Makabert fund ved Emtekær

Udløbet af Emtekær Nor i den del af Lillebælt, der hedder Bredningen

Et lig uden hoved og hænder på stranden ved Emtekær. Et sådant makabert syn mødte gårdmand Jens Nielsen, Emtekær under en tur på stranden i november 1897. Liget var i korte bukser, så personen måtte være omkommet på et varmere tidspunkt end i november. Det var, hvad Jens Nielsen i første omgang kunne registrere, inden liget blev ført til det obligatoriske ligsyn, der blev gennemført af distriktslægen i samarbejde med birkedommeren på Kællingbjerg.

Liget viste sig at være en dreng fra Børup Mark ved Skærbæk nær Taulov på den jyske kyst. Drengen ville have været 12 år. Han hed Niels Andersen Møller og var søn af husmand og fisker Anders Nielsen Møller. Da resterne af Niels bliver begravet på Taulov Kirkegård den 27. november 1897 indførte sognepræsten hans begravelse ved siden af kirkebogsnoten om hans afdøde far. Faderen blev aldrig begravet, fordi han aldrig blev fundet.

 

Farvandet mellem Løverodde, Skærbæk og Fænø

Begge var omkommet ved en ulykke 14 måneder, før liget af Niels blev fundet på stranden ved Emtekær. Fisker Anders Nielsen Møller var 28. september 1896 med sine to sønner på 11 og 9 år i en fiskekvase taget ud at fiske i farvandet mellem Fænø og Løverodde. Ulykkeligvis var dampbåden ”Dan” fra Kolding samtidig på lystfart på Kolding Fjord og Lillebælt. På sin vej ind mod Løverodde oversejlede ”Dan” Anders Nielsen Møllers fiskerkvase. Det lykkedes at redde den 9-årige, mens faderen og den anden søn Niels ikke blev fundet. De var begge sandsynligvis blev hårdt kvæstede og skamferede i sammenstødet med dampbåden. Den tilstand liget af Niels blev fundet i med manglende hoved og hænder, tyder på det.

Dampbåden "Dan" af Kolding. Her ligger den i Middelfart Gammel Havn

Ligene af Anders og Niels kan være blevet ført langt omkring, inden Niels 14 måneder efter bliver fundet så langt væk som ved Emtekær på den fynske kyst. Fundet af Niels vidner om de mægtige kræfter vandgennemstrømningen i Lillebælt medfører. Den kraftige vandudveksling mellem Nordsøen og Østersøen giver kraftig strøm i Lillebælt. Lillebælt gennemstrømmes af cirka 10 % af det vand, der udveksles mellem Østersøen og Kattegat. Her mødes enorme vandmasser af ferskvand fra Østersøen med saltvand fra Kattegat. Derved opstår en helt speciel kraftig strøm i bæltet, flere steder med stærke strømhvirvler.

Da elektricitet i starten af 1900-tallet blevet noget alle efterspurgte, blev det diskuteret, om det kunne være muligt at udnytte de enorme kræfter i vandgennemstrømningen i Lillebælt. Allerede i oktober 1920 udtaler en professor Rung til en avis, at kraften i Lillebælt er så mægtig, at ingen maskiner kan holde. Derfor kan Lillebælts mægtige kræfter ikke udnyttes i strømproduktionen. Gad vide om den tekniske vurdering i dag er den samme? Nå, det blev lidt langt væk fra den ulykkelige begivenhed med sammenstød i september 1896 mellem en fiskerkvase og en turbåd, men interessant nok endda.

Ib Hansen, april 2020

Flystyrt ved Flækøjet

Flækøjets position i Lillebælt mellem Stenderuphalvøen og Fønsskov

Fly styrtet ned ved Flækøjet i Lillebælt. Alle ombordværende dræbt. Flystyrtet skete under dramatiske omstændigheder.

Flækøjet er en grund i Lillebælt bestående af revler, der ligger 4 meter under havoverfladen. Grunden ligger ud for Binderupbugten syd for Fænø og vest for Fønsskov. Stedet er mest kendt som et de af steder, der skal rundes i de kapsejladser, sejlklubberne i blandt andet Kolding og Middelfart har afholdt i over hundrede år. På det seneste er Flækøjet også blevet kendt for en bitter strid mellem Sportsfiskerforbundet og firmaet bag det havbrug, der er placeret ved Flækøjet.

Men tilbage til flystyrtet. Natten mellem den 9. og 10. februar 1945 stod modstandsfolk på 7 fynske nedkastningspladser klar. Syv engelske Short Stirlings fly var på vej for at kaste våben ned til de fynske modstandsfolk.

Stirling fly

Men vejret skiftede. Flyene fløj ind i en snestorm. Kun 6 fly nåede tilbage til England. Det sidste fly nåede ikke at få nedkastet sin last, men styrtede ned ved Flækøjet. Det er aldrig blevet opklaret, om det var vejrliget eller tyske natjagere, der var årsagen til flystyrtet.

Udsigten over Fønsvang Sø, der nu igen er vandfyldt efter at have været afdrænet og opdyrket i årtier

En af de fynske nedkastningspladser var ved Fønsvang i bunden af Gamborg Fjord. Stedet er igen blevet givet tilbage til havet, men var i en lang årrække inddæmmet land. Den pågældende nat var en modstandsgruppe på plads ved Fønsvang, men modtog ingen våben, da flyet som nævnt styrtede ned i Lillebælt. Skuffede vendte gruppen på cykler og i lastbiler tilbage mod Middelfart. Ved Udby kom de i voldsom ildkamp med tyske tropper. To tyskere blev dræbt og en hårdt såret. Det lykkedes modstandsfolkene at slippe væk.

Mindestenen i Middelfart for W. J .Carthew

For nu snart 75 år siden, den 9. juni 1945 blev et af besætningsmedlemmerne fra det nedstyrtede Stirling fly fundet skyllet i land på halvøen Ålehoved mellem Føns Vig og Tybrind Vig. Det var australieren W. J. Carthew. Han blev begravet i Middelfart på Nye Kirkegård. I januar 1946 - næsten et år efter flystyrtet - blev liget af australieren Richard French fundet drivende i Lillebælt ved Brandsø. Dette lig blev begravet i Fredericia. De øvrige besætningsmedlemmer er ikke blevet fundet.

Ib Hansen marts 2020

Vi troede, vi var frie

Endelig. Nu var det tiden til at glæde sig over den "svævende" kuppel i Istanbuls legendariske Hagia Sophia. Troede jeg.

Når så den svævende kuppel var oplevet, kunne min datter og jeg så nogle måneder efter glæde os til EM-kampene i fodbold på hjemmebane i et sommerligt København i juni. Troede jeg.

Istanbulturen er aflyst. EM kan måske blive flyttet langt ud på året til et tidspunkt med regn og rusk. Koldt, klamt og fugtigt. Ærgerligt, efter at min datter var heldig at få to billetter til de tre kampe i København. UEFA diskuterer afviklingen af EM tirsdag den 17, marts. Håber da ikke EM bliver helt aflyst og heller ikke, at det bliver flyttet. Sådanne aflysninger er selvfølgelig mindre ting i det store spil.

Hagia Sophias unikke arkitektur og historie som helligt sted vekslende mellem to store verdensreligioner. Og Albert Camus "Pesten". Det er to ting, jeg har bragt med mig fra min gymnasietid. At stå under Hagia Sophias svævende kuppel har været mit ønske og min drøm i årtier, lige siden bygningsværket blev gennemgået i en historietime på Vestfyns Gymnasium.

Hagia Sophia - ude og inde

Vi har aldrig været i Istanbul. Sidst vi havde købt flybilletter skete der på 14 dage tre voldsomme attentater i Istanbul. Derfor aflyste vi. Nu ville vi i påsken nyde Istanbuls herligheder. Flybilletter og hotel var på plads. Igen må vi aflyse. Hagia Sophias kuppel må fortsat nøjes med at svæve i mine drømme.

Her er det så Camus "Pesten" kommer ind i billedet "... ingen vil mere være frie, så længe der er hjemsøgelser til".

Jeg har stadig friheden til at drømme, at jeg nok kommer til at stå under Hagia Sophias kuppel og sidde i Parken på en dejlig junidag og se Danmarks EM-kampe. Håber blot ikke, det bliver ved at være drømme, men at drømmene en dag nok skal blive realiteter. 

Også i den nuværende situation må vi erkende, at vores frihed altid vil være begrænset af naturlige og menneskeskabte plager. Plager som gør det nødvendigt at stå sammen i vore fællesskaber for bekæmpe plagerne. Det er ikke en dårlig lære.

Cykler og æsler

Der sker meget med ejendommen på hjørnet af Skræppedalsvej og Eskørgyden, men æslet står stadig i indkørslen. Marts 2020

Ejendommens udlænger er nedrevet og grunden planeret. Marts 2020

Ejendommen på hjørnet af Eskørgyden og Skræppedalsvej på en mørk efterårsdag 2018. Udlængerne med stald og lade er her på dette tidspunkt stadig.     

På grænsen mellem Eskør og Husby bylav ligger et gammelt husmandssted med en spændende historie. Nu sker der en masse med denne ejendom beliggende på hjørnet af Skræppedalsvej og Eskørgyden. Der forandres og rives ned. Historiens store drivhjul drejer.

Foran ejendommen har der i mange år stået et lille æsel lavet i beton. Hvorfor nu det?

Bag æslet gennem sig en interessant familie-, erhvervs- og lokalhistorie. Lad os starte med Søren Laurits Sørensen. Han blev i daglig tale kaldt SL. Hans kone hed Anne Johanne. SL og Anne Johanne blev gift i Husby Kirke i 1912. De drev i nogle år en handelsforretning i Ejby. Mens de boede i Ejby blev sønnen Kaj født. Det var i marts 1914.

Familien Sørensen valgte dog snart at flytte fra Ejby. De slog sig ned i ejendommen på hjørnet af nuværende Skræppedalsvej og Eskørgyden. Her ernærede de sig ved husmandsbrug og ved cykelforretning. SL fortsatte med at handle med maskiner og slog sig på frugtavl.

Der var for øvrigt stor lokal konkurrence på cykelforretningsområdet. I 1919 var der i Husby Sogn bare langs vejen fra Husby mod Ejby tre cykelsmede. Niels E. Hindsgaul over for smeden i Husby, S.L. Sørensen ved krydset Eskørgyden-Skræppedalsvej og smeden på Hygind Mark ved Sibirien. Og de tjente penge alle tre.

 

 

 

Det fremgår af Husby Kommunes skatteliste for 1919, at cykelhandlereren i Husby betalte 38 kroner i skat, cykelhandleren i Eskør 35 kroner og smeden i Hygind 18 kroner. 

Grusvejen mellem Husby og Ejby. 1920-30

Cyklen var i starten af 1900-tallet et vigtigt transportmiddel. Sognevejene var dengang belagt med grus og skærver. En belægning der gav et stort behov for reparationer af cykler, blandt andet med nye dæk og slanger. Deraf de mange cykelforretninger og cykelsmede. I min drengetid i 1960´erne var det smed Kühne i Husby, der reparerede vores cykler. Vi var altid lidt beklemte ved at komme hos ham. En åben ildsprudende esse, en sort sodsværtet smed og en tilsvarende hjælper. Og smeden kunne mere end sit fadervor. Holdt da op, hvor han kunne bande og svovle, når han i vrimlen af værktøj og andet habengut ikke lige kunne finde det dækjern eller den svensknøgle, han skulle bruge til reparationen af vores cykel. Men det er en anden historie. Tilbage til SL i krydset ved Eskørgyden.

Som det var sædvane i Husby helt op i min skoletid fik Søren Laurits og Anne Johannes søn Kaj et tilnavn. Der var på den tid ikke gadenavne eller husnumre. Så det var med at kunne stedfæste en person nærmere end bare ud fra fornavn og efternavn. Kaj kom selvfølgelig til at hedde Kaj SL efter faderen Søren Laurits. Kaj SL overtog ejendommen efter forældrene og blev gift med Nanny Eleonora. Jeg husker ikke Nanny, men kun Kaj SL.

Et lille husmandsbrug var ikke nok til at give et udkomme for en familie. Cykelforretningen var tiden løbet fra, men der var andre muligheder. Udover husmandsbruget drev Kaj frugtavl. Der var frugtplantage mellem Kajs ejendom og Holehuset, den stråtækte ejendom, der ligger og vipper på toppen af den nordlige del af Skræppedalsbakken, gemt bag et tæt buskads. I min drengetid boede enken Kirstine Holehus i denne ejendom.

Udover arbejdet med husmandsbrug og frugtavl kørte Kaj SL mælk til Fælleslykke Mejeri ved Brænde Mølle mellem Håre og Tanderup. Når han kom forbi vores hjem på Skræppedalsvej om morgenen, tog han en lille mælkespand med, som mor havde sat ud til vejen med de fornødne mønter pakket i et stykke papir. Senere på dagen afleverede han så spanden med konsummælk. Vi var derfor helt fra små vant til at drikke dejlig kølig og behandlet mejerimælk. Det var nogen gange et problem, når vi var på ferie eller besøg hos familie med landbrug. Havregryn med friskmalket varm fed gul jersey-råmælk var det simpelthen umuligt for os at få ned.

Min broder Leif og jeg hjalp Kaj SL. med at tærske om vinteren. Han havde et lille husmandstærskeværk, som det Frank Erichsen bruger i TV-programmet "Bonderøven". Vi stod oppe på stænget på loftet over laden og smed negene ned til Kaj, der skar dem op og lagde dem i tærskeværket. Stænget var blot nogle lange rafter lagt over ladens bjælker. Når vi stod der og forkede neg ned, stak vi af og til forken ned i musereder fyldt med små lyserøde museunger. Det syntes vi ikke var særlig lækkert, men gårdhunden og kattene, der sprang rundt om os, syntes om det og fik hurtigt gjort kål på sådanne lækkerbiskener.

Efter Kaj S. L. har Herdis og Jørgen Rasmussen med sønnen Lars boet i ejendommen på hjørnet i mange år.

Jørgen Rasmussen har i debatbogen fra 1990 "Lidenskab og smålighed" lavet en meget fin artikel om Husby i gamle dage, "Træk af Husby Kirkes og Sogns historie" . Herdis var i mange år leder af dagplejen i Nørre Åby Kommune, så hendes navn stødte jeg på mange gange i min tid som forvaltningschef 1995-96 i Enhedsforvaltningen i Nørre Åby Kommune, selv om hun var gået på pension nogle år før min ansættelse. Jørgen Rasmussen holdt på hobbyplan et par æsler og  lavede på et tidspunkt i beton et æsel og stillede det op i indkørslen ind til ejendommen. Her kommer så svaret på det i indledningen rejste spørgsmål.

Hvorfor opstille et æsel i indkørslen? Æslet passer meget godt med, at ejendommen tidligere var ejet af Kaj S.L., "Kaj Æsel".