Blodigt slag ved Somme gav ar på sjæl og krop

Juli-november 2016 er det 100-året for det forfærdelige blodige slag under 1. Verdenskrig i området omkring Somme-floden i Nordfrankrig.

Min kones morfar var under 1. verdenskrig dansksindet tvangsudskrevet tysk soldat og deltog i den blodige krig med personlig konsekvens. Min morfar var soldat i den danske Sikringsstyrke og oplevede ingen krigshandlinger.

 

Bertel Fredsted, født i Jels 1883, død 1953 og begravet i Jegerup 

Da jeg i juli 2016 bevægede mig rundt i landskaberne ved Sommefloden kom jeg selvfølgelig uvægerligt til at tænke på situationen der for 100 år siden. Netop i disse dage begyndte et af verdens blodigste slag. Slaget ved Sommefloden foregik i juli til november 1916. De allierede tab var på 650.000 mand. Tyskernes var på 450.000. I alt mere end 1 mio. døde, sårede, tilfangetagne og savnede soldater - heraf 300.000 døde. De der slap hjem havde for altid fået ar på krop og sjæl.

 

Bertel Fredsted, tysk rekrut i Neumunster 1904

Min kones morfar, sønderjyden Bertel Fredsted var i 1914 trods sit danske sindelag som følge af tabet af Sønderjylland efter krigen 1864 tysk statsborger og blev derfor indkaldt til den tyske hær. I et brev hjem i april 1915 skrev han: "Det er skrækkeligt, hvad der alt opfindes og tages i brug for at få mennesker slået ihjel". Det er ord, man kan skrive under på den dag i dag.

 

Bertel Fredsted, midt i billedet med stok, kom på lazaret i Andernach oktober 1916

Bertel Fredsted deltog i slaget ved Somme. Han blev en af skæbnerne bag de koloenorme tabstal, idet han blev alvorligt såret i september 1916. Efter at være blevet nødtørftigt sammenlappet på feltlazarettet blev han i oktober 1916 lagt på lazaret i den tyske by Andernach ved Rhinen.  Hans forlovede, min kones bedstemor, rejste sammen med Bertels mor den lange vej til Andernach for at besøge ham på lazarettet. I juni 1917 blev han igen sendt i krig. Denne gang til fronten i Belgien. Han flygtede dog inden til Danmark og opholdt sig nord for grænsen i Vamdrup, indtil krigen sluttede. Han var resten af sit liv plaget af granatsplinterne i sit ben og arrene på sin sjæl. 

Morfar Rasmus Marius Hansen (1897-1982) var soldat i Sikringsstyrken

Min morfar, fynboen Rasmus Marius Hansen var også soldat under 1. verdenskrig. Det var noget mere fredeligt. Han var indkaldt til den såkaldt danske Sikringsstyrke, der for størstedelens vedkommende var placeret i København for ikke at provokere tyskerne.

Danmark havde erklæret sig neutralt og lykkedes med at balancere sig gennem krigen med denne neutralitet, blandt andet ved at udlægge miner i de indre danske farvande, hvilket både Tyskland og England var interesserede i. Tyskerne, fordi englændernes flåde så var spærret ude fra Østersøen. Englænderne, fordi tyskerne så kun kunne forene sin Østersøflåde med sin Højsøflåde i Nordsøen og Atlanterhavet gennem Nord-Ostseekanal, den kanal vi i Danmark kalder Kielerkanalen.

Sådan var vilkårene for vore bedsteforældre under 1. verdenskrig så forskellige. Begge danske, men i forskellige statstilhørsrammer.

Hundredåret for Sommeslaget er værd at mindes i forhold til de helt surrealistiske grusomheder, død, ødelæggelse, utryghed og sår på sjæl og legeme, krigen medførte dengang og medfører til alle tider. De berørte har virkelig behov for medfølelse. Også i vor egen tid.

 

Slaget ved Somme varede fra juli til november 1916. Her er der pause i slaget ved Bapaume

Det er vigtigt, at nationerne lærer at arbejde sammen og ikke imod hinanden. Derfor må vi ikke glemme fortidens splittede Europa. Ingen fortjener den nød og elendighed, alle krige skaber.

I øvrigt blev resultatet af de mange måneders kampe ved Somme og milliontabet af soldater, at frontlinjen i november 1916 havde flyttet sig 12 km i forhold til udgangspunktet i juli måned!

Den engelske historiker Hew Strachan har skrevet en meget anbefalelsesværdig bog om 1. Verdenskrig. Den er god at blive klog af i forhold til, hvorfor krigen kom, og hvilke virkninger krigen fik helt op til vores tid.

 

Hew Strachans bog er udkommet på Informations Forlag

I følge Hew Strachan er 1. Verdenskrig en krig, hvis arv vi stadig bærer rundt på og kæmper med den dag i dag. I "Første Verdenskrig" beskriver han krigens udvikling på både det politiske, militære og menneskelige plan og viser, hvordan den store europæiske krig (1914-18) hurtigt spredte sig fra slagmarkerne i Belgien og Frankrig til resten af verden og blev en global verdenskrig, der skulle forandre verden for altid. 1. Verdenskrig gødede ikke blot jorden for 2. Verdenskrigs rædsler, men satte også gang i nogle af de mest farlige konflikter i vor tid, som f.eks. krigen på Balkan og urolighederne i Mellemøsten.