Skal retssikkerheden trampes ned?

"Det gamle ordsprog lyder, at fælles skyld er ingens skyld - men det ønsker vi i (..???...) at lave om på, så retfærdigheden kan ske fyldest, selv i vanskelige sager. ... (Det) er nødvendigt for samfundet at kigge op, om de nødvendige redskaber er til rådighed, så politi og domstole kan placere skyld og straf. Derfor kommer vi ikke uden om at udruste myndighederne med muligheden for at idømme kollektiv straf". (Citat fra et medlem af Folketinget)

Mange vil fra deres skolegang kunne huske, hvordan kollektiv straf virker. "Det var da ikke mig", "uretfærdigt", "så kan jeg da lige så godt være med næste gang" m.m. Kollektiv straf er noget af det forældre ikke bryder sig om, at deres børn udsættes for. Kollektiv straf er med til at marginalisere og stigmatisere - også uskyldige. Den sætter de ramte ud på kanten af samfundet og op mod samfundet. Skaber flere anarkister, kriminelle og samfundsbekæmpere.

Fordelen ved at at leve i et demokrati fremfor i et totalitært system er begrebet ”retssikkerhed”. Retssikkerhed sikrer borgere mod vilkårlige, uforudsigelige overgreb fra statens side. Et af de centrale principper for en retsstat er, at der er lighed for loven, det vil sige, at loven gælder på samme måde for alle, uanset social status mv.

Retssikkerhed er ikke en moderne opfindelse eller noget, der er fundet på i moderne internationale konventioner. Der er en lang dansk historisk tradition bag begrebet. Længe før demokratiet blev indført blev der i Valdemar Sejrs Jyske Lov fra 1241 bl.a. skrevet følgende:

”Med lov skal land bygges.[...] Var der ikke lov i landet, da havde den mest, som kunne tilegne sig mest. Derfor skal loven gøres efter alles tarv, at retsindige og fredsommelige og sagesløse kan nyde deres fred, og uretfærdige og onde kan ræddes for det, der er skrevet i loven."

Retssikkerhed er noget helt fundamentalt i et demokrati. Den bør ikke trædes under fode for at opnå kortsigtede, populistiske gevinster. Dette princip må vi, folkestyrets borgere værne om. Og så må vi i øvrigt være med til at sikre, at der afsættes ressourcer til at slå ned på dem, der forbryder sig mod os gennem kriminelle handlinger og forbryder sig mod folkestyret, herunder arbejder for at få folkestyret afskaffet eller underordnet noget andet.

Befolkningen blev for få år siden inddraget i et regeringsinitiativ om at lave en "Danmarkskanon - 10 værdier for fremtidens samfund". Folk kunne byde ind på vigtige værdier. En af de værdier, der fik flest stemmer og dermed kom med i Danmarkskanon, var retssikkerhed. Nu må vi også uanset partitilhørsforhold i øvrigt følge op ved fremover at vælge politikere, der tilslutter sig demokratiets grundlæggende retssikkerhedsprincipper.

Og nej. Den indledende udtalelse er ikke af Mette Frederiksen i forbindelse med hendes forslag om at forbyde alle muslimske friskoler, fordi hun har konstateret brådne kar på nogle af dem. Det kunne åbenbart godt have været hende, men denne udtalelse er nu gjort af Peter Skårup, DF.

En glad, stolt og taknemmelig fynbo

Gemt, men ikke glemt.

Jeg kan ikke gøre for det. Jeg er glad, stolt og taknemmelig over at være fynbo. Og over jævnligt at kunne drage over bæltet og opleve det altsammen live. I dag blev mine fynske strenge igen slået an. Og det af en gammel bog.

Ovenpå formiddagens tur i det dejlige vejr på de hjemlige stier fra de nedlagte jernbaner i Bramdrupdam fik de optrækkende skyer efter frokost mig til at "græsse" blandt de ældre bøger på mine boghylder.

Gemt på øverste hylde, helt oppe under loftet stod Palle Laurings herlige bog "Fyn" fra 1974. Bogen er ikke glemt. Alene det at få den i hænderne igen får fynske billeder og fynske oplevelser til at flyve over min indre skærm. Hvor kunne den mand dog fortælle, fængende og flyvsk.

Blandt meget andet skriver han i bogen om det skovområde, Ørslev Bjerge, der sætter en naturlig grænse mellem mit barndomsland på halvøen Wedellsborg og det øvrige Nordvestfyn. Det er disse skove, man kører igennem, hvis man følger landevejen mellem Middelfart og Assens.

Her er en lille godbid af hans fortælling, illustreret med mine billeder fra Brænde Å, Håre Mose og Sdr. Åbybugten:

"Sydover inde i landet, ligger skovene på Ørslev Bjærge ned mod Lunghøj, og så smalle de er, så er det virkelig skov. Vejen stryger ned forbi en lille sø, man har ingen ulejlighed af at finde den, og man tror sig mange mile borte fra Fyn. Det er Midtsverige, Danmark i fyrreskovstiden, og søen vil ikke glide i ét med det fynske land. Vandspejlet er blankt i solen, rørenes våde stilke glimter, harpiksen dufter tykt og sødt, insekterne synger, hvor er det frodige milde Fyn? Det land, der er vanskeligere at få fat i, end man ville tro. Jo længere man trænger ind i Fyn, jo klarere ses, at her er kontrasterne mindre end i det øvrige land, men de er her, fine overgange og vekslen i jordens rytmer, i frodighed, i landets dyrkning. (...) At få hold på det fynske land er ikke let, og alligevel er det her. Enhver der kommer med en smule sans for land blir fanget af det, men det er ikke til at sige præcis, hvad det er der fanger, og hvorfor dette her netop er Fyn, og ikke andet."

Hvor er det skønt at eje en bog fyldt med en sådan fortælleglæde. Fysisk at kunne tage den i sine hænder. At blade rundt i den. Erindre glæden ved den første gennemlæsning. Her kommer nutidens virtuelle gadgets virkelig til kort.

En dejlig bog om det fantastiske Fyn. Bogen introducerer sit indhold på følgende vis:
"Fyn er herregårdenes land, de ligger tæt over hele øen, større og mindre, næsten alle forskellige som kirkerne, ingen anden landsdel har bygget så selvstændigt sogn for sogn som Fyn. I strandkanten, ved de smilende sunde, ligger fiskerlejerne og de små havnesteder, vejret går hen over Fyn, årstiderne og fugletrækket. Altid havde Fyn sit eget ansigt og sin egen skæbne, og det både ses og mærkes." 😀

Mit hjemland Husby Ejby og Vestfyn: http://ih18.blogspot.dk/2017/12/mit-hjemland-om-husby-ejby-og-vestfyn.html

Vis flere r

Hærvejsmotorvejen: Når kæmpekulturploven tilføjer unødvendige sår og ar

Det at nyde den smukke natur, roen, stilheden og de geologisk unikke og historisk interessante landskaber vest for Kolding og langs Den Jyske Højderyg fra Kolding til Viborg kan snart være en saga blot.

Et flertal i Folketinget har allerede afsat 65 millioner kroner til at få lavet en VVM-undersøgelse og en forundersøgelse af en helt ny motorvej fra Viborg gennem Midtjylland ned vest om Silkeborg og lige vest om Kolding med tilslutning til E45 syd for Kolding og lidt nord for Haderslev.

Hvis man er imod denne plan, er det nu, man klart, højt og tydeligt skal sige fra. Ligeledes skal man huske i forbindelse med den igangværende valgkamp at afæske kandidaterne til kommunal- og regionsvalget deres holdning til en sådan ny motorvej.

Både her på egnen lige vest om Kolding, vest om Vejle og i Midtjylland går den planlagte linjeføring igennem noget af Danmarks flotteste og samtidig mest spændende og interessante natur.

Det er usikkert om en ny motorvej vil aflaste E45, og så skal man alligevel samtidig udvide E45, hvor meget af den tætte trafik er interregional med mange forstoppelser til følge. Prøv bare at køre på strækningerne Skanderborg-Århus og Middelfart-Odense i myldretiden.

Det er ikke økonomisk bæredygtigt at lave en ny vestlig motorvej ned gennem det midtjyske, når hovedparten af trafikken har ærinde i Østjylland og langs aksen København-Odense-Århus. E45 kan i denne sammenhæng forholdvis enkelt, om man ønsker det, udvides med flere spor, uden at den barske kæmpekulturplov laver flere unødvendige sår og kæmpear, når den får lov at pløje sig igennem mere unik natur.

Vi har i Danmark i forvejen ikke for meget natur. Fredelig natur er en ubetalelig og uerstattelig ressource, som der allerede nu og endnu mere i fremtiden er stor efterspørgsel på. Selvfølgelig skal der ske udvikling i Midt- og Vestjylland, men den nuværende infrastruktur i disse områder er slet ikke fyldt op endnu, og eksistende infrastruktur kan opgraderes uden den voldsomme indflydelse på omgivelserne, som en motorvej giver. Bare spørg os, der bor i Bramdrupdam, hvordan det er at leve med en motorvej. Og det selv om man ikke bor lige op og ned af den.

Jeg siger NEJ til Hærvejsmotorvejen!

Sommergryderetten Dejlige Danmark

DEJLIGE DANMARK

Sommergryderet.

Man tager 
En invitation til 2x40 års fødselsdagsfest på Hammelkanten
En bil og et vejkort
Et godt landskabskort, Per Smed, Blad 2 Midtjylland.
Sine gode vandrestøvler.
Sit regntøj.
1 motelværelse i Hadsten

Først kører man gennem det smukke midtjyske tunneldals- og morænelandskab fra Kolding over Silkeborg til Grathe Hede, der ligger lidt syd for landsbyen Torning på landskabskanten mellem den del af landet, der under sidste istid var dækket af is og den del af landet, der lå foran isranden. Her beundrer man monumentet til minde om Slaget på Grathe Hede, hvor kong Sven blev dræbt under slaget mellem Svens og kong Valdemars hære i år 1157.

Så kører man mod nordvest, ud på Alheden, den kæmpestore smeltevandsslette dannet af smeltevandsstrømmene, der løb ud fra isranden lige vest for Viborg. Her vandrer man en 7 kilometer lang tur ud på Kongenshus Hede for nyde det storladne hedelandsskab. Og man besøger Kongenshus Mindepark, hvor hundredvis af opstillede sten minder om dem, der har betydet noget for opdyrkningen af heden og for kulturen, der knytter sig til hedelandskabet.

Herefter kører man østpå, på tværs af det stærkt varierede østjyske landskab med de mange tunnel- og smeltevandsdale. Så indlogerer man sig på motellet i Hadsten. Klæder om til fødselsdagsfesten og kører over smukke bakker og dybe dale til Bøstrup, hvor fødselsdagsfesten afholdes som en havefest med telt, illuminering, fakler, god mad, musik, sange, optrædender, glade fødselarer med familie og humørfyldte gæster. Sådan en flot og hyggelig fest er noget af det mest ærkedanske, der findes.

Ud på natten kører man så i mørket tilbage til motellet i Hadsten for efter morgenmaden at fortsætte den store landskabssvingtur gennem det midtjyske hjem til Kolding igen.

Forbi arkitekturgodbiden Frijsenborg Slot og gennem tunneldalen til Hammel. Videre gennem det dramatiske og ualmindeligt smukke landsskab ved Gjern over og langs Gudenåen videre igennem Silkeborg for igen ved Hampen nær Hovedvej 13 at komme ud på kanten mellem de to store overordnede landsskabstyper, vi har i Danmark. Nemlig den del der under sidste istid var dækket af is og den del, der var isfri. 

På med regntøjet og vandrestøvlerne. Gå de 5 kilometer rundt om det op til 14 meter dybe dødishul, der nu som en næringsfattig såkaldt lobeliesø er fyldt op af det reneste rene vand fra grundvandskilder og kaldes Hampen Sø. Sluttelig kører man gennem de velkendte morænelandskaber nordvest for Vejle og Kolding hjem til Bramdrup igen.

Et lille land med stor variation af smukke og spændende landskaber indenfor forholdsvis korte afstande. Historie, traditioner, hygge og sociale relationer. Årstider, hver med deres charme og et vejr, der byder på et utal af variationer, ventede som uventede. Det er Danmark. Det er dejligt.

Det rene Vilde Vesten

"Uddannelse er basis for lov og orden" (James Stewart i westernfilmen "The man who shot Liberty Valance".)

"Respekten for borgernes retssikkerhed – uanset borgernes økonomiske, sociale og mentale ressourcer – er en grundpille i en retsstat og et demokrati som det danske." (Fra "Danmarkskanon". Danmarkskanonen handler om de samfundsværdier, traditioner og bevægelser, vi er formet af og fælles om, og som er værd at tage med ind i fremtidens samfund. Indsamlingen til Danmarkskanonen blev sat i gang af fhv. kulturminister Bertel Haarder i juni 2016).

"I en retsstat er der lighed for loven, korruption og nepotisme bekæmpes, og forvaltningen udøves efter legalitetsprincippet, dvs. at myndighedsafgørelser, der griber ind i borgernes frihed og rettigheder, har hjemmel i lov." (Den Store Danske")

Danmark er et land med repræsentativt demokrati. Vores demokrati bygger på en tredeling af magten. Den lovgivende magt. Den udøvende magt. Og den dømmende magt.

Hvis vores demokrati og retsstat ikke skal blive eroderet ned, er det vigtigt at holde fast i dette grundlæggende fundament.

Uanset hvad vi iøvrigt har af holdninger og meninger, må vi stå sammen om at bevare og styrke dette fundament. Ellers bliver det det rene Vilde Vesten - inden lov og orden blev indført. Selvtægt, lynchning, vilkårlighed, folkedomstole og den stærkes ret er ikke noget, vi skal ønske os.

Det er ikke i overensstemmelse med opretholdelsen af en demokratisk retsstat byggende på dette fundament, hvis vi alle begynder at få den opfattelse, at vi hver især kan shoppe i lovgivningen, som det passer os. Shoppe i forhold til Grundloven, til lovfæstede fartbegrænsninger, til forvaltningsloven, til skattelovgivningen og de mange andre love, der af skiftende flertal er blevet politisk besluttet i kraft af vort demokrati. Reglen om ikke at måtte shoppe frit og efter egen opfattelse gælder for høj som lav. For dem vi kan lide og for dem, vi ikke kan lide og for alle borgere i øvrigt. For lovgivere, for ministre, for embedsfolk og for dommere. De fire sidstnævnte grupper er jo i øvrigt blot borgere på lige fod med de borgere, hvorfra de har fået legitimation til at udøve deres magt. Men de har en skærpet pligt til at holde fast i og forsvare demokratiet og retssikkerheden.

Der findes ikke nogen “god” ret til at sætte sig ud over loven og give sig til at shoppe frit på alle hylder efter, hvad der her og nu passer i ens eget kram. Hvis loven skønnes uretfærdig, er det op til domstolene at vurdere det. Ikke den enkelte borger og hans eller hendes samvittighed. Sådan er en af grundreglerne i et demokrati og i et retssamfund. Man kan ikke bare vælge til og fra. Love kan selvfølgelig løbende laves om, men hvis man ønsker et demokratisk retssamfund, må man holde fast i retssamfundets grundlæggende værdier.

Er vi nået dertil, at der behov for et brag af en oplysnings- og uddannelseskampagne på alle niveauer i, hvad der er de principielle værdier og byggesten i en demokratisk retsstat?

"Education is the basis of law and order".
James Stewart i westernfilmen "The Man who Shot Liberty Valance"

Børnelivet skal leves i gode dagtilbud af høj kvalitet

Vi skal ikke forfalde til at lave 'forskoler', som vi kender det fra latinske og angelsaksiske lande. Men vi skal holde fast i det særligt danske værdigrundlag vore dagtilbud er bygget på. Samtidig skal vi sikre den høje kvalitet i vore dagtilbud.

Det skal vi, fordi børn, der går i børnehaver med uddannet personale og gode normeringer og heraf følgende høj kvalitet i det pædagogiske arbejde, klarer sig bedre i livet.

Gennem international forskning ved vi, at børn der har gået i en god daginstitution får bedre uddannelse, bliver mindre kriminelle, får bedre jobs og færre ender på overførselsindkomster.

Undersøgelser viser også, at børnehaver med høj kvalitet øger børns intelligens målt ved IQ, og børnene bliver mere skoleparate. Dermed bliver deres udbytte af skoleundervisningen også bedre. De gode institutioner er til særlig gavn for udsatte børn.

Danske dagtilbud en bragende succes

Den danske dagtilbudsmodel er en bragende succes og er helt unik i verden. Det er virkelig en model, vi kan være stolte af. Det kan vi, fordi børnene får en god start og understøttes i deres udvikling. Ude i verden undrer man sig derfor over, at vi i Danmark er i færd med at forandre vores dagtilbud i retning af at være forskoler med ensidigt fokus på målstyring, læring og kompetenceudvikling.

Børnenes udbytte i de danske børnehaver er i høj grad fremkommet som følge af, at børnehaverne har evnet at finde en fin balance mellem børnenes frie leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter.

Børn har i deres udvikling brug for den frie leg, hvor de for eksempel gennem rollelege kan afprøve forskellige identiteter. Hvor de gennem de småkonflikter, der altid vil opstå i en legesituation, får lejlighed til at afprøve konfliktløsninger – selvfølgelig med kompetente voksne til at gribe ind, hvis det måtte blive nødvendigt.

Børns læring styrkes af netop denne slags aktiviteter, som børnene blot opfatter som en helt naturlig opfyldelse af deres behov for leg. Pædagogisk formålsbestemte aktiviteter kan selvfølgelig også være med til at styrke børnenes udvikling, men formålsbestemte aktiviteter må ikke skygge for den naturlige udvikling, der ligger i børns leg. Børnehaverne må aldrig gøres til forskoler for skolen. Så smider vi barnet ud med badevandet.

Leg og venner

Det vigtigste for børn i dagtilbud er leg, venner og møde med nye spændende udfordringer. Alt dette har stor betydning for det gode børneliv, for børnenes positive udvikling og for børnenes muligheder senere i livet. Samtidig sikrer en sådan tilgang, at børnene har gode forudsætninger og lyst til at lære, når de begynder i skolen.

Det er vigtigt at huske på, at for barnet i børnehaven er børnehaven livet og ikke en forberedelse til noget, der kommer senere. Barnet er interesseret i at have gode venner og i at lege gode lege og have gode og dybe oplevelser med de voksne. Alt det skal vi passe på og ikke forfalde til at lave 'forskoler', som vi kender det fra de latinske og angelsaksiske lande.

De kan nemlig slet ikke leve op til den børnehavepædagogik, som vi kunne kalde den skandinaviske model og som en stor del af verden misunder os. Lad os passe på den, men selvfølgelig gerne udvikle den. Men det skal ske med varsomhed og med blik for det pædagogiske fundament vore dagtilbud for børn er bygget på. Vi ved heldigvis en hel del om, hvad der karakteriserer dagtilbud af høj kvalitet.

Dagtilbud af høj kvalitet

Kvaliteten af samspillet mellem voksen og barn er den mest betydningsfulde faktor for barnets udvikling. Derfor skal de voksne omkring barnet være i stand til at tilføre flere udviklende aktiviteter, evne den gode samtale mellem voksne og børn og kunne tilføre flere udfordrende lege. De voksnes evne til at reagere på og være sensitive overfor børnenes ytringer er helt afgørende og specielt i forhold til børn, der er særligt udfordrede.

Hvis de voksne reagerer på børnenes signaler, hvis de voksne bidrager med udviklende alderstilpassede aktiviteter, hvis de uddyber og udvikler barnets sprog og lege, og hvis de voksne er sensitive overfor børnenes følelser. Så understøtter de voksne på en god måde barnets intellektuelle, sociale og følelsesmæssige udvikling.

Normeringerne viser sig at have stor betydning for den mellemmenneskelige kontakt i dagtilbuddene. En svensk undersøgelse af 2½-4½-årige børn viser sammenhæng mellem normeringer og stress.

Den forbedrede normering mindskede forekomsten af adfærdsforstyrrelser og konflikter og resulterede i en forbedret trivsel. Ændringer i personaletætheden viste sig at have særlig stor betydning for ængstelige og hæmmede børn. Den ændrede normering gav samtidig en halvering af personalets sygefravær.

Børnehaverne skal ikke være forskoler for folkeskolen. Men kvalitetsbørnehaver er en afgørende faktor for kvalitet i folkeskolen og for elevernes resultater ved folkeskolens afgangsprøver. Endnu vigtigere er det, at kvalitetsbørnehaver giver børnene et afgørende grundlag for et godt liv i alle livets aspekter.

Måske vil følgende synspunkt få mig til at blive betragtet som en gnaven gammel mand. Men jeg kan ikke forlige mig med en udvikling, hvor børnehaver gøres til forskoler, og hvor folkeskolen i højere og højere grad får karakter af at være fritidshjem.

Incitamentshelvedet i det offentlige

Den samfundsmæssige styring af offentlig virksomhed har i de sidste 15-20 år bygget på manglende tillid til offentligt ansatte lederes og medarbejderes lyst og evne til at gøre et godt stykke arbejde baseret på motivation og ansvarsbevidsthed.

Samfundets øverste beslutningstagere - om de nu er politikere eller elitære bureaukrater - er prægede af den samme ensidige  styringstilgang. Hvor de så har fået denne tankegang fra?

Afbureaukratisering, tillidsreform, arbejdsmiljøreformer, medarbejderinvolvering, brugerindflydelse og meget mere af samme skuffe. Antallet af  positive buzzwords har i samme periode nærmest været eksponentielt stigende. Alligevel styrer nomenklaturaen af politikere og topbureaukrater stadig rigidt ved brug af incitamenter, "pisk og gulerod". På det seneste i en sofistikeret udgave, hvor incitamentet bedre økonomi først udbetales efter, at opgaven om bedre resultater er løst med den allerede givne økonomi. Det skriger til himlen!

Tilgangen mistillid og regelregulering bliver værre og værre. Se bare på, hvordan politikerne har ønsket at tage selvstændighed, fleksibilitet og frihed under ansvar fra fx gymnasielærere og lærere. Se på, hvordan politikerne styrer politiet med måltal for de forskellige politiopgaver. Og hvordan politikerne styrer sygehus- og sundhedsvæsenet med måltal for ventetid, diagnosticering og operationer.

Hvem er det dog, der ikke forstår at moderne dygtige medarbejdere og ledere i et demokratisk samfund lader sig motivere af mere og andet end regeltyranni, kontrol og såkaldt "normalisering"?

Er det politikerne? Er det teknokraterne i topembeder? Er det uddannelses- og forskningsinstitutionerne? Er det en udefra kommende plage fra internationale organisationer præget af et ensidigt fokus på nationaløkonomi og konkurrence som styringsværktøj.

Vi skal have orden i økonomien. Vi skal have en grad af konkurrence. Vi skal tjene penge. Vi skal have noget at leve af, og det får vi kun gennem godt arbejde.

Men disse parametre må ikke står alene. Mennesket motiveres af både ydre motivation (penge, fordele, kors, bånd og stjerner osv.) og af indre motivation (nysgerrighed, interesse, lyst til at gøre sit arbejde godt, føle et ansvar, opleve fleksibilitet, lyst til at gøre noget fra andre osv.).

Balancen mellem ydre og indre motivation er forskellig fra menneske til menneske. Det gør derfor stor skade, når politikere og elitebureaukrater i den grad ensidigt lægger vægten på ydre motivation og totalt negligerer indre motivation. Tingene hænger ikke sammen.

Politikerne taler ved festlige lejligheder om afbureaukratisering, kvalitetsudvikling, fokus på de menneskelige ressourcer, tillidsreform m.v. Men det er netop kun noget de taler om. Det bliver ved ordene, mens de i handling bliver  ved at fremme styring, der indebærer flere regler,  mere kontrol, stigende mistænkeliggørelse og en udpræget mangel på respekt for faglighed. Alligevel fjerner de ressourcer, som om deres styringstilgang allerede har givet de fornødne effektiviseringseffekter.

Styringsgeneralerne vil ikke længere have faglige ledere, men vil i højere grad have generalistledere, der ikke er tynget af viden om de områder, de er sat til at bestyre og styre.

Hele denne tilgang skaber utryghed og afmagt hos ledere og ansatte, og det går i sidste ende ud over brugerne i form af manglende kvalitet og effektivitet.