torsdag den 13. september 2018

Houens Odde - midt i det hele

Selv på regnvejrsdag er det godt at besøge Houens Odde, der ligger som en naturmæssig oase mellem Eltang Vig og Gudsø Vig. Og kun ti minutters kørsel fra Kolding.

Op og ned, op og ned gik det under min vandretur fra oddens sydvestlige ende og ud mod oddespidsen længst mod nordøst ved Gilwellhytterne.

Det er Weichselistidens - den seneste istid (cirka 115.000 år f.kr. til cirka 9.600 år f.kr) - sidste krampetrækninger, der giver denne oplevelse, selvom skovvejen er jævnet noget ud ved brug af vejdæmninger. På tilbagevejen gik jeg på oddens nordside, så jeg fik oplevelsen af de mange parallelle bakker og dale fuldt ud. Over skovklædte afrundede bakker og ned over fugtige sivdækkede lavninger.

Under afsmeltningstiden og israndens tilbagetrækning under den seneste istid, forekom der undertiden afgrænsede kuldeforværringer, så der igen rykkede afgrænsede gletsjere frem over vores område.

En af disse gletsjere er Lillebælts Gletsjeren, der var en del af det såkaldt ungbaltiske isfremstød. Den rykkede fra sydøst gennem det nuværende Østersøområde - og der hvor Lillebælt nu er - frem mod nordvest, hvor gletsjeren gik i stå i området omkring Gudsø og Taulov.

Da gletsjeren rykkede frem blev det foranliggende vanddrukne morænemateriale bestående af usorteret ler, sand, grus og sten udtværet i isens fremrykningsretning. Morænebakkerne på Houens Odde ligger derfor i dag og strækker sig i retningen fra sydøst mod nordvest. Imellem bakkerne ligger der fugtige lavninger. Det er derfor oplevelsen af en gåtur er op ned, op ned. Og skov siv, skov siv.

Under dagens gåtur nød jeg undervejs på oddens sydøstside udsigten over Eltang Vig, der efter i mange år at have været afpumpet nu igen er tilbage i sin naturtilstand.

På turen tilbage langs oddens nordvestside kiggede jeg over gletsjerinderlavningen Gudsø Vig mod den tilhørende Taulov randmoræne, der er resultatet af alt det materiale Lillebælt Gletsjeren aflejrede og skubbede op ved sin afsmeltningsrand.

Forinden turen tilbage gav jeg mig også tid til helt ude for enden af odden længst mod nord at nyde synet over mod Kidholmene og forestillede mig, hvordan menneskene her i området levede for tusinder af år siden. Der er fundet rester af deres værktøj, fiskegårde og de pæleafspærringer, de lavede under vandoverfladen, så indsejlingen til Gudsø Vig var beskyttet mod fjender.

Men undervejs kunne jeg også dagdrømme om historiske begivenheder tættere på vores tid . Under de betydelige slag der under Treårskrigen fandt sted ved Gudsø i maj 1849 efter det af danskerne tabte slag den 23. april i Kolding, sejlede danske kanonbåde ind i Gudsø Vig og beskød de tyske tropper inde på land. Kanonbådene måtte trække sig tilbage, da tyskerne gik ud og beskød kanonbådene fra Houens Odde. Det har ikke været sjovt at ligge i de små åbne kanonbåde uden beskyttelse for den fjendtlige beskydning.

Jo, selv på en regnvejrsdag er der meget at opleve og at indleve sig i ved et formiddagsbesøg på Houens Odde.

Udsigten fra Houens Odde over Gudsø Vig mod Taulovmorænen

mandag den 10. september 2018

Folkeskolen og folketingsårets åbning

Nu nærmer Folketingets åbning sig den første tirsdag i oktober. Det er den femte åbning efter Folketingets vedtagelse i december 2013 af en ny folkeskolelov - den såkaldte folkeskolereform - til ikrafttrædelse fra august 2014. Folkeskolen er således i gang med det femte skoleår, siden loven trådte i kraft. 

Der er stadig stor politisk og offentlig debat om, hvad vi som samfund vil med folkeskolen, og hvordan folkeskolen skal indrettes. Selv efter fem år er der fortsat uro og utryghed om folkeskolen.Tiden er længe inde til politisk eftertænksomhed. Det kunne passende starte i forbindelse med åbningsceremonien i oktober.

Det er mit forslag, at Folketinget starter folketingsåret med at synge to sange. Som den første sang kan tingets medlemmer synge nummer 164 i Højskolesangbogen, Halfdan Rasmussens ”At lære er at ville befri sin ensomhed”. I sangens tredje strofe beskriver Halfdan Rasmussen præcist, hvordan tilgangen til folkeskolen efter min mening bør være: "..at vække det, der sover, og gøre tanken fri".

"At lære er at famle
i mørket, blind og stum,
at sprænge eller samle
sit eget verdensrum,
at vække det, der sover,
og gøre tanken fri,
at se en himmel over
hver drøm, man lever i."

Derefter foreslår jeg tinget at gå over til næste punkt på eftertænksomhedens sangdagsorden. Her foreslår jeg, at de ærede medlemmer igen bruger Højskolesangbogen og synger nummer 89, Grundtvigs sang. "Er lyset for de lærde blot?". I denne sang indgår følgende vers:

"Oplysning være skal vor lyst,
er det så kun om sivet,
men først og sidst med folkerøst
oplysningen om livet;
den springer ud af folkedåd
og vokser, som den vugges,
den stråle i vort folkeråd,
til aftenstjernen slukkes! "

Det er lysten, der driver værket, og oplysning drejer sig om oplysning om livet. Samtidig er det værd at huske, at forudsætningen for at kunne lære er trivsel. Trivsel er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig forudsætning for al god undervisning. Der skal selvfølgelig stilles krav, og eleverne skal også beskæftige sig med noget, de ikke umiddelbart kender noget til.


Kvalitet i skolen kommer ikke af kvantitet, men kommer af motiverede, velforberedte og engagerede lærere. Ændringer i folkeskolen bør ske efter eftertænksomhed og moden overvejelse. Og ikke mindst efter inddragelse af folkeskolens ansatte, forældrene og eleverne understøttet af en bred kreds af rådgivere og ikke kun  pædagogiske frontløbere eller interessenter, der varetager snævre egeninteresser.

mandag den 3. september 2018

Mine artikler om folkeskole, uddannelse og dannelse



26.01.2020
Mens undervisningsministeren og forligspartierne om folkeskolen venter på Godot
https://ih18.blogspot.com/2020/01/mens-undervisningsministeren-og.html

24.10.2019
Om "Uvidenhedens Ondskab":

20.10.2019
Folkeskole og folkestyre - faktuel viden som demokratiets værn

26.5.2019
Om kritisk dannelse - og om afveje, omveje og genveje

22.5. 2019
Folkeskolen fraværende i folketingsvalgkampen

23.12. 2018
Folkeskolen kan ikke leve af fokus på ydre kvalitet, tomme kalorier og kvikfix

13.12. 2018
Folkeskolen i klemme mellem realiteternes verden og postfaktuelle opfattelser fra  den politiske glasklokke

10.9.2018
Folkeskolen og folketingsårets åbning

3.9.2018
Folkeskolen på kanten - igen opdeling i almue- og borgerskoler?

6.6.2018
Input til kommissionen om lærernes arbejdstid

5.5.2018
Skolens udvikling i et grænseområde
12.4.2018 Tilbage til fortiden

1.3.2018
Det at lære at lære er ikke nok

27.2.2018
Folkeskolerne i Kolding i godt selskab

19.2.2018
En ny start for folkeskolen begynder med et "stop"!:

20.1. 2018
Invasive arter i folkeskolen?

13.1. 2018
En hund kaldet Robot, fire drenge, en 17.000 år gammel urokse og en folkeskole i Ejby

Oversigt over mine blogindlæg i 2017 om folkeskolen, uddannelse og dannelse:

Oversigt over mine blogindlæg i 2016 om folkeskolen, uddannelse og dannelse:


Folkeskolen på kanten - på vej mod opdeling i almue- og borgerskoler?

 Skal folkeskolen igen opdeles i almueskoler og borgerskoler?
I 1814 lovene omtales skolerne som "almueskoler" eller "borgerskoler".  Helt frem til vedtagelsen af folkeskoleloven i 1958 var skolerne opdelt efter, om de var landsbyordnede eller købstadsordnede. Ved vedtagelsen af folkeskoleloven i 1958 var der politisk enighed om, at det ikke længere var hensigtsmæssigt med så store forskelle på skolerne ud fra geografi, kultur og økonomi.

Selve begrebet "folkeskolen" kommer for første gang i anvendelse i skolelovene 1894 og 1899 og afspejler det forandrede syn på den almindelige befolkning, som 1800-tallets nationale tænkning havde ført med sig.

Mens almue- og borgerbegrebet peger tilbage på enevældens stærkt opdelte standssamfund, peger begrebet folkeskole på, at folket opfattes som en udelt størrelse. Folkeskolen er, som det fremgår af Salmonsens Leksikon fra 1914, en børneskole "med det Formaal at meddele de elementære Kundskaber og Færdigheder, ethvert Menneske behøver som Medlem af et Kulturfolk".

I dag er folkeskolen grundfæstet i  Grundlovens § 76: "Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen".

Denne enkle sætning er bemærkelsesværdig på flere måder. Der tales om "fri undervisning". Her er "fri" i betydningen gratis. Og så tales der om "folkeskolen". Ikke om "folkeskolerne".

I den gældende folkeskolelovs § 2 omtales det, at "Kommunalbestyrelsen har ansvaret for folkeskolen". Her tales igen om "folkeskolen" og ikke om "folkeskolerne".

Det har været en lang kamp at nå fra 1814 skolelovenes opdeling i almue- og borgerskole til nutidens folkeskolebegreb.

Vi skal glæde os over det samfundsmæssige fællesskab, folkeskolen er et udtryk for. Med tænksomhed skal vi bakke op om, understøtte og med varsomhed beskytte tanken om folkeskolen. Vi må ikke i et historisk set kort øjebliks frustration og kamptummel smide en tanke væk, der i bund og grund for den enkelte og for det samfundsmæssige fællesskab stadig er rigtig. Folkeskolen har været med til at gøre os til en af verdens rigeste, lykkeligste, mest demokratiske, mest retssikre, mindst korrupte og mest retfærdige samfund.

Der er mere end nok, der opdeler og splitter befolkningen.  Min opfordring er, at vi fortsat bør værne om folkeskolen, men den må tilbage på sporet. Det betyder, at nogen må sluge nogle alvorlige kameler i forhold til tidligere beslutninger.


Røgslør, tåge, flimmer og nye luftigheder på tværs af blokke, partier og organisationer værner ikke om folkeskoletanken.  Det er vel værd at sluge kameler, når det gælder at sikre et samfundsmæssigt fællesskab, der udtrykker mere end 200 års bestræbelser?

Mine artikler om folkeskole, uddannelse og dannelse: http://ih18.blogspot.com/2018/09/mine-artikler-i-2018-om-folkeskole.html