Jordbundens beskaffenhed på Wedellsborghalvøen giver et billede af fortiden for tusindvis af år siden og op til vores tid.
Wedellsborghalvøens jordbund fortæller om en stor gletsjer, der i slutningen af den seneste istid for omkring 14.000 år siden gled op gennem nuværende Lillebælt og kystegnene omkring.
Isen skubbede materiale op foran sig. Og hvor gletsjeren i en periode stod stille afleverede "det store istransportbånd" ved afsmeltningsranden en masse usorterede materialer i et randmorænebakkedrag, Ørslev-Lungebakkerne.
Da isen senere var under afsmeltning, og isranden derfor rykkede tilbage, blev der af smeltevandet foran isranden aflejret grus og sand ovenpå og foran randmorænen. Disse smeltevandsaflejringer er angivet med rødt på jordbundskortet. Jordens beskaffenhed fremgår også af nutidens stednavne, som f.eks. i Hvidensand og Sibirien.
Hovedparten af den nuværende overflade på Wedellsborghalvøen er præget af isens moræneaflejringer, hvor usorterede ler- og grusmaterialer danner et blødt bølgende bakkelandskab. Bakkerne strækker sig i retningen fra sydøst mod nordvest og viser i hvilken retning gletsjerisen trængte frem og trak sig tilbage.
Størstedelen af morænejorden er i overfladen frugtbare lermaterialer. Fra boringer bl.a. ved Sdr.Åby- Husby Vandværk ved vi, at moræneoverfladen flere steder dækker over underliggende smeltevandsgrus og gamle moseaflejringer. Det er godt for grundvandet. Et grundvandsreservoir i grus og sand med stor porestørrelse overlejret af sværtgennemtrængelig lerjord er forholdsvis godt beskyttet.
På kortet og i naturen kan man ved hjælp af registrering af jordbunden også opleve den dramatiske ændring, der er sket af kystlinjerne. De dueblå farver angiver områder, der tidligere har været havbund, og som nu ligger som vidtstrakte flade strandenge, som f.eks Flægen ved Eskør.
Havet har tidligere gået længere ind i landet, f.eks. ved Tybrind, Hygind, Sdr. Åby og Emtekær. Havspejlet har gennem varme og kolde tider hævet og sænket sig som følge af ændringer i den ismasse, der er bundet ved polerne. Flere steder ved for eksempel Eskør og Sdr. Åby kan vi inde i landet se gamle nu tilgroede kystklinter.
I nutiden sænker havbunden og landet sig i denne egn af Danmark som følge af lodretgående bevægelser i undergrunden affødt af den mange hundrede meter tunge og tykke gletsjeris, der har påvirket, både når den lå ovenover og når den forsvandt. Derfor ligger Ertebøllebopladserne i Tybrind Vig og ved Ronæs i Gamborg fjord nu under flere meter vand. Landet har sænket sig.
De grønne farver langs vandløbene angiver ferskvandsaflejringer i form af sand og grus afsat af for eksempel Hybækken, Hygind Bæk, Moserenden og Brænde Å. Husby Hole er også angivet med grønt. Det er en følge af, at der her igennem århundreder lå en kæmpe iskolos, der havde mistet forbindelsen til gletsjerisen og derfor bare lå og smeltede og skabte en strøm, der vandstrøm-sorterede isklumpens materialer. Et lille dødisområde som vi i stort format kender det fra egnene omkring Vissenbjerg, Bred og Skalbjerg. De fint afrundede bakker som Sjøbjerg og Rævebjerg indikerer også aflejringer afsat i en tid, hvor israndslinjen har stået her og afsat materialer gennem huller i isen fyldt med smeltevand fra gletsjeren.
De forskellige typer landskaber opleves bedst ved på gåben at bevæge sig gennem landskaberne, men landskabet kan også fint opleves på cykel eller i bil. Nu sommeren er her, er det tid for landskabsoplevelser.
På min blog har jeg lavet et par uddybende artikler. En om landskabsdannelsen på Wedellsborghalvøen og en om halvøens spøjse stednavne:
