Folkeskolen er en vidensarbejdsplads og er ikke samlebåndsarbejde.Så er den officielle fejring af folkeskolens 200 års jubilæum begyndt. Det sker for mig at se i en ledelsesmæssig krise i folkeskolen. En krise affødt af regeringsindgrebets lov 409 i lærernes tjenestetid. Lov 409 bygger på en industrisamfunds tankegang om opgørelse af lærernes tjenestetid ud fra en "brikke ind- brikke ud" model. Nu kan alene lokale politiske, administrative og daglige ledere bøde på de negative virkninger af lov 409 ved lokalt at indføre mere moderne ledelsesmetoder. Demotiverede, illusionsløse og frustrerede medarbejdere har aldrig hverken i privat eller offentlig virksomhed skabt omstilling og bedre resultater. Folkeskolereformen kommer til at lide herunder, hvis det ikke lykkes lokalt at skabe en anden stemning. I modsat fald vil elevernes læring, dannelse og uddannelse lide skade. Men uanset disse forhold skal der lyde et stort tillykke til folkeskolen og de ansatte med 200 år-jubilæet:
http://jyllands-posten.dk/opinion/breve/ECE5427838/fremtidens-ledelse-i-folkeskolen/
http://jyllands-posten.dk/opinion/breve/ECE6401868/tillykke-til-folkeskolen/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar