onsdag den 14. august 2024
Med Husby i hjertet
tirsdag den 30. juli 2024
Når skæbnen griber ind
Det var en aften som i aften. En lun sommeraften en af de sidste dage i juli. Men vi skal 56 år tilbage. Tilbage til det herostratisk berømte år, 1968. Året hvor alt var i opbrud. Og vi skal tilbage til Husby. En aften hvor jeg tumlede med et mylder af tanker. Hvordan skulle jeg finde den rette vej?
I den lune sommeraften gik jeg op ad Skræppedalsvej, fra Holen op mod Husby. Alt åndede fred og idyl. Solen var på vej ned over Sjobjerg og Rævebjerg. Mosekonen var så småt begyndt at brygge, så bryggesafterne hang tungt over Husby Mose. Mosen, markerne og skoven sendte krydrede sommerdufte ind over Skræppedalsbakken.
Mit hoved var fyldt med myriader af forvirrede tanker. Hvad skulle jeg give mig til efter den i juni 1968 overståede realeksamen. Jeg havde søgt et ufaglært job, men havde fået afslag. Det var nok meget godt med mine ti tommelfingre. Men hvad skulle jeg så? Hvad skulle der blive af mig? Min et år yngre bror Leif, som jeg havde gået i klasse med i alle de foregående 10 år, var rejst hjemmefra som 17-årig. Helt til København for at påbegynde en uddannelse i det hæderkronede Østasiatisk Kompagni, ØK. Nu var jeg alene tilbage. Vidste ikke, hvad vej jeg skulle vælge.
Men så greb tilfældet ind. På vej tilbage ned ad bakken mødte jeg tilfældigvis min gamle klassekammerat Agnete, der kom trækkende med sin cykel op ad den lange stejle bakke på vej fra Ejby mod sit hjem i Sønder Åby. Agnete havde min bror Leif og jeg gået i klasse med, først 7 år i Husby Skole, så 2 år i Ejby Folke- og Realskole, indtil Agnete sammen med Inger fra Eskelund i Håre gik ud efter 2. real for at gå på Vestfyns Gymnasium i Glamsbjerg. Andre fra klassen i Ejby tog til gymnasiet i Fredericia, eller til Handelsskolen i Assens, gik i lære eller fik et arbejde . På dette tidspunkt var der endnu ikke gymnasium i Middelfart. Agnete foreslog, at jeg dagen efter skulle tage kontakt til vores skoleinspektør Holger Lund på Ejby Folke- og Realskole for, at han her nogle få dage før det nye skoleårs start skulle lægge nogle gode ord ind for mig overfor rektor Poul Hansen på Vestfyns Gymnasium.
Jeg fulgte Agnetes råd. Holger Lund lagde gode ord ind for mig. Nogle få dage efter startede jeg tre spændende og udviklende år i gymnasiet. Gik efterfølgende i gang med en uddannelse til lærer på Kolding Seminarium. Fik en god og bred pædagogisk og faglig baggrund i adskillige fag. Jeg specialiserede mig i linjefagene historie og geografi. Og har efterfølgende gennem årtier haft spændende jobs, udfordringer og udviklingsmuligheder på flere forskellige poster i uddannelsesverdenen. Både som underviser og administrator. Har haft fantastiske ledere, kolleger, elever og forældre. Jeg har aldrig fortrudt, at jeg valgte denne vej. Tvært i mod. Jeg har været taknemmelig for alle de gode muligheder, der er blevet mig til del. Til og med fandt jeg på seminariet min nuværende kone. Vi fik en datter, der også er læreruddannet. Jeg kom på rette hylde.
Hvert år på denne tid af året tænker jeg på den lune sommeraften i Husby for mange år siden, hvor tilfældighedernes spil fik mig ind på rette livsbane. Samtidig tænker jeg på de mange unge nu til dags, der har svært ved at finde ud, hvad vej de skal gå. Først bliver det til et sabbatår. Så to. Og måske endda tre. Nogle kommer ikke rigtig i gang med noget, hverken arbejde eller uddannelse. De er ikke at misunde. Jeg ønsker dem alt det bedste og håber de finde den rette vej for dem.
Ib Hansen tirsdag 30. juli 2024
fredag den 26. juli 2024
Forfatter med rødder i Husby dømt i kriminalretten
![]() |
| Adlerhus |
Født i Husby Sogn. Efter retssag blev han dømt for fornærmelse af landets højeste embedshavere.
Det var nu en indirekte snedigt udtænkt dom. Retten dømte ham efter lovens paragraffer om utugtige skrifter og ikke efter paragrafferne om majestætsfornærmelse og ærekrænkelser. Det var der en særlig grund til. Den vender vi tilbage til.
Det var grove sager delinkventen diverterede sine læsere med. Her er et eksempel på hans omtale af de højeste personer i det danske samfund:
" Jeg ler ad hver en dosmerpande,
i hvilken kjole han end går;
om han regerer folk og lande,
om han på talerstolen står;
Jeg ler ad alle Jordens narre,
og ingen for min spot går fri,
men mest jeg ler ad dem, som parre
med dumhed pral og skryderi...."
![]() |
| Frederik Julius Schaldemose (Født på Wedellsborgs i Adlerhus den 15. februar 1783, død i København 70 år gammel 22. februar 1853) |
Prikkeltorne
Det er forfatteren Frederik Julius Schaldemose, der har skrevet dette beske udfald mod kongen. Han blev født i Adlerhus ved Wedellsborg i Husby i 1783. Han kom flere gange i retten for sine krasse udfald mod samfundets magthavere. Schaldemose udgav et ugeblad under titlen "Prikkeltorne". Ovennævnte er hentet fra et nummer af "Prikkeltorne."
Så godt som hvert nummer af "Prikkeltorne" indeholdt drastiske angreb mod kongerne Christian den Ottende (1839-1848) og Frederik den Syvende (1848-1863), mod ledende politikere og forfattere som Carl Ploug og Grundtvig, mod rigsdagsbønderne, men frem for alt imod kvinden Frederik den Syvende giftede sig med til ventre hånd, grevinde Danner og hendes tidligere elsker Carl Berling, »Trykkeren«, som nu havde en høj hofstilling hos Kongen, bl.a. som kammerherre.
![]() |
| Grevinde Danner og Frederik den Syvende |
Det var grove og slibrige udsagn Schaldemose fremsatte i sine smædeviser i "Prikkeltorne" om grevinde Danner, Frederik den Syvende og grundlæggeren af Berlingske Tidende Carl Berling. Her er et eksempel:
"...Og nu en sang om en figurantinde,
som blev gjort om til en nådig grevinde
ved hjælp af to lægge, to lår og en brand,
som nærmest forplumret en højheds forstand..."
Dømt ved Københavns Criminal- og Politiet
Schaldemose blev indbragt for den dengang nye domstol Kjøbenhavns Criminal- og Politiret, som ved dom af 18. november 1851 uden anden begrundelse end den tomme, at Schaldemose ved det utugtige indhold i sine skrifter havde forset sig imod § 8 om utugtige skrifter i "Lov om Pressens Brug" af 3. januar 1851. Retten idømte ham en bøde på 200 Rd. og konfiskerede det relevante nummer af "Prikkeltorne". Det var snedigt af anklagemyndigheden at vælge denne paragraf i stedet for for eksempel samme lovs paragraf om majestætsfornærmelse (rettet mod Frederik den Syvende) og lovens paragraf om ærekrænkelse (rettet mod grevinde Danner). Havde anklagemyndigheden valgt disse paragraffer havde den jo gået Schaldemoses ærinde og havde erkendt, at versene kunne udlægges som rettet mod Frederik den Syvende og Grevinde Danner. Senere samme år fik Schaldemose endnu en dom for sine efter rettens forklaring utugtige skrifter.
Domsakterne nævner ikke, om bøderne blev betalt eller afsonet, men da Schaldemose ved sin død mindre end et år efter intet ejede, har han formentlig afsonet bøderne. Ifølge anordning af 16. november 1836 omsattes uafsonede bøder til fængsel på vand og brød.
Retssagerne mod Schaldemose medførte, at konge- og systemtro kredse gav ham det lidet flatterende øgenavn Skurkemose. Men hvem var Frederik Julius Schaldemose egentlig?
Frederik Julius Schaldemose
Frederik Schaldemose blev som nævnt født på i Adlerhus i 1783. Hans forældre var skovrider på Wedellsborg Niels Schaldemose (1743-1789) og hustru Cathrine Marie født Smidt (1756-99).
Den unge Schaldemose tog studentereksamen i Horsens og tog efterfølgende flere andre eksamener. Under Napoleonskrigene (1803-1815) deltog han som sekondløjtnant i Landeværnet. I 1808 blev Schaldemose under en sejlads mellem Århus og Kalundborg taget til fange af englænderne.
Det engelske skib, hvor han blev holdt fanget, drev under en storm ind på den hollandske kyst. Det lykkedes ham under skibets ophold i Holland at undslippe. Han gik i hollandsk militærtjeneste, men skiftede senere til et sekretærjob for en fransk efterretningsofficer, som han fulgte under flere spionrejser rundt i Europa. Disse rejser og hans videre studier gav ham gode og mangfoldige sprogkundskaber og omverdensforståelse, som han fik stor nytte af efter han vendte hjem til Danmark i 1812.
I første omgang indtrådte han igen som sekondløjtnant i hæren. Senere blev han adjunkt på Nykøbing Falster Katedralskole.
Schaldemose udnyttede sine sproglige talenter som forfatter og oversætter. Blandt mange oversættelsesarbejder har han oversat Goethe og Walter Scott til dansk. Senere tog han forskellige jobs udenfor den akademiske verden og begyndte at udgive sin ugeskrifter med smædeviser for at tjene penge. Det blev disse viser, der ødelagde hans ry som oversætter og forfatter.
"Prikkeltorne"I bogen "Konger, krigere og andet godtfolk. Ti historiske retssager" har Peter Garde, tidligere dommer ved Retten i Hillerød dog betegnet ham som "en mand af et ikke ringe format i den danske litterære verden i tiden 1825 - 1850". Peter Garde mener for øvrigt, at Schaldemoses eventyrlyst og mange rejser rundt i Europa har givet ham en robust og kamplysten livsholdning. En kamplyst der måske har givet sig udslag i hans lyst til at sætte sig op mod og drive gæk med hans samtids autoriteter.
Det tror jeg, der kan være noget om. Men måske har hans rødder i den fynske muld i en egn med stovte og stærke ege- og bøgetræer, født ind i en skovmandsfamilie og med en barndom i et lokalsamfund, hvor faderens arbejdsgivere stadig efter demokratiets indførelse 5. juni 1849 blev omtalt som "nådigherren" og "nådigfruen" også sat sit præg på hans seje og stridbare sind. Hvem ved? Sjovt er det for øvrigt, at både Schaldemose og digteren Lars Clausen har haft deres gang i og ved Adlerhus.
Ib Hansen 26. juli 2024
torsdag den 18. juli 2024
Folkeskolens hovedopgave
lørdag den 22. juni 2024
Jeg havde en drøm - den bristede
![]() |
| Joan Baez |
![]() |
| Anisette Koppel fra Savage Rose |
That some day, though maybe not this year
My Hudson and my country will run clear."
Teksten er et eksempel på, hvordan Dylan anvender bibelsk retorik. Det er her Ezekiels bog, kap. 12, vers 1-2 kommer ind: "Herrens ord kom til mig. Menneske, du bor i et genstridigt folk. De har øjne til at se med, men ser ikke. De har ører til at høre med, men hører ikke, for de er et genstridigt folk."
Det bliver i Dylans tekst til "How many ears must one man have" og "How many times can a man turn his head, pretending he just doesn’t see?"
Bob Dylan har som bekendt modtaget Nobelprisen i litteratur, men deltog ikke ved overrækkelsen. Han sendte i stedet en takketale, der blev læst op i forbindelse med overrækkelsen. Heri siger han blandt andet: "...At være nomineret til nobelprisen for litteratur er noget, jeg aldrig kunne have forestillet mig eller set komme. Fra en tidlig alder har jeg været bekendt med, læst og absorberet værkerne fra de, som har været en sådan ære værdig: Kipling, Shaw, Thomas Mann, Pearl Buck, Albert Camus, Hemingway (...) At jeg nu tilslutter mig navnene på en sådan liste, er der i sandhed ikke ord for..."
Der er da også en reference til Albert Camus i "Blowin´in the Wind". Her er et uddrag fra teksten:
Before you call him a man?
How many seas must a white dove sail
Before she sleeps in the sand?
Yes, and how many times must the cannonballs fly
Before they're forever banned?
The answer is blowin' in the wind"
Nordahl Grieg havde sit udgangspunkt i pacifismen, men efter sine erfaringer som krigskorrespondent under den spanske borgerkrig 1936-1939 blev han klar over, at man måtte kæmpe aktivt mod ondskaben – ånd var ikke nok. Og da Norge blev besat af tyskerne 9. april 1940, meldte han sig straks til de norske styrker. Fra Nordnorge kom han med skib til England, hvor han blev uddannet som officer. Den 2. december 1943 kom han som krigskorrespondent med et britisk bombefly på togt til Berlin og omkom, da flyet blev skudt ned.
fra bror til bror:
vi vil bli gode mot
menskenes jord.
Vi vil ta vare på
skjønnheten, varmen
som om vi bar et barn


















