Glemmer du, så husker jeg det ord for ord

TVANGSOVERENSKOMSTEN - nager stadig.

Mange lærere nynner vist i disse uger den gamle sang " Glemmer du, så husker jeg det ord for ord". Hvis også sangens næste linje, "Alting brast og og det gør heller ikke spor", bliver en realitet, ser det sort ud ikke blot for folkeskolen, men også for vores fællesskabsbaserede samfund.

En underfinansieret folkeskolereform og folketingsflertallets ( og ikke kun Regeringens) vedtagelse af en tvangsoverenskomst, hvor man så bort fra den internationale ILO- konvention om inddragelse af den relevante fagorganisation, nager mange lærere. Situationen og stemningen kalder i den grad på nogle konkrete politiske signaler i forbindelse med valgkampen.

Der er i princippet to politiske hovedspor at vælge.

Politikerne kan påberåbe sig og klargøre for vælgerne og de berørte i folkeskolen, at problemerne blot er forventelige implementeringsvanskeligheder og lærersurhed. Beskeden til vælgerne kunne være, at lærernes surhed nok skal gå over, og at implementeringen af både folkeskolereform og lærernes arbejdsforhold bliver bedre med tiden. Det ser ud til, at det er denne model, de fleste kandidater vælger. Blot med den afgørende forskel, at der ties eller snakkes uden om.

Politikerne kan erkende, at det er tid for et grundigt eftersyn af både lov om folkeskolereform og tvangsoverenskomstloven, Lov 409. Begge dele under inddragelse af repræsentanter for de ansatte og praktikere med indsigt i undervisning og undervisningens praktiske muligheder. Denne fremgangsmåde ville være mest hensigtsmæssigt, hvis man ønsker at hæge om en god folkeskole, der fortsat kan bidrage til det nødvendige fællesskab i et moderne demokrat. Men vil politikerne folkeskolen og dens ansatte i form af konkrete positive gerninger?

Folkeskolen som samfundets fælles skole fortjener tydelige meldinger på disse områder. Vælgerne har i høj grad brug herfor.

Det er relevant for vælgere, der ønsker at stemme lokalt og personligt, at vide, hvad man får i forhold til folkeskole og behandling af lærerne, hvis man stemmer på partiernes lokalt opstillede kandidater. De fremsætter jo masser af synspunkter på alle mulige områder blot ikke i forhold til fremtiden for folkeskolereformen og fremtiden for lærernes tvangsoverenskomst.

Kom nu ud af busken. Forhold jer til fremtiden for folkeskolereformen og lærernes tvangsoverenskomst. Det er svært at stemme på nogen, man ikke ved, hvor man har på et så vitalt område.

Er det for børn?

Efter knap fire års ventetid barslede Regeringen så endelig med sin i regeringsgrundlaget varslede børnepakke. Uden minimumsnormeringer!

Regeringsgrundlaget fra oktober 2011 (citat): " …kvaliteten af dagtilbuddene er blevet udhulet, så der i dag er flere børn for hver voksen, (…) . Regeringen ønsker derfor, at kvaliteten af dagtilbuddene øges, eksempelvis ved at der stilles krav om minimumsnormeringer”

Forskningsrapport fra SFI- Det Nationale Forskningscenter for Velfærd fra 30.september 2009 (citat): "... peger resultaterne ganske tydeligt på, at børns adgang til en højkvalitetsbørnehave generelt øger deres IQ, skoleparathed og dermed deres langsigtede udbytte af skoleundervisningen. Undersøgelserne dokumenterede såvel kortvarige kognitive effekter som længerevarende positive effekter i forhold til de børn, der ikke fik tilbuddet om en højkvalitetsbørnehave. Børnenes uddannelsesresultater i skolen blev bedre, flere fik en erhvervsuddannelse, og de klarede sig efterfølgende bedre på arbejdsmarkedet. Unge voksne, der som børn havde gået i højkvalitetsbørnehave, fik i lavere grad overførselsindkomster. Færre blev arbejdsløse, og færre blev kriminelle sammenlignet med deres jævnaldrende, som også kom fra belastende opvækstvilkår."

Hvilken storslået mulighed for at øge menneskelig vækst og velfærd. Og så samtidig forbedre samfundets økonomiske konkurrenceevne i form af færre på overførselsindkomst, færre arbejdsløse, lavere kriminalitet. Lige vand på konkurrencestatsriddernes mølle. Det lå lige til højrebenet! Og regeringen erkendte det i oktober 2011!

Aprilsvise - Grøn er vårens hæk

April. Grøn er vårens hæk.

"Grøn er vårens hæk". Linjen popper op hvert år, når jeg på denne tid af året bevæger mig rundt i haven og i naturen. Foråret får mig altid til at tænke på en af 1800-tallets store danske digtere, Poul Martin Møller. En digter der gjorde et stort indtryk på mig allerede i min gymnasietids litteraturtimer. 

Poul Martin Møller blev født den 21. marts 1794 i Uldum ved Vejle og døde i København 12. marts 1838. Han er fra en tid, hvor store følelser blev udtrykt gennem naturdigte.

Den unge Poul Martin Møller var ulykkelig forelsket i sin rektor Blochs datter. Da hun i 1819 blev gift til anden side, skrev han dybt ulykkelig over tabet den smukke "Aprilsvise" med indledningslinjen "Grøn er vårens hæk". Tabet af jomfru Bloch kommer i digtets sidste linje til udtryk, så det gør helt ondt. "Det er tungt, man skal gå hjem alene".

https://youtu.be/jjY8KfoYftI

Hvert år når jeg har  genlæst "Grøn er vårens hæk" falder mine tanker uvægerligt efterfølgende på Poul Martin Møllers digt "Glæde over Danmark. Rosen blusser alt i Danas have". Et digt han skrev i 1820, hvor han for at dulme tabet af jomfru Bloch tog på en to års rejse som skibspræst til Fjernøsten - helt til Manilla på Filippinerne. Han er bange for at være blevet glemt - "Mine venner i den danske sommer, mindes I den vidtforrejste mand". Og han kan fortsat ikke glemme skønjomfruen - "Under lyse bøg  den danske bejler med sin herligt-voksne pige går." Forsmået kærlighed i 1819, statsbankerotten i 1813 og tabet af Norge i 1814 får klerken (skibspræsten Poul Martin Møller) til  i sit digt at fremkomme  med pointen, at Danmark er et land lille af omfang, fattig på penge, men rig på skønhed - " Danmark er et lidet fattigt land".

https://www.youtube.com/watch?v=YY_ZyG82YS0

Poul Martin Møllers digtning er et fint eksempel på datidens natur- og nationalromantik. Nationalromantikken gav sig i midten af 1800-tallet udslag i nationalliberalisme og sprogkamp mellem dansk og tysk med blandt andre Orla Lehmann og Grundtvig som nogle af de fremmeste bannerførere.

Poul Martin Møllers to nævnte digte kan også bare nydes for deres fine 200-årige ordbilleder. Her står de stærkt i beskrivelsen af det danske forår og den danske sommer.

Aprilsvise. Grøn er vårens hæk

Tekst: Poul Martin Møller, 1819
Melodi: Niels W. Gade, 1851

Grøn er vårens hæk,
kåben kastes væk,
jomfruer sig alt på volden sole.
Luften er så smuk,
deres længselssuk
kendes let på deres silkekjole.

Nu har viben æg,
pilen dygtig skæg,
og violen småt på volden pipper.
Gåsen sine små
lærer flittig gå,
skaden vindigt med sin hale vipper

Svenden med sin brud
går i haven ud,
på de grønne sko hun synes danse.
Ak, hvor hun er let!
foden er så net.
Pogen sælger til dem grønne kranse.

Storken er så travl
højt på bondens gavl,
og de røde fødder næbbet slibe.
Høkren med sin viv
går for tidsfordriv
med sin sølvbeslagne merskumspibe.

Hulde piger små,
røde, hvide, blå,
sender deres blikke rundt som pile.
Og som krigerflag
i det kælne slag
silkebånd fra liljenakken ile.

Aftnen driver på,
mens de skønne gå,
bare de dem ikke skal forkøle.
Hvilken yndig strøm,
barmen blir så øm,
man mit hjerte kan på vesten føle.

I den tavse nat,
som en stor dukat,
månen stænker guld på alle grene.
Ak, de skønne svandt
jo fra hver en kant.
Det er tungt, man skal gå hjem alene.

Glæde over Danmark

Rosen blusser alt i Danas have

Tekst: Poul Martin Møller, 1820
Melodi: Carl Nielsen, 1915

Rosen blusser alt i Danas have,
lifligt fløjter vist den sorte stær,
bier deres brune nektar lave,
hingsten græsser stolt på fædres grave,
drengen plukker af de røde bær.

Her imellem havets dybe kløfter
gives aldrig vår og sommerpragt.
Hvalen, kold og dum, ved skibet snøfter,
tavse fugl de brede vinger løfter
med sit bytte fra den våde jagt.

Mine venner i den danske sommer!
mindes I den vidtforrejste mand,
som så langt fra Danas favre blommer,
her, hvor sydens blæst på sejlet trommer,
flakker fra sit elskte fødeland?

Udi øst og vest, og hvor jeg vanker,
drømmer jeg om jer ved Danmarks sund.
Selv iblandt Constantias fulde ranker
mindes jeg med længselsfulde tanker
løvet i Charlottes bøgelund.

Klerken råber i Manillas rønner:
"Danmark er et lidet, fattigt land!"
Det forsikre Javas rige sønner,
selv Batavias skrantne kræmmer stønner:
"Danmark er et lidet, fattigt land!"

Kunne du, ved guld og sølv at love,
købe dig en nordisk kvindes tro,
købe dig et pust fra søens vove,
købe dig et ly af Tules skove
og en kløvermark til middagsro?

Fattig mand, som pløjer danske lande,
ryster æbler af sit eget træ,
har en kraftig arm, en kløgtig pande,
korn på marken, mælk i sine spande,
kvien står i græsset over knæ.

Ja, vor danske jord er sommerfrodig,
der er kræfter ved det danske brød:
Derfor er den danske mand så modig,
derfor var normannens kniv så blodig,
derfor er den danske kind så rød.

Under lyse bøg den danske bejler
med sin herligt-voksne pige går.
Over deres hoved månen sejler,
svanen i det klare vand sig spejler,
nattergalen højt i busken slår.

Dersom sligt for fattigdom du tyder,
østens atlaskklædte, rige mand!
glad mit sorte, danske brød jeg bryder,
takker Gud, mens fra min læbe lyder:
"Danmark er et lidet fattigt land!"

Polemisk politisk tale slører folkeskolens virkelige virkelighed

Nu er der valgkamp. Det betyder megen glat og polemisk politisk tale om alle de fortræffeligheder, politikerne i egne øjne har besluttet for at forbedre folkeskolen. Ordkunst, ordekvilibrisme og overordnet  abstrakt snak om folkeskolen formidles til offentligheden stærkt støttet af diverse højtflyvende cand.ditter og cand.datter og spundet ind i spindoktorernes sløringsvæv.

Den virkelige virkelighed

Folkeskolens virkelige virkelighed er helt anderledes end det billede, der forsøges formidlet.

Fra 2003 til 2013 er antallet af skolebørn i privatskole i landkommuner steget fra 10,4 % til 15,4 %. Det er en procentuel stigning på næsten 50 procent. 1)

Fra 2003 til 2013 er antallet af skolebørn i privatskole i bykommuner steget fra 12,9 % til 15,1 %. Det svarer til en procentuel stigning på 17 procent. 1)

I 2007 var der i Danmark 1598 folkeskoler. Når vi kommer til august 2015 vil der kun være 1245 folkeskoler. Altså et fald på 353 svarende til 22 procent færre folkeskoler. Mere end hver femte folkeskole er over en kort årrække blevet nedlagt. Det er sket samtidig med de meget drastiske ændringer, der er gennemført i forhold til folkeskolens indhold, struktur, organisering og omfattende forandringer af lærernes arbejdsvilkår. 2)

Afmontering af samfundets fælles dannelsesmæssige grundlag

Den fælles folkeskole er altså blevet geografisk centraliseret og er stærkt på vej til at blive  afviklet. Afviklingen foregår år for år med større og større hastighed. Samtidig sker der segmentering af de langt flere privatskoler efter religiøse, ideologiske, pædagogiske og andre særopfattelser. Konsekvenser er, at samfundets fælles dannelsesmæssige grundlag og de forskellige samfundsgruppers fælles platform og kendskab til hinandens vilkår er under afmontering. Nogle af de politiske partier har allerede foreslået, at svaret på denne udfordring bør medføre, at de resterende folkeskoler skal have samme vilkår som privatskolerne. Det fælles grundlag for folkeskolerne fjernes og forskellene mellem skolerne bliver endnu mere uddybet.

Elever med særlige behov udsættes for social isolation og nederlag

En undersøgelse gennemført af Landsforeningen Autisme viser, at lige nu - april 2015 - nægter hver tredje elev med autisme at gå i skole.  Næsten 11 % af dem har ikke været i skole imellem en og seks måneder. 2)  Alligevel holder man politisk fast i beslutningen om, at op mod 10.000 elever med særlige udfordringer skal inkluderes i de almene folkeskoler,

Undervisningsministeren har for nylig meddelt, at specialundervisningselever med funktionsniveau på linje med førskolebørn skal undervises efter de krav, der fremgår af Fælles Mål for folkeskolens almenområde. 2) Skal denne gruppe af elever, da blive ved med at opleve nederlag på nederlag? Bevidstløs inkludering og for høje krav giver ingen mening. En dagligdag, hvor man ikke har ligesindede at måle sig med, kan give en større følelse af social isolation og medføre lavere selvværd end det at komme i et specialtilbud, hvor undervisningen og samværet er indrettet efter elevernes særlige udfordringer og behov.

Forprogrammerede læringsteknologer

Skolelederforeningen, KL og Børne- og Kulturchefforeningen har for at få hverdagen i folkeskolen til at hænge sammen efter folkeskolereformen og folketingsindgrebet i lærernes overenskomst følt sig nødsaget til at udgive en fælles inspirationspjece. 3)

Pjecen anbefaler, at lærerne baserer deres undervisning på grydeklare undervisningsforløb og gennemfører undervisningen på baggrund af materialets tilhørende lærervejledning. Samtidig er de store undervisningsforlag allerede i gang at udbyde grydeklare undervisningsforløb med tilhørende fastlagte læringsmål, der er udarbejdet efter den meget gamle amerikanske læringsteknolog Blooms taxonomi. Lærerne reduceres til forprogrammerede læringsrobotter.

Lærerne behøver ikke - og har heller ikke fået afsat tid hertil - at gøre sig didaktiske overvejelser over sammenhængen mellem elevernes forudsætninger og undervisningens mål og midler i forhold til, hvad det er eleverne skal få ud af undervisningen. Værst af alt indebærer denne tilgang, at elevernes forskellige forudsætninger, motivation, evner og interesser  risikerer at blive udeladt af lærernes forudgående planlægning - eller mangel på samme - af  de enkelte undervisningsforløb. Den efter hver undervisningssekvens naturlige interne lærerevaluering i forhold til elevernes udbytte og progression får ingen betydning. Det næste forløb vil jo højst sandsynligt blive et indkøbt eller lånt skræddersyet forløb, en stangvare. Og hvad med lærernes professionelle overvejelser over alle de aspekter ved skolegangen, som handler om alt andet end det faglige stof? Det sociale, medindflydelsen, medborgerskabsevnen, det almentdannende, det adfærdsmæssige, glæden, motivationen og meget andet, som har betydning for elevernes udvikling og dannelse som menneske og samfundsborger.

Et udkast til en ny bekendtgørelse for læreruddannelsen peger i samme retning. Nye lærere skal lære at give læringsmålstyret undervisning. De skal uddannes til at blive læringsteknologer, der underviser efter centralt fastsatte læringsmål, enten udarbejdet af Undervisningsministeriet eller af de store private undervisningsforlag. Det falder i tråd med, at nogle kommuner nu vil bruge ikke læreruddannede akademikere som undervisere i de fag, som kommunerne har forsømt at efteruddanne lærere til fagligt at kunne varetage. De pågældende akademikere skal forud via et privat konsulentfirma have et hurtigt læringsteknologisk kursus i folkeskoleforhold.

Manglende inddragelse 

Det store flertal af lærere har ved en urafstemning tilsluttet sig det overenskomstresultat, som DLF og KL var nået frem. Et forholdsvist stort mindretal af lærerne har trods deres hovedbestyrelses og rigtig mange kredsbestyrelsers enstemmige anbefalinger om tilslutning til resultatet alligevel valgt at stemme nej til overenskomsten.

Anbefalingerne om at stemme ja baserede sig på en opfattelse af, at lærerforeningen med denne overenskomst lokalt kunne komme igennem med aftaler, der i højere grad kunne tilpasses de enkelte skolevæseners vilkår og behov. Efterfølgende afstemningsresultatet har KL´s chefforhandler dog meddelt, at aftalen ikke skal forstås sådan, at KL nu anbefaler kommunerne at indgå sådanne lokale aftaler. Men KL vil blot ikke længere pålægge kommunerne at afvise indgåelse af lokale aftaler med den lokale lærerforening.

I Køge har kommunen og den lokale lærerkreds i indeværende skoleår haft et fælles samarbejdsgrundlag om lærernes arbejdstid. Lærerne har ønsket dette samarbejdsgrundlag forlænget, men Køge Kommune har ensidigt sagt nej hertil. Denne situation er desværre ikke enestående for Køge Kommune. Overenskomstens virkelige virkelighed om, at folkeskolereformens kvantitative ændringer skal finansieres gennem omlægning af lærernes arbejdsvilkår, er fortsat gældende også for de kommende skoleår. Helt som det ensidigt blev fastlagt af Regeringen og Folketingets flertal ved vedtagelsen af  tvangsoverenskomsten for lærerne i foråret 2013 efter grundig (sic !) konsultation af KL.

Henvisning af lærere til de arbejdsmedicinske klinikker og et meget alvorligt og stærkt stigende sygefravær af lærere fuldender blot billedet af realiteterne i folkeskolen. En nylig publiceret undersøgelse peger også i retning af, at en stor gruppe elever har problemer i forhold til deres trivsel i skolen. Læreres og elevers mistrivsel fremmer mildt sagt ikke elevernes udbytte af undervisningen.

Konkret handling frem for abekastning og vindfrikadeller

Politikernes svar på de nævnte udfordringer har hidtil blot været, at al udvikling og alle reformer har deres omkostninger og deres implementeringstid. Landspolitikerne forsøger at lægge ansvaret over på lokalpolitikerne. Lokalpolitikerne spiller bolden tilbage. Men både folkeskolereform og lærernes tvangsoverenskomst er blevet til i et tæt samarbejde mellem regering, folketingsflertal og KL som kommunernes fælles organisation.  Det ville være klædeligt at vedkende sig det fælles ansvar. Det er ikke nok at konstatere "sådan er det jo"!

Hør her. Vi taler om rigtige mennesker, lærere og elever. Den populære disciplin abekastning fører ikke til noget godt. Det fører heller ikke til noget at sidde på hænderne og vente på, at det med tiden  eventuelt bliver  bedre. Det kunne jo eventuelt  også blive værre.

Lad nu valgkamp 2015 komme til at handle om, hvordan vi får en så afgørende vigtig samfundsinstitution som folkeskolen tilbage på rette spor. Snak og vindfrikadeller er ikke nok. Der skal handling til.

1) Kilde: Tænketanken CEVEA
2) Kilde: Landsforeningen Autisme citeret i Folkeskolen nr. 8 2015
3) Kilde: http://www.kl.dk/Fagomrader/Folkeskolen/Folkeskolereformen/En-ny-skole/

Valgkamp 2015 - almendannelse i skolepolitikken

I valgkampen 1953 fremlagde Julius Bomholt (S) et skoleprogram, der blandt andet indeholdt følgende element: ”I skolen skal barnet modnes til senere at kunne opfylde sit medborgerlige ansvar” 

Partierne bag folkeskolereformen august 2014 skriver i deres aftalepapir fra 7. juni 2013 følgende om opfølgning på folkeskolereformens resultater:

"Reformen af folkeskolen skal år for år forbedre det faglige niveau i folkeskolen for alle elever. De nationale mål giver en klar retning og højt ambitionsniveau for folkeskolens udvikling.

Der er opstillet operative resultatmål for de nationale mål, der vil gøre det muligt løbende at følge op på udviklingen. Resultatmålene er klare, enkle og målbare:

• Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.
• Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.
• Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år.
• Elevernes trivsel skal øges. "

Dette er forligstekstens udtømmende beskrivelse af forligspartiernes tanker om opfølgning på folkeskolereformen.

Tænk, hvis nogle af partierne i forbindelse med den nuværende valgkamp har modet til at gå til valg på at tilføre aftaleteksten følgende: ”I skolen skal barnet modnes til senere at kunne opfylde sit medborgerlige ansvar - og elevernes almene dannelse og medborgerskabsinteresse skal øges år for år."

Lidt for subtilt vil nogen måske hævde. Måske. Men det er vel ikke mere subtilt end de tre mål forligspartierne fremsætter i deres forligstekst fra juni 2013:

" 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til fag-
lige resultater.
3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem re-
spekt for professionel viden og praksis."

Den nævnte tilførsel kunne være et vigtigt signal om, at ideologierne "djøfisering" og "økonomisme" ikke helt har overtaget partierne, og at nutidens partier ikke kun i ord, men også i gerning står bag folkeskolelovens flotte formuleringer om dannelse, demokrati og medborgerskab.

Ovenstående forslag vil selvfølgelig være overflødigt, hvis partierne forlader deres ensidige logisk-positivistiske machiavellianske mål-middel tankegang. Men det er vist en helt utopisk tanke.

Kilde
Forligtstekst 7. juni 2013: http://www.uvm.dk/…/141010%20Endelig%20aftaletekst%207.6.20…

Folkeskolen på to ben

I det danske samfund har vi mere end nogensinde brug for en fælles sammenhængende folkeskole, der på tværs af geografiske, sociale, økonomiske og kulturelle forskelle sikrer børn og unge en fælles både uddannelses- og dannelsesmæssig ballast. Folkeskolen skal evne et "både - og".

"Både" en forberedelse til voksenlivet. "Og" samtidig have en værdi i sig selv i børne- og ungdomslivet.

"Både" livsoplysning i tid og rum. Fortid, samtid og fremtid. Lokalt, nationalt og globalt. Hvis man ikke kender fortiden, sine kulturelle rødder og har viden om verden før og nu, hvordan så få viden, saft og kraft til at medvirke til at udvikle en positiv fremtid begrundet i en vidensbaseret selvstændig stillingtagen. Kort sagt almendannelse. Det at vide noget og ikke bare vide, hvordan man skaffer sig viden. "Og" samtidig uddannelse til senere at kunne få en god beskæftigelse.

Denne folkeskolens dobbelte opgave er ikke ny. Forhåbentlig er der også fremover politisk vilje til at sikre en fælles sammenhængende folkeskole, hvor begge hovedopgaver betragtes som ligeværdige.


Nogle citater kan sætte opgaven i relief og samtidig beskrive mit skolesyn:

"Lær (...) at værdsætte Flid og Arbejde, og vær overbevist om, at det kun er ved flittig Udøvelse af Kræfterne, at Mennesket naar til en lykkelig Tilværelse. Uvirksomhed og Dovenskab er menneskenes Fjender. Ved Flid og Arbejde kommer de enkelte frem, og hver enkelt er med til at skabe et Samfund, der kan yde en god Tilværelse baade under Arbejdet, og naar Livsaftenen melder sig". (Th. Stauning 1939)

”I skolen skal barnet modnes til senere at kunne opfylde sit medborgerlige ansvar” ( Julius Bomholt 1953)

”I skal studere og lære, så I kan danne jer en egen mening om historien og alt andet, men man kan ikke danne meninger i en tom hjerne. Fyld hjernen, fyld hjernen. Den er jeres skatkammer og intet menneske i verden kan blande sig i den”. (Forfatteren Frank McCourt i romanen "Angelas aske" 1996)

Folkeskolen fortjener bedre

Hvordan kan politikere og store dele af befolkningen tro, at forringelse af lærernes forberedelses- og arbejdsvilkår forbedrer kvalitet og udbytte i arbejdet med det bedste, vi både som forældre og samfund har, nemlig vores opvoksende ungdom?

Det har undret mig lige siden Regeringen i december 2012 kom med oplæg til ny folkeskolereform. Her blev der lagt op til, at en stor del af merudgifterne ved reformens udvidede elevtimetal skulle finansieres ved forringelse af lærernes arbejdsvilkår. Lærerne skulle undervise mere med den logiske følge, at der bliver mindre tid  til forberedelse og efterbehandling (rettearbejde) af undervisningen og tiden til andet pædagogisk arbejde.

FN organisation udtaler skarp kritik af folketingsindgreb

KL forsøgte uden held ved brug af lockout-våbnet at tvinge den af Regeringen ønskede model igennem ved overenskomstforhandlingerne med lærerne i foråret 2013. Et bredt flertal i Folketinget med både regeringspartierne og de store oppositionspartier trumfede herefter ensidigt en lov om lærernes arbejdsforhold igennem, så man fik det ønskede finansieringstilskud til den folkeskolereform, som folkeskolereformpartierne efterfølgende vedtog. FN- organisationen International Labour Organization-ILO har i øvrigt netop udtalt skarp kritik af denne fremgangsmåde.

Hunden fodres med hundens egen hale

De manglende ressourcer til finansiering af folkeskolereformen har kommunerne derfor været tvunget til at finde ved forringelser andre steder på folkeskoleområdet. Konsekvensen har været en stærk opskruning af lærernes gennemsnitlige undervisningstimetal og heraf følgende forringelse af tiden til forberedelse og efterbehandling af undervisningen. Lærere har jo og har altid haft en overenskomst med samme årlige arbejdstimetal som resten af det overenskomstdækkede arbejdsmarked, nemlig årligt 1920 timer. Når én opgave udvides bliver der selvfølgelig mindre tid til de andre opgaver. Alene i Kolding Kommune betød folkeskolereformens nye udvidede timetal en underfinansiering med mere end 50 mio. kr årligt. Samme problem gør sig forholdsvis gældende i de fleste øvrige kommuner. Samtidig bliver den generelle kommunale økonomi holdt i et jerngreb af Regeringen, så kommunerne er tvunget til generelle nedskæringer på mange kommunale kerneområder.

Mange kommuner har udover forringelserne af lærernes arbejdsvilkår været tvunget til at skære ned på tolærerordninger og andre støtteforanstaltninger rettet mod elever med særlige behov, ligesom der er sket mange skolenedlæggelser. Og det er sket i en situation, hvor Folketinget og KL har aftalt, at titusinde elever med særlige behov fremover skal inkluderes i de almene folkeskoleklasser og ikke længere skal tilbydes plads i specialskoler.

Børn og unge har brug for kvalitet og voksne der trives

Fantastisk, at befolkningen finder sig i, at de lærere og pædagoger, der skal hjælpe forældrene med at give deres "guldklumper" den bedst mulige uddannelsesmæssige og dannelsesmæssige basis for et godt liv, i den grad tromles og får forringede vilkår i forhold til, at deres vigtige arbejde kan udføres med så høj kvalitet som muligt. Det er trods alt Danmarks opvoksende ungdom og fremtid, det drejer sig om.

Fantastisk, hvilken mangel på forståelse for undervisningens praksis de politiske og administrative beslutningstagere lægger for dagen. Men denne mangel på dybere indsigt fremtræder desværre også  i pressen, hos en stor del af befolkningen og hos en del forskere, der hellere forholder sig til angelsaksisk  pædagogisk teori om mekanistisk læringsmaksimering end til den praktiske viden om den succesfulde særlige danske undervisningstradition med vægt på både dannelse og uddannelse. En tilgang til pædagogik og undervisning, som har sikret Danmark en plads blandt verdens rigeste og mest velfungerende nationer.

Kursus i anvendt psykologi

Al psykologi og ledelsesteori  taler om behovet for medejerskab, motivation, anerkendelse, respekt og opbakning, når man skal gennemføre store forandrings- og udviklingstiltag. Forløbet med stort set samtidig folketingsvedtagelse af tvangsoverenskomsten Lov 409 med forringelse af  lærernes arbejdsvilkår for at finansiere folkeskolereformen, nedskæringerne i kommunernes budgetter, beslutning om inklusion af mere end 10.000 elever med særlige behov i almenskolerne og vedtagelse af ny folkeskolelov med efterfølgende hurtig implementering (lovbekendtgørelsen kom i juni måned 2014 som loven skulle træde i kraft august samme år) viser KL' s og Folketingets og begge disse parters rådgiveres rystende mangel på indsigt i psykologi, HR-viden og praktisk pædagogiske muligheder.

Desværre kan man i disse år iagttage, at pendulet åbenbart svinger tilbage mod en ledelsesfilosofi baseret på kæft, trit og retning. En filosofi man tidligere forlod på grund af, at den fører til demotivation af medarbejdere, mismod og frustration og dermed mangel på succes i opgaveløsningen. Denne filosofis mangler vil vise sig igen!

Men faktisk finder jeg det mest rystende, at befolkningen finder sig i, at deres børns lærere og pædagoger trynes, desavoueres, nedvurderes og skammes ud. Det går jo i sidste ende ud over børnene.

"Sådan er det jo!" er for billigt et svar

Vi kan prise os lykkelige over, at vi har så mange dygtige, dedikerede og energiske lærere og pædagoger, der kæmper for, at børn og unge får det bedst mulige udbytte af skolegangen . Ellers ville det da virkelig have set skidt ud. Det er meget beundringsværdigt, hvad de klarer selv i svære tider. Og meget sørgeligt, når en del knækker halsen på, at det er umuligt at få arbejdstiden til strække til at leve op til de politiske ambitioner. Stigningen i antallet af lægehenvisninger af lærere til de arbejdsmedicinske klinikker taler deres tydelige sprog.

Lærere og pædagoger kan ikke roses nok. Problemerne kan ikke blot afvises med et "sådan er det jo!" eller udsagn om, at man må acceptere omkostninger ved implementering af forandringer. Det er menneskeskæbner, det handler om! Lidt praktisk indsigt samt dialog og inddragelse kunne have været anvendt som middel mod de nu konstaterbare uholdbare såkaldte omkostninger. Flugten fra folkeskolen til friskolerne er accelereret. Lærere bliver syge som følge af arbejdspresset og utilstrækkelig arbejdstid set i forhold til arbejdsopgaverne. Nu må man besinde sig og hurtigst muligt få ryddet de værste tidsler af vejen.