Pigen med svovlstikken

En pige sad og syede i en gård, der engang lå på hjørnet af Lillegade og Sjobjergvej i Husby. Det var i Pinsen 1915.

Hendes uskyldige syaktivitet blev årsagen til, at gården, hun sad i, blev flyttet væk fra landsbyen og ud på markerne, ud mod Husby Hole.

Jørgen Andersens tidligere gård på Skræppedalsvej. Gården hedder "Breidablik", men blev kaldt "Sognefogedgården", da Jørgens far Anders Claudius Andersen i mange år var sognefoged. Billedet er fra 1939.

"Sognefogedgården" 1. februar 2018

Den udflyttede gård ligger der endnu. Det er den gård, der ligger på toppen af Skræppedalsbakken, og som indtil fornylig var ejet af Jørgen Andersen. Jørgen overtog gården efter sin far, sognefoged Anders Claudius Andersen. Da den lå på hjørnet nede i Husby, var den ejet af Niels Julius Nielsen. Der er stadig en markvej mellem gårdens to placeringer, fra Sjobjergvej til Skræppedalsvej.

Krydset Lillegade-Sjobjergved o. 1915. Bernts købmandsforretning ligger til venstre og Niels Julius Nielsens går ligger bagest i billedet. Udenfor billede til højre ligger Bangs gård

Pigens syaktivitet resulterede også i, at Claus Bangs gård blev nyopført, men på samme placering overfor krydset Sjobjergvej-Lillegade. På det smukt proportionerede stuehus kan man stadig på gavlen ud mod haven se en plakette med årstallet 1915.

Bangs gård i Lillegade, Husby fotograferet 1. februar 2018. På plaketten står 1915

Men hvad var det, der skete, der kunne få disse store konsekvenser? Jo, som nævnt var pigen i gang med at sy. Hun tabte en nål på gulvet og kunne ikke finde den. Derfor strøg hun en tændstik for at lyse ned på gulvet. Tændstikken brændte ned og brændte hendes finger. I forskrækkelse kastede hun tændstikken fra sig, og der gik ild i et gardin. Da hun åbnede døren for at råbe om hjælp, fik ilden næring og var ikke længere til at slukke. De to stråtækte gårde i krydset Sjobjergvej - Lillegade brændte ned.

Her på hjørnet af Sjobjergvej og Lillegade blev der tidligere drevet købmandsforretning. Fotograferet 1. februar 2018

Købmand Kristian Bernts hus på den anden side hjørnet af Sjobjergvej og Lillegade blev reddet, så vi stadig i dag kan glæde os over den smukt vedligeholdte gamle gule ejendom. Efter købmand Bernt drev Jørgensen i nogle år købmandsforretning i ejendommen. Da det ikke længere kunne gå, blev han brugsuddeler i Husby Brugsforening, og senere, da han og fruen forlod Brugsen, flyttede de ind i lærerboligen over for skolen, hvor lærer Tagesen og hans familie havde boet.

En lille artikel i Fyens Stiftstidende "Større Brand i Husby" fra den 25. maj 1915 kan sætte gang i mange tanker om sammenhænge i landsbyen Husby. Sammenhænge som sikkert ikke ret mange tænker på i dag.

Hvad man da ikke kan få ud af Statsbibliotekets avisarkiv, hvor man online kan læse aviser udgivet i Danmark, og som er mere end 100 år gamle. Det er svært at løsrive sig.

Og tjenestepigen? Hun fik nogen tid efter en bøde på 10 kroner for uforsvarlig omgang med ild.

 

Artikel i Fyens Stiftstidende 25. maj 1915

Ib Hansen, 6. december 2018

Spansk syge forårsager aflysning af jubilæum i Husby

Husby Skoles 25 års jubilæum for den nye skolebygning måtte aflyses på grund af epidemi. Lige efter Første Verdenskrig florerede en ondartet influenzaepidemi over hele verden. Den blev kaldt den Spanske Syge. Den dræbte et sted mellem 50 og 100 mio. mennesker, hvilket svarer til tre til fem procent af verdens befolkning.

Artikel i Fyens Stiftstidende 3. november 1918

En artikel i Fyens Stiftstidende 3.11. 1918 viser, hvor meget respekt, der var i forhold til sygdommen. Husby Skole skulle i november 1918 have fejret "den smukke skolebygning", der da siden 1893 havde ligget i 25 år på "et af de allersmukkeste steder" i sognet, i stedet måtte jubilæumsfesten aflyses. Skolen med den smukke skolebygning på det allersmukkeste sted ligger der heldigvis end, nu dog som smykkeværksted. I år har skolebygningen 125 års jubilæum. Måske burde den fredes! Men dejligt, at Bent Larsen og familie har passet så godt på den, siden de overtog den efter skolens nedlæggelse sidst i 1960´erne. Respekt!

Fra min tid i Husby Skole, omkring 1962

Husby Skole blev oprettet allerede i 1712, ni år før Frederik IV oprettede sine 240 rytterskoler ud over hele landet. Det var grevinden på Wedellsborg, der tog dette initiativ, som grevskabet senere udbredte til andre landsbyer på Vestfyn.

Den første Husby Skole lå nok ved kirken, indtil den nye blev bygget i 1893. I hvert fald findes der på gamle matrikelkort to marklodder med betegnelsen henholdsvis skolelodden og degnelodden. Lodderne lå syd for kirkegården på vejen ned mod Sdr. Aaby. Ved kirken lå der tidligere for øvrigt også et hospital for 6 fattiglemmer. Altså ikke et sygehus, men alene et opholdssted for syge og/eller gamle, jævnfør det latinske ord "hospitale", der betyder "gæstehus" eller "herberg".

Husby Kirke set fra syd

Oversigt over mine artikler fra Husby, Ejby og Vestfyn

https://ih18.blogspot.com/…/mine-artikler-om-husby-ejby-og-…

En kontrasternes efterårstur i vores smukke land

Vi har tradition for at tage på tur for at indsuge nogle efterårsoplevelser i spændende danske landskaber – efterårsturene går gerne nordpå i Jylland.

Fredag i efterårsferien kørte vi fra Tunneldalskolding diagonalt over de flade midtjyske smeltevandssletter med tilhørende bakkeøer og ådale. Så gennem Sallings runde bakker, slugter og dale. Via bro over det smukke Sallingsund. Nu er der ikke længere megen pine og plage over den tur. Før Sallingsundbroen var der færgefart mellem de to byer Pinen og Plagen.

Nykøbing Mors. Torvet med statuen af Christian den Niende

Formiddagen blev brugt til en bytur i skaldyrsbyen Nykøbing Mors med besøg på Mors Museum i Dueholm Kloster. Efterfølgende tog vi fra Nordmors med færge over Feggesund. En kort, men smuk tur med fine kig over den på denne dag så milde og solbeskinnede Limfjord. Ikke megen blæsten går frisk over Limfjordens vande.

Færgen over Feggesund

Landgang i Han Herred

Først på eftermiddagen gjorde vi landgang i Han Herred. Herfra gik det op og ned, op og ned over de for området så karakteristiske runde kalkbjerge, der i Stenalderen lå som stejle øer i Stenalderhavet, hvor havoverfladen stod flere meter højere end i dag.

Og bjerge er det. På toppen af en af kalkknoldene kørte vi gennem landsbyen Bjerget. Ude ved kysten nød vi fra toppen af Bulbjerg den flotte udsigt over Jammerbugten. Grønt, gråt, blåt og hvidt kildrede de farvegerrige øjne. Og under gåturen her på bjergtoppen mærkede vi den friske vind fra Skagerrak.

Udsigt fra Bulbjerg over Skagerrak

Nedbrydningsarbejdet ved Bulbjerg

Ved foden af Bulbjerget beundrede vi bølgernes arbejde med at holde kalkklinten stejl og nydelig. Nedbrydningsarbejdet går fint. Skarreklit er nu kun en lille knold et stykke ude i havet.

Bølgerne nedbryder Bulbjergs kalksten

Selvfølgelig skulle vi også lige se til gutterne fra kutterne ved Thorupstrand, inden vi sluttede eftermiddagen med sen eftermiddagskaffe i cafeen ved Slettestrand. En god americano med tilhørende pære- og valnøddetærte er ikke at foragte. Fruen fik lov at vælge to forskellige stykker kage, så vi begge kunne få et halvt stykke af hver. Så kunne hun smage to slags. Lidt ligesom dagens tur. Så mange forskellige oplevelser på så relativ kort tid.

Der drives fortsat kystfiskeri direkte fra stranden ved Thorupstrand

Vi overnattede på Rønnes Hotel i Slettestrand. Efter middagen gik vi i mørket en tur på stranden i lyster fra måne og stjerner og en grøn signallampe fra en de kuttere, der var slæbt op på stranden.

Fantastisk, hvor mange forskellige naturoplevelser, vi kan få i Danmark på nogle hundreder kilometer ved at lave et diagonalt herresving fra sydøst mod nordvest.

Katolsk tid

Lørdag fortsatte vi vores store sving gennem det nordlige Jylland på jagt efter nye oplevelsesfacetter i vores spændende land. Vores todages sving gennem Mors, Han Herred og Himmerland kan ses fra mange vinkler. Topografi, natur, historie og geologi. Men turen kan også relateres til religionshistorie ved at besøge stadig eksisterende fysiske steder, der fortæller om fortidens religionsopfattelse. Steder hvor der er fysiske relikter, vi endnu kan tage og føle på.

Dueholm Kloster i Nykøbing Mors huser Mors Museum

Den religionshistoriske vinkling startede allerede fredag med et besøg i det tidligere kloster Dueholm i Nykøbing Mors. Det er et tidligere Johanniterkloster stiftet i 1371. Nedlagt som de andre katolske institutioner efter Reformationen i 1536.

Vandretur i Fosdalen fra Lerup Kirke og ned over stenalderhavsskrænten Lien

Lørdag formiddag startede vi med at vandre ad Fosdalstien fra Lerup Kirke ned ad Danmarks højeste og længste indlandsskrænt, Stenalderhavsskrænten Lien, der sine steder er 70 m høj. På Fosdalstien passerede vi forbi Vor Frue Kilde, hvis vand i Middelalderen blev anset for helligt og helbredende og derfor trak mange mennesker til.

Helligkilden Vor Frue Kilde i Fosdalen nær Lerup Kirke

Herefter satte vi ruten mod sydøst. Vi skulle igen passere Limfjorden. Denne gang kørte vi over Aggersundbroen ved Løgstør og kørte gennem Himmerland mod Mariager Fjord.

Livets skole

Vitskøl Kloster ved Ranum syd for Løgstør.
 I forgrunden resterne af den store klosterkirke, der aldrig blev fuldført

Undervejs gjorde vi som så ofte før holdt ved det tidligere Vitskøl Kloster nær Ranum. Det var cistercienserordenen, der startede klosteret i 1158 efter opgave fra kong Valdemar den Store. Navnet Vitskøl stammer fra navnet på den landsby, der lå her dengang og hed Withscuele. Munkene latiniserede det til Vitae Scholae, som betyder Livets Skole. Det blev i daglig tale til Vitskøl. I Jan Guillous romanserie om den senere tempelridder Arn fra Sverige sendes Arn til Vitskøl Kloster - netop for at gå i klosterskole.

Efter frokost gik vi en tur gennem Mariager By med de velbevarede gamle huse. Byens ualmindeligt smukke og interessante kirke er en del af et tidligere stort klosterområde, hvoraf det meste nu er nedrevet.

Mariager Kirke er sammen med bygningen til højre de eneste tilbageværende rester af det store birgittinerkloster,

Marias Ager

Klosteret blev grundlagt omkring af 1440 af den svenske klosterorden birgittinerne, der er grundlagt af den Hellige Birgitta. Klosteret her ved den lange tunneldalsfjord var viet til Jomfru Maria. Byen, der efterhånden opstod omkring det store kloster, blev derfor kaldt for “Marias Ager”, Mariager. Birgittinernes klostre havde både nonner og munke, dog i adskilte afdelinger. Derfor var birgittinerklostrene meget store, også det her på Marias Ager.

Dermed sluttede vi en dejlig og interessant tur gennem en del af vores oplevelsesrige mangefacetterede land.

Video: https://www.facebook.com/ib.hansen.33671/videos/1148396408649665/

Pontoppidan om Lillebælt

Wedellsborg Hoved under højvande

Ud over sin store produktion af skønlitteratur - herunder romanen "Lykke Per" - skrev Pontoppidan også topografiske værker med beretninger om landskaber forskellige steder i landet, blandt andet om Lillebælt. Han har lavet en fin beretning om et område, hvor jeg færdes meget på både den fynske og den jyske side af bæltet.

"Naar Lille Bælts stride Strøm har bugtet sig forbi Middelfart og Snoghøj og rundt om Hindsgavl, breder den sig et Øjeblik i Indløbet til Kolding Fjord og snævres saa atter ind i Løbene omkring Fænø og mellem Stenderup Hage paa jysk Kyst og den lange Føns Halvø paa Fyns. Det er, som om den vilde bryde sig Vej gennem denne sidste, men den kommer ikke frem og fanges ligesom Marsvinene i Bunden af den smalle Gamborg Fjord; til Gengæld skærer den sig ordentlig ind med brede Bugter i Kysten syd for Føns eller Fyunnæs (Fyns Næs), som det hed i gamle Dage. Den største af disse Bugter er Tybrind Vig, som mod Syd begrænses af det høje Iversnæs, hvor Wedellsborg ligger mellem prægtige Skove og skuer ud over alt sit Tilliggende af Land og Vand, over Øerne ude i Bæltet, Brandsø og Baagø, og Herregaardene inde paa Kysten og oppe i Landet, Sparretorn, Tybrind, Minendal, Billeskov og Orelund...” ( Henrik Pontoppidan "Vestfyn" fra Danmark II, 1893).

Henrik Pontoppidan blev født i Fredericia i 1857, men flyttede i 1863 til Randers. For sin skønlitteratur modtog Pontoppidan i 1917 Nobelprisen, for "hans autentiske beskrivelser af dagligliv i Danmark". Pontoppidan er især kendt som repræsentant for den periode i dansk litteraturhistorie, der kaldes "Det Moderne Gennembrud".  Forfatterne fra denne periode fra omkring århundreskiftet til det 20. århundrede  er kendetegnet ved realistiske skildringer af fattigdom og klasseskel. Men Pontoppidan kunne altså også "dreje" en perfekt skildring af et topografisk landskab.

Landskabskort over Vestfyn

Udsigt fra Hindsgavl mod Fjordparken i bunden af Kolding Fjord

Udsigten fra Føns Kirke over Føns Vang Sø og Gamborg Fjord

Tybrind Vig ved Eskør Strand

Wedellsborghalvøen ved Rørdam. I det fjerne t.v ses Brandsø

Fænø Kalv, Fænø og Hindsgavl set fra Stenderup Midtskov

Stenderup Midtskov på kanten af Snævringen

Houens Odde - midt i det hele

Selv på regnvejrsdag er det godt at besøge Houens Odde, der ligger som en naturmæssig oase mellem Eltang Vig og Gudsø Vig. Og kun ti minutters kørsel fra Kolding.

Op og ned, op og ned gik det under min vandretur fra oddens sydvestlige ende og ud mod oddespidsen længst mod nordøst ved Gilwellhytterne.

Det er Weichselistidens - den seneste istid (cirka 115.000 år f.kr. til cirka 9.600 år f.kr) - sidste krampetrækninger, der giver denne oplevelse, selvom skovvejen er jævnet noget ud ved brug af vejdæmninger. På tilbagevejen gik jeg på oddens nordside, så jeg fik oplevelsen af de mange parallelle bakker og dale fuldt ud. Over skovklædte afrundede bakker og ned over fugtige sivdækkede lavninger.

Under afsmeltningstiden og israndens tilbagetrækning under den seneste istid, forekom der undertiden afgrænsede kuldeforværringer, så der igen rykkede afgrænsede gletsjere frem over vores område.

En af disse gletsjere er Lillebælts Gletsjeren, der var en del af det såkaldt ungbaltiske isfremstød. Den rykkede fra sydøst gennem det nuværende Østersøområde - og der hvor Lillebælt nu er - frem mod nordvest, hvor gletsjeren gik i stå i området omkring Gudsø og Taulov.

Da gletsjeren rykkede frem blev det foranliggende vanddrukne morænemateriale bestående af usorteret ler, sand, grus og sten udtværet i isens fremrykningsretning. Morænebakkerne på Houens Odde ligger derfor i dag og strækker sig i retningen fra sydøst mod nordvest. Imellem bakkerne ligger der fugtige lavninger. Det er derfor oplevelsen af en gåtur er op ned, op ned. Og skov siv, skov siv.

Under dagens gåtur nød jeg undervejs på oddens sydøstside udsigten over Eltang Vig, der efter i mange år at have været afpumpet nu igen er tilbage i sin naturtilstand.

På turen tilbage langs oddens nordvestside kiggede jeg over gletsjerinderlavningen Gudsø Vig mod den tilhørende Taulov randmoræne, der er resultatet af alt det materiale Lillebælt Gletsjeren aflejrede og skubbede op ved sin afsmeltningsrand.

Forinden turen tilbage gav jeg mig også tid til helt ude for enden af odden længst mod nord at nyde synet over mod Kidholmene og forestillede mig, hvordan menneskene her i området levede for tusinder af år siden. Der er fundet rester af deres værktøj, fiskegårde og de pæleafspærringer, de lavede under vandoverfladen, så indsejlingen til Gudsø Vig var beskyttet mod fjender.

Men undervejs kunne jeg også dagdrømme om historiske begivenheder tættere på vores tid . Under de betydelige slag der under Treårskrigen fandt sted ved Gudsø i maj 1849 efter det af danskerne tabte slag den 23. april i Kolding, sejlede danske kanonbåde ind i Gudsø Vig og beskød de tyske tropper inde på land. Kanonbådene måtte trække sig tilbage, da tyskerne gik ud og beskød kanonbådene fra Houens Odde. Det har ikke været sjovt at ligge i de små åbne kanonbåde uden beskyttelse for den fjendtlige beskydning.

Jo, selv på en regnvejrsdag er der meget at opleve og at indleve sig i ved et formiddagsbesøg på Houens Odde.

Udsigten fra Houens Odde over Gudsø Vig mod Taulovmorænen

Folkeskolen og folketingsårets åbning

Nu nærmer Folketingets åbning sig den første tirsdag i oktober. Det er den femte åbning efter Folketingets vedtagelse i december 2013 af en ny folkeskolelov - den såkaldte folkeskolereform - til ikrafttrædelse fra august 2014. Folkeskolen er således i gang med det femte skoleår, siden loven trådte i kraft. 

Der er stadig stor politisk og offentlig debat om, hvad vi som samfund vil med folkeskolen, og hvordan folkeskolen skal indrettes. Selv efter fem år er der fortsat uro og utryghed om folkeskolen.Tiden er længe inde til politisk eftertænksomhed. Det kunne passende starte i forbindelse med åbningsceremonien i oktober.

Det er mit forslag, at Folketinget starter folketingsåret med at synge to sange. Som den første sang kan tingets medlemmer synge nummer 164 i Højskolesangbogen, Halfdan Rasmussens ”At lære er at ville befri sin ensomhed”. I sangens tredje strofe beskriver Halfdan Rasmussen præcist, hvordan tilgangen til folkeskolen efter min mening bør være: "..at vække det, der sover, og gøre tanken fri".

"At lære er at famle

i mørket, blind og stum,

at sprænge eller samle

sit eget verdensrum,

at vække det, der sover,

og gøre tanken fri,

at se en himmel over

hver drøm, man lever i."

Derefter foreslår jeg tinget at gå over til næste punkt på eftertænksomhedens sangdagsorden. Her foreslår jeg, at de ærede medlemmer igen bruger Højskolesangbogen og synger nummer 89, Grundtvigs sang. "Er lyset for de lærde blot?". I denne sang indgår følgende vers:

"Oplysning være skal vor lyst,

er det så kun om sivet,

men først og sidst med folkerøst

oplysningen om livet;

den springer ud af folkedåd

og vokser, som den vugges,

den stråle i vort folkeråd,

til aftenstjernen slukkes! "

Det er lysten, der driver værket, og oplysning drejer sig om oplysning om livet. Samtidig er det værd at huske, at forudsætningen for at kunne lære er trivsel. Trivsel er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig forudsætning for al god undervisning. Der skal selvfølgelig stilles krav, og eleverne skal også beskæftige sig med noget, de ikke umiddelbart kender noget til.

Kvalitet i skolen kommer ikke af kvantitet, men kommer af motiverede, velforberedte og engagerede lærere. Ændringer i folkeskolen bør ske efter eftertænksomhed og moden overvejelse. Og ikke mindst efter inddragelse af folkeskolens ansatte, forældrene og eleverne understøttet af en bred kreds af rådgivere og ikke kun  pædagogiske frontløbere eller interessenter, der varetager snævre egeninteresser.