Den danske folkeskole er utrolig driftssikker og hårdfør. På trods af alle odds bliver den ved at skabe forbløffende flotte resultater. Der er i de senere årtier løbende gennemført mange politiske indgreb. Blev indgrebene i 2012-2014 gennemført på et velvalgt tidspunkt? Og blev indgrebene til gavn for folkeskolen? Eller skabte de bare frustrationer og mismod? Kan politikerne i nutiden finde på at gentage fortidens fejltagelser?
Lad os se på situationen, da et bredt flertal i Folketinget uden konsultation af repræsentanter for folkeskolens brugere og ansatte besluttede at lave en omfattende omkalfatring af folkeskolens organisering og de ansattes arbejdsvilkår. Det gode spørgsmål er, om folkeskolens resultater i perioden 2012 - 2014 råbte på markante forandringer, eller om skolerne dengang var inde i en god gænge?
Det er bemærkelsesværdigt, at folkeskolereformen og Folketingets tvangsindgreb i lærernes overenskomst 2013-14 blev gennemført på et tidspunkt, hvor folkeskolen var inde i en meget positiv udvikling. Folkeskolen kunne dengang fremvise resultater af verdensklasse - resultater der var opnået ud fra den før 2013 gældende læreroverenskomst og den da gældende folkeskolelov.
Alligevel var "takken" tvangsindgreb og en reform, der uden praktikerinvolvering og tid til grundige drøftelser, fik karakter af at være et stort forsøgsprojekt, ingen rigtig vidste, hvor førte hen.
Den internationale forskersammenslutning IEA har gennem de seneste mange år gennemført internationale sammenlignende undersøgelser af skoleelevernes færdigheder i 4. klasse i matematik og naturfag. Undersøgelserne har det lidet mundrette navn TIMMS. I TIMMS 2011 lå Danmark blandt de bedste i verden. Kun otte lande lå over Danmark. 10% af eleverne i Danmark lå på højeste niveau, mens kun 3 % lå på laveste niveau. Siden 1995 havde danske elever forbedret deres resultater inden for matematik og natur/teknik med et helt klassetrin.
IEA gennemfører også tilsvarende undersøgelser vedrørende elevernes læsekompetencer - de såkaldte PIRLS-undersøgelser. Fra 1991 til 2006 flyttede de danske elever i 4. klasse sig fra bund til top. I PIRLS-undersøgelsen fra 2011 var der blot fire lande af de 50 deltagende lande, der lå højere end Danmark. I Danmark var gruppen af svage læsere i 2011 blevet mindre end i 2006, hvor PIRLS-undersøgelsen blev gennemført for første gang i Danmark.
Danmark lå også internationalt i top med hensyn til unges politiske dannelse. Danske elever i 8. klasse var i en undersøgelse foretaget af IEA i 2009 blandt 38 lande blevet nummer et i forhold til samfundsviden og lyst til at indgå i demokratiet.
Der var i årene omkring den voldsomme omkalfatring af folkeskolen i 2012-2014 en bemærkelsesværdig uoverensstemmelse mellem den offentlige fortælling om folkeskolen og fakta om folkeskolen. Den offentlige fortælling om folkeskolens forfaldshistorie og de forskningsmæssige fakta om folkeskolens stadig forbedrede resultater strittede i hver sin retning. Alligevel vedtog politikerne ændringer der lige siden har forfulgt folkeskolen som en mare. Men har de lært af det? Det er det gode spørgsmål.
Det er imponerende så meget du stadig interesserer dig for den danske folkeskole her længe efter din pensionering. Men okay - det var jo næsten hele dit liv, og jeg kan godt forstå det.
SvarSletDesværre er det et emne jeg slet ikke kan tale med om, da jeg ikke har haft et nært forhold til folkeskolen siden Charlotte gik der, men hun blev student i 1995, så det er længe siden ...
Mit overordnede indtryk er dog, at der bliver lagt vægt på andre ting end der blev før, og jeg kan ikke helt gennemskue, om det er godt eller skidt. Jeg mener dog at kunne se, at der sommetider mangler noget basal og almen viden, som jeg synes danner grundlaget for vores demokrati. Helst vil jeg tage fejl deri.
Du peger på netop en af mine bekymringer. Eleverne lærer for lidt almen viden og kommer derfor også til mangle de holdninger, den etik og den dannelse, der følger af, at man har et fundament i form af bred almen viden.
SvarSlet