Ib Hansen, tidligere børne- og uddannelsesdirektør

onsdag den 4. januar 2017

Stormfloden 4. - 5. januar 2017

HØJVANDSVARSEL TIRSDAG 3. JANUAR 2017

Højvandsvarsel

Stormflodssten ved broen over Brændeå. Så højt stod vandet i 1872

Langs kysterne ved Kolding, Haderslev, Aabenrå og Sønderborg, ved de vestfynske kyster samt ved kysterne i Det Sydfynske Øhav og Lolland og Falster kan vandet komme til at stå op mellem 1,20 og 1,50 meter over det normale natten mellem onsdag den 4. januar og torsdag 5. januar 2017, hvis de nuværende vandstandsprognoser fra DMI står til troende.

Det kraftige blæsevejr, som tirsdag aften og nat den 3. januar 2017 drager ind over landet, ventes nemlig at sende vandstanden op på alvorligt høje niveauer i den vestlige del af Østersøen viser de seneste vandstandsprognoser fra DMI - og måske endda højere end de nævnte 1,20 til 1,50 meter.

Helt så galt som ved stormfloden 12. -14. november 1872 går det heldigvis nok ikke, selv om det kan blive galt nok for dem, der måtte blive ramt.

I 1872 blev store dele af Lolland og Falster oversvømmet, 80 omkom og 50 skibe strandede på Sjællands østkyst. Kolding og andre sydjyske og vest- og sydfynske havnebyer blev også ramt. I Sønderjylland måltes den højeste vandstand til 3,3 m over dagligt vande.

Middelfart Avis beskrev den 14. november 1872 stormflodens konsekvenser på Middelfartegnen:

"Middelfart Avis
Torsdag den 14de November 1872.
- I Løbet af Natten til igaar tog Stormen saaledes til at den ved Morgendagens Frembrud havde antaget en orkanagtig Karakter .
- Hurtigtoget østfra igaar Middags naaede kun til Strib, i hvis Nærhed Søen slog op over Jernveien og havde bortskyllet Gruslaget, hvorfor Toget kun langsomt kunde føres op til Stationsbygningen, Søen stod helt over Stribs ny Havn, ligesom Havnen i Frederits var helt overskyllet. Da der ingen Overfart kunde finde Sted, løb et Extratog tilbage til Middelfart, hvor de Reisende vilde overnatte.
- Ved Strib stod Vandet igaar Middags helt op til Stationsbygningen og den østlige Bro, der sikkert har lidt endel, var helt overskyllet.
- Ved Rubæks Mølle stod Vandet helt op mellem Bygningerne.

- Kanonerne ved Strib Odde laa igaar Middags midt i en Indsø."

Mange kender de flotte bygninger ved Ladepladsen Ronæsbro, der ligger mellem Gamborg og Føns, hvor der for nogle år siden igen kom vand ind i den tidligere tørlagte Vig ved Fønsvang. Ladepladsen fik et stort parti korn og mange varer ødelagt ved stormfloden i 1872.

Det er forfærdeligt med først og fremmest de menneskelige, men også de materielle omkostninger ved stormfloder og kraftige højvande. Men det er meteorologisk og geografisk en interessant situation, der fører til sådanne højvandssituationer. Og situationerne viser, hvad vi må belave os på, når klimaforværringerne får verdenshavene til at stige i de kommende årtier.

Hver gang der er stormfloder og stærke højvander i de indre danske farvande er baggrunden den samme. Først presser en kraftig storm vandet op i Østersøen og Bottenhavet. Når så vinden vender, og vandet skal løbe tilbage mod Kattegat, kan det ikke passere hurtigt nok gennem de danske sunde og bælter. Sjælland, Fyn og Langeland ligger i vejen, og vandet stuver sig kraftigt op, mens det venter på afløb mod Kattegat.

Både i Kolding Kommune og på Vestfyn har vi mindesmærker, der viser vandstanden under stormfloden 1872.

Med den klimaforværring med stigende havspejl vi har i sigte, skulle man nok overveje ikke at lave nybyggerier i lavtliggende områder. Det medfører store udgifter for både de ramte ejendomsbesiddere og for skatteborgerne. Det har vi blandt andet nu kunnet se af flere omgange ved Roskilde Fjord, hvor man på grund af attraktionsværdierne har givet tilladelse til byggeri i flade kystnære områder

"SNURREBASSEN" ER PASSERET ONSDAG FORMIDDAG DEN 4. JANUAR 2017

Onsdag morgen i Bramdrupdam

"Snurrebassen" set fra verdensrummet

Voldborg

Morgentur i Bramdrupdam under klar himmel og med skarp lavtstående sol. Stormlavtrykket - eller "snurrebassen" som Voldborg kaldte den slags - har passeret nordøst om Danmark gennem Sverige og ned i Østersøen på vej mod Polen.

Da lavtrykket lå nord for Danmark gav det skyer, regn og nordvestenstorm og pres af vandmasser gennem Kattegat ind i Østersøen.

Her til formiddag er vejret klart, da vi ligger tæt på "snurrebassens øje", hvor der ikke er skyer og ikke så meget vind, da luftmasserne i lavtrykkets centrum er opadgående.

I eftermiddag når "snurrebassen" ned i Polen. Vinden vil vende og komme omme fra Østersøen fra nordøstlig retning med kold luft, skyer, regn og slud. Og det i Østersøen oppressede vand vil "skvulpe tilbage" og stuve op på grund af de smalle danske bælter og sunde med kraftigt højvande til følge.

Måske man skulle bruge eftermiddagen på en højvandssafari? Og selvfølgelig holde sig væk fra steder, hvor der arbejdes med sikring, og hvor der er afspærret. Interessant er det at følge naturens kræfter, dynamik og fysik. Sammenhæng mellem fysik og vejrsituation fremgår af teksterne til billederne.

HØJVANDSSAFARI ONSDAG EFTERMIDDAG DEN 4. JANUAR 2017

Husby Strand, Wedellsborg Hoved, Sdr. Åby Strand og Ronæs

Højvandssafarien onsdag eftermiddag den 4. januar 2017 gik først til Sdr. Åby Strand med en vandretur langs vandet, men på sikkert land hen til klinterne på Wedellsborghalvøens sydlige side. Undervejs kunne jeg nyde de flotte udsigter ud over Lille Bælt mod Bågø, Brandsø, Assens og Sandager Næs. Ved klokken 14.30-tiden var det tydelig, at der var det stigende højvand, vel sagtens på det tidspunkt en 40-50 centimeter.

Da jeg senere kørte ud på Wedellsborghalvøens nordside ved Tybrind Vig ved Husby Strand ved 15.30-tiden, var der mere gang i det. Flot så det ud ud over Lille Bælt med udsigt til skyformationerne over Skamlingsbanken den ene vej og mod Skærbækværket den anden.

Vinden skiftede som vejrudsigten har forudsagt til en kold krap nordlig vind. Det gav mærkbar virkning i form af skumhvide bølger på denne vindeksponerede side af halvøen i modsætning til Sdr. Åby siden, der ligger i læ ved nordlige vinde. Ved Husby Strand kunne jeg også iagttage den stigende vandstand, og vandet var allerede på vej ind over den lave strand og strandengene der. Hvis forudsigelserne holder stik kommer vandet til at gå langt op i land i løbet af aftenen og natten. Vandet var allerede ved at stuve sig op i bække og åer, så der vil også blive en del indvandsoversvømmelser.

På vejen tilbage mod Kolding måtte jeg da lige forbi Føns Vig, Gamborg Fjord og Ronæs med de gamle smukke ladepladsbygninger fra 1864, der blev så voldsomt ramt under stormfloden i 1872. Her var endnu fredeligt, omend vandet allerede var tæt på ladepladsbygningernes mure.

Nu er det så med at overholde myndighedernes anbefalinger og tilrettevisninger i forhold til at holde sig væk fra oversvømmede og stormflodstruede områder. Men smuk er naturen i al sin magt og vælde. Godt lige at opleve de første varsler om den truende stormflod.

Spændende link til en fortælling om området ved Gamborg Fjord, Ronæs Ladeplads, Fønsvang og Føns: http://www.dettabteland.dk/fyn/foensvang.pdf

PÅ DEN ANDEN SIDE TORSDAG DEN 6. JANUAR 2017

Solkær Enge, Solkær Å og Binderupbugten

PÅ DEN ANDEN SIDE

Vrimlende sneflokke
Sol kommer og går
Himmel og hav i veksellys

Rødmossende frostvind
Vand stuvet i kø
Vil virkelig væk
Blev ej vel modtaget
Det er dagen derpå

I går oplevelser af himmel og hav fra min fynske hjemlandsside. Fra Sdr. Åby Strand og Husby Strand. Turen hjem til det jyske førte over Ronæsbro.

I dag oplevelser af udvand og indvand fra min jyske bosætningsside. Fra Kolding Ådal og Stenderuphalvøen.
Nærmeste omvej til Stenderuphalvøen førte over Alpedalsvej med kig over Kolding Ådals indvandsoversvømmelser.

Koldstartsvandring på diget mellem den stadig højvandsstemte Binderup Bugt og Solkær Enge. Engenes afløbstrængende indvand baner sig i en kø af hvirvler og stærk strøm vej mod den binderupske bugt. Det utålmodigt udstrømmende indvand passerer tæt forbi engenes pittoreske tidligere pumpehus med de nostalgiske vinduesudkig.

Så ned til Løver Odde, hvor fjord møder bælt. Gåtur i strid kindbidevind på kanten mellem skov, fjord og bælt akkompagneret af vellydende viltre vandes lystige melodier. Nyder, mens hvide snebyger kommer og går, de fine udkig gennem trænedhæng over bæltet til Fænø Kalv, Fænø og Gamle Slotsbanke foran Hindsgavlskovene på den vestfynske kyst. En herlig dag, dagen derpå.

mandag den 2. januar 2017

Privatisering af folkeskolen?

SF vil lade forældre drive folkefriskoler fuldt finansieret af offentlige penge  http://www.dr.dk/…/sf-vil-lade-foraeldre-drive-folkefriskol…

Det er en rigtig dårlig ide. Også som et forsøg. Det er en falliterklæring.

Begrundelsen og legitimeringen af en folkeskole er det fælles. Folkeskolen er historisk set det samfundsmæssige fællesskabs   undervisningstilbud på tværs af geografi, social gruppering, økonomisk baggrund, kulturel og religiøs baggrund. Mennesker der mødes i et forpligtende fællesskab på tværs af alt, hvad der ellers skiller. Det giver menneskelig vækst og udvikling. Det giver forståelse for, at andre mennesker kan have andre vilkår og muligheder end en selv. Det giver baggrund for udvikling af en empati og forståelse, der er af afgørende betydning, uanset hvad man skal beskæftige sig med senere i livet.

Tidligere blev samfundsfællesskabet styrket gennem unges tværgående møde i folkeskolen, forsvaret og folkekirken. De to sidste har ikke længere samme kraft i forhold til at omfatte stort set alle unge, som de gjorde tidligere. Folkeskolen er sidste rest af det samfundsmæssige forpligtende fællesskab.

Nedlæggelser af lokale skoler, høje klassekvotienter, lange skoledage, forringelse af fritidspædagogikken, økonomiske og politiske spændetrøjer, forringede vilkår for folkeskolens ansatte, testfiksering, lettere adgang til at starte private skoler, overstyring af folkeskolen, andre og strammere krav til folkeskolen end til de private skoler, tvangsinklusion også når det ikke giver mening og i det hele taget en lang række af politisk fikse ideer - alt det har medført en flugt af elever og lærere til de private skoler.

Det er forkerte politiske beslutninger, der har fået forældrene til at stemme med fødderne. Det bliver ikke bedre af endnu en forkert politisk beslutning.

Uden både intern og ekstern dybtgående debat foreslår SF nu at spille jeopardy med den sidste rest samfundsmæssigt forpligtende fællesskab. I stedet vil man etablere nye legepladser for de velsituerede, de veluddannede og de frelste. Har SF da ingenting lært i forhold til partiets medvirken i de senere års molestering af folkeskolen og af arbejdsforholdene for lærere og pædagoger i folkeskolen?

torsdag den 22. december 2016

Pind danser hen til kommoden og tilbage igen

En karakterskala har i sig selv ingen betydning for en uddannelses kvalitet. Der er masser af andre og vigtigere ting i uddannelsessektoren , som Søren Pind og Merete Riisager kan bruge deres kræfter på.

V og C regeringen Anders Fogh Rasmussen nedsatte 2004-2005 en Karakterkommission med opgaven at afskaffe 13-skalaen og give forslag til en ny skala, der skulle være kompatibel med andre landes skalaer. Jeg havde den store glæde at være medlem af denne kommission.

En af begrundelserne for det politiske ønske om at afskaffe 13-skalaen var, at den exceptionelle karakter 13 stod i vejen for, at dygtige danske studerende kunne blive optaget på udenlandske profiluniversiteter, der kun optager elitestudenter. Disse lande har ikke en sådan exceptionel karakter som karakteren 13 var udtryk for, hvorfor dygtige danske studerende, som efter 13-skalaen havde gennemsnit tæt på 11 fik afslag på optagelse.

Et andet ønske var at gøre det lettere at "oversætte" danske og udenlandske karakterer begge veje, så det ville blive lettere at kunne studere udenlands.

Resultatet af Kommissionens arbejde blev 7-skalaen, der efterfølgende blev politisk vedtaget til ikrafttræden 2007, altså for mindre end 10 år siden. Det er ikke mange år for en karakterskala. Elever, studerende, aftagere, arbejdsgivere og forældre har brug for lang tid for at blive dus med en skala, ligesom der er kæmpeomkostninger, når en ny skala indføres i form af efteruddannelse af undervisere og censorer og tilretning af lovgivning, bekendtgørelser, cirkulærer og eksamensbeviser.

Et tidligere blogindlæg: http://ih18.blogspot.dk/2016/08/karakterskalaer-sikrer-ikke-god_14.html

Søren Pind

20. december kl. 20:37

De dygtigste skal være eksempler for andre - og anerkendes.

Søren Pind efterlyser karakter for »den helt exceptionelle præstation«

Studerende skal have mere end blot et 12-tal, hvis de yder en helt enestående præstation, mener den nye uddannelses- og forskningsminister.

WWW.B.DK

onsdag den 7. december 2016

Politikere i en anden verden?

Så skete det, jeg havde håbet på ikke ville ske. Men det var selvfølgelig et naivt håb.

En folketingspolitiker kan ikke dy sig, men hævder, at de ny PISA-tal er resultatet af en folkeskolereform fra august 2014 finansieret ved forringelse af lærernes mulighed for at forberede god undervisning. Vedkommende politiker står nok ikke alene med sit postulat, uanset hvor ulogisk det er. Logik og fakta har desværre trange vilkår i politik i disse år. Og det uanset politisk tilhørsforhold.

Det er folkeskolen, som den så ud før skolereformen, der har æren for resultaterne. Som bekendt er det elever i niende klasse, der bliver PISA-testet. Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. PISA- testen er gennemført i 2015. De testede elever har altså gået i skole et halvt til helt år under folkeskolereformen, men 8 1/2 - 9 år under den tidligere folkeskolelov.

Ved den forrige PISA-test i 2012 opnåede danske elever resultater på eller over PISA-gennemsnittet. Det blev af pressen og nogle politikere karakteriseret som "middelmådigt". Middelmådigt betyder efter ordbogen under gennemsnittet!

Måske skulle man lade være at lave politik på testtyranni og OECD-økonomer. Og lade være at damptromle hensynsløst hen over skolens ansatte.

Alternativt kunne der laves meget god skolepolitik ved at lytte til danske praktikere og et bredt spektrum af danske forskere fremfor nogle få udvalgte.

Karin Gaardsted

6 timer · 

Hov, hvad var det lige, der skete i dag?

Resultatet af PISA undersøgelser blandt vore 15 årige skoleelever viser, at danske elver er gået markant frem i matematik, naturvidenskab og læsning. Nu ligger Danmark over gennemsnittet i undersøgelsen. I matematik er vi nu på højde med de finske elever. Dygtige lærere og en skolereform, der har sikret flere timer i de tre fag og en mere varieret skoledag giver resultater.

http://nyheder.tv2.dk/…/2016-12-06-danmark-ligger-historisk…

tirsdag den 29. november 2016

Enhver er salig i sin tro!

En del fornuftige iagttagere af forholdene i folkeskolen sætter efter dannelsen af den nye regering deres lid til, at folkeskolens rammevilkår bliver bedre med Liberal Alliances Merete Risager som undervisningsminister.

Men Merete Riisager har ved at lade sig udnævne til uv-minister tilsluttet sig regeringsgrundlaget og dermed forpligtet sig på følgende (citater fra Regeringsgrundlaget):

"Regeringen vil understøtte den fortsatte gennemførelse af folkeskolereformen, så folkeskolen får de bedste betingelser for at virkeliggøre reformens intentioner" og

"Tilskuddet til de frie grundskoler er hævet på både finansloven for 2016 og efterfølgende finansloven for 2017. Regeringen ønsker at hæve tilskuddet yderligere".

Folkeskolereformen, lærernes tvangsoverenskomst den såkaldte Lov 409 og regeringens jerngreb om kommunernes økonomi vil fortsat være gældende. Jeg tror ikke på, at Riisager eller andre i den nuværende regering for alvor ønsker at bremse flugten fra folkeskolen. Tvært i mod. Folkeskolen skal endeligt afmonteres til fordel for enkeltstående grundskoleenheder i knivskarp indbyrdes konkurrence underlagt en stærk økonomisk incitamentstyring. På finansloven 2017 er der afsat midler til at støtte 100 skoler, der har særlige vanskeligheder. Men pengene udløses først, når skolerne har rettet op på problemerne! Når den politisk ønskede vare er blevet leveret kan man efterfølgende blive belønnet med krummer fra konkurrencealterets finanskasse! Hvorfra mon pengene hentes til den lovede belønning?

Men enhver er jo salig i sin tro! Det gælder sikkert både Antorini og Riisager og de forskellige skoledebattører, der sætter eller har sat deres lid til en af dem.

Indtil videre kan vi nu se, hvordan det gik med Antorinis forventning fra november 2013 om, at folkeskolereformen på få år ville bremse og vende strømmen fra folkeskolen mod de frie grundskoler. Nu må vi så se, hvordan det går under Riisagers regimente. Jeg har ikke de store forventninger.

Ovennævnte er ikke en skarp analyse. På sit første samråd i Folketingets undervisningsudvalg som minister bekræftede Riisager selv disse mine bange anelser! Selvfølgelig kan man ikke være minister og se stort på regeringsgrundlaget.

Klik på billedet og læs om de forventninger Antorini udtrykte i november 2013. På grund af folkeskolereformen vil flere vælge folkeskolen.

Antorini: Reform vil få flere til at vælge folkeskolen

Inden for få år vil flere igen vælge folkeskolen på grund af folkeskolereformen, mener undervisningsminister.

POLITIKEN.DK

Fagbevægelsen og folkeskolen - støtte bedre sent end aldrig

Hvor er det godt, at fagbevægelsen kommer ud med opbakning til folkeskolen. Bedre sent end aldrig og al ære værd. I et debatindlæg i JyllandsPosten beskriver 3F´s formand Per Christensen, hvordan politikerne støtter de frie grundskoler, mens de lader folkeskolen bløde: http://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE9184069/politikerne-svigter-folkeskolen/

Men hvor havde det været godt, hvis opbakningen også havde været der under S-SF-R regeringen med dens indgreb i lærernes overenskomst ovenpå KL- lockouten.

Et KL hvor de samme partier på daværende tidspunkt havde flertal og besatte posten som udvalgsformand for KL´s børne- og kulturudvalg.

For ikke at tale om folkeskolereformen, hvor den daværende S-SF-R regering i december 2012 åbenlyst i sit forhandlingsoplæg til Folketingets partier skrev, at de flere elevtimer i folkeskolen skulle finansieres ved forringelse af lærernes arbejdsforhold. De frie grundskoler blev ikke udsat for de samme krav som folkeskolen. Det har de glæde af nu, hvor lange skoledage, skolelukninger og store klassekvotienter desværre får forældrene til at stemme med fødderne ved at vælge folkeskolen fra fremfor at fremtvinge politiske ændringer.

Altsammen blev bakket op af Folketingets øvrige partier på nær E og LA. De sidste er nu blevet købt ind i forligskredsen for en ministerpost. LA vil formodentlig arbejde for at privatisere folkeskolen gennem omlægning til selvejende lokale folkeskoler. Det vil være den endegyldige afmontering af den fælles folkeskole og oplægget til et sandt indbyrdes konkurrencehelvede med yderligere opdeling i A, B og C skoler og eventuelt lukning af endnu flere folkeskoler, som det er sket i England som følge af Toni Blairs regimente. Derfor kan jeg på trods af, at jeg anerkender Riisagers åbenlyse dygtighed og indsigtsfulde faglighed, ikke glæde mig over udnævnelsen. I politik er først og fremmest holdning og tilgang en afgørende faktor. Hendes tilgang og holdninger vil først og fremmest gavne en yderligere uhensigtsmæssig privatisering af vores grundskolesystem.

Men hvor er det dog dejligt nu at læse et velformuleret og velargumenteret indlæg til fordel for folkeskolen fra en fagforeningsformand. Måtte flere følge efter. Nu er det jo for alvor blevet tydeligt, at et bredt flertal i folketinget spiller jeopardy med folkeskolen og stiltiende ser til, mens folkeskolen bløder for nu at citere fra Per Christensens debatindlæg..

Hvordan har nogen dog kunnet tro på, at undervisningen bliver bedre af, at lærerne får mindre tid til at forberede sig, og at antallet af lærere i forhold til elevtallet år efter år bliver færre og færre. Tænk sig, at befolkningen finder sig i det! Desværre er reaktionen blot et fravalg af folkeskolen til fordel for de private skoler. Samme model som vi ser på dagtilbudsområdet, hvor de private tilbud nu også tordner frem.

Stor tak til Per Christensen for at sætte fingeren på et politisk ømt punkt. Nu afventer vi med spænding og bæven publiceringen den 6. december af den seneste PISA-måling.