søndag den 22. maj 2022

Forbudt at slå tjenestepiger og ingen grund til at gå over åen efter mand

18 kvindelige gymnaster i Husby cirka 1910-20.
Iført tækkeligt gymnastiktøj i form af lange mørke strømper, knælange nederdele og bluser med krave

Nu kunne tjenestepiger i Husby under 16 år ikke længere få ”et par på kassen”. Denne nye regel gjaldt ikke kun i Husby, men i hele landet.

Tjenestekarle under 18 år kunne heller ikke længere straffes korporligt. Indtil 1921 kunne arbejdsgiverne udøve deres tugtelsesret på tjenestepiger under 16 år og tjenestekarle under 18 år. Denne ret blev afskaffet, da Folketinget i 1921 afskaffede den gamle tyendelov, der indtil da regulerede forholdet mellem tjenestefolk og arbejdsgivere. 

Det var ikke noget nyt, at der med den hidtidige tugtelsesret var blevet gjort forskel på piger og drenge, kvinder og mænd. Piger og kvinder blev behandlet som andenrangs. Noget afgørende var dog ved at ske. Den 5. juni 1915 underskrev kong Christian den Tiende den reviderede Grundlov, som tildelte kvinder og tjenestefolk valgret. Det var selvfølgelig en afgørende forbedring af kvindernes ligestilling, men i dagliglivet var der meget at indhente endnu.

Hvilke forhold levede piger og kvinder under i tiden omkring 1920? Det har jeg sat mig for at undersøge ved som eksempel at se på kvinders forhold i Husby Sogn 1917-1921. Jeg ser på 5 år for ikke at ramme ned i et år, hvor nogle særlige tilfældigheder har gjort sig gældende.

Kvinderne led i disse år generelt i samfundet under manglen på prævention, under den samfundsmæssige stigmatisering af mødre med børn født uden for ægteskabet samt under familiens og samfundets tabuisering af resultaterne af førægteskabelige og udenomsægteskabelige forhold. Lad os derfor starte med at kigge på fødselstallene i Husby Sogn 1917-1921. 

Hvert femte barn blev født som ”uægte” 
Nu kan et barn jo ikke være mere eller mindre ægte. Et barn er et barn. Ikke desto mindre benyttede man dengang betegnelsen ”uægte” børn om børn født af enlige mødre, som resultat af "uægteskabelige" forhold.

I årene 1917-1921 var der i Husby Sogn i alt 73 kvinder, der fødte børn. De fordelte sig aldersmæssigt med 31 kvinder svarende til cirka 42 procent mellem 18 og 25 år, 20 kvinder svarende til cirka 27 procent var mellem 26 og 33 år, 15 kvinder svarende til cirka 21 procent var mellem 34 og 41 år, mens 7 kvinder svarende til cirka 10 procent var mellem 42 og 46 år. 

Gennemsnitligt blev der således født lidt mindre end 15 børn om året i de pågældende 5 år. Af de 73 børnefødsler blev 16 børn svarende til cirka 22 procent betegnet som ”uægte”. De uægte børns mødre fordelte sig med 13 unge kvinder mellem 18 og 23 år. En kvinde var 32 år og en var 43 år. 1 kvinde er der ikke oplyst alderen på. Kvinden på 43 år var en fraskilt hustru fra Husby, der ernærede sig som vaskekone på Fredericia Banegård. På grund af manglende prævention og fraværet af muligheden for abort blev mange unge piger således enlige mødre i en ung alder. De fleste mødre til ”uægte” børn var i meget ung alder rejst væk fra barndomshjemmet og ernærede sig som tjenestepiger. Det var almindeligt at komme ud at tjene, når den unge som 14-årig var blevet konfirmeret og havde forladt syvende klasse. 

Langt flertallet af de udlagte fædre til de ”uægte” børn var fra Husby Sogn eller nærliggende sogne. To af de ”uægte” børn er dødsfødsler. I det ene tilfælde har sognepræsten følt sig kaldet til i kirkebogen at notere sin tvivl, om barnet måske havde været levendefødt.

Kvinden ”skal føde sine børn med smerte” 
Kvinderne måtte for omkring 100 år siden ofte føde deres børn med besvær og stor smerte, ligesom de desværre for en dels vedkommende måtte lide den smerte at miste børnene, inden de var fyldt to år.

Nogle eksempler fra distriktsjordemoder Margrethe Kristine Andersens protokol fra Middelfart Lægekreds ”39.distrikt – Ørslev, Husby, Føns og Balslev 1915 - 1920” kan fortælle lidt om, hvilke vilkår fødende kvinder havde i de år. Langt de fleste fødsler forløb selvfølgelig uden større problemer, men der var også problematiske fødsler, som det ses af nedenstående eksempler fra Husby i perioden 1917-21.

Hjemmefødsler var det almindelige og forløsning gennem kejsersnit var næsten ikke eksisterende. Frem til 1876 blev der i Danmark kun registreret ni kejsersnit. Kun én kvinde overlevede. Først i forbindelse med, at penicillin kom på markedet efter 1945 blev dødeligheden i forbindelse med kejsersnit så lav, at operationen nu er blevet almindelig. Cirka 20% af alle fødsler i Danmark foregår i dag ved kejsersnit. Det var også først i 1940´erne, at gravide kvinder kunne få lindret deres fødselssmerter gennem epidural bedøvelse. Tidligere kunne der i svære fødselstilfælde blive brugt æter som bedøvelsesmiddel. Uanset bedøvelsesmiddel har fødselsbedøvelse tidligere været omgærdet af delte meninger herunder religiøse holdninger. For var det ikke Guds og naturens mening, at kvinden ”skulle føde sine børn med smerte”? 

Nogle af efterfølgende Husby-kvinder havde nok gerne set bort fra den bibelske tale og havde hellere set nogle af moderne tiders lindringsmetoder bragt i anvendelse! 

Jordemoderen Margrethe K. Andersen beskriver i sin protokol en 21-årig ugift polsk pige Joseffas førstegangsfødsel i august 1917. Den foregik på Hygind Mark og varede 11 timer. Resultatet blev en levendefødt fuldbåren pige. Hun blev ikke døbt i Husby Kirke, men blev døbt af en katolsk præst. 

Mens Joseffas førstegangsfødsel tog 11 timer gik det hurtigere for 24-årige Anne Marie i Sdr. Åby i november 1917. Det var hendes tredje fødsel. Barnet var født inden jordemoderen nåede frem. Fødslen tog kun 1 ½ time i følge fødselsprotokollen, hvor der også står, at der kom et levendefødt fuldbårent drengebarn ud af det.

I fødselsprotokollen kan man også læse om fødsler, hvor der var større problemer, end distriktsjordemoderen umiddelbart selv kunne klare. Julie i Hygind var i oktober 1918 som førstegangsfødende i en alder af 36 år gennem en meget svær fødsel. På grund af bækkenforsnævring blev hun indlagt på Assens Sygehus. Hun var i fødsel gennem 3 ½ døgn, før hun efter tangforløsning ved overlæge Jensen fødte en levendefødt fuldbåren søn. 

Da 29-årige Olga fra Wedellsborg i oktober 1918 gik i fødsel med sit fjerde barn, løb hun ind i store problemer. Barnet lå i skråleje i livmoderen. Jordemoderen forsøgte først forløsning med tang. Forsøget mislykkedes. Grevskabet Wedellsborgs læge Georg Neukirch på Liljedal ved Tybrind blev tilkaldt. Han gav indsprøjtning i livmoderen, så den kunne trække sig sammen. Desværre blev resultatet af de gennem mere en 32 timers ihærdige bestræbelser fra moderens, jordemoderens og lægens side ikke belønnet. Det fødte fuldbårne drengebarn var dødfødt. Moderen måtte endvidere efterfølgende fødslen indlægges på Middelfart Sygehus med en stor rift i fødselsvejen. 

Børnedødeligheden var høj 
Dødstallene for Husby Sogn fra årene 1917 til 1921 giver mange oplysninger om kvinders livsvilkår. Tallene vidner blandt andet om den verdensomspændende Spanske Syges indflydelse og om den store børnedødelighed. 

I 1917 døde 5 personer, heraf var de tre småbørn under 2 år. Året efter i 1918 var antallet af døde steget til 12 personer, hvoraf 3 var småbørn. I 1919 var tallene 11 døde personer, hvor en var under 2 år. Tallene for 1920 var 13 døde personer, hvoraf 2 var småbørn. I 1921 klingede den verdensomspændende influenzaepidemi af, og dødstallene i Husby Sogn stabiliserede sig med 9 døde, hvoraf kun en var under 2 år. 

Det samlede antal døde i Husby i perioden var 50 personer svarende til gennemsnitlig 10 personer om året, mens det gennemsnitlige antal årlige nyfødte i samme periode var 14,6 børn. Altså en naturlig befolkningstilvækst på knap 5 personer om året. Af de 50 døde var 10 småbørn under 2 år svarende til 20 procent af samtlige døde. Det er bemærkelsesværdigt, at 6 af de døde småbørn svarende til 60 procent af samtlige døde småbørn havde en ugift kvinde som moder. Af de 6 småbørn af ugifte kvinder var to dødfødte. I det ene tilfælde noterede præsten som tidligere nævnt i kirkebogen, at barnet måske havde været levendefødt.

Ulighed mellem kønnene og ulighed i sundhed er ikke nye fænomener og afspejler sig desværre stadig i vores samfund her mere end 100 år efter. Vi har opnået mange forbedringer, men der er meget at gøre endnu.

Ingen grund til at gå over åen efter mand 
I den undersøgte periode 1917- 1921 var der 24 kvinder, der blev gift i Husby Kirke. 12 af brudgommene var fundet indensogns i Husby. De øvrige brudgomme fordelte sig fra Husbys nærområde med 6 fra Tanderup, Føns, Sandager, Skydebjerg eller Gelsted. 18 ud af de 24 brudgomme var således fundet inden- eller nærsogns. De resterende 6 var fundet i Esbjerg, Hjardemål (i Thy), Gentofte, København, Faardrup (på Vestsjælland) eller Sakskøbing (på Lolland).

Kvinderne i Husby i de pågældende 5 år blev tidligt gift. 10 brude var i aldersgruppen fra 18 år gammel til 22 år. 10 af brudene var 23 år eller 24 år. De resterende 4 brude fordelte sig med 2 på 29 år, 1 på 33 år og 1 på 35 år. Af de 5 års brude blev således 20 ud af 24 kvinder svarende cirka 83 % gift senest, da de var 24 år. De unge kvinder kom således set i forhold til vores tid tidligt i et afhængighedsforhold til en mand. 

Kvindeliv omkring 1920 
Og så var det nu, jeg ved hjælp af gamle avisartikler havde planlagt at komme med eksempler på, hvordan kvindernes dagligliv i Husby Sogn udspandt sig i 1917 til 1921. Det ville jeg i lighed med, hvad jeg ofte har gjort i forbindelse med fortællinger om nogle af sognets mænd. Det har vist sig ikke at være så ligetil. Meget sigende i forhold til kvindernes ligestilling ikke er det ikke lykkedes mig at finde spændende oplysninger om kvinder i datidens lokale aviser. Så i stedet slutter jeg denne fortælling med at fortælle generelt om kvinders vilkår på landet i Danmark i årene omkring 1920.

Efter Første Verdenskrig begyndte kvinderne i byerne langsomt at sive ud på arbejdsmarkedet. På landet skete der ikke større forandringer. I de fleste landbrug arbejdede mand, kone og børn sammen om bedriften. Det var hårdt arbejde for kvinderne på grund af de dårlige arbejdsvilkår uden indlagt vand og andre faciliteter. Unge piger på landet ernærede sig som regel som tjenestepiger med tvungent nært forhold til en enkelt familie og med meget lange arbejdsdage. 

Tilpasningsvillig, tjenstvillig og arbejdsom var datidens ideal for en ung kvinde i en tjenestepigestilling. Det fremgår af ordvalget i avisannoncerne, når der blev søgt efter nye tjenestefolk. Ved ansøgninger efter tjenestepiger anvendtes i annoncerne ord som ”dygtig”, ”pålidelig” og ”flink”. Ikke noget med “selvstændig”, “initiativrig” og “omstillingsparat”. Ord som vi i dag bruger ved stillingsannoncer, hvor vi så for øvrigt heller ikke i stillingsopslag skelner mellem mænd og kvinder. 

Som regel var kvinder tvunget til at holde op med at arbejde uden for hjemmet, når de giftede sig, eller når de blev gravide. Det var almindeligt, at de blev afskediget, når graviditeten blev synlig. Nu arbejder hovedparten af kvinder udenfor hjemmet, der er lovgivning om barsel, langt de fleste fødsler foregår på sygehuse, der er etableret sundhedsplejerskeordninger, og børn kan passes og udvikles i dagpasningsordninger, mens begge forældre er på arbejde.

Meget er nået, selvom der fortsat er plads til forbedringer, for eksempel når det gælder reel ligeløn mellem kvindedominerede og mandsdominerede fag. Men vi må ikke glemme at glæde os over de seneste hundrede års positive udvikling på ligestillingsområdet og den generelle udvikling i samfundet. Utroligt, at det kun er godt 100 år siden, det blev ulovligt for arbejdsgivere korporligt at måtte straffe ansatte unge kvinder og mænd!

2 kommentarer:

  1. Som altid en interessant fortælling fra din side, Ib.
    Der har vist ikke været mange samfund op gennem historien, hvor det har været godt at tilhøre hunkønnet!
    Jeg har aldrig helt forstået, hvorfor nogle taler med længsel i stemmen om "de gode, gamle dage." De var gamle, men under ingen omstændigheder ikke gode - knap nok hvis man tilhørte de få heldigt stillede, som ikke manglede midler.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er netop min pointe. Vi skal glæde os over de forbedringer, der er nået. Samtidig skal vi løbende arbejde for endnu flere forbedringer.

      Slet