Talepapir til mit foredrag afholdt på Kongeåmuseet i Vamdrup 5. maj 2018 under titlen " Skolens udvikling i et grænseområde". Museet åbnede denne dag en udstilling om skolerne i Ødis, Hjarup og Vamdrup, hvor Ødis oprindelig lå i Hertugdømmet Slesvig, mens Hjarup og Vamdrup lå nord for Kongeåen og dermed i Kongeriget Danmark.
 |
| Grænselandet. Kongeriget Danmark. Nordslesvig. Grænsen 1864 og grænsen 1920 |
Mange og forskellige slags grænser
De første skoler
Rytterskoler
Obligatorisk undervisning
Skolereformer i hertugdømmet Slesvig omkring 1798 - 1808
Folkeskolelovene 1814
Skolerne mellem 1864 og 1920
Ændringer efter 1920
Mange og forskellige slags grænser
Der er landskabsgrænser, som for eksempel nord og syd for Kolding Fjord, Kolding Å og Kongeåen. Øst eller vest for Istidens hovedopholdslinje, som her i området ligger mellem Hjarup og Ødis, vest herfor starter smeltevandssletterne med de lette jorder.
Der er politisk-historiske grænser, som for eksempel mellem Hertugdømmet Slesvig og kongeriget.
Der er kirkelige grænser som stiftsgrænser, provstigrænser og sognegrænser, som for eksempel stiftsgrænserne mellem Slesvig Stift (fra Kolding Fjord til Ejderen til 1864) , Ribe Stift og Haderslev Stift. Tilsynet med skolerne lå i århundreder hos biskopper, provster og præster.
Der er administrative grænser som lensgrænser, sysselgrænser (Almind Syssel) herredsgrænser (Andst Herred), rytterdistriktsgrænser, købstadsgrænser og amtsgrænser, som for eksempel Koldinghus Len ( til 1661) Skodborg Len ( til 1573, derefter Koldinghus Len), Koldinghus Amt (1661 – 1793), Koldinghus Rytterdistrikt (1679 – 1774) med rytterskoledistrikter, Vejle Amt (efter 1922), Ribe Amt (efter 1922), Kolding Købstad, ejerlav/bylav, sognekommuner, storkommuner og endnu større storkommuner.
Der er lærerkredse og forandringer i grænserne mellem disse som f.eks. mellem Kolding Lærerkreds og Andst Herreds Lærerkreds.
Alle disse grænser har haft betydning i forhold til skolerne. De har haft betydning i forhold til oprettelse, drift og tilsyn med skolerne. Og området ”tidligere Vamdrup Kommune” har i særlig grad været udsat for massevis af grænseforandringer og dermed ændringer i vilkårene for skolerne og deres udvikling.
Ud over disse fysiske grænser er der også en række ikke fysiske grænser, der har haft og har stor betydning. Tradition, kultur, religion, by, land, offentlig, privat.
Jeg er så heldig at have været lærer både nord og syd for den gamle grænse mellem kongeriget og hertugdømmet Slesvig, nemlig på Ødis Sogneskole og på Bramdrup Skole. Fynbo, men gift med sønderjyde.
Men lad os tage fat på, hvilken betydning de forskellige grænser har haft for undervisning og skolegang og for skolernes udvikling.
De første skoler
Mange tror, at folkeskoleloven fra 1814 var den første skolelov og i hvert fald den første lov, der påbød obligatorisk skolegang. Det er ikke tilfældet, og faktisk er der heller ikke tale om en lov i 1814, men flere love. Det sidste vender jeg tilbage til, men lad os starte med at se på skolegang og skoler i grænseområdet før 1814.
Både i hertugdømmet Slesvig og i Kongeriget betød Reformationen, at der blev indført undervisning af børnene, først i beskedent omfang og ikke for alle børn, men senere kom der flere tiltag, og efterhånden kom der flere steder egentlige skoler til. I mange år var der både i hertugdømmet og i kongeriget en skøn blanding af skoler, degneskoler, degnelæsning, løbedegne og skoleholdere. Faktisk kom hertugdømmet til med formaliserede undervisningstiltag lidt før kongedømmet.
Reformationen kom først i hertugdømmet – allerede i slutningen af 1520´erne og dermed i den del af området her, der ligger syd for Kongeåen og Kolding Å. I de kongerigske dele kom reformationen 1536. Oplæring af befolkningen i de kristne grundsandheder – det var hovedopgaven for kirken efter reformationen. Befolkningen skulle oplæres i katekismen og have den indprentet. Hvor der ikke var skoler, blev der gennemført degnelæsning.
Degnelæsning er betegnelsen for den undervisning i katekismus, som degnene både i kongeriget og i hertugdømmerne skulle meddele ungdommen i henhold til kirkeordinanserne (om gudstjenesten, undervisning m.m.), som også kom på forskellige tidspunkter i hertugdømmet og kongeriget. Her kom kongeriget først med en kirkeordinans i 1537, mens kirkeordinansen i Slesvig først kom i 1542.
Degnelæsningen kaldes også aftenlæsning. I kongeriget læste degnen oprindelig hver søndag i kirken med kirkebyens ungdom og desuden nogle gange om året med ungdommen i sognets øvrige landsbyer/ejerlavene, men 27/3 1629 indskærpedes på ny, at degnene skulle læse med hele sognets ungdom hver uge, således som det for hertugdømmets vedkommende allerede var påbudt i kirkeordinansen for Slesvig.
I Sønderjylland/den nordlige del af Slesvig og dermed i Ødis, Ødis-Bramdrup, Fovslet, Gåskær-Farris, synes degnelæsningen at være bortfaldet allerede i begyndelsen af 1600-årene, da det blev almindeligt, at degnene holdt skole, mens den i kongeriget afskaffedes i h. t. skoleforordningen af 23/1 1739, der påbød degnene at holde skole i stedet for degnelæsningen.
Ødisområdet og de dele af nuværende Vamdrup, der lå syd for Kongeåen og dermed i hertugdømmet var omfattet af (hertug Christians ”Haderslevteser” fra 1528) hertugdømmets reformation sidst i 1520´erne med tilhørende krav til undervisning. Undervisningen havde til hensigt at skabe gudfrygtige kristne og nyttige borgere. Vamdrup Sogn var for øvrigt annekssogn til Hjarup, noget af Vamdrup lå i kongeriget og noget lå i hertugdømmet.
Nord for grænsen kom man som nævnt senere med. Kirkeordinansen 1537: ”lære det, som hører til Guds Ære i Kristendommen, eller at lære det, som hører til at opholde og bevare et godt civilt og verdsligt Regimente.”
Til gengæld skete der så 1700-1720 delvist affødt af pietismen et stort spring fremad nord for Kongeåen, hvor blandt andet Vamdrup og Skanderup fik rytterskoler.
Rytterskoler
Efter afslutningen på Den Store Nordiske Krig (1700-1721) oprettede Frederik IV I forbindelse med sin 50 års fødselsdag 1721 i hvert af de 12 rytterdistrikter 20 skoler.
Med sit ´pietistiske livssyn´ mente kongen, at evnen til at kunne læse i bibelen og lære Luthers lille Katekismus var midlet til at udvikle gode, kristne samfundsborgere. Rytterskoleforordningen fra 1721: ”at oplyse i den saliggørende Guds Kundskab”.
Forordningen indførte undervisningspligt for børn over 5 år, og
indtil de ”bestod” konfirmationen. Fagene var læsning, der var gratis og skrivning og regning, som var frivillige fag, som der skulle betales for.
Kongen var bagefter med sin oprettelse af rytterskoler. Den åndelige vækkelse pietismen, der kom i begyndelsen af 1700-tallet betød, at adelige flere steder i landet allerede tidligere havde oprettet skoler til almuebørnene.
Hvor jeg kommer fra på Vestfyn, havde grevinden på Wedellsborg allerede i 1712 oprettet en fundats til grundlæggelse af Husby Skole og efterfølgende skoler i yderligere 9 sogne på Vestfyn i Wedellsborgs Len.
Og sådan var det ud over landet, hvor der var store godser. Ellers var der stadig degnelæsning med grupper af børn efter søndagsgudstjenesten. Det var for det meste udenadslære. Det var det stadig, da jeg gik i skolen: ”Vær dansk i sind og tanke…” og ”Den sande lykke er kun sjælefred…”
Men her på Vamdrupegnen var der jo ikke mange store godser eller mange grever og lensgrever (men dog nogle store gårde, hvoraf nogle var kirkeejere), og området var delt af Kongeågrænsen mellem Hertugdømmet Slesvig og Kongeriget Danmark.
Så der kom kun rytterskoler nord for Kongeåen. De nærmeste her på egnen var Vester Vamdrup Rytterskole, Skanderup Rytterskole, Seest Rytterskole og Store Andst Rytterskole.
Obligatorisk undervisning
Et energisk første forsøg på at fremme skolesagen for alle børn kom under kong Christian 6., der indførte konfirmation i 1736. I kongeriget udstedte kongen en ny skolelov i 1739, som indførte almen skolepligt og prøve af alle skoleholdere. Hensigten var, at alle skulle kunne klare trosbekendelsen til konfirmationen.
Vi Christian den Sjette.......giøre vitterligt ... at lade danske skoler ...således indrette, at alle og enhver, end og de fattige Børn overalt på Landet kunne tilstrækkeligen undervises om Troens Grund samt Salighedens Vey, Orden og Middeler, efter Guds Ord og den Evangeliske Kirkes sande i Børns Lærdom - men korteligen forfattede Lære, saa og i at læse, skrive og reigne, som saadanne Videnskaber, der ere alle og enhver, af hvad Stand og Vilkor de end måtte være, nyttige og fornødne…. at de hverken i det Aandelige eller Legemlige veed rettelig at søge og befordre deres eget Beste"
Men godsejerne protesterede, og kongen så sig nødsaget til at ophæve loven igen.
I Slesvig stift forsøgte kongen også som hertug at ændre skoleforholdene på samme måde som i Kongeriget, men administrationen/Overkonsistoriet frarådede at udstede en generel forordning; de lokale forskelle og fattigdommen var for stor. Ambitionen om en ny skolelov endte derfor med, at sagen blev overladt de lokale visitatorer. I 1744 fik kirkevisitatorerne, dvs. amtmænd og provster, påbud om at fremme skolevæsenet.
Skolereformer i hertugdømmet Slesvig omkring 1798 - 1808
I hertugdømmet blev der gradvist – først i den nordlige del på Haderslevkanten - indført nye skoleregulativer for hvert enkelt provsti fra 1798 til 1808. Hvert af provstiets sogne fik en sogneskole med degnebolig i stedet for bondeskolerne og , der blev indrettet distriktsskoler med fast afgrænsede områder, skoledistrikter. Lærerne fik bedre løn, og der kom nye skolebøger. Tyske bibler blev erstattet af danske abc’er, katekismen mistede sin stilling som læseøvebog, der blev indført bibelhistorie, og egentlige læsebøger. Der kom også danske regnebøger.
Folkeskolelovene 1814
Efter 25 års forarbejde fra 1789, to krige med England (1801 og 1807-14), statsbankerotten i 1813 og tabet af Norge i 1814 vedtog kongen 5 folkeskolelove, der skulle sikre obligatorisk undervisning for alle børn.
1814-lovgivningen bestod af i alt frem love. Også her ses forskelle affødt af grænser. Først og fremmest mellem kongeriget og hertugdømmet, men også mellem land og by og mellem forskellige religioner.
De tre centrale love var en lov for København, en for købstæderne og en for landområderne, men derudover blev der givet særlige skolelove for hertugdømmerne Slesvig-Holsten. Dertil kommer det såkaldte jødiske frihedsbrev, som indførte en slags jødisk konfirmation og derfor i praksis betød undervisningspligt for jødiske børn på linje med det, konfirmationsforordningen havde gjort for kristne børn i 1736.
De skoler i den tidligere Vamdrup Kommune, der lå i hertugdømmet var opfattet af en lov, nemlig skoleloven for Slesvig-Holsten "Allgemeine Schulordnung für die Herzogtümer Schleswig und Holstein", mens skolerne i kongeriget var omfattet af en anden lov, nemlig ”Anordning for Almue-Skolevæsenet paa Landet i Danmark, 29. juli 1814”.
Den danske og den slesvig-holstenske skolelov afveg ikke meget fra hinanden, men der krævedes mest af skolebørnene i Hertugdømmerne – og således for eksempel mere i Ødis end i Vamdrup, Hjarup og Skanderup.
Foruden elementærfagene skulle eleverne i Slesvig blandt andet lære naturlære, naturhistorie, geografi og fædrelandshistorie.
De skulle gå i skole hver dag og ikke kun halvdelen af ugens dage som i Kongeriget, hvor ældre og yngre elever skiftedes til at møde i skolen. Og de kunne ikke blive udskrevet af skolen, når de var fyldt 13 år, men var skolepligtige, til de konfirmeredes som 15-16 årige, drengene et år længere end pigerne.
Skellet fra den lovgivningsmæssige opdeling fra 1814 gik altså lige tværs ned gennem Vamdrupegnen i forhold til grænsen mellem kongerige og hertugdømme. Der var også skellet mellem landsbyordningen og købstadsordning
Den første opdeling skete der ændring af i 1864, mens skellet mellem skolegang i land og by først blev ophævet med 1958-lovens ophævelse af landsbyskoleordningen.
Der er også indbygget et skel eller en grænse af åndelig art i 1814-lovene. 1814-lovene var et kompromis mellem reformivrige oplysningsmænd og religiøs konservatisme, som udgjorde de to poler i den skolekommission, som blev nedsat i 1789 (Oplysningstiden, Struense halshugget 1772, stavnsbåndet ophæves 1788, Reventlow, kronprins Frederik, kong Christian den syvende).
På den ene side skulle eleverne have fag, hvis hensigt var erhvervsrettet i forhold til bønderbørnenes virkelighed, såsom læsning, skrivning og regning, på den anden side indtog religionsundervisningen en meget central plads i lovene. Skolerne skulle opdrage eleverne ”til gode og retskafne mennesker i overensstemmelse med den evangelisk- christelige lære” og sørge for, ”at de blive nyttige borgere i staten” .
På mange måder har dette skel i opfattelsen af folkeskolens undervisning overlevet lige til vore dage. Nu er det et skel mellem uddannelse som nytte og uddannelse som dannelse. Det er indbygget i diskussionen om konkurrencesamfundet.
Konsekvenserne af 1814-lovgivningen blev, at skolebilledet i 1800-tallet blev mere varieret med almueskoler på landet og borger- og almueskoler i byerne samt latinskoler, der oprindelig var statslige, men som i stadig højere grad blev private.
Borgerskolerne bestod i byerne omkring 1840 dels af gratis borgerskoler, såkaldte fattigskoler, dels af finere betalingsborgerskoler med udvidet undervisning, begge typer opdelt i en drenge- og pigeafdeling. Kommunale og private realskoler førte fra 1881 frem til en almen forberedelseseksamen, præliminæreksamen.
Vamdrup Private Realskole eksisterede med denne opgave fra 1893-1963 og stod for forskellene mellem privat og offentlig, land og by, grundskole og videre uddannelse.
Skolerne mellem 1864 og 1920
Efter 1864 blev Ødis Sogn en del af skolelovgivningen i kongeriget sammen med de syd for Kolding Fjord og Å beliggende syv øvrige sogne, der udgjorde de såkaldte ”otte sogne”, der kom til kongeriget efter 1864 i bytte for nogle såkaldte kongerigske enklaver længere nede sydpå.
Den del af det nuværende Sønderjylland, der blev tysk i 56 år fra 1864 til 1920 oplevede en helt anden skoleudvikling end i kongeriget. Det angik skolerne i for eksempel Højrup, Stepping og Farris.
Den preussiske skole efter 1867 har i den folkelige, sønderjyske bevidsthed fået et dårligt skudsmål.
Det fremgår af utallige erindringer om en skolegang med tvungen tyskundervisning, tyske kejsersange og tysk national indoktrinering, alt forestået af en autoritær lærer uden forståelse for børnenes danske oprindelse.
Min kones bedstemor fortalte tit om denne tvang. Tvangen gjorde et stærkt indtryk, som også hang ved den efterfølgende generation, der efter 1920 ikke havde gået i tysk skole, men hvis forældre havde gjort det.
Skolen blev efterhånden et hovedinstrument i fortyskningspolitikken, men det bør dog også fremhæves, at skolen også blev omfattet af de reformer, som det nye og effektive preussiske styre førte med sig.
Der oprettedes et nyt lærerseminarium i Haderslev i 1885. Det allerede eksisterende Tønder seminarium blev indrettet med en dansk og en tysk afdeling, hvor førstnævnte uddannede lærere, som kunne undervise i dansk i de nordslesvigske landskoler.
Provsternes tilsyn med skolen blev afskaffet, mens biskoppers og provsters overtilsyn med skolerne fortsatte i kongeriget.
I hertugdømmet udnævntes fra 1876 i stedet verdslige kredsskoleinspektører som tilsynsførende med skolernes pædagogiske virke. Derimod fortsatte sognepræsterne med at føre det lokale skoletilsyn.
De slesvigske skolers forhold blev gennemreguleret med love, der satte højere standarder for skolebygninger, undervisningsmateriel og undervisning. Mange nye og bedre bygninger gav skolen en mere fremtrædende placering i nærmiljøet.
Lærerne fik særlig fra 1890’erne en bedre løn og pension, og deres anseelse i lokalsamfundet var voksende.
Mulighederne for en videregående undervisning blev fremmet ved oprettelse af statslige realskoler og overrealskoler i købstæderne, der supplerede de gamle latinskoler. Dertil kom et større antal erhvervsskoler for kommende landmænd, købmænd og håndværkere.
Men som sagt blev skolen også et hovedinstrument i fortyskningspolitikken. Tønder Seminariums danske afdeling blev lukket i 1884 og tysk indførtes overalt som skolesprog.
Ændringer efter 1920
Efter Genforeningen 1920 kom de sønderjyske skoler ind under de love, der nu blev kaldt folkeskoleloven, men fortsat med opdelingen i landsbyordning og købstadsordning. Tilhørsforholdet til Slesvig Stift ophørte, da Haderslev Stift blev oprettet i 1922. Det betød så, at nogle af skolerne her i området fik ført overordnet tilsyn fra biskoppen i Haderslev, mens andre fortsatte med tilsynet fra biskoppen i Ribe.
En afgørende ændring, som berører grænselandet mellem land og by, var folkeskoleloven af 1958 med de tilhørende såkaldte ”blå betænkning fra 1960”, som afskaffede landsbyskoleordningen, og dermed i nogen grad ophævede det skolemæssige skel mellem land og by.
De faglige krav til skolerne medførte, at mange af ejerlavsskolerne i de små landsbyer blev afskaffet og sammenlagt til centralskoler. Ofte under forskellige navne. Skolerne i Ødis blev til Ødis Sogneskole. Skolerne i Alminde Sogn og Viuf Sogn blev til Alminde-Viuf Fællesskole. Og sådan ud over det ganske land. Og specialiteten er fra 1963 med Skanderup-Hjarup Forbundsskole sammenlagt på tværs af to kommuner.
De nye centralskoler – og også forbundsskolen - blev ofte lagt på bar mark mellem to større landsbyer, som for eksempel Ødis Sogneskole, der blev lagt mellem Ødis-Bramdrup og Ødis. De små landsbyer mistede deres skole. Nye fag blev introduceret som for eksempel sprogfag.
Alminde-Viuf Fællesskole blev lagt tættest på Alminde, men i Viuf Sogn på en stejl skråning ned til en å. Sådan går det, når der skal findes en afbalancering mellem de forskellige landsbyers ønsker og behov. Så bliver resultatet ikke altid det mest optimale, men i stedet det mulige.
Kommunalreformen 1970 medførte ændringer i tilhørsforhold. De nye kommuner Lunderskov og Vamdrup flyttedes fra Ribe Amt til Vejle Amt, hvad der medførte ændringer i tilsyn fra andre amtsskoledirektører og amtsskolekonsulenter.
 |
| Tavle til anskuelsesundervisning "Landsbyen" o.1902. Brugt som forsideillustration til jubilæumsskriftet " Kolding Lærerkreds gennem 125 år. 1859-1984" |
Dermed var Andst Herreds Lærerkreds, som kommunerne omkring Vamdrup og Lunderskov havde tilhørt, delt af amtsgrænsen. Otto Sørensen fra Vester Vamdrup Skole havde været formand for Andst Herreds Lærerkreds fra 1966-1970. Vamdrup og Lunderskov kommuners lærere blev efter 1970 en del af Kolding Lærerkreds.
Den seneste kommunalreform, som trådte i kraft 1. januar 2007, betød også store ændringer for skolerne på Vamdrupomegnen. Ødis Sogneskole og Stepping Skole blev lagt sammen til Ødis Skole. Stepping fortsatte som privatskole.
Kongeåskolen og Vester Vamdrup Skole blev lagt sammen til Vamdrup Skole, men med afdelinger på de tidligere adresser.
Skolerne i Lunderskov og Vamdrup Kommuner skulle nu passes ind i et gammelt købstadsordnet skolevæsen. Det blev en gensidig læreproces. Men her er jeg jo nok noget inhabil.
Udfordringerne for skolerne i disse år er strukturændringer, kulturændringer og budgetændringer. De pædagogiske og politiske skel i forhold til folkeskolerne går mellem konkurrencestatstankens kompetencerettede nytteorienterede skole kontra den dannelsesorienterede skole. Men det er en helt anden historie.
