![]() |
| Hvælving og vindue i Husby Kirke |
![]() |
| Forstørrelse. I tynde streger. Våbenskjoldstegningen til venstre. Årstal og navn til højre. Det "mærkelige" tegn i årstallet er et firtal. |
På en hvælving i mit hjemlands kirke, Husby Kirke på Vestfyn ses over et af vinduerne et våbenskjold. Det er adelsslægten Skinkels våben. Ved siden af våbnet ses navnet Hilleborg Skinkel og årstallet 1489.
Men hvorfor sidder Skinkel-slægtens våben i Husby Kirke?
Svaret skal findes mere end 500 år tilbage i tiden. I slutningen af 1300-tallet ejede Skinkel-slægten den store hovedgård Iversnæs, det gods vi i dag kender som Wedellsborg. Iversnæs gik gennem generationer i arv i Skinkelslægten.
Omkring midten af 1400-tallet var det Otto Skinkel, der ejede Iversnæs. Otto Skinkel havde en datter. Hun hed Hilleborg Skinkel.
Hilleborg var født ind i en tid, hvor adelsslægtens navn og jordbesiddelser betød magt og indflydelse. Men magten og indflydelsen fulgte som regel slægtens mandlige linje. Hilleborg kom til at indtage en bemærkelsesværdig plads i Skinkel-slægtens historie. Derfor hendes navn på kalkmaleriet i Husby Kirke.
Da Hilleborgs far, Otto Skinkel døde i 1448, arvede hun Iversnæs. Nu var hun ikke blot datter af en storgodsejer. Hun var selv godsejer.
Hilleborg var cirka i 1446 blevet gift med den betydningsfulde adelsmand Knud Henriksen Gyldenstierne. Ægteskabet forbandt de to gamle adelsslægter, Skinkel og Gyldenstierne.
Men i 1467 døde Hilleborgs mand. Nu stod hun tilbage som enke. Alene tilbage med børnene og familiens store godsbesiddelser. Alligevel fortsatte hun med at holde fast i familiens besiddelser og førte Iversnæs og andre godsbesiddelser videre. Det var en betydelig opgave for en kvinde i 1400-tallet.
Hendes navn blev malet på en af kirkens hvælvinger sammen med Skinkel-slægtens våben og årstallet 1489. Det er et lille billede, men det fortæller en stor historie. For Hilleborgs navn var ikke tilfældigt havnet på kirkens væg. Hun var knyttet til Husby gennem det gods, hun ejede. Iversnæs lå i sognet, og Skinkel-slægten havde gennem flere generationer været en del af områdets historie. Da Hilleborg døde 5. februar 1494 overtog hendes søn Henrik Knudsen Gyldenstierne Iversnæs.
Århundrederne gik. Reformationen med dens protestantiske asketiske hvidkalkede syn på kirkerum kom i 1536. Kirkernes – og også Husby Kirkes - kalkmalerier blev dækket af århundreders senere hvide kalklag. Hilleborgs navn forsvandt for en tid fra menneskers blik. Først mange hundrede år senere blev dele af den gamle udsmykning igen afdækket. Og i dag kan kirkegængere og kirkens besøgende igen løfte blikket i Husby Kirke og se det, som en kunstner malede omkring 1489:
Hilleborg Skinkel.
1489.
Tre søblade på et skjold.
Et navn.
Et årstal.
Et lille vindue ind til en verden, der ellers for længst er forsvundet. Når man står under hvælvingen i dag, står man derfor ikke blot og ser på et gammelt kalkmaleri. Man står over for et konkret spor efter en kvinde, der for mere end 500 år siden ejede flere godser, blandt andet Iversnæs i Husby Sogn. Hilleborg Skinkel – mønsterbryder, adelskvinde og godsejer på Iversnæs.
Meget senere indgik Iversnæs i det lensgrevskab Wilhelm Friedrich von Wedell oprettede i 1672 under navnet Wedellsborg.
Ib Hansen 8. september 2026




