Wedellsborg Hoved - en forsvarsknytnæve ud i Bæltet

Fra det milde Vestfyn rager Wedellsborghalvøen 
som en strategisk knytnæve ud i Lillebælt.
Søkort over den nordlige del af Lillebælt.

Wedellsborghalvøen med hovedgården Wedellsborg
og landsbyerne Husby, Sdr. Åby, Eskør og Hygynd.
  Længst ude mod vest i bæltet ligger Wedellsborg
Hoved med den næsten rette og stejle høje nord-sydgående
kystlinje.

Matrikelkort over herregården Wedellsborg fra 1866.
Bemærk signaturlisten yderst til højre. Den sidste
signatur "v" henviser til gamle batterier, altså
kanonstillinger. To batterier ses tydeligt længst
 mod vest indgravet i den stejle klint med vidsyn
 over og op og ned gennem Lillebælt.


Forstørrer vi et topografisk kort ret kraftigt, bliver de kunstigt gravede hulkedler i den stejle klint endnu tydeligere, de brune højdekurver viser gravede indhak i klinten placering af et kanonbatterier. Øverst er der en tydelig kedelform lige over "d-et" i Wedellsborg. Ret syd for ses endnu en.

Krig er ikke umiddelbart det, der fylder mest, når man vandrer på klinten yderst mod vest på Wedellsborg Hoved. Det, der griber ens tanker, er følelsen af at være højt til vejrs over og midt i Lillebælt. Udsigten op og ned gennem bæltet er formidabel. Øerne Brandsø, Bågø og den sønderjyske kyst tegner sig skarpt som grønne kontraster mod Lillebælts blå hvidskums-toppede bølger.

Når man går her yderst ude, bliver man et par steder overrasket over at møde nogle runde grønklædte kedler indgravet i klinten. Det er anlæg udgravet ved menneskers arbejde. Kedlerne adskiller sig klart fra de af det stormfulde havs udgravede kedler, som man kan se andre steder på kyststrækningen.

De menneskabte kedler viser, at Wedellsborg Hoved ved flere lejligheder op gennem historien har haft en rolle som en forsvarsknytnæve placeret her midt ude i bæltet. I det følgende vil jeg komme ind på fire eksempler.

Svenskerne omgik skanserne på Wedellsborghalvøen

Det første eksempel er svenskekrigen 1658. Da det gik op for de danske forsvarstropper, at svenskekongen i den hårde havde planer om at gå over det islagte Lillebælt, lavede man i al hast nogle skanser ude på Wedellsborg Hoved. Der siges, at være spor af nogle af dem endnu. Jeg har nu aldrig set de spor, eller set dem angivet på nogle kort eller i andre kilder. Men ifølge kilderne var de der. Som bekendt kom de pågældende skanser aldrig i brug. De svenske tropper gik ikke i land på Wedellsborg Hoved, men gik ind gennem den frosne Tybrind Vig og i land ved Jomfrumarken og Tybrind. Svenskerne lod sig som bekendt ikke standse og indtog hele landet på København. Resultatet blev, at Danmark mistede de gamle danske lande Skåne, Halland og Blekinge.

Kystbatterier skulle afskrække engelske flådeskibe

Det andet eksempel på Wedellsborghalvøens strategiske knytnævebetydning i krig er under Englandskrigene 1807 til 1814. Som bekendt holdt Danmark med den forkerte hest i denne krig, nemlig med Napoleon og Frankrig. Napoleons hovedfjender englænderne gjorde kort og hård proces mod franskmændenes danske venner. De tog vores indtil da store flåde og terrorbombede i september 1807 København. Uden flåde lå de danske bælter og stræder nu åbne hen for den engelske flådes eventuelle intervention. 

Løsningen blev at bygge kystbatterier, der kunne true gennemsejlende engelske flådeflotiller.  Der blev anlagt kystbatterier mange steder langs Lillebælt og øvrige centrale danske kyster. Et af stederne var på Wedellsborg Hoved. I de kedelformede hulninger, vi stadig kan møde i terrænet i dag på en tur rundt om Wedellsborg Hoved var der oprindelig  bunden tømmerfundamenter til placering af kanoner, og ud mod vandet blev der i den runde kedel bygget tømmerbrystværn til beskyttelse af kanonererne og deres besætninger. Fra kanonbatterierne var der vidt udsyn over bæltet, så man i god tid kunne observere om, der var engelske skibe på vej. Dejligt, at vi endnu i terræn kan møde minder om denne krig. Krigen der på mange måder var den krig, der gjorde Danmark til en europisk småstat. Vi gik statsbankerot og mistede Norge.

Kabelminer mellem Bågø og Wedellsborg Hoved

Under Første Verdenkrig 1914-18 var Danmark som bekendt neutral og lykkedes med at holde sig neutral. Den sønderjyske kyst og den vestlige del af Lillebælt vest for Wedellsborghalvøen var stadig tysk. Det ændrede sig ved Genforeningen 1920. En af metoderne til at fastholde den danske neutralitet var at minere de indre danske farvande. Mineringen af Lillebælt skete med kabelminer, der kunne aktiveres og deaktiveres fra land. Kabelminerne blev udlagt mellem Bågø og Wedellsborg Hoved.

Lyskastere, radarer og flakbatterier

Det fjerde og sidste eksempel er fra Anden Verdenskrig 1940-45. Her gik det som bekendt modsat af Første Verdenskrig. Danmark kunne ikke opretholde sin neutralitet, men blev besat af tyskerne. Tyskerne fik hurtigt brug for knytnæven midt i Lillebælt.

Wedellsborg Hoved fik strategisk betydning for tyskernes luftforsvar i form af lyskastere og flakbatterier. Tyskerne kunne dog ikke bruge klintkedlerne fra englandskrigene, da det tunge tyske antiluftsskyt materiel og radaranlæg krævede helt andre fundamenter. De tyske flak- og luftværnsbatterier havde til opgave at nedskyde allierede fly, som kom denne vej ind over Lillebælt på deres vej til bombardementerne af mål i Nordtyskland. 

De allierede bombemaskiner (især det britiske Royal Air Force) fløj meget ofte ind over Syddanmark og bælterne om natten. Det gjorde de for at undgå det tunge tyske luftforsvar langs den nordtyske kyst, når de var på vej mod mål som Kiel, Lübeck og Hamburg. I et forsøg på at dæmme op for dette, oprettede tyskerne en tæt kæde af observationsposter, kraftige lyskastere  og mobile eller semi-permanente flak-batterier 

langs de fynske og jyske kyster, herunder altså også på Wedellsborg Hoved.

Wedellsborg Hoved og områderne omkring Middelfart/Assens blev brugt til at spotte og beskyde flyvemaskinerne, mens de krydsede bælterne. Tyskerne udnyttede de åbne kystlinjer til at fange flyene i lyskasterne, så natjagerne eller luftværnskanonerne kunne skyde dem ned. Resultatet kan vi se i dag langs Lillebælts kyster i form af mindesten over nedskudte og dræbte flyvere. Et eksempel er mindestenen i Emtekær, hvor lokalbefolkningen stadig samles hvert år 22. maj for at mindes dem, der gav deres liv i kampen mod den umenneskelige og brutale nazisme. En nedskudt allieret  flyvemaskine faldt ned i Emtekær på netop denne dato i 1944.

En vandretur rundt om Wedellsborg Hoved er altid uanset vejret en dejlig oplevelse, om det så er for at pleje sin natur-, topografi- eller kulturhistorieinteresse. Eller alle tre dele, som jeg ynder det.

Ib Hansen 21.5.2026