Når lærerne ikke trives falder
elevernes resultater.
Denne sammenhæng burde ligge
forrest i politikernes hoveder, når de forhandler overenskomster eller laver
indgreb i lærernes overenskomster.
Hovedet på mange af vores
folkevalgte politikere er desværre i hverdagen fyldt op med meget andet end det
at lave politik, der forbedrer vilkårene for borgerne.
Nu er jeg i avisen. TV-avisen
ringer til mig. TV2 News flyder over med omtale af mit nyeste forslag. Mine
opdateringer på Facebook likes og deles af mange af mine følgere. Der er
snesevis, der retweeter mine indlæg på Twitter.
Sådanne tanker er hovedet desværre
fyldt med hos mange af vore politikere. Problemet er, at vigtige
samfundsinstitutioner bliver hårdt ramt af denne politiske "som om
virkelighed". Det gælder også folkeskolen.
Fikse ideer, udokumenterede
påstande, mere eller mindre gennemtænkte forslag, pådutninger og masser af løs
snak og "vonhören sagen" baseret på tilfældige kontakter til få
udvalgte vælgere og borgere. Det er det, folkeskolen dagligt udsættes for.
Uvejr skyller ind over folkeskolens elever og ansatte med jævne mellemrum.
En del politikere - og måske
særlig, men ikke kun i KL - har meget svært ved at forstå, at gode
arbejdsforhold for folkeskolens ansatte har stor betydning for elevernes
udbytte af skolen.
Elever, der ikke trives, har
sværere ved at lære. Lærere, der ikke trives og som ikke har tid til
forberedelse, har sværere ved at skabe god trivsel og god undervisning til gavn
for eleverne.
Modsat giver god lærertrivsel god
elevtrivsel og dermed bedre undervisning med bedre elevresultater til følge.
Tankevækkende, at danske
4.klasseelever efter Folketingets indgreb (Lov 409) i lærernes overenskomst
2013 - og KL´s efterfølgende stive fastholdelse af denne lov - i følge en
international undersøgelse fra 2016 er dumpet fra en 5. plads i læsning på
verdensplan i 2011 til en 13. plads i 2016. Sammenlignet med de nordiske lande
opnår Danmark det laveste gennemsnitlige niveau i læsning 2016.
Denne sammenhæng burde som nævnt
ligge helt fremme på forreste hylde hos kommunerne og KL, når der føres
overenskomstforhandlinger om lærernes arbejdsforhold.
Heldigvis kan de politiske og
administrative beslutningstagere forholdsvis let sætte sig ind i sammenhængen
mellem arbejdsmiljø, trivsel og resultater. Videncenter for Arbejdsmiljø har
lavet nogle korte og klare artikler, der beskriver denne sammenhæng.
Lad OK´18 være en ny start for
folkeskolen. Muligheden er der.
Verdens bedste danske
folkeskole. Det må være politikerne mål for den
danske folkeskole. En folkeskole der passer til vores danske
samfund og det samfund, vi ønsker os i fremtiden. Et samfund, hvor der er
respekt for det at vide noget. Hvor det at udtrykke sin mening og
holdning er værdsat, men hvor det er endnu bedre at udtrykke en mening baseret
på indsigt. Hvor alle har lyst til at påtage sig sit medborgeransvar og lyst
til at indgå i og påvirke samfundets udvikling. Hvor der er plads til den
enkelte og respekt for fællesskaber. Folkeskolen har nok at gøre.
Gode råd til politikerne kunne
derfor være følgende. Stop med de fikse ideer. Stop med
udviklingsrevolutionerne, der markedsføres under den forkerte varebetegnelse,
reformer. Stop med de luftige eksperimenter og forsøg, der er uden bund i
grundig forskning og mangler grundlæggende indsigt i praksisvirkelighedens
ønsker, muligheder og behov. Stop med bragesnakken om at "tænke ud af
boksen". Udvikling og innovation består for det meste i at kunne sammensætte
kendt viden på nye måder. Det gælder både for elever, studerende, erhvervsliv,
forskere og politikere. Hvis man ikke ved noget, kan man ikke være kreativ og
skabe bæredygtig udvikling og nye løsninger på nye udfordringer.
Kort sagt "stop"! Hvis
skeen ikke snart tages i den anden hånd, er der endnu flere af folkeskolens
aktører i form af ansatte, elever og forældre, der vil tænke "stop jeg vil
af" og gøre alvor af det.
Stop betyder jo ikke, at
politikerne skal interessere sig mindre for og beskæftige sig mindre med
folkeskolen. Tvært i mod. Men skole- og uddannelsespolitikken bør i højere grad
basere sig på grundige overvejelser, alment anerkendt forskning, bred
inddragelse forud for stillingtagen til og beslutning om forandringer -
herunder inddragelse af praksisviden.
Et fornuftigt overenskomstresultat
2018, der signalerer respekt for og indsigt i lærerarbejdet, kunne være en god
ny start, der kunne ændre udviklingen i folkeskolen til gavn for elevernes
trivsel og udbytte.
Og så skal politikerne i Folketing,
i KL og i kommunerne i den videre genopretning af de seneste års politisk
påførte kalamiteter prioritere ud fra viden om praksis og sund fornuft.
Folkeskolens almene generelle vigtigste udfordringer må løses før de knap så
vigtige. Og vigtigst af alt. De folkevalgte må i ord og gerning udtrykke og
konkret vise opbakning til, omsorg for og tillid til folkeskolen og
folkeskolens ansatte. Først da kan vi sætte næsen op efter en endnu bedre verdens
bedste danske folkeskole.
Kilde
til læseresultater:
Kilde
vedrørende trivslens betydning:
Andre af mine blogindlæg med synspunkter
vedrørende folkeskolen:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar