Er jeg et resultat af den omsorg, den opdragelse, den undervisning, det landskab, de fysiske rammer, de mange artefakter og de mange andre fysiske, cognitive, emotionelle og psykosociale påvirkninger, jeg fik i min opvækst? Eller er jeg blevet den, jeg er, på trods af de mange forskellige in-put jeg har været udsat for?
Med interesser inden for pædagogik, opdragelse, undervisning og opvækstens betydning for den psykosociale arv, vi bringer med os, spekulerer jeg tit over betydningen af loven om aktion og reaktion. Den gælder jo ikke kun i fysikkens verden, men gælder også i forhold til de psykologiske faktorer, der skaber og skabes af mellemmenneskelige relationer.
Man bliver den man er som resultat af påvirkninger eller i protest mod påvirkninger. Under opvæksten bliver vi præget af både omgivelsernes fysiske fremtræden, af den fra ens nære voksne oplevede personlige og følelsesmæssige omsorg, og af de direkte og indirekte "fortællinger" barndomslandet fysisk, kulturelt og personelt har påvirket en med. Spændende at reflektere over mellemregningerne ved at prøve i sin forestillingsverden at gå baglæns.
Refleksionsture
Jeg tager ofte på vandreture og besøg i mit barndomsland på Vestfyn, som jeg fraflyttede i 1971 for at fortsætte min uddannelse i Kolding. Jeg kom jævnlig på besøg hos mine forældre, indtil min far døde i 1995 og mor fraflyttede til hendes barndomsby Ejby. Først og fremmest besøger jeg området for at opleve den dejlige natur, landskabet og de spændende historiske steder. Men også for at forsøge at fange og reflektere over nogle af de stærke ind- og udtryk, jeg som dreng og ungt menneske mødte i min dagligdag i dette område. Det genetiske er fastlagt, og jeg voksede op i et trygt og omsorgsfuldt miljø med al mulig støtte og anerkendelse. Men hvad så med alle de andre påvirkninger, der lå uden for familien?
Når jeg går mine lange ture i hjemsognets smukke natur, kommer jeg ofte til at tænke over den sagte eller usagte dannelseskultur, vi blev mødt med. Skolen var selvfølgelig en afgørende dannelses- og påvirkningscentral.
Jeg kan heldigvis besøge min skrappe men dejlige forskolelærerinde fru Breiners gravsted på Husby kirkegård. Her kan jeg også dvæle ved min fantastiske regne- og historielærer hr. Tagesens gravsted. Han var sønderjyde med en lærergerning på Fyn. Hans påvirkning har i hvert fald haft stor betydning for min interesse for historie, ligesom i øvrigt mine efterfølgende historielærere: fru Lund på Ejby Folke- og Realskole, lektor Skaaning på Vestfyns Gymnasium og seminarielærer Johannes Johansen på Kolding Seminarium. Ingen tvivl om, at jeg blev uddannet historielærer som følge af mine positive oplevelser i historietimerne.
Historisk perspektiv
Jeg kunne unde alle at opleve så fantastiske historielærere, som de fire jeg har haft under min uddannelse. Det historiske perspektiv er måske den allervigtigste forudsætning, når man skal kunne danne sin egen mening om samfundet og den personligt ønskede samfundsudvikling uden at falde i aktions- og reaktionslovens grøfter. Enten ukritisk at tilslutte sig barn- og ungdommens opdragelse og mangeartede påvirkninger. Eller falde i den anden grøft og ukritisk tage afstand fra det hele. Nogle eksempler er måske den bedste måde at beskrive tankegangen på.
Omgivelsernes fysiske og mentale forsøg på påvirkning i min barndom var til at tage og føle på - både i form af bygningers og mindestens udtryk og udsagn og ikke mindst de "fortællinger", vi blev mødt med under barn- og ungdommen i Husby Sogn.
En fortælling er mindestenen over væver Lars Clausen ved indkørslen til sognets centralmagt, nemlig godset Wedellsborgs imposante portbygning, Adlerhus. Indskriften på stenen er tilsyneladende af rent åndelig art, men kan også forstås meget konkret i arbejdstager- arbejdsgiverforhold:
"Den sande lykke er kun sjælefred
og kommer ej de ydre vilkår ved."
Lykken er at finde i det hinsidige og har ikke noget at gøre med de vilkår, vi lever under i denne verden.
Hverdagens "fortællinger"
Hverdagen bestod af utallige af den slags "fortællinger". Vi havde for eksempel skolegymnastik og gik til foreningsaktiviteter, foredrag, skuespil og biograffilm i Husby Forsamlingshus, som ligger nabo til den nu nedlagte Husby Skole.
En tavle på forsamlingshusets facade minder om, at greven i 1947 skænkede forsamlingshuset til sognets beboere. På tavlen står blandt andet ordene:
"Vær dansk i sind og tanke
hver kvinde og hver mand
lad altid hjertet banke
for konge, folk og land"
Når man skal ind til Husby Kirke eller har ærinde på kirkegården passerer man under en flot indgangsportal med en grevelig krone ovenover. Den meget smukke og imponerende kirke har hørt under grevskabet Wedellsborg. Kirken har en spændende arkitekturhistorie og blev først skænket af lensgreven til sognets beboere i 1990. Så måtte beboerne overtage vedligeholdelsen. Kirken indeholder indendørs grevelige sarkofager, og udendørs i kirkegårdens sydøstlige hjørne er en særlig indhegnet gravplads til de grevelige.
Reproduktion og udenadslære
I denne kirkes fysiske rammer blev vi konfirmeret den 4. april 1965. Men ikke nok med det. I skolen skulle vi ikke blot lære salmevers udenad. Også biskop Balslevs udgave af Luthers lille katekismus skulle læres udenad sammen med udvalgte passager af Danmarks- og Verdenshistorien.
Reproduktion var en central pædagogisk metode. Resume, referat, udenadslære, overhøring af hjemmeforberedt tekst, genfortælling af både skrevne og lærerfortalte tekster.
Måske har den forholdsvis gode hukommelse, jeg gennem årene har nydt stor gavn af, sammenhæng med denne undervisningsmetode.
Det med påvirkning gennem direkte eller indirekte og i visse tilfælde skjulte "fortællinger" er ikke noget, der hører en fjern fortid til. Jeg oplever det også omkring mig i nutiden.
Nu til dags er forsøgene på påvirkning af børn og unge blevet endnu skrappere og kommer fra mange flere sider - tydelige og knap så tydelige. I visse tilfælde endda snigende. TV, sociale medier, ugeblade, digitale spil og meget mere. Børn der modtager reklamepenge for på de sociale medier at lave reklamer rettet mod andre børn.
Undgå for mange tomme kalorier
Forhåbentlig kan dagtilbud og skoler være et helle, hvor børn og unge sammen med lærere og pædagoger bevæger sig væk fra det dagligdags og væk fra populærkulturen. Jeg nedgør ikke det dagligdags og populærkulturen. Er selv forbruger heraf. Men det dagligdags og populærkulturen må ikke stå alene og skygge for alt andet, der også har værdi. Det er ikke undervisning kun at beskæftige sig med det, børn og unge i forvejen kender til. Selvfølgelig kan man som en pædagogisk metode tage udgangspunkt i noget kendt på vejen ind i et ukendt undervisningsstof. Man må blot ikke blive hængende i det kendte.
Skoler og dagpasning bør dyrke "anderledesheden" i forhold til det dagligdags og give basis for selvstændig tankegang baseret på indsigt og viden og ikke forfalde til at kopiere underholdningsindustrien og populærkulturens hurtige "kick" baseret på tomme kalorier.
Det er svært at gennemskue, hvornår man har fået en holdning eller en opfattelse som følge af in-put i barn- og ungdommen eller på trods af in-put og påvirkninger. Men et er sikkert. Det er vigtigt at have mødt nogle synspunkter, man kan spille med eller imod.
Jeg er ikke på alle områder blevet til det mine "påvirkningskilder" havde som intention. Men jeg er heller ikke på alle områder blevet det modsatte. Men noget fra mine "påvirkningskilder" er jeg for, og noget er jeg imod. Loven om aktion og reaktion har tilsyneladende også virket på mig.
Men hvad er facit så? Hvordan er jeg blevet til den, jeg er er? Det svar kan jeg ikke give endnu, og jeg når måske aldrig frem til et svar. Antallet af variable er uendelige. Tilfældigheder, og det man i gamle dage kaldte forsynet, har nok også en finger med i spillet.
Så der er heldigvis fortsat basis for mange oplevelses- og refleksionsture tilbage til hjemstavnen.
 |
| Husby Skole 1962. Nedlagt cirka 1967. Nu smykkeværksted. Har bevaret udseende og struktur |
 |
| Husby Skoles 2. klasse, 1959 Førstelærer Andersen, andenlærer Tagesen og forskolelærer fr. Breiner |
 |
| Plakette på gavlen af Husby Forsamlingshus |
 |
| Tilføj Husby Forsamlingshus blev bygget af grevskabet Wedellsborg i 1904. Det blev den 26. juli 1947 overdraget til sognets beboere. Dette fremgår af en plakette på gavlen |
 |
| Husby Kirke tilhørte indtil 1990 grevskabet Wedellsborg. I 1990 blev kirken overdraget til Husby Sogns beboere. Bemærk indgangsportalens grevekrone. |
 |
| Husby Kirke tilhørte ind til 1990 grevskabet Wedellsborg. I 1990 blev kirken overdraget til Husby Sogns beboere. |
 |
| Gravsten på Husby Kirkegård for pastor Spur. Pastor Spur tog initiativ til opsættelsen af mindestenen for væver og digter Lars Clausen |
 |
| Gravsten på Husby Kirkegård for andenlærer Frederik Tagesen, Husby. Min regne-,idræts- fysik- og historielærer, Formand for Husby Sogns idræts- og ungdomsforening |
 |
| Portbygning til Wedellsborg, Adlerhus. |
 |
| Mindestenen for digteren Lars Clausen, der arbejdede som væver på Wedellsborg. Mindestenen står foran indkørslen til Wedellsborgs porthus, Adlerhus |
 |
| Mindestenene i Landskabet er med til at give historisk perspektiv. Mindestenen her for kampene under Grevens Fejde 1534-1535 står ved Faurskov mellem Husby, Gelsted og Kerte |
Andre af mine blogartikler om folkeskole, dagtilbud, uddannelse og dannelse har jeg samlet i en oversigt her: http://ih18.blogspot.dk/2017/08/mine-blogindlg-i-2017-om-folkeskolen.html
Om mit hjemland Husby, Ejby og Vestfyn: http://ih18.blogspot.com/2019/02/hjemegnen-mine-fortllinger-fra-husby.html
Om mit hjemland Husby, Ejby og Vestfyn: http://ih18.blogspot.com/2019/02/hjemegnen-mine-fortllinger-fra-husby.html
Ingen kommentarer:
Send en kommentar