Verden venter

Det er ufattelige 60 år siden. Søndag den 4. april 1965. Den dag blev jeg konfirmeret i Husby Kirke på Vestfyn. Den smukke kirke der fra sin høje placering i sognet skuer ud over de nærliggende landsbyer og med sit høje løgformede lanternespir vidtskuer over Lillebælt længere ud mod Bågø, Assens og fjernere horisonter. 

Verden venter. Det var den følelse, jeg efter søndagens kirkeritual og det efterfølgende festlige familiesamvær i barndomshjemmet på Skræppedalsvej lagde mig til ro med. Ro var der nu ikke meget af den søndag nat. Mit hoved boblede med ønsker og drømme, men også betænkeligheder og bekymringer. Hvordan skulle det mon gå? Nu havde min bror Leif og jeg besluttet sammen efter 7. klasse at fortsætte skolegangen i Ejby, 10 kilometer væk i Ejby Folke- og Realskole.

Men tiden i Husby Skole var endnu ikke helt til ende. Da vi efter konfirmationen igen kom i skole, følte vi os som nogle vældige karle. De første par dage stod vi frikvartererne henne ved hovedindgangen. Vi løb ikke omkring og legede mellem skolens samlede 76 elever, som vi plejede. Og mest mærkeligt. Vi spillede ikke fodbold, som ellers var vores yndlingsbeskæftigelse. Vi stod blandt andet og diskuterede de sidste Beatlesplader, som vi havde indkøbt for nogle af vores konfirmationspenge. 

Nå, men de griller gik da heldigvis over efter nogle dage. Nu kunne vi slutte skolegangen i Husby med de næste måneder at lege, spille bold og hygge os, som vi plejede. I skoleåret 1964-65 gik alle tre Hansen-brødre i Husby Skole. Bo i første klasse, Leif og Ib i syvende. Enkelte gange kunne vi godt lege på tværs af klasserne. Skolegangen i Husby fik en ende sidst i juni 1965. 

I august 1965 fortsatte den videre skolegang i Ejby Folke- og Realskole. Vi spillede nu også fodbold i Ejby og begyndte at have vores gang i klubhuset og på baneanlægget på Tennisvej, både når vi selv skulle spille, og når vi skulle se Ejbys serie-1 hold spille.

Det var også i efteråret 1965, at vi måtte begynde at gå til søndagsbal kl.16.00 i store sal på Ejby Kro, hvor der var levende musik leveret af fynske pigtrådsorkestre. Når der ikke var søndagsbal var vi i stedet til eftermiddagsforestilling i Ejby Kino, hvor repertoiret ofte bød på Cliff- eller Elvisfilm.

1965 var året, hvor vi startede i Ungdomsskolen. Maskinskrivning, bogføring og motorlære er nogle af de fag, jeg umiddelbart husker, jeg gik til. Som indskrevet i Ungdomsskolen måtte vi også komme i Ungdomsklubben, der lå i kælderen i Ejby Folke- og Realskole. For øvrigt kunne vi også fra 1965 gå i ungdomsklubber i både Husby og Tanderup Forsamlingshuse. De arbejdede sammen om tilbud til egnens unge. 1965 var derfor året, hvor vi begyndte at lære en masse unge at kende, som ikke boede i vores nærområde. Vores verden blev større.

Jo, 1965 var et år der indebar voldsomme ændringer og skift i vores hidtil så rolige hverdag. Nu lærte vi en masse nyt, oplevede en masse og grublede en masse over fremtiden. Men retningen kendte vi nu de næste tre år frem. Frem til 1968

Året 1968 med de mange forandringer. Igen var der personlige valg og beslutninger, der skulle træffes. Og det skulle ske i skyggen af det verdensomspændende ungdomsoprørs omvæltninger i normer, magthierakier og samværsformer. Der var en masse at forholde sig til og spekulere over. Men det er en anden historie.

Ingen tvivl om, at jeg den 4. april  i år vil vende tankerne 60 år tilbage i tiden til min konfirmationssøndag i Husby Kirke. I modsætning til dengang ved jeg nu, hvordan de næste 60 år forløb. Der var ingen grund til uro og bekymringer. Det har været nogle rigtig gode 60 år med masser at glæde sig over. Glæder der har kunnet opveje de sorger og bekymringer, som er en selvfølgelig del af livet.

Ib Hansen, 28. februar 2025.