Vand, Vind og Muld

Hygind Møllegård,1951.
I baggrunden til højre ses Husby Holegård.

Naturen i Husby giver så meget. Den rige muld giver foder og føde. Vand og vind giver energi. Og i tilgift får vi smukke og interessante landskabsoplevelser.

 

Smukt placeret i landskabet ligger stadig to møllegårde. Nede i dalen ved den rislende Hygind Bæk ligger den gamle vandmølle Hygind Møllegård. Oppe på bakken over det kedelformede, vindsamlende dødishul Husby Hole ligger den tidligere vindmøllegård Holegården.

 

Lad os starte nede i den dybe dal ved den stadig energisk rislende Hygind Bæk. Her lå Hygind Vandmølle. Vandmøllen kunne med sine tre overfaldshjul trække masser af energi ud af det rindende vand. Energi, der blev brugt til at male bøndernes korn til foder og føde. Det var en gammel fæstemølle ejet af Wedellsborg Gods. I generationer måtte møllerfamilien kæmpe mod både herremandens krav og naturens luner. Allerede i 1714 gik den stolte møller Mads Hansen rettens vej mod selveste lensgrevinde Anna Wedell for at forsvare sin ret til møllen og råderetten over bækkens dyrebare vand.

 

Vandet var en uforudsigelig herre. I de tørre sommermåneder svandt Hygind Bæk ind, og i de hårde vintre bundfrøs mølledammen. Når møllehjulene stod stille, opstod der panik blandt sognets bønder. Kornet hobede sig op, og møllepligten tvang bønderne til at vente på, at møllen kunne starte igen.

For at løse de tilbagevendende vandmøllekriser gav greven tilladelse til en teknologisk genistreg. På den høje, vindblæste bakkeryg nordøst for Husby kirke gav han lov til, at der blev opført en hollandsk vindmølle tilknyttet Husby Holegård. Nu kunne sognet ånde lettet op. Der var skabt en fin symbiose mellem vand og vind. Når bækken udtørrede i dalen, fangede møllevingerne på bakken vinden fra Lillebælt. Var der vindstille, tog vandmøllen over, især efter at den energiske møller Lars Find Johansen (1811–1890) overtog Hygind Møllegård i 1844 og udbyggede anlægget med tre store overfaldshjul.

 

I årtierne efter 1786 – det skelsættende år, hvor de første store matrikelkort over Husbys marker blev tegnet – begyndte en stor forandring af sognets landsbyfællesskaber. Gårdene fik tillagt egne samlede jordstykker. Nogle gårde fik jord langt væk fra landsbyen. Derfor blev deres gårdbygninger ofte flyttet væk fra det tætte landsbyfællesskab og ud på markerne. Således også den gård, der blev til vindmøllegården Husby Holegård. I mange år lå den i ensom majestæt alene herude mellem Husby og Håre, ved Hovvej nordøst for Husby Kirke. Senere blev Klokkekær, Blidkær og Breidablik også flyttet ud på deres marker, væk fra landsbyen Husby.

Husby Holegård i 1951. Mit barndomshjem ligger lige uden for billedet til venstre, tæt på skoven Husby Hole. Bagud i billedet ses vejen til landsbyen Eskør med Tybrind Vig helt i baggrunden. Til højre uden for billedet ligger landsbyen Hygind med Hygind Møllegård.

Omkring år 1900 kom det endelige opgør med fortiden. Efter århundreder under Wedellsborg kunne sognets bønder frikøbe deres ejendomme. 

 

Nede i dalen ved landsbyen Hygind undergik den gamle vandmølle nøjagtig samme forvandling. Mads Hansen (1844–1921) overtog Hygind Møllegård i 1870 og frikøbte ligesom mange andre fæstebønder efterfølgende gården fra greven. I begyndelsen af 1900-tallet blev det gamle vandmølleri nedlagt, mølledammen tørlagt og møllegården blev omdannet til en ren landbrugsejendom. Ejendommen forblev i slægtens eje i mange år. Jeg har kendt både Marius ”Møller” og hans søn Erik ”Møller”, som jeg gik i skole med og spillede fodbold med. Min far købte i mange år vinterens forbrug af spisekartofler hos Marius "Møller". Hygind Møllegård har noget godt, let muldjord, der er meget velegnet til kartoffelavl. 

 

På Husby Holegård blev møllevingerne ret tidligt afmonteret og møllehuset pillet ned, men den hvidkalkede gård ligger stadig som et kulturhistorisk minde smuk og imposant i landskabet. Meget synlig på sit bakkedrag uanset, om man kommer kørende fra Håre mod Husby Kirke eller fra Hygind mod Husby Kirke. Gården markeres nu af en flot strømlinet høj, hvid vindmølle, som på moderne vis udnytter den i Husby Hole opsamlede vindkraft. På Holegården har jeg kendt ejeren Jens Peter "Holegård”, som jeg som stor dreng nogle gange hjalp med at få høsten i hus. De nuværende ejere og omhyggelige forvaltere af den historiske kulturarv er Hanne og Ove Andersen. Ove Andersen kender jeg fra hans tid som en ualmindelig dygtig fodboldspiller på Ejbys bedste hold. Ja, og så har jeg selvfølgelig også kendt ham som tidligere borgmester i den nu hedengangne Ejby Kommune.

Det var fortællingen om Husbys møller, der heldigvis stadig kan ses i landskabet. Jeg kunne også have fortalt om nabosognenes vandmøller. Gammeldam Mølle, Lamose Mølle, Hylke Mølle, Hybæk Mølle som både har været stampemølle til vadmelstøj og energikilde til et savværk og Brænde Å Mølle der både har været mølleri og som vandkraftværk har leveret el til Husby-Tanderup og omegn. Det bliver for omfattende, så de kom ikke med, uanset hvor spændende de er.

Ib Hansen, november 2026.