Det der skiller os

 

”Vi anser disse sandheder for indlysende:

-at alle mennesker er skabt lige;

-at de af deres Skaber har fået visse umistelige rettigheder;

-at blandt disse er liv, frihed og stræben efter lykke.”

”Skabt lige”, ”umistelige rettigheder” og ”frihed og lykke”. Jeg har altid været fascineret af disse ord. I første omgang nok mest fordi ordene blev fremsat på den dag min far, mor og jeg har fødselsdag, den 4. juli. Ordene står nemlig i indledningen til Den Amerikanske Uafhængighedserklæring. En erklæring der blev underskrevet den 4. juli 1776, da stifterne af Amerikas Forenede Stater, USA erklærede deres uafhængighed af Storbritannien og i den forbindelse samtidig vedtog værdigrundlaget for deres nye forbundsstat.

Uafhængighedserklæringen er bemærkelsesværdig ved at bygge på ideerne om individers og folks medfødte rettigheder. Stifterne af USA hentede inspiration til erklæringen fra det Europa, de ville løsrive sig fra. De var blandt andet inspireret af franske oplysningstænkere som for eksempel schweizisk-franske Jean-Jaques Rousseau (1712-1798), men også den engelske filosof John Locke (1632-1704).

Locke fremhævede blandt andet, at det er statens opgave at sikre det enkelte individs frihed, lighed og suverænitet. Rosseau skrev i 1762 sin kendte bog ”Den sociale kontrakt”. I bogen indgår de kendte ord ”Mennesket er født frit, og det er overalt i lænker”.

Det har altid fascineret mig, at den amerikanske Uafhængighedserklærings fine indledningsord primært netop har været ord, mens praksis har været noget helt andet. Og stadig er det.

I årtier efter 1776 blev der i USA som i andre lande holdt mennesker som slaver. Ikke bare i USA, men også i mange andre lande – herunder lande i Europa, - er det stadig sådan, at mennesker ikke behandles lige, men diskrimineres på grund af etnicitet, køn, religion, sprog, kultur og tradition. Det kan godt være, at mennesker er født lige, men de behandles ikke altid lige. Overalt holdes mennesker i fysiske og åndelige lænker. Hvorfor er det sådan? Hvad kan vi gøre for at sikre alle mennesker lige behandling, sikre det enkelte menneskes umistelige rettigheder og skabe frihed og lykke for flest mulige mennesker. Alt sammen uanset individuelle forskelligheder, baggrunde, holdninger og herkomst.

Til min fødselsdag den 4. juli i år ønskede jeg mig en i dansk oversættelse netop udkommet skønlitterær roman ”Det der skiller os” skrevet af den amerikanske forfatter Brit Bennett. Jeg havde nemlig læst, at romanen er en af tidligere præsident Barrack Obamas yndlingsromaner. Det gjorde mig nysgerrig. Det viste sig at være et fantastisk fint ønske. Passende til, at Uafhængighedserklæringen netop på min og mine forældres fødselsdag fejres over hele jorden.

”Det der skiller os” er en fængende og gribende fortælling om generationer, familierelationer, race og identitet. Noget af det, der under læsningen greb mig mest, var, hvilken pris vi er villige til at betale for at leve som en anden end den, vi virkelig er. Og hvilke fordomme og intimideringer mennesker, der skiller sig ud fra mængden, ofte udsættes for selv her flere hundrede år efter Uafhængighedserklæringen og oplysningsfilosoffernes smukke ord. Ord der nu indgår i mange landes grundlove, men ofte ikke bliver efterlevet.

Brit Bennett har skrevet en medfølende og begavet roman, der også med dyb empati udforsker vores forhold til fortiden, – om hvordan den former os, hvordan vi holder fast i den, og hvordan vi forsøger at undslippe den. Men ofte holder vi - vidende eller uvidende, bevidst eller ubevidst - mennesker, der er anderledes end os selv, i et jerngreb af fordomme, uvidenhed og forudindtagethed. Det må vi kunne gøre bedre.

En dejlig fødselsdagsgave. Men en kort fornøjelse, da det er en rigtig sidevenderbog, der stort set blev slugt ud i en køre trods sine cirka 400 sider. En meget anbefalelsesværdig, tankevækkende og smukt skrevet bog.