En tråd i livets væv

 

Væverens kone Trine havde et dramatisk og omskifteligt liv med både mange glæder og mange sorger. Hun blev allerede enke i en alder af 45 år. 

Trines vævermand skrev kort før sin død ovenstående hyldestdigt til sin elskede væv. Han burde også have skrevet et hyldestdigt til sin viv. Hun havde gennem tykt og tyndt holdt sammen på deres familie i de 21 år, de nåede at være gift, inden hans sygdomsramte krop ikke kunne mere.

Damaskvæverens kone kunne ellers nok fortjene stor hyldest. Hun knoklede i hjemmet, hvor hun måtte opleve død, sygdom og store sorger, selvom der i hendes lange liv selvfølgelig også var glæder. Trines liv blev i høj grad en tråd vævet på mange væve. Men hun stod dengang og i de efterfølgende år i skyggen af sin mand. Det forsøger den efterfølgende fortælling at råde bod på.

Den store væverfamilie

Det var damaskvæver og digter Lars Clausen, der kun 52 år gammel den 10.6.1893 efter mange års svær sygdom måtte opgive livet. Han efterlod konen Trine med to børn i hjemmet i Emtekær. 

I denne fortælling er det Trine, jeg har i fokus. Hun blev den 22.9.1848 født ind i en væverfamilie i Sdr. Åby nær Brændeåens udløb i Lillebælt. Ved dåben i Husby Kirke blev hun døbt Ane Cathrine Hansen. Hendes forældre var væver Hans Jeppesen og hustru Bodil Olesdatter.

Ane Cathrine var åbenbart for besværligt et navn til daglig brug, så hun blev kaldt Trine. Hendes liv blev fyldt med væve. Hendes far var væver, hendes kommende mand Lars var væver, Lars´ far, bedstefar og oldefar var også vævere hjemmehørende i Sø-Søby øst for Assens. Trines bror Ole Hansen blev også væver efter at have været lærling ved hendes mand Lars Clausen.

Lars Clausen var født i Sø-Søby den 25.1.1841 og havde stået i lære hos sin far og hos en væver i Hårby. Da han var 23 år deltog han i den ulykkelige krig i 1864. For sin indsats under kampene i Sønderjylland  opnåede han hæderfuld omtale for udført heltedåd. Efter at være vendt hjem fra krigen arbejdede han forskellige steder som væversvend, inden han i 1868 blev væver på Wedellsborg. Lars Clausen flyttede ind i det nu nedrevne væverhus, der dengang lå helt tæt på Wedellsborgs porthus Adlerhus. På stedet, hvor væverhuset lå, står nu en mindesten for Lars Clausen. Han blev anerkendt for sine kunstneriske damaskvævninger, sine dagligdags brugsvævninger og ikke mindst for sine digte.

Væveren og væverdatteren fandt sammen

Lars fandt sammen med væverdatteren Trine fra Sdr. Åby. De blev gift i Husby Kirke tæt ind under jul den 20. december 1871. Nu kunne Trine 23 år gammel flytte ind i Wedellsborgs væverhus. Her afløste hun som husmoder Else Kirstine Clausen, der hidtil havde ført hus for broderen Lars. Else Kirstine var født 22. marts 1846. Hun var således kun 2 år ældre end svigerinden Trine. Meget passende blev Else Kirstine gift nogle få måneder efter Trine og Lars. Hun fandt sammen med en 25 år ældre enkemand Anders Nielsen, der sammen med sin afdøde hustru havde en børneflok på 9. Anders Nielsen boede med sin børneflok i Holme Huse tæt på væverhuset ved Adlerhus. Else Kirstines og Anders Nielsens ægteskab blev meget frugtbart. I de følgende år kom der 13 børn ud af det.

Trine og Lars Clausens ægteskab startede godt. Det gik fint med vævervirksomheden. Lars ansatte svende og holdt lærlinge, som nævnt blandt andre Trines bror Ole Hansen. Efterhånden kom der også logerende til, så Trine på et tidspunkt havde 8 mand i kost. Digtning blev der også tid til. Lars fik indrykket en del af sine digte i egnens aviser. Samtidig blev han anerkendt for sine kunstneriske damaskvævede ofte religiøse tekstilbilleder.

Sorger og glæder

Snart måtte Trine erkende, at livet udover hårdt arbejde indebar både sorger og glæder. Det startede fint. Allerede ti måneder efter brylluppet fødte Trine den 31. oktober 1872 deres førstefødte søn. Han fik navnet Claus Hansen Clausen, opkaldt efter farfaderen Claus og morfaderen Hans. Datteren Johanne Kirstine Clausen fulgte efter den 18. april 1875, mens nummer tre, sønnen Bent Clausen kom til den 12. november 1879. Gad vide om Trine var glad eller ked af, at hun ikke skulle igennem så mange graviditeter som den nærtboende svigerinde Else Kirstine, der i 1880 allerede havde født 6 af sine 13 børn.

Men så vendte lykken for Wedellsborgs væverfamilie. Omkring 1880 begyndte Lars Clausens helbred at skrante helt alvorligt. Det viste sig, at han led af en uhelbredelig kræftsygdom i brystet. Selv om han blev indlagt på hospital så langt væk som i København, kunne lægerne ikke helbrede ham. Han havde i starten af sin sygdom både gode og dårlige perioder, så indtil videre gik det. Nu var det mere end nogensinde vigtigt, at Trine kunne holde sammen på virksomheden og på familien.

Værre var det med Lars og Trines datter. Kun 9 år gammel døde Johanne Kirstine den 5. januar 1885. Trine og Lars blev som mange andre dengang ramt af tidens store svøbe, den høje børnedødelighed. Men det skulle blive meget værre!

Familien måtte flytte fra hus og hjem

Greven på Wedellsborg ønskede at forskønne adgangen til Wedellsborg Slot gennem porthuset Adlerhus. Det gamle skæve væverhus lige uden for porten pyntede ikke, syntes han. Greven besluttede derfor at rive huset ned. Så samme år som deres datter var død, måtte familien Clausen i 1885 flytte til et af grevskabets fæstehuse i landsbyen Emtekær i Tanderup Sogn 3-4 km fra Wedellsborg.

Knap var de flyttet ind i huset i Emtekær før Trine fødte en datter. Denne datter blev opkaldt efter sin døde storesøster Johanne Kirstine. Men Trine og Lars skulle ikke forskånes for endnu en stor sorg. Den nyfødte datter døde blot fem uger efter fødslen. Efterfølgende fik de ikke flere børn. Lars fik det dårligere og dårligere. Den 10. juni 1893 bristede livets tråd for Lars Clausen. Nu var Trine som 45-årig alene med sønnerne Claus og Bent på henholdsvis 21 år og 14 år.

Trine kunne glæde sig over, at det i første omgang gik sønnerne Claus og Bent godt. På skift boede de, indtil de blev gift hjemme i huset i Emtekær, hvor Trine tjente til dagen og vejen blandt andet ved at udføre håndarbejde. Omkring 1910 flyttede Trine til Bredning for at bo sammen med Bent i huset på matrikel 25,b. Bent havde da efter blot 10 måneders ægteskab mistet sin første kone.

Sådan gik det Trine og Lars Clausens sønner

Begge sønnerne lærte et håndværk og blev dygtige håndværksmestre. Claus blev uddannet som sadelmager. Efter udstået læretid dygtiggjorde han sig ved rejser i Tyskland og Frankrig. Bent kom i malerlære. Trine fik udover indkomsten fra håndarbejdet hjælp fra både sønner og øvrig familie. Hun var jo en ung enke på blot 45 år, da manden Lars døde.

Claus var den første af sønnerne, der blev gift. Den 4. oktober 1901 blev han i Sankt Knuds Kirke i Odense gift med Else Larsen. Hun var fra Sdr. Åby og var datter af gårdfæster Mads Larsen og hustru Karen. 

Else og Claus bosatte sig 1901 i Ejby, hvor Claus nedsatte sig som sadelmagermester. Det gik dem godt. De fik 4 drenge og desværre også en dødfødt tvilling. Forretningen blomstrede. Claus blev medlem af Balslev-Ejby Sogneråd valgt ind for Venstre. Han blev formand for Ejby Håndværker- og Industriforening og spillede en stor rolle ved planlægningen af den store håndværker- og industriudstilling i Ejby i 1913.

Bent slog sig ned som malermester, først fra væverhuset i Emtekær og siden fra hans eget hjem i Bredning. Trine var sikkert meget tilfreds med hans valg af ægtefælle. Han blev nemlig 24.1.1908 i Tanderup Kirke gift med Dora Bolette Lasthein Madsen, der var datter af Tanderup Skoles højt estimerede førstelærer Rasmus Theodor Madsen. Trine kunne se lyst på tilværelsen, begge sønner var godt i vej. Men nej, sådan ville skæbnen det ikke. Ulykkerne slog igen hårdt ind over Clausen familien.

En ulykke kommer sjældent alene 

Bent og Dora blev nemlig ramt af den store sorg, at deres førstefødte blev en dødfødt pige. Og ikke nok med det. Tre dage efter den 21. februar 1909 døde Dora i hjemmet i Bredning af fødselsbesværet. 

Efterfølgende blev Bent gift med Kirstine født Lahn. Trine blev boende sammen med dem i huset i Bredning. Bent og Kirstine fik 7 børn. Det gik Bent godt. Han havde tid til udover malervirksomheden at beskæftige sig med politik og stillede op for Radikale til sognerådet. Der har sikkert ved familiesammenkomsterne været en del diskussion mellem brødrene Claus og Bent. Radikale var jo et udbryderparti, der i 1905 var blevet udskilt fra Venstre.

Men Trine havde mange sorger at bære på. Efter svigerdatteren Doras død i 1909, måtte Trine opleve den store  sorg, at hendes ældste søn sadelmageren Claus døde den 12.3. 1919 kun 45 år gammel. Han efterlod sig konen Else og fire mindreårige sønner.

Efterfølgende er glæderne for Trine i højsædet. Men så vendte svøben spædbørnsdødelighed tilbage. Trine måtte sammen med Bent og Kirstine opleve den sorg, at hendes barnebarn og deres søn Johan Peter født den 31.12.1929 allerede døde 4.1.1930, 4 dage efter fødslen. 

Clausenfamilien satte sit præg på egnen

Clausenfamilien kom i flere generationer til at sætte deres præg på egnen. Sønder Åby, Wedellsborg, Emtekær, Bredning, Holme Huse, Gammel Huse og Ejby er blot nogle af de steder, som Clausen-familien har haft tilknytning til gennem flere slægtled helt op til vores tid. Nogle af de senere slægtled er vendt tilbage til steder, hvor de ældre slægtled slog deres folder.

Trine og Lars Clausens barnebarn Johanne Karoline født 2. september 1916 som datter af Bent og Kirstine Clausen giftede sig 17. maj 1942 med gartner Frede Christensen fra Ø. Skerninge. De slog sig ned og drev gartneri i Bredninge nær Brændeåen, på modsatte bred i forhold til Sdr. Åby, hvor Johannes farmor Trine blev født og voksede op. 

Et andet af Trine og Lars Clausens børnebørn Astrid datter af Bent og Kirstine Clausen giftede sig med skovarbejder på Wedellsborg Kristian Levinsen og flyttede ind i huset Wedellsborgvej 82 i Gammel Huse ganske tæt på Adlerhus, hvor Trine og Lars Clausen oprindelig boede. Og tæt på Holme Huse, hvor farfar Lars´ søster og farmor Trines svigerinde Else Kirstine boede i mange år og fødte 13 fætre og kusiner til Trine og Lars´ sønner Claus og Bent. Kristian Levinsen kom en del i mit barndomshjem. Han var en spændende mand. Men det er en anden historie.

Efter et langt og begivenhedsrigt liv døde Ane Cathrine Clausen født Hansen og kaldet Trine 89 år gammel den 18. september 1937. Hun blev begravet på Tanderup Kirkegård ved siden af sin væver- og digtermand Lars.

Trine var en del af en på Vestfyn velkendt familie, men jeg tror, hun kan stå som eksponent for, hvordan mange kvinder oplevede sig som en tråd i livets væv for 100 år siden. En skrøbelig, men også stærk tråd.

Fortællingen om Trine og hendes familie kan sætte i relief, hvad vi som samfund har kæmpet os til gennem de sidste hundrede år ligestillingsmæssigt, velfærdsmæssigt og politisk. Foråret giver anledning til at forny håbet om, at vi som samfund fortsat må bevæge os frem mod en tryggere, mere retfærdig og mere sikker verden. Derfor slutter jeg denne fortælling om Trines færden gennem livet med et forårsdigt af hendes mand Lars Clausen. 

Paa Tagryg og Gavle

er Fløjten og Sang,

For Bierne travle

blev Kuben for trang,

Violen med Gækken

har alt byttet Kaar, den hvisker fra Hækken

saa blidt: Det er Vaar!

Ib Hansen, 21. marts 2022