En ræv bag øret

En blev kendt under tilnavnene "vendekåbe" og "døgnbrænder". I samme slægt blev en anden tillagt at have "en ræv bag øret". Slægten har  sine rødder på Vestfyn. I Husby, i Eskør, i Håre, i Barløse, i Hårby og andre steder på Vestfyn.

Hvad er det for en slægt, jeg taler om? Mange vil nok allerede ud fra min indledning have gættet, hvilken slægt der er tale om.

Men vi starter nu helt tilbage med en person fra pågældende slægt, der nok ikke er så kendt. For mere end 150 år siden var personen i lokalområdet Husby og Tanderup en kendt og æret person. Han bar efternavnet Jensen. Hed Hans til fornavn. Boede i Håre. Var født i Kerte 27. marts 1843. En af årsagerne til, at han var kendt var, at han var en æret krigsveteran fra krigen 1864. En anden årsag var hans metier. Han var udover at være husmand både væver og tækkemand og kom derfor i kontakt med mange mennesker på egnen. Efter at være kommet hjem fra krigen giftede han sig med Ane Marie Larsen, der var født i Vissenbjerg i 19. juli 1846.

Hans Jensen, Håre

Ane Marie og Hans Jensen fik flere børn. En af dem var var Karen Jensen født i Håre den 14. januar 1881. Som næsten alle unge på dette tidspunkt kom hun ud at tjene, da hun var omkring 14 år. Hun havde blandt andet et godt job som tjenestepige i Tanderup Præstegård.

Karen omgikkes i den sparsomme fritid selvfølgelig andre unge i Tanderup Sogn og i nabosognene. Der var majfester, Sankt Hans-gilder, julefester familiefester og andre fester og sammenkomster, hvor de unge kunne mødes og se hinanden an. Karen faldt for en fyr fra Eskør i Husby Sogn, 5 år ældre end hende. Det var Jens Hansen Jensen, hun fik kig på.

Jens Hansen Jensen var fra samme samfundslag som Karen. Både Jens´s og Karens fædre var husmænd og drev andre aktiviteter som blandt andet væveri ved siden af. Jens Hansen Jensen blev født i Eskør den 16. februar 1876. Hans forældre var husmand, væver og frøhandler Hans Jensen født i Husby 1845 og Ane Marie født Hansen i Kerte 1842.

Jens Hansen Jensen og Karen Jensen blev gift i Tanderup Kirke den 7. maj 1902. I og med de havde samme efternavn kunne de begge videreføre slægtsnavnet Jensen. Jensen er den slægt, jeg omtalte i indledningen. Dem skal vi lige have sat lidt flere navne på.

Karen og Jens Hansen Jensen nedsatte sig på et husmandssted i Barløse, tæt på begges hjemegn i Håre og Eskør. Den 25. februar 1922 fik de en søn, som de gav navnet Jens Peter Jensen (1922-1993).

Jens Peter var en opvakt dreng, der prøvede mange forskellige ting. Han arbejdede blandt andet i landbruget og var på et tidspunkt ansat som karl hos Karl Skytte, der senere blev legendarisk formand for Folketinget. Han tilhørte Radikale Venstre, der var brudt ud af Venstre i 1905. Med sin baggrund med forældre og bedsteforældre og med påvirkningen fra Karl Skytte blev Jens Peter i første omgang radikal. 

I Hårby mødte han sognerådsformandens datter Edith Ellemann Johannessen. De blev gift i Hårby Kirke i 1941. Hun beholdt sit mellemnavn og fik selvfølgelig, som det var skik og brug dengang, Jens Peters efternavn Jensen. Dermed var slægtsnavnet Ellemann-Jensen på banen. Det efternavn blevet givet til Jens Peters og Ediths tre børn.

Jens Peter fandt ud af, at han godt kunne lide at skrive og blev derfor journalist ved forskellige aviser og senere chefredaktør på venstreavisen den nu hedengangne Fyns Tidende. Hans synspunkter skiftede undervejs i forløbet fra Radikale Venstre til Venstre. Han blev et mangeårigt medlem af Folketinget for Venstre, men det var i forbindelse med det politiske skifte, han fik tilnavnet Jens Peter Vendekåbe. Som en mand med mange jern i ilden med politiske forhandlinger, journalistisk arbejde, bestyrelsesposter og meget andet fik han ry for sin arbejdsomhed. Deraf kommer det andet tilnavn Jens Peter Døgnbrænder. Han var tilligemed en mand kendt for sin fynske lune og humor.

Jens Peter Jensen bagerst til venstre og 

Uffe Ellemann-Jensen bagerst  til højre

Denne tilgang gav Jens Peter Jensen videre til sin søn Uffe Ellemann-Jensen (1941-2022), der som voksen fortsatte faderens arbejde i Venstre. Han blev mangeårig formand for Venstre, ligesom han fra 1982 til 1993 under Poul Schlüters fire regeringer var Danmarks udenrigsminister. Uffe Ellemann-Jensen var uddannet journalist og havde som faderen flere jobs som chefredaktør. Han var også fra 1967-1970 TV-vært i DR. Det er næppe ham nogen tænker på, når de taler om røde lejesvende i DR.

Ud over at være lun og humoristisk havde Uffe Ellemann-Jensen ry for at være en snu forhandler. På sit kontor havde han en udstoppet ræv stående. Ræven havde han vist fået af sin far Jens Peter Jensen. Derfor lå det jo lige for, at han fik tillagt udtrykket at "have en ræv bag øret."

Uffe og Jakob Ellemann-Jensen

Uffe Ellemann to børn Jakob Ellemann-Jensen og Karen Ellemann har begge været medlem af Folketinget repræsenterende partiet Venstre. Den officersuddannede Jakob Ellemann-Jensen var også i en periode formand for Venstre og i SVM-regeringen udpeget som Danmarks forsvarminister. Måske det ville have glædet den gamle 1864-krigsveteran fra Håre, at et oldebarn blev udenrigsminister, og at et officeruddannet tipoldebarn blev forsvarsminister. Nu er der ikke længere nogen fra Ellemann-Jensen familien i Folketinget.

Denne fortælling er et eksempel på, hvordan det kan gå, når man historisk dyrker lag på lag tanken. Skrælle lag på lag af. Eller lægge lag på lag på.  Så oplever man lige pludselig noget, man ikke på forhånd havde set eller tænkt over. Jeg startede en tidligere fortælling med at ville omtale nogle af Husbyegnens krigsveteraner, og så blev det pludselig til yderligere en fortælling om en af Danmarks kendte politikerfamilier, der har deres rødder i to husmands- og væverfamilier fra Eskør i Husby Sogn og Håre i Tanderup Sogn. Sådan kan det gå! 

Ib Hansen 7. juni 2026