Guld og grønne skove

Vi lever i en tid med mangel på stilhed, ro og fred. Stress, rastløshed og rodløshed er der nok af. De grønne skoves dybe stille ro er god medicin og er guld værd, når det gælder befolkningens fysiske og mentale sundhed.
Regeringen vil give mulighed for byggeri i skovene. Der er efter min mening ingen grund til at ændre på de eksisterende regler. 
    Tekst: Fritz Andersen, 1864

Melodi: Folkemelodi

I skovens dybe, stille ro,
hvor sangerhære bo,
hvor sjælen lytted mangen gang
til fuglens glade sang,
der er idyllisk stille fred
i skovens ensomhed,
og hjertets længsler tie her,
hvor fred og hvile er.

Allerede nu er der i skovene gode muligheder i form af vandrestier, udsigtspunkter, bålpladser, shelters og primitive teltslagningspladser. Hvorfor dog lave om på det?
Tvært i mod burde samfundet udlægge endnu større områder, som er beskyttet mod støj. Det er en lise for sjælen at kunne bevæge sig gennem et  landskab uden menneskeskabt støj. Det har ligefrem været på tale at give fredfyldte landskabsoplevelser på recept mod stress og jag.
Værdien af skovenes fred og ro kendte man allerede i 1864. Får tilbagegangen og den idelige higen efter negative forandringer, ussel mammon og de tomme løfter om guld og grønne skove bare vi fjerner basale beskyttelsesregler da aldrig ende?

Skovens katedral. Stenderup Midtskov, foråret 2016

Af princip altid malurt i folkeskolens bæger?

JydskeVestkysten publicerede lørdag den 5. november 2016 en artikel fra Berlingske: ”Danske unge er verdensmestre i politik”.

Folkeskolen og den danske uddannelsestradition hyldes berettiget som baggrund for det flotte resultat, at danske unge i en international undersøgelse opnår en førsteplads over unges politiske interesse.

Godt nok, men Berlingske og JV har åbenbart det princip, at der altid lige skal dryppes malurt i folkeskolebægeret.

Artiklen afsluttes med følgende svada: ”Danske unge har siden 2000 kun klaret sig middelmådigt i OECD´s PISA-undersøgelser af 15-åriges kompetencer i læsning, matematik og naturfag”.

Det er ikke rigtigt. Danske elever har opnået resultater i PISA-undersøgelser på eller over 'gennemsnittet' for landene, der indgår i disse undersøgelser.

Ifølge Politikens Nudansk Ordbog betyder 'middelmådigt' noget ”som er ringe eller under middel”.

Det rigtige ville have været at skrive, at danske elever klarer sig 'gennemsnitligt' i matematik, læsning og naturfag, mens de ligger nummer et, når det gælder interesse for politik. Man kan altid diskutere værdien af sådanne undersøgelser, og om de kan bruges til noget. Men når man refererer til dem, skylder man at referere fakta korrekt.

Disse fakta kan forholdsvis nemt findes ved at slå op i Niels Egelund (red.): ”PISA 2012- Danske unge i en international sammenligning” .

Af denne publikation fremgår følgende:

De danske elever opnåede i matematik i 2012 at få 500 point på PISA-skalaen. Dette resultat ligger over OECD-gennemsnittet for 2012.

I gennemsnit opnåede danske elever i 2012 i læsning 496 point på PISA-skalaen, hvilket svarer til OECD-gennemsnittet i 2012.

For naturfag gælder, at Danmark i 2012 opnåede 498 på PISA-skalaen, hvilket er over OECD-gennemsnittet i 2012.

Den seneste PISA undersøgelse er gennemført i 2015. Resultaterne herfra publiceres 6. december 2016.

Måske kunne journalister og diverse opinionsdannere øve sig på forskellen mellem ordene 'middelmådig' og 'gennemsnitlig', inden de kommenterer den nye undersøgelse!

Sat ud

"Samfundet blev kun langsomt mere menneskeligt."
Sådan slutter en analyse af Erik Henningsens maleri "Sat ud" fra 1892. Maleriet hænger på Statens Museum for Kunst.
I mange år var 1. november sammen med 1. maj årets to skiftedage, hvor tyende og løst ansatte tit skulle skifte arbejdsplads og dermed ofte også bolig, da boligen var ejet af arbejdsgiveren. Og så skulle de i øvrigt have en påtegning indført i deres skudsmålsbog, når de skiftede arbejdsplads. Ordningen med skudsmålsbøger blev først ophævet i 1921. Samtidig blev husbondens revselsesret ophævet.
Hvis der kom sygdom, arbejdsløshed eller lignende kunne resultatet blive, at hele familien i utide blev "sat ud", sat på gaden af Kongens Foged, når der ikke var penge til at betale husleje. Fra min hjemegn husker jeg, hvordan en arbejdsgiver pillede døre og vinduer ud af en fodermesterbolig, da familien ikke kunne finde alternativ bolig og derfor ikke ville rejse efter at være blevet opsagt. Så skulle de tvinges.
Erik Henningsens maleri "Sat ud" beskriver en sådan ulykkelig situation, hvor en familie bliver tvunget ud af deres bolig. Manden trygler myndighedspersonen om hjælp. Moder og bedstemor er dybt ulykkelige, og barnet er klemt og beklemt, mens bedstemor og mor forgæves forsøger at beskytte hende. En ulykkelig situation i en kold tid for en hårdt ramt familie.
Spørgsmålet er, hvor menneskeligt samfundet i dag er blevet i forhold til for 124 år siden i 1892 på trods af vedtagelse af tyendelove, beskæftigelseslove og sociallove. Det kan vi passende reflektere over på den gamle skiftedag, 1. november. Gør vi nok for at sikre børn mod fattigdommens stigmatiserende og invaliderende virkninger? Går det i den rigtige retning? Nemlig at samfundet bliver mere og mere menneskeligt.
http://ih18.blogspot.dk/2016/10/ikke-det-danmark-jeg-kender.html

Erik Henningsen "Sat ud". 1892. Statens Museum for Kunst

Nutidens ridefogeder huserer i Moderniseringsstyrelsen

Tidligere direktør i Moderniseringsstyrelsen, Niels Gotfredsen har i flere sammenhænge udtalt, at han ikke giver ret meget for alt det med frivillighed og innovation, så længe vi ikke har fået de offentligt ansatte til at bestille noget. Det er dét, der er problemet, har han udtalt.

Niels Gotfredsen forlod Moderniseringsstyrelsen for halvandet år siden, men hans synspunkter er tilsyneladende blevet hængende i styrelsens syn på personalepolitik og god ledelsesadfærd.

Niels Gotfredsen var direktør i Moderniseringsstyrelsen fra 2011 til 2015. Det var Niels Gotfredsen, der af den daværende finansminister Bjarne Corydon i 2011 fik til opgave at opbygge Moderniseringsstyrelsen.

Til at hjælpe sig med den opgave brugte Niels Gotfredsen i mange tilfælde det store internationale konsulentfirma McKinsey, firmaet som ansatte Bjarne Corydon, da han måtte forlade Finansministeriet efter sidste valg. Niels Gotfredsen nu sikkerhedsdirektør i kortbetalingsfirmaet Nets.

Niels Gotfredsen har i sin direktørtid i Moderniseringsstyrelsen som omtalt i indledningen leveret nogle markante udtalelser, der meget godt indrammer Moderniseringsstyrelsens syn på offentligt ansatte og styrelsens personalepolitik i forhold til offentligt ansatte.

Styrelsen er, understøttet af McKinsey-konsulenterne, tilsyneladende drevet af en fuldstændig mytisk forestilling om, at de offentligt ansatte sidder og drikker kaffe hele dagen og går hjem klokken halv fire – uden at opgaverne er løst.

Gad vide, hvor stort et produktionstab, vi som skatteborgere må sluge, fordi denne "Ridefogedstyrelse" med deres fortidige syn på personalepolitik nedgør de offentligt ansatte og gør alt for at ødelægge deres motivation.

Jeg har langt fra et ønske om at forsvare eventuelle få dovne medarbejdere. Men det er da ikke nødvendigt at ødelægge motivationen for det meget store flertal af offentligt ansatte, der knokler løs, for at legitimere, at offentlige ledere som alle andre steder i det private og i det offentlige på sædvanlig ledelsesmæssig vis lokaliserer de få, der ikke måtte udføre deres arbejde, og skaffer sig af med dem, såfremt det ikke lykkedes at rette op på miseren ved brug af andre ledelsesmæssige værktøjer.

Moderniseringsstyrelsen lægger et ledelsessyn for dagen, der minder om den ledelsesform, man kendte i gamle dage på herregårdene og i militæret. Ridefogedmentalitet af værste skuffe. Kæft, trit og retning. Fremme af en tavshedskultur til stor skade for den faglige kvalitet i opgaveløsningen.

Herregårdene og militæret har da heldigvis for længst forladt en sådan tilgang til deres medarbejdere.

Ikke det Danmark jeg kender

Statistik kan af og til give anledning til større gys end selv den mest spændende gyserroman. Sådan er det med de seneste fattigdomstal fra den europæiske statistikbank.
Vi har i Danmark afskaffet fattigdomsgrænsen. Måske i den tro, at hvis ikke der er en grænse, så er der heller ikke nogen fattigdom. Den europæiske statistikbank Eurostat opererer stadig med en grænse. Ifølge den er antallet af fattige i Danmark nu 3,7 procent af befolkningen, mens den er 0,7 i Sverige og 1,7 i Norge. Hvad kommer det til at betyde ikke mindst for de berørte, men også for os allesammen i forhold til at kunne leve i forholdsvis tryghed og sikkerhed i et samfund præget af lille social uro og med omsorg for dem, der er ramt af fysisk eller psykisk sygdom, arbejdsløshed, alderdomssvækkelse eller social deroute? Noget der kan ramme os allesammen, hvis fru Fortuna skulle trække vores negative nummer i skæbnetombolaens uforudsigelige roterende lodtromle.
Vi har tidligere kunnet bryste os af at være et af verdens mest lige, omsorgsfulde og rige lande, hvor meget få- herunder børn og unge - blev udsat for at skulle leve i fattigdom og armod.
Da folkeskolereformen blev vedtaget var et af formålene, at folkeskolen skulle blive bedre til at bryde den negative sociale arv. Et virkelig rosværdigt mål.
Virkeligheden er desværre bare, at når det gælder de socioøkonomiske vilkår går det den stik modsatte vej. Der gøres ikke meget for at modvirke denne tendens. Nærmest tvært i mod. Flere og flere børn vokser op som fattige og holdes fast i social armod. Det kan folkeskolen ikke afhjælpe. Desværre!

Hvorhen jeg i verden for

Hvad er Europa? - Hvilket Europa ønsker vi?

Indtrykkene fra rejser i Europa i 2016 fra det yderste syd til det yderste nord giver anledning til refleksioner over både Europas historie og Europas aktuelle situation. I året, hvor britterne stemte sig ud af EU. I året, hvor det europæiske fællesskab er sat på hårde prøvelser, og i året, hvor der er alvorlig fare for, at det historisk set unge europæiske fællesskab smuldrer med store og alvorlige konsekvenser til følge for vores fremtidige tryghed, velfærd, sikkerhed, kultur og økonomi.

Det Europa, vi kender i dag, er skabt gennem ti århundreders krige, fredsafslutninger, religion og overtro, fornuft og kultur, magtpolitik og alliancer.

De naturmæssige vilkår er vidt forskellige fra det subtropiske bælte i Sydeuropa, over det temperede bælte i store dele af Mellemeuropa og Nordeuropa til polarbæltet i Nordøstisland i det yderste nordvestlige hjørne af Europa.

Fra sammenstødet i syd mellem den afrikanske plade og den eurasiske plade med vulkanisme og jordskælvsaktivitet til følge. Over det geologisk stabile Mellem- og Nordeuropa til den geologisk set meget unge og meget vulkansk aktive ø Island, der ligger midt over to plader, der glider fra hinanden, nemlig den amerikanske og den eurasiske plade.

Landbrug, fiskeri, minedrift, industri, vidensproduktion, service, turisme og offentlige funktioner. Vore jobmuligheder og levevilkår er forskellige, men afhænger af hinanden. Vi hænger sammen, om vi kan lide det eller ej, uanset at naturgrundlag, kultur, tradition, politik og historie er meget forskellige.

I 2016 er turene fra syd til nord blandt andet gået til:

Agrigento, tempeldalen på Sicilien, Italien. 37,3 grader nordlig bredde. 13,5 grader østlig længde. Sidst i september 2016. EU-medlem. Billede 1.

Nice, Frankrig. 43,4 grader nordlig bredde. 7,1 grader østlig længde. Sidst i juli 2016. EU-medlem.

Le Mont-Saint-Michel,Frankrig. 48,63 grader nordlig bredde. 1.5 grader vestlig længde. Først i juli 2016.EU-medlem. Billede 2.

Emden,Tyskland. 53,3 grader nordlig bredde, 7,2 grader østlig længde. Først i maj 2016. EU-medlem. Billede 3.

Hamborg, Tyskland. 53,3 grader nordlig bredde. 10,2 grader østlig længde. Sidst i marts 2016. EU-medlem.

Kolding, Danmark. 55,4 grader nordlig bredde.9,4 grader østlig længde. Resten af året. EU-medlem.

Klaksvig, Færøerne. 62,2 grader nordlig bredde.7,4 grader vestlig længde. Først i oktober 2016. Ikke EU-medlem, men har en fiskeri- og handelsaftale med EU. Billede 4.

Jökullsarlon i det sydøstlige Island. 64 grader nordlig bredde.16 grader vestlig længde. Oktober 2016. Island er ikke medlem af EU, men deltager i det europæiske økonomiske samarbejde gennem EØS-aftalen. Billede 5.

Mit europæiske længdesnit i 2016 går således over 26,7 breddegrader, fra 37,3 grader nordlig bredde til 64 grader nordlig bredde. Og da afstanden mellem breddegraderne er 111 km, svarer det til cirka 3000 km- en meget lille del af afstanden mellem Nordpolen og Sydpolen, der er cirka 20.000 km. Europa udgør således kun en lille del af en stor verden. En del der er for lille til at stå splittet.

Spændende, hvor mange der i de kommende år vil kunne sige: jeg er først og fremmest dansker - franskmand - tysker - italiener - spanier - osv., dernæst europæer og verdensborger. Je suis Européen. Ich bin ein Europäer. Sono un europeo. Soy una europea. Jeg er europæer, og jeg er dansk.

Billed 1 Tempeldalen, Agrigento, Sicilien, Italien

Billed 2 Mont Saint Michel, Frankrig

Billed 3 Emden, Tyskland

Billed 4 Klaksvig, Færøerne

Billed 5 Jøkullsarlon, Island

Lærerkorpset - den stærke specialstyrke

I dag er dagen, hvor vi som samfund fejrer og anerkender dem, vi har sat til at passe, pleje og udvikle vores guld, vores fremtid, vore børn. Det er dagen, hvor vi fejrer vores lærere.

De evner at præstere optimalt selv under pressede og krævende forhold.

De er gode til at samarbejde til alle sider, også når de sættes under krydspres, udsættes for intimidering og mangler opbakning.

De er i stand til at kunne forholde sig til det uventede og i stand til at agere roligt selv i uvante scenarier.

De er det danske lærerkorps. Dem kan vi være stolte af. De skaber flotte resultater i det daglige arbejde med de enkelte elever, så eleverne lærer NOGET og bliver til NOGEN.

De er professionelle, veluddannede, omsorgsfulde, energiske, engagerede og dedikerede. Og først og fremmest er de solidariske med børnene og vil dem det allerbedste.

De fortjener størst mulig anerkendelse og opbakning. Både på lærerens dag den 5. oktober og alle de andre dage. Rigtigt lærerarbejde udføres bedst af rigtige lærere. De er folkeskolens stærke specialstyrke.

FAKTA:

Den internationale forskersammenslutning IEA har gennem de seneste 20 år gennemført internationale sammenlignende  undersøgelser af skoleelevernes færdigheder i 4. klasse i matematik og naturfag. Undersøgelserne har det lidet mundrette navn TIMMS. 

I TIMMS 2011 ligger Danmark blandt de bedste i verden. Kun otte lande ligger over Danmark. 10% af eleverne i Danmark ligger på højeste niveau, mens kun 3 % ligger på laveste niveau. Siden 1995 har danske elever forbedret deres resultater inden for matematik og natur/teknik med et helt klassetrin.

IEA gennemfører også tilsvarende undersøgelser vedrørende elevernes læsekompetencer - de såkaldte PIRLS-undersøgelser. 

Fra 1991 til 2006 har de danske elever i 4. klasse flyttet sig fra bund til top. I PIRLS-undersøgelsen fra 2011 er der blot fire lande af de 50 deltagende lande, der ligger højere end Danmark. I Danmark er gruppen af svagere læsere blevet mindre end i 2006, hvor PIRLS-undersøgelsen blev gennemført for første gang i Danmark.

Danmark ligger internationalt i top, når det gælder politisk dannelse. Danske elever i 8. klasse er i en undersøgelse foretaget af IEA i 2009 blandt 38 lande blevet nummer et, når det gælder samfundsviden og lyst til at indgå i demokratiet.