Fyld hjernen, fyld hjernen

Kundskaber og færdigheder  er vigtige mål i både dagtilbud og skole, men er ikke meget værd i et opdragelsesmæssigt og dannelsesmæssigt tomrum. 

Aktuelt står vi med den udfordring, at folkeskolereformen meget let kan komme til at handle om form frem for indhold.

Demokratisk samværsform

	Responsiv og dialogorienteret	Ikke responsiv og ikke dialogorienteret
Kravstillende	AUTORITATIV opdragelse	Autoritær opdragelse
Ikke kravstillende	Permissiv opdragelse	Uinvolveret Laissez faire opdragelse

Jeg har i ovenstående model tilpasset den amerikanske udviklingspsykolog Diana Baumrinds opdeling af de forskellige overordnede opdragelsesstile, så modellen passer til min holdning til opdragelse.

Opdragere – såvel forældre som professionelle - skal efter min mening stræbe efter at være i feltet AUTORITATIV, altså optræde både kravstillende og dialogorienteret. Man kunne også kalde det en demokratisk opdragelses- og samværsform. Interesserede kan læse mere herom i en af mine pædagogiske yndlingsbøger, der er skrevet af Jytte Birk Sørensen: Støt mestring- bryd mønstre, Dafolo 2008. En autoritativ opdragelsesform med tydelig kravstilling og samtidig vilje til dialog er et vigtigt værktøj, når det gælder inklusion og det at kunne bryde den negative sociale arv og samtidig sikre udfordringer til alle uanset evner og læringsstile. Frit valg på alle hylder og en permissiv tilgang i opdragelse og undervisning er gift for mulighederne for at bryde negativ social arv og sikre passende udfordringer til alle.

Autoritativ opdragelsesstil

Den autoritative opdragelsesstil er en stil, der både stiller krav til børn og unge og samtidig lægger vægt på dialogen med dem. Det er en rationel og demokratisk samværsform, hvor både børns og voksnes rettigheder respekteres.

Børn og unge, der er autoritativt opdragede, 

• er konfliktløsende
• er forhandlingserfarne
• har indlevelsesevne
• leger på tværs af køn
• har selvtillid
• har social kompetence

Autoritær opdragelse

En autoritær opdragelsesstil er præget af, at der stilles store krav til børn og unge, men der er ingen dialog og inddragelse af dem.

Drenge, der er autoritært opdragede, bliver aggressive og dominerende uden for familien. Pigerne bliver usikre og mangler selvtillid.

Permissiv opdragelse

Den permissive opdragelsesstil er tilladende og eftergivende. Der er megen dialog og response, men meget få krav.

Børn, der er permissivt opdragede – og det er der rigtig mange, der er i disse år, - er grænsesøgende og accepterer ofte slet ikke grænser. Permissivt opdragede drenge kan blive aggressive.

Laissez faire opdragelse

En laissez faire opdragelselsesstil er præget af den voksnes laden stå til og totale mangel på involvering. Der er ingen response fra den voksne til barnet. Ingen dialog og ingen kravstilling.

Børn, der er lassez faire opdragede, bliver tidligt skadede med store negative konsekvenser for deres psykiske velbefindende, deres følelsesliv og deres sociale evner.

Opdragelse, uddannelse og dannelse hænger sammen

Min mening om sammenhængen mellem opdragelse og dannelse, og hvor vigtigt det er som opdrager og underviser at stille krav og samtidig gå i dialog, kan bedst illustreres gennem et par citater. Efterfølgende citater af henholdsvis landsfader og statsminister Stauning og den irske forfatter Frank McCourt kan tjene som eksempler på positiv kravstilling i forhold til læring, opdragelse og dannelse. Begge citater har min varmeste tilslutning.

"Lær (...) at værdsætte Flid og Arbejde, og vær overbevist om, at det kun er ved flittig Udøvelse af Kræfterne, at Mennesket naar til en lykkelig Tilværelse. Uvirksomhed og Dovenskab er menneskenes Fjender. Ved Flid og Arbejde kommer de enkelte frem, og hver enkelt er med til at skabe et Samfund, der kan yde en god Tilværelse baade under Arbejdet, og naar Livsaftenen melder sig". (Th. Stauning. 1939)

”I skal studere og lære, så I kan danne jer en egen mening om historien og alt andet, men man kan ikke danne meninger i en tom hjerne. Fyld hjernen, fyld hjernen. Den er jeres skatkammer og intet menneske i verden kan blande sig i den”. (Frank McCourt: ”Angelas aske”. 1996)