Disruption, forstyrrelser og afbrydelser

Nu har vi så fået et officielt statsligt organ kaldet Disruptionsrådet. Rådet består af 7 ministre og 32 faste medlemmer og har statsministeren for bordenden.

Direkte oversat fra engelsk betyder disruption forstyrrelse eller afbrydelse. Man må formode, at hensigten er at forandre samfundet gennem afbrydelser og forstyrrelser. En ny bolle i ordsuppen, hvor der i forvejen svømmer mere eller mindre smagfulde ingredienser som innovation, entreprenørskab, omstillingsparathed, nytænkning og ud af boksen.

Nu skal man jo passe på ikke at gøre sig til smagsdommer af værste skuffe, men det er ikke min opfattelse, at tilgangen forstyrrelse eller afbrydelse af den hidtil naturlige udvikling af samfundet baseret på en stille og rolig tilpasning af opgaveløsningen til de konstaterede og forventede behov er særlig hensigtsmæssig.

Historisk set er samfundsudviklingen i Danmark blevet baseret på stille og rolig evolution, som for eksempel da vi tilbage i 1849 modsat mange andre lande uden vold og tumult fik vores grundlov. Denne evolutionære tilgang har placeret Danmark i verdenstoppen – både socialt, økonomisk og demokratisk.

Jeg oplever ikke, at der er brug for flere fikse ideer, udokumenterede påstande, mere eller mindre gennemtænkte forslag, pådutninger og masser af løs snak og vonhören sagen baseret på tilfældige kontakter til få udvalgte vælgere og borgere. De seneste års mange reformer har ikke bragt større tilfredshed i befolkningen. Se blot, hvordan det for eksempel  er gået med den praksisafkoblede folkeskolereform. Se blot, hvordan det er gået i forhold til tilgangen om, at det vigtigste i folkeskolen og i ungdomsuddannelserne er ”at lære at lære” fremfor reelt ”at vide noget” og der i gennem ”lære at lære”. 


Det gælder på alle planer, at den disruptive tilgang om at lægge størst vægt på ”at lære at lære” har ført til mangel på viden og respekt for fakta. Dette er senest udtrykt af universitetslærere, der oplever, at de nye universitetsstuderende må starte med at lære matematik på et niveau, der svarer til niveauet i 1.g for få år siden. Det er bare et eksempel blandt mange. Desværre findes der massevis af lignende eksempler på alle planer og på alle niveauer – også i den politiske verden. Når virkelighedens fakta ikke stemmer overens med politikernes holdninger og hensigter, har mange af dem tillagt sig den uvane at meddele, at ”det kan godt være at rapporter og fakta er sådan, men det her er jo politik”!
Folkeskolen har nok at gøre. Den må der bakkes op om. Og ikke gennem flere afbrydelser og forstyrrelser. Det samme gælder i sundhedsvæsenet, sygehusvæsenet, i dagtilbuddene og i ældreplejen blot for at nævne nogle vigtige velfærdsområder, der er hårdt ramt af disruptionsfeberen.

Vi må have respekten for virkeligheden, for viden, for indsigt og for fakta tilbage. Det kunne fint starte med folkeskolen.

Verdens bedste danske folkeskole. Det må være målet for folkeskolen. En folkeskole der passer til vores danske samfund og det samfund, vi ønsker os i fremtiden. Et samfund, hvor der er respekt for det at vide noget. Hvor det at udtrykke sin mening og holdning er værdsat, men hvor det er endnu bedre at udtrykke en mening baseret på indsigt. Hvor der er lige muligheder for alle og omsorg for alles velbefindende og velfærd. Lyst til at påtage sig sit medborgeransvar og lyst til at indgå i og påvirke samfundets udvikling. Hvor alle hver på deres plads har lyst til at gøre en indsats efter evner og muligheder og anerkendes og respekteres herfor. Hvor der er plads til den enkelte og respekt for fællesskaber.

Stop med de fikse ideer. Stop med udviklingseruptionerne, der markedsføres under den forkerte varebetegnelse reformer. Stop med de luftige eksperimenter og forsøg, der er uden bund i grundig forskning og mangler grundlæggende indsigt i praksisvirkelighedens ønsker, muligheder og behov. Stop med bragesnakken om at "tænke ud af boksen". Det giver bedre resultater at nytænke stående "på kanten af boksen" - allerbedst med det ene ben i "boksen".

Efter min mening har vi ikke brug for disruption, forstyrrelse og afbrydelse. Spørg ledere og medarbejdere i det praktiske liv. De oplever i deres dagligdag alt for mange forstyrrelser og afbrydelser. Det, de har brug for, er ro og tid. Så bliver der også plads, tid og overskud til den nødvendige tilpasning af opgaveløsningen til nye behov og udfordringer både nu og i fremtiden.