Bramdrup Sogn omkring 1920 - kvindeliv og forsøg på strandhugst

Strandvejen 1920-30. Området hørte til 1930 til Bramdrup Sogn

Købstaden Kolding manglede omkring 1920 ligesom så mange andre købstæder gode skatteborgere. Kolding følte sig spærret inde af nogle snævre bygrænser, der ikke levnede plads til den hastigt stigende befolkning. Mange af de nye gode skatteborgere bosatte sig i skattely tæt på bygrænsen i et af landsognene som for eksempel i Bramdrup Sogn.

Det fik Kolding By til flere gange i 1920´erne over for regering og folketing at presse på for at kunne indlemme omliggende landdistriktsområder som for eksempel dele af Bramdrup Sogn i købstaden. Daværende Harte-Bramdrup Kommune kæmpede ihærdigt imod.

Harte-Bramdrup Sogneråd ville nødigt af med sine bedste skatteydere. I første omgang lykkedes det for Koldings omliggende landsogne at forhindre købstadens strandhugst, men i 1930 blev Brændkjærområdet fra Dalby Sogn, Vonsild Sogns nordlige del langs Haderslevvej med sidegader herunder Søndervang med Søndervang Skole, dele af Seest Sogn i det vi i dag kalder Sydvestkvarteret, Alpedalen fra Harte Sogn og et kæmpeområde af Bramdrup Sogn lagt ind under Kolding by.

Bramdrup Sogn måtte afgive det område, der mod sydøst afgrænses af Bramdrup Skov fra Bøgelund til Kolding Fjord ved roklubberne i Strandhuse og sydvest for Bramdrup Skov langs Troldhedebanen og Marielundssøen til søens afløb i fjorden ved Fynsvej og Castenskjoldsvej.

Del af Bramdrup Villaby 1905-1910 set fra Kolding Fjord. Området hørte til 1930 til Bramdrup Sogn

Det afgivne område bestod af det, man dengang kaldte Bramdrup Villakvarter og landsbyen Hvidsminde. Bramdrup Villakvarter lå langs Kolding Fjord og ved Marielundsøen. Nogle af gaderne i villakvarteret var Strandvejen, Strandmøllevej, Gl. Kongevej, Fredericiavej (= del af vore dages Fynsvej) og Charlottenlundvej (= med vore dages Rædersvej).

Parti fra Fredericialandevej 1907. Charlottenlund (=nuværende Rædersvej) set fra det sted hvor Nordre Ringvej ligger i dag. I baggrunden Borre Mølle på Gl. Kongevej 9. Området hørte til 1930 til Bramdrup Sogn.

Bramdrup Sogn indbyggermæssigt ude af balance

Folketællingen for Bramdrup Sogn i 1921 - omkring 9 år forud for afståelsen - fortæller, hvor markant et område der blev afstået i 1930.

I 1921 boede der i følge folketællingen i alt 935 indbyggere i Bramdrup Sogn. I Bramdrup Villakvarter ved fjorden og i Marielundområdet boede 361 indbyggere svarende til 39 % af Bramdrup Sogns indbyggertal. I stationsbyen Bramdrupdam omkring Vejlevej med sidegader boede 260 indbyggere svarende til knap 28 %, mens sognets restende 314 indbyggere svarende til 33 % boede i Bramdrup Landsby omkring kirken og i landdistrikterne i øvrigt.

Landsbyen Bramdrup omkring kirken 1955

Stationsbyen Bramdrupdam langs Vejlevej 1917. Troldhedebanen netop sat i drift og krydser ved kroen Egtvedbanen og Vejle Landevej

Men hvordan udfoldede livet sig i Bramdrup Sogn omkring 1920 cirka 10 år før afståelsen af området mod syd ned mod Kolding Fjord? Det vil jeg i det følgende forsøge at give et bud på, primært ved at se på kvindernes vilkår omkring 1920. En sådan fortælling er en udfordring, da datidens aviser ikke indeholder mange nyheder om kvinder. Aviserne skrev stort set kun om mænd. 

Vi kan da lige opholde os ved, at kvindernes ligestilling i disse år blev forbedret med hastige skridt. Kvinderne havde ved grundlovsændringen i 1915 sammen med tjenestefolk fået stemmeret. Arbejdsgivernes ret til at tugte tjenestepiger under 16 år og for øvrigt også tjenestekarle under 18 år blev afskaffet med folketingets ophævelse af tyendeloven i 1921.

Men kvinderne var stadig særlig udsatte i datidens mandsdominerede og traditionsbundne samfund. Kvinderne led i disse år generelt i samfundet under manglen på prævention, under den samfundsmæssige stigmatisering af mødre med børn født uden for ægteskabet samt under familiens og samfundets tabuisering af resultaterne af førægteskabelige og udenomsægteskabelige forhold. Samtidig skulle kvinderne arbejde hårdt i hjemmet, som medhjælpende hustruer og i enkelte tilfælde som udearbejdende ved siden af at passe familien. Jeg har derfor sat mig for at undersøge kvindernes forhold i Bramdrup Sogn 1917-1921, herunder se på eventuelle forskelle mellem det at bo i Bramdrup Villaby mod syd, i stationsbyen Bramdrup mod vest og i landsbyerne Bramdrup og Hvidsminde og landdistrikterne i øvrigt.

Mange fødsler i Bramdrup Villaby

Lad os starte med en demografisk analyse af befolkningsændringerne i 1917-1921.

I disse 5 år blev der i Bramdrup Sogn født i alt 71 børn. 29 af børnene svarende til 41 % blev født i Bramdrup Villaby. 10 børn svarende til 14% blev født i landsbyen Hvidsminde i området ved Snoghøj Landevej, den fra 1937 senere hovedvej 1 (=nuværende Fynsvej, også kaldet Ekspresvejen). Det område der i 1930 blev afstået til Kolding by leverede således i årene 1917 til 1921 55 % af sognets fødsler. De resterende fødsler fordelte sig med 22 børn svarende til 31% i stationsbyen Bramdrupdam ved Vejlevej, mens landsbyen Bramdrup ved kirken og landdistrikterne i øvrigt leverede de resterende 10 fødsler svarende 14 %. Med andre ord den gamle Bramdrup landsby haltede kraftigt bagefter i befolkningsudviklingen.

De vanskeligt styrbare drifter

Bramdrup Kirke

Manglen på prævention og mulig lovlig abort gav sig i det pågældende fem-år udtryk i, at 8 unge enlige kvinder fødte børn uden for ægteskabet. Disse børn fik i henhold til datidens lovgivning betegnelsen "uægte", fordi de var et resultat af et uægteskabeligt forhold. Lidt mere end 11 % af fødslerne i Bramdrup Sogn i 1917-1921 var således resultater af uægteskabelige forhold. De "uægte" børn var født af tjenestepiger. Halvdelen af tjenestepigerne, der fødte såkaldte "uægte" børn, var mellem 18 og 21 år, to tjenestepiger var 25 - 26 år og de to sidste har jeg ingen oplysninger om. Hovedparten af de tjenestepiger, der med datidens sprogbrug var "faldet i ulykke", tjente i Bramdrup Villaby i villaer på Fredericiavej og Strandvejen, en enkelt tjente på gården Hvidsminde, mens et par stykker fødte på fødselsstiftelser, hvorfor jeg ikke kan se deres bopælsadresser.

Elleve procent "uægte" børn i Bramdrup Sogn 1917-1921 lyder noget voldsomt, men var ikke ualmindeligt dengang. I mit hjemsogn Husby på Vestfyn udgjorde antallet af uægte børn i samme periode dobbelt så mange, nemlig 22 %. I Husby Sogn ligger herregården Wedellsborg. Om det har haft indflydelse på antallet af uægte børn, kan man kun gisne om. 

Husby Kirke på Vestfyn med udsigt over Lillebælt

Brudgommene blev fundet udensogns

Selv om landsognet Bramdrup omkring 1920 forekommer noget stillestående, så gør Kolding Købstads nærhed samt Egtvedbanens, Troldhedebanens og Vejle Landevejens krydsning i Bramdrupdam noget ved sognet. Bramdrup Sogn fremstår, når det for eksempel gælder giftermål, noget mere åbent end mit vestfynske hjemsogn Husby i den samme periode 1917-1921.

I den undersøgte periode 1917-1921 var der 24 kvinder, der blev gift i Husby Kirke. 12 af brudgommene svarende til 50% var fundet indensogns i Husby. 6 af de øvrige brudgomme svarende til 25% kom fra Husbys nabosogne, mens de resterende 6 brudgomme svarende til 25 % kom fra forskellige steder i landet. 

Bramdrup Kirke lagde 1917-1921 hus til 25 vielser. Kun 5 af brudgommene svarende til 20 % kom fra Bramdrup Sogn. Kolding leverede 7 brudgomme og Eltang og Harte leverede hver 1 gom. Tilsammen leverede nabosognene således i alt 36%. De resterende 11 brudgomme svarende til 44% kom fra forskellige steder i det øvrige land med Viborg, Tinglev og København som de fjerneste steder. Ingen tvivl om, at Bramdrup Sogns centrale trafikale beliggenhed og nærheden til Kolding spillede en afgørende rolle ikke blot i forhold til at få nyt blod udefra, mens også generelt i forhold til den moderne udvikling, der begyndte at tage fart i sognet netop i disse år.

Unge brude

Brudene i Bramdrup Kirke i disse år var noget yngre end brude er i vores tid. 8 af de 25 brude svarende til 32 % var mellem 18 og 22 år. 14 brude svarende til 56% var mellem 23 og 27 år. De sidste tre brude var fra 28 til 37 år. 

8 af brudene kom fra landsbyen Bramdrup, 7 fra stationsbyen Bramdrupdam og 5 fra Bramdrup Villaby ved Kolding Fjord og Marielund. De resterende 5 brude kom fra landsbyen Hvidsminde og fra Bramdrup Sogns landområder i øvrigt.

Brudgommene var generelt lidt ældre end deres brude. 15 af gommene svarende til 60 % var mellem 23 og 27 år. 6 gomme svarende til 24% var mellem 28 og 32 år, mens de resterende 4 svarende til 16% var mellem 33 og 42 år.

Verden udefra trænger sig ind på Bramdrup Sogn

Den øgede tilgængelighed og de moderne tider trængte sig ind på Bramdrup Sogn. Det gjaldt ikke kun, når Bramdrups giftefærdige kvinder skulle finde ægtemager. I 1930 lykkedes det endelig, som nævnt i indledningen, Kolding Købstad at slippe af sted med at snuppe den rigeste del af Bramdrup Sogn, nemlig området ned mod Kolding Fjord og Marielund.

Fyrre år efter i 1970 skete den endelige sammensmeltning. Harte-Bramdrup Kommune og Kolding Kommune blev sammen med en række andre kommuner lagt sammen. Da vi flyttede til Bramdrup i 1976 fremstod Bramdrup og Bramdrupdam stadig som en selvstændig by. De senere års udvikling har betydet, at det Bramdrup og Bramdrupdam, der nu samlet kaldes Bramdrupdam, fysisk er blevet bygget sammen med Kolding. Hvad det har betydet for Bramdrup Sogns indbyggeres borgeridentitet er en spændende diskussion, som det vil føre for vidt at komme ind på i denne fortælling, selv om det er nok så spændende. Blot vil jeg afslutningsvis som mit personlige synspunkt sige at grønne kiler, der afgrænser Bramdrupdam mod købstaden og omliggende byer samt viden om vores områdes historie fra forgangne tider har stor betydning for vores rodfæstethed og borgeridentitet. 

Ib Hansen, juni 2022

Jeg har tidligere lavet en fortælling om, hvordan dagliglivet udspillede sig i Bramdrup Sogn  i året 1920: https://ih18.blogspot.com/2021/03/pa-vej-mod-nye-tider.html