Pigesjov og pengejagt

Postsmakke

”Kisten skal op, om jeg så skal hente den i Helvede”.

 

Stor i munden var han dykkeren, Det Kongelige Postvæsen havde fået sendt til Assens for at hente en sunken jernbeslået postpengekiste med dobbelt lås op fra bunden af Lillebælt. I stedet for at hæve postkisten stak dykkeren af med færgemandens penge og datter.

 

Nævnte dykker var ikke alene. Admiralitetet var Postvæsenet behjælpelig med at sende to dykkere til Assens for at hjælpe med at hæve den ved Årø sunkne postkiste, der udover brevpost indeholdt den på det tidspunkt formidable sum af omkring 15.000 rigsdaler.

 

Året var 1784. Begge dykkere viste sig at være et par urolige hoveder. De drak, gik på pigesjov og lavede tumult i Assens snarere end at lede efter den druknede postforsendelse. Den ene stak som nævnt af med færgemandens pige og penge. Den anden blev sendt bort på grund af uduelighed. Jagten på postkisten blev opgivet.

 

Forud for denne tummel var der under postbådsoverfarten mellem Assens og Årøsund i det tidlige forår i marts 1784 sket en forfærdelig ulykke. Vinteren havde været usædvanlig lang og hård. Selv i slutningen af marts lå der is på Lillebælt. Det skulle vise sig at blive katastrofalt for postbåden den pågældende ulykkesdag i marts. Mere om det senere.

 

Først lige lidt om postrute og færgeoverfart over Lillebælt fra Assens set i historisk lys.

 

Danmarks vigtigste postrute dengang gik fra København over Storebælt til Assens og videre over Lillebælt til Årøsund, hvorfra ruten fortsatte til Hamborg. Helt tilbage til Valdemar Sejr var der færgefart fra Assens til Årøsund. Kong Valdemars Jordebog beretter i 1231 om kongens overhøjhed over netop denne færgeoverfart. Senere blev postgangen formaliseret. Med styrkelsen af kongemagten i 1500-tallet blev der etableret en fast postrute mellem centraladministrationen i København, hertugdømmerne  og Hamborg. I 1555 blev der skabt en postbådsforbindelse mellem Assens og Årøsund. Postbådene var smakker, der blev roet eller drevet af sejl. Smakkerne medtog både post og passagerer.

 

Frem til 1563 fungerede Haderslev  som udgangspunkt for den videre fordeling af post til Jylland samt til hertugdømmerne og udlandet. I 1563 blev postbåden fra Assens-Årøsund flyttet til Middelfart-Snoghøj, og Kolding overtog Haderslevs rolle som fordelingscentral.

 

Christian den Fjerde oprettede i 1624 et egentligt dansk postvæsen, Det Kongelige Postvæsen. Der blev oprettet to postmesterembeder i henholdsvis København og Kolding. Postvæsenet drev fra starten 9 postruter, hvor den vigtigste var København - Hamburg. Her blev breve, pakker og gods befordret med vogn, mens der blev indsat fodbude, som kun modtog breve på de øvrige ruter. Overfarten over Lillebælt skete via Middelfart - Snoghøj. Allerede i 1654 ændrede Frederik den Tredje postoverfarten over Lillebælt tilbage til Assens – Årøsund.

 

Postbefordringen foregik to gange om ugen. Driften af postsejladserne over bælterne var af Postvæsenet bortforpagtet til lokale smakkeejere. Udover post skulle postsmakkerne også medtage passagerer.

 

Færgen fra Årøsund anløber Assens Havn. 1960-65

I 1838 blev forholdene for færgefarten mellem Assens og Årøsund stærkt forbedret, da der blev indsat dampskib på ruten. Efter den famøse krig i 1864 med efterfølgende tab af Sønderjylland blev ruten Assens - Årøsund lukket for igen i kølvandet af Genforeningen 1920 at blive genoprettet. Efter 1920 var det i de første år udover post- og personbesørgelse mellem Fyn og Jylland i særlig grad transport af sukkerroer fra Sønderjylland til Assens Sukkerfabrik, der prægede færgeoverfarten.

 

Assens - Årøsundfærgen i Assens Havn. 1960-65

Konkurrencen var hård mellem Lillebæltsoverfarterne og senere kom Lillebæltsbroerne til. Plakat fra kampagne i 1920´erne. BEMÆRK: Færgen havde damekahyt under dæk.

I 1930´erne begyndte færgefarten Assens - Årøsund at få problemer. Den verdensomspændende økonomiske krise og verdenskrigen gav hårde tider. Krigsårene 1940-45 bød på meget hårde vintre, hvor isen lukkede bæltet til. Fyn var i flere måneder ”landfast” med øerne i Lillebælt og Sønderjylland. Efter krigen gik det i en kort periode lidt bedre for færgeruten, men ret hurtigt fik ruten igen besvær med økonomien. I 1972 var det endegyldigt slut med færgefart mellem Assens og Årøsund.

Men tilbage til ulykken i 1784. Den 30. marts havde postsmakken både pakker, post, penge og passagerer med. Faktisk var der hele 12 passagerer, der skulle over bæltet. Det var hovedsagelig udenlandske handelsfolk samlet op af postvognen forskellige steder undervejs fra København. På netop denne rejse måtte der på grund af de mange passagerer indsættes flere postvogne.

Forpagterne af postruterne var forpligtede til at afsejle på fast givne tidspunkter, men kunne afslå, hvis vejret var for slemt. Postskipperen havde afslået at sejle ud den 29. marts, men den 30. marts besluttede han at gå ud, selv om søen var høj, og det blæste stærkt. Fra Assens var der ikke is at se. På grund af de mange passagerer var transporten fordelt på to både.

Halvvejs på ruten stødte den ene båd på kraftig drivis. Båden sprang læk. Alle på nær en druknede. Postkisten med værdier for omkring 15.000 rigsdaler gik til bunds.

Generalpostamtet forudså store erstatningskrav og iværksatte straks forsøg på bjærgning. Det lykkedes hurtigt at finde postbåden og få den bragt flot. Men da hullet i skibsskroget ikke blev udbedret sank den igen. Postkisten gled udenbords og gik atter til bunds. Nu var det så, postledelsen fik den gode ide at henvende sig til Admiralitetet om dykkerhjælp. Det blev som nævnt ikke nogen succes. Dykkernes ophold i Assens blev præget af druk, pigesjov og ballade. Postvæsenet måtte opgive skattejagten.

Otte år senere i marts 1792 fandt en ny ulykke med postbåd sted. Denne gang i Storebælt ved Sprogø, hvor en isbåd kuldsejlede. To passagerer og en matros druknede. Brevsækken var forsynet med en bøje og holdt sig flydende, så den umiddelbart kunne reddes, men postkisten med det dengang formidable beløb på 25.000 rigsdaler i sedler og mønt gik til bunds.

I mellemtiden havde tyskeren Jürgen C. Weiss i 1785 opfundet en dykkerdragt, der modsat tidens dykkerklokker tillod dykkeren at bevæge sig frit. Efter ulykken i 1792 kontaktede Generalpostamtet klog af skade efter begivenhederne ved Lillebælt i 1784 Weiss og underskrev en kontrakt om bjærgning af postkisten fra bunden af Storebælt ved Sprogø. Inden Weiss kom i gang, var postkisten dog blevet fundet og bjærget af en lokal matros. Matrosen og hans hustru fik efterfølgende en livslang årlig belønning for hans dåd.

 

Tegning af dykkerdragt tilskrevet Andreas Becker. Formentlig svarende til Weiss´ dragt

Historien om begivenhederne på Lillebælt og i Assens i 1784 melder ikke noget om, hvordan det gik dykkerne og den bortrømte færgemandspige, men rygterne løb i Assens om, at dykkerne havde fundet postkisten med pengene, men havde beholdt den for sig selv. Hvis ikke ligger de mange penge endnu på bunden af Lillebælt. Det er i givet fald således stadig muligt at gå på pige- og pengejagt i Assens og i Lillebælt!

 

Ib Hansen august 2020