På kirketomten
er der anlagt en mindelund med flotte store træer og en mindesten. Mindestenen
minder ikke om Viby kirke, men om grundlovsændringen, hvor kvinderne fik valg-
og stemmeret.
Mindelunden ligger når man kommer
fra Middelfart til venstre ud til landevejen mellem Assens og Middelfart, når
man har passeret Viby på vej mod Rolund og Udby.
Kirken nedbrydes for at sikre præsten højere løn
Det er mange hundrede år siden Viby
Kirke blev nedbrudt. I de kongelige åbne breve Chr. III udstedte 9. maj 1555
angående forbedringer i præsternes løn (ved sammenlægning af præsteembeder)
står blandt andet: »Item Weyebye Kiecke skal nederbrydes og sogne Folchit søge
til Udbye Kircke «. Viby Kirke skal nedbrydes og sognets folk søge til Udby
Kirke, der ligger meget tæt ved.
I 1574 fik Middelfart Kirke lov til
at tage mursten fra den nedlagte Viby Kirke. Helt forsvundet har den næppe
været i 1589, man var i hvert fald ikke færdige med at reparere på Middelfart
Kirke i 1591.
Knogleindsamling fører til fredning
I slutningen af det 19. århundrede
kom det lensgreven på Wedellsborg for øre, at der skete indsamling af knogler
fra den tidligere kirkegård ved Viby Kirketomt. Han lod derfor stedet frede og
beplante i 1890.
Det daværende Viby bylaug udførte
arbejdet med at planere og plante. Under arbejdet fandt de en del grundsten af
granit, mange munkesten samt en del knogler. Knoglerne er nedgravet, hvor
døbefonten nu står.
Møde- og mindelund for kvindernes
stemme- og valgret
Den 18. oktober 1915 blev den gamle
kirketomt indviet som møde- og mindelund for Grundloven af 5. juni 1915, der
sikrede kvinderne valg- og stemmeret. Mindestenen er rejst af Dansk Kvindesamfund i Udby. Nederst på stenen er
anført to mandenavne. Nemlig Berntsen og Zahle. Hvorfor nu det?
Grundlovskampen
Navnene er påført for at hædre de
to statsministre, der havde været medvirkende til at få grundlovsændringen 1915
med kvindelig valg- og stemmeret igennem Rigsdagen. Det havde ikke været helt
let.
Det var venstremanden Klaus
Berntsen, der havde fremsat forslaget til ændring af Grundloven, men han blev
afsat som statsmininister, så det blev
den radikale statsminister Zahle, der efterfølgende sikrede grundlovsforslagets
vedtagelse.
Klaus Berntsen havde stor
tilknytning til Vestfyn, idet han både havde repræsenteret Bogensekredsen og
Assenskredsen i Rigsdagen. Derfor ikke så sært, at han på stenen hædres på lige
fod med statsminister C. Th. Zahle.
Klaus Berntsen
Klaus Berntsen blev født 12. juni
1844 i Eskildstrup ved Ringe. Atten år gammel blev han friskolelærer i Højby.
Den berømte pædagog og friskolemand Kristen Kold gjorde ham til friskoleleder.
I 1870-erne grundlagde han en
grundtvigiansk efterskole for drenge i Særslev for her at vække
landboungdommens interesse for aktiv deltagelse i det politiske liv.
For at Venstre og grundtvigianerne
på Fyn kunne få et talerør under kampen for en demokratisk forfatning med
parlamentarismen som mål, oprettede Berntsen i 1872 dagbladet Fyns Tidende og i
1887 Assens Amtsavis.
I 1873
valgtes Berntsen til Folketinget. Han repræsenterede først Bogensekredsen og
siden i mere end fyrre år Assenskredsen. Frederik 8. udnævnte Klaus
Berntsen til statsminister i 1910.
I oktober
1910 fremsatte Berntsen sit forslag til en ny grundlov. Hans udkast indeholdt
bestemmelser om lige og almindelig valgret for kvinder og mænd, tjenestefolk og
besiddelsesløse samt forslag til en nyordning af det forældede retsvæsen.
Kongen imod Berntsens
grundlovsforslag
Berntsens grundlovsforslag vakte
ikke jubel hos Christian 10., som havde afløst Frederik 8. i maj 1912. Han
kunne ikke se rimeligheden i indførelsen af en grundlov, der begrænsede hans
magtbeføjelser, og som lovfæstede kvindefrigørelsen, og på Christiansborg
sørgede Berntsens partifælle forhenværende statsminister, J. C. Christensen
hævngerrigt for sammen med kongen at undergrave Berntsens autoritet i
Folketinget.
I 1913
afskedigede kongen Berntsen som regeringsleder med nogle yderst ubehagelige
bemærkninger, og der blev udskrevet nyvalg. Det var nogle udemokratiske
tendenser Christian 10. viste sig at have. Senere ved Påskekrisen 1920
afskedigede han regeringen Zahle, da han ikke var enig i dennes politik i
forhold til Sønderjyllands Genforening med kongeriget.
Ved
Rigsdagsvalget i 1913 fik Venstre på grund af de konservatives og
socialdemokraternes kampagne mod Berntsens grundlovsforslag så lave stemmetal,
at Berntsen ikke kunne fortsætte som statsminister, og kongen udnævnte da en
regering, der udelukkende bestod af radikale politikere, og som blev støttet af
det hastigt voksende Socialdemokrati.
Det blev
derfor den radikale statsminister C. Th. Zahle, der fremsatte det berntske
grundlovsforslag og fik det vedtaget.
Den 5. juni 1915 underskrev
Christian 10. og statsminister Zahle Klaus Berntsens forslag til grundlov med
dens lige og almindelige valgret for både kvinder og mænd. Klaus Berntsen rolle
som ledende politisk personlighed var dermed udspillet.
På torvet i Assens står i øvrigt en
statue af Klaus Berntsen, idet han som nævnt var valgt til Folketinget i
Assenskredsen i mere end 40 år. Meget passende står statuen på en talerstol.
Han havde som skolemand og som folketingsmand brugt ordet som sit værktøj.
Links til mine fortællinger om hjemlandet Husby, Ejby og Vestfyn: http://ih18.blogspot.com/2019/02/hjemegnen-mine-fortllinger-fra-husby.html
Links til mine fortællinger om hjemlandet Husby, Ejby og Vestfyn: http://ih18.blogspot.com/2019/02/hjemegnen-mine-fortllinger-fra-husby.html
Ingen kommentarer:
Send en kommentar