Sangfortællingen om "Danmark i lyst og nød"

Tirsdag den 4. juni 2019 kl. 19.00 på

Genforenings- og Grænsemuseet,

Koldingvej 52, 6070 Christiansfeld

"Modersmålet" i Skibelund Krat nær Askov. Som en ædel kongebrud lægger "Modersmålet" sine hænder på digteren Edvard Lembckes og historikeren A. D. Jørgensens hoveder.
Skulpturen er skabt af billedhuggeren Niels H. Jacobsen, Vejen. Opstillet i 1903

Ib Hansen fortæller 

Bente Ibenfeldt spiller

Syng Danmarkshistorien. Ved hjælp af sange fra Højskolesangbogen fortæller jeg historien om Danmark fra tabet af Norge i 1814 til Genforeningen i 1920.

Om forsmået kærlighed, krig og sorg. Om mod og overmod. Om romantik og realitet. Om hjemve og hjemvenden. Om glæde og fred. Om frihed, folkestyre og fællesskab. Om landets decimering og om vores selvforståelse. 

Den musikalske ledsagelse er lagt i dygtige og trygge hænder hos komponisten og pianisten Bente Ibenfeldt, der er uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium.

"Hver fugl må synge med sit næb..." Så alle kan trygt møde op og deltage, også selv om man som jeg ikke har en tone i livet.

"...og livet, kan vi skønne, var uden sang kun slid og slæb..."

Genforenings- og Grænsemuseet, Koldingvej 58, 6070 Christiansfeld.
Den 10. juli 2020 er det 100-året for Christian den Tiendes symbolske ridt over den tidligere grænse på det sted, hvor nu Genforenings- og Grænsemuseet ligger. Sønderjylland var dermed efter 56 års tysk styre vendt tilbage til Danmark.

Læsernes top 5 på min blog 2018

I løbet af 2018 har jeg lagt mange artikler om alt muligt på min blog.

Om forhold i samfundet. Om topografi. Om natur og landskaber. Om historie. Om kultur. Om mit barndomsland. Om rejser i ind- og udland. Og meget mere.

De mest populære artikler blandt følgerne på  www.ih18.blogspot.com har jeg  samlet i en ”Læsernes top 5 2018”:

Gamle kort, dokumenter, billeder og vandringer i landskabet hjælper med at forstå stednavnenes betydning

1.  

Wedellsborghalvøens spøjse stednavne fortæller fantastiske historier:

https://ih18.blogspot.com/2018/01/wedellsborghalvens-spjse-stednavne.html

”Hvad ligger der bag nogle af Wedellsborghalvøens spøjse stednavne som for eksempel Fristensbro, Sjoen, Flægen, Sudden, Tybrind, Boyes Banke, Nakke, Håre og Hjorte? Hvilken rolle spiller landskabet og historien for et steds navngivning?”

Klinterne på Wedellsborg Hoved fortæller historie om det dynamiske landskab

2.

Halvøen Wedellsborg vanskeligere at få fat i end man ville tro:

https://ih18.blogspot.com/2018/01/halven-wedellsborg-vanskeligere-at-fa_34.html

”Det vestfynske land vi i dag vandrer i, cykler og kører i, og de vandområder i Lille Bælt vi bader i, fisker i eller sejler på, er resultatet af tusindvis af års langsomme, men meget virksomme og spændende kraftfulde naturmæssige processer. Vi oplever selvfølgelig mest det, vi umiddelbart kan se. Den overflade, den kyst og det hav, vi ser, er først og fremmest et resultat af de sidste par hundrede tusinder års påvirkninger af is og vand. Men skjult for vores øjne ligger millioner af års udvikling…”

 

Lærere og degne havde tidligere høj status

3.

In-put til kommissionen om lærernes arbejdsvilkår:

https://ih18.blogspot.com/2018/06/input-til-kommissionen-om-lrernes.html

”Et atomiseret, usammenhængende, nødlidende, uambitiøst og underkendt grundskolesystem er ikke det fremtidens samfund har brug for, når fremtidens udfordringer skal løses. Men det kan desværre blive konsekvensen, hvis beslutningstagerne ikke hurtigst muligt bryder med mistilliden, rigiditeten og manglen på forståelse for undervisningens særlige væsen…”

 

Husby Hole - mellem Skræppedalsvej og Hårevej

4.

Barndommens vej - landskaber og mennesker omkring Skræppedalsvej i Husby:

https://ih18.blogspot.com/2018/02/barndommens-vej-landskaber-og-mennesker.html

”Vores barndomshjem ligger lige der, hvor Skræppedalsvejen knækker og retningen svinger fra nord mod nordøst, lige midt i alverdens herligheder. Tre meter fra drengeværelsets vindue på 1. sal og øst for Skræppedalsbakken ligger skoven, kaldet Holen. Det var vores fantasi- og vintersportsland. Her legede vi cowboy og indianere. Klatrede i træer. Byggede huler. Lavede bål. Overnattede i selvbyggede bivuakker…”

 

Udsigten fra Skovløberhuset ved Troldhedestien i Bramdrupdam

5.

Vores landskabssyn har konsekvenser for landskabet:

https://ih18.blogspot.com/2018/05/vores-landskabssyn-har-konsekvenser-for.html

“Hvordan ser vi hver især på det samme konkrete landskab? Vi ser ikke ens på det. Og beslutningstagerne har ikke nødvendigvis samme landskabssyn som os, når de træffer beslutninger af betydning for det konkrete landskab. Amerikaneren D. W. Meinig har lavet en liste med en opdeling i 10 grupperinger af mulige landskabssyn, alt efter hvordan forskellige personer ud fra hver deres opfattelse vil kunne betragte det samme landskab.”

  

Og så et par wildcards til to artikler, jeg selv er særlig glad for, men som af forskellige årsager ikke har formået at komme ind på årets top 5 læserliste.

Her på Vestfyn lå Vejlby Gamle Præstegård, hvor den danske generalstab holdt krigsråd 4. juli 1849 før det succesrige udfald fra fæstningen Fredericia 6. juli 1849

Wildcard 1:

Syng Højskolesangbogens historie om ”Danmark i lyst og nød”:

https://ih18.blogspot.com/2018/08/hjskolesangbogens-fortlling-om-danmark.html

”Syng Danmarkshistorien. "Danmark - i lyst og nød" - en fortælling om Danmark gennem 200 år ved hjælp af sange fra Højskolesangbogen. Om tab og decimering. Om forsmået kærlighed, krig og sorg. Om mod og overmod. Om romantik og realitet. Om hjemve og hjemvenden. Om glæde og fred. Om frihed, folkestyre og fællesskab. Om landet og om vores selvforståelse.”

I oktober 2018 sang vi på Kolding Bibliotek de udvalgte højskolesange, så de sammen med min fortælling til den enkelte sang tilsammen fortalte historien om "Danmark i lyst og nød". Den 4. juni 2019 kl. 19.00 gentager jeg sammen med komponisten og pianisten Bente Ibenfeldt arrangementet i regi af Genforenings- og Grænsemuseet i Christiansfeld.

Parti fra Kolding Saftstation

Wildcard 2:

Det hvide guld blev sejlet fra Kolding til Assens:

https://ih18.blogspot.com/2018/03/det-hvide-guld.html

”Assens Sukkerfabrik fik lov at leve fra 1884 til 2006. Men bygningerne står stadig som et vigtigt kulturhistorisk minde. Fabrikken i Assens bruges nu som blandt andet rådhus og politistation. Kultur- og erhvervshistorisk er fortællingen om ”det hvide guld” vigtig, også når historien om, hvad der skiller og binder sammen tværs over Lille Bælt, skal fortælles.”

Ib Hansen, 18. marts 2019

Jordforbindelser - det antropocæne landskab

Peter Hansen: Pløjemanden vender, 1900-02. Fåborg Museum

Når vi med toget kører tværs igennem Danmark, kan vi behageligt placeret i et blødt sæde stille og roligt nyde nutidens landskaber, der indrammet af togvinduerne hele tiden skifter for vore øjne.

Togturens skiftende landskaber er rigtig fine at sammenholde med de mange smukke landskabsmalerier danske landskabsmalere gennem de sidste par hundrede år har beriget os med. Landskabsmalerier der viser noget om og sætter tanker i gang om, hvordan vi behandler vores natur og vore landskaber. 

Den tilgang er der i et samarbejde mellem flere museer blevet en fin udstilling ud af. "Jordforbindelser. Det antropocæne samfund". Som topografisk interesseret er det en udstillingstitel, der kunne fange mig. Jeg så udstillingen på Den Hirschsprungske Samling i København. Udstillingen omhandler vores syn på naturen set gennem danske maleres fortolkning af landskabet de sidste par hundrede år. Lige noget for mig. Antropocæn er den geologiske betegnelse for den nutid, vi lever i. Det kommer af græsk anthropos "menneske" og kainos "ny", dvs. "menneskets nye tid".

Den udstilling måtte jeg opleve. Og jeg blev ikke skuffet.

Udstillingen undersøger de historiske rødder bag nutidens antropocæne landskab, hvor menneskets indgriben er blevet så markant, at den kan aflæses geologisk.

De udvalgte malerier sætter fokus på jord, landskab og menneskets aftryk i naturen og viser, hvordan malerne allerede for et par hundrede år siden fortolkede landskabernes store forandringer.

Kunstnerne fra 1780´erne og langt op i det 20. århundrede har påvirket vores natursyn i den grad, at menneskets indgriben i den danske natur efterhånden af flere og flere opleves som banal. Men indgreb i naturen er absolut ikke banal. Gennem oplevelsen af udstillingens værker kom jeg til at fundere over samspillet mellem menneske og natur, og ikke mindst nutidens og fremtidens store udfordringer. Og sikke udfordringer, vi står i og overfor. Klimaændringer, udpining af jorden, befolkningseksplosion, fremtidig ressourceknaphed og nye store infrastrukturanlæg, der pløjer sig gennem landskaberne.

Udstillingen byder på hovedværker fra 1800-tallets danske landskabskunst tilføjet nutidig kunst. Jeg nød først og fremmest værkerne af C.W. Eckersberg, J.Th. Lundbye, Vilhelm Hammershøi og ikke mindst fynboerne, Dankvart Dreyer, Fritz Syberg og Peter Hansen. Sammen med malerierne vises naturvidenskabelige genstande knyttet til geografi, geologi og landbrugsudvikling. Superb oplevelse!

Jeg har tidligere på min blog skrevet en artikel om, hvor forskelligt vi hver især alt efter livssyn kan se på landskabet:
https://ih18.blogspot.com/2018/05/vores-landskabssyn-har-konsekvenser-for.html

Hagenørs herligheder

Her er hav. Natur. Dybe slugter, der ligesom Lille Bælts snoede løb, Snævringen er udformet i Istiden. Stejle klinter med spændende geologi, der indeholder tertiære og kvartære aflejringer gennem 10 mio. år. Visse steder også endnu ældre miocæne aflejringer, der kan være op til 23 mio. år gamle. Det er Lille Bæltsegnen ved Hagenør, der giver disse oplevelser. Og det er blot nogle af herlighederne. Her er også historiske og kulturelle oplevelser på menuen.

Spændende at færdes i skovene på de høje klinter med udsigt til Lille Bælt, hvor man kan se skibenes silhuetter gennem træerne og høre deres dunken, mens de sejler forbi.

Herligt at mærke historiens vingesus oppe på borgbanken, hvor tidligere Hønborg lå. Borgen der i 1523 spillede en rolle i forbindelse med Christian den Andens vægelsind med at vælge mellem den jyske eller fynske kyst, som fiktivt beskrevet af forfatteren Johannes V. Jensen i “Kongens fald”.

Resterne af Hønborg på strandengen ved Hagenør

Borgresten Hønborg ligger midt i et fugtigt lavt marint forland. Den store strandeng nedenfor Damgård er også et marint forland, der tidligere er blevet afpumpet ved hjælp af vindmøller. Fra kysten ved Hagenør er der flotte udsigter til Lillebæltsbroerne, Middelfart Søbadeanstalt, Gals Klint, den gamle slotsbanke ved Hindsgavl, Fænøsund og Stenderupskovene.

Borgbanken Gl. Slot på strandengen, Sudden nedenfor Hindsgavl Slot

Borgene "Hindsgavl Gamle Slot" ved Middelfart, "Hønborg" her ved Hagenør, "Borgbanke" i Stenderup Midtskov, skanserne på Fænø Kalv og ikke mindst Koldinghus er lagt her på grænsen mellem land og vand og mellem kongerige og hertugdømme - som nøgler til kongeriget i ufredstider, hvor kyniske holstenske grever og forsmåede slesvig-holstenske kongelige hertugbrødre ville have deres del af den kongerigske kage.

Lille Bælt har fysisk beskyttet resten af landet, når Jylland er blevet rendt over ende af fremmede tropper, på nær i 1658 da den hårde vinters is hjalp svenskerkongen over Lille Bælt fra Hejlsminde til Tybrind på Fyn.

Og så ligger Damgård her ved Hagenør og Børup med sin specielle gotikinspirerede arkitektur. Her var det frøkenen Charlotte Trap de Tygeson i starten af det 20. århundrede var mæcen for en række kunstnere, blandt andre komponisten Carl Nielsen og hans kone billedhuggeren Anne Marie Carl Nielsen, der blev født Brodersen på gården Thygesminde i Sdr. Stenderup.

 

Komponisten Carl Nielsen

Kunstnerægteparret Anne Marie og Carl Nielsen opholdt sig ofte på Damgård. Her fandt Carl Nielsen blandt andet inspiration i den tåge, han jævnligt kunne se lette over Lille Bælt og Fyn. Carl Nielsen blev bedt om at skrive noget musik i forbindelse med Genforeningen 1920. Med 'Tågen Letter' skabte Carl Nielsen en både skøn og grublende musik, som skulle hjælpe danskerne i 1920'erne med at se lyset efter mere end et halvt århundredes nationalt traume. Carl Nielsen bruger i sit musikstykke tågen som et symbol på forsøget på fortyskningen af Slesvig.

 

Skulptøren Anne Marie Carl Nielsen født Brodersen

Imens Carl grublede og lavede musik, kunne Anne Marie øve sig på at modellere gårdens dyr, en metier hun efterhånden kom til at mestre til fuldkommenhed.

Det er Anne Marie Carl Nielsen, der har udformet den mindestøtte med portrætmedaljon, der blev sat for Charlotte Trap efter hendes død i 1934. Mindestøtten står, hvor den lukkede vej går ned til Damgård fra den gamle Hovedvej 1.

 

Anne Marie Carl Nielsens mindesten for Charlotte Trap de Tygeson 

Kysten fra Hagenør til Damgård er et dejligt område at udfolde sin nysgerrighed i og samtidig få frisk luft og motion.

Miner til slet spil

Minespærring i Lille Bælt mellem Bågø og Wedellsborg

Lille Bælt har gennem århundreder haft stor strategisk betydning for Danmark. Tænk bare på de mange gamle borge og skanseanlæg, der stadig kan ses på kysterne på begge sider af den nordlige del af Lille Bælt. Skansen og Borgsted Banke ved Sønder Stenderup Midtskov, Høneborg ved Hagenør, Gamle Slot ved Hindsgavl, skanserne på Fænø Kalv, på Hindsgavlhalvøen og ved Strib.

Kongeslottet Koldinghus ved Kolding Fjord blev i 1268 anlagt som værn af riget mod indfald fra syd, mens Fredericia i 1650 på baggrund af erfaringerne fra Trediveårskrigen, hvor svenskerne under general Torstensson i 1644 besatte hele Jylland, blev anlagt som en stor fæstning. Og tænk hvilket chok, det var da svenskerne i 1658 efter at have besat Jylland kunne gå over isen og besætte resten af Danmark på nær København. Eller omvendt da Lille Bælt i 1848-50 og i 1864 forhindrede tyskerne i at besætte Danmark udover Jylland. Lille Bælt spillede også en stor militærstrategisk rolle under 1. Verdenskrig, selvom Danmark var neutral.

Under 1. Verdenskrig 1914-18 planlagde tyskerne, hvordan de skulle besætte Danmark, hvis Danmark sluttede sig til Ententen, eller hvis Entente-magterne søgte at åbne en nordlig front i krigen ved en landgang i Jylland. På landjorden etablerede tyskerne i Sønderjylland, der dengang var tysk, en fæstningslinje "Sicherungsstellung Nord" fra Hoptrup ved Lille Bælt i øst over Toftlund og Agerskov til Skærbæk ved Vadehavet i vest. Etablering af den militære zeppelinerbase ved Tønder skal også ses ind i denne militære geostrategi.

Det neutrale Danmark bøjede sig allerede i 1914 for en tysk anmodning om at minere Lille Bælt, Store Bælt og Øresund, så englænderne ikke kunne sejle igennem til de tyske krigshavne ved Østersøen, fx. Sønderborg og Kiel. Og tyskerne lagde selv yderligere søminer ud for beskytte sine flådehavne.

Tyskerne kontrollerede Lille Bælts sydvestlige del, der jo dengang var tysk fra Hejlsminde og sydpå. Danmark etablerede en minespærring i bæltets østlige del fra Bågø til Wedellsborghalvøen.

Den tyske invasionsplanlægning mod Danmark var indledningsvis defensiv og ville kun blive iværksat som en reaktion på britiske militæroperationer i Danmark. I krigens første år var Tyskland hårdt trængt og havde ikke tilstrækkelige troppereserver til en nordfront. Derfor var planen i givet fald kun at besætte Danmark op til linjen Fredericia-Kolding-Esbjerg, samt etablere nogle støttepunkter på Fyn.

I 1917 var det tæt på, at planlægningen ville blive til virkelighed. Briterne planlagde et raid ned gennem bælterne – hvilket ville have udløst en tysk invasion af Danmark. Dette raid blev imidlertid ikke til noget, da briterne måtte bruge alle deres ressourcer på at afstive Italien, som var ved at kollapse. Fredsslutningen mellem Tyskland og Rusland i december 1917 betød, at behovet for et raid ind i Østersøen for at hjælpe Rusland ikke længere var nødvendigt.

Fredsaftalen med Rusland skabte imidlertid det tyske troppeoverskud, der kunne bruges til en besættelse af hele Jylland. Samtidig betød udviklingen, at tyskerne blev interesserede i at skabe flådestøttepunkter i Jylland for derved at opnå en strategisk fordel i krigsførelsen mod den britiske flåde i Nordsøen og Atlanten. Den tyske planlægning var derfor i slutningen af krigen mere offensiv. 

Som om bekendt lykkedes det Danmark at holde sig neutral under hele krigen. Og Tyskland måtte i 1918 indgå våbenhvile. En våbenhvile der blev fulgt op af en fredsaftale, der indebar, at Sønderjylland i 1920 igen blev dansk. Dermed blev Lille Bælt igen et indre dansk farvand.