2014 er de mange historiske jubilæers år:
200-året for folkeskolen
200-året for adskillelsen af Danmark og Norge
165-året for slaget ved Kolding 23.april 1849 - et af de få slag Danmark tabte i Treårskrigen
150-året for krigen 1864 med tabet af Sønderjylland, som så kom under tysk herredømme i 56 år til efter Første Verdenskrig og afstemningen i 1920
100-året for starten på 1. verdenskrig, hvor Danmark var neutralt, men hvor 30-35.000 dansksindede sønderjyder, da Sønderjylland jo var tysk, blev tvunget i tysk krigstjeneste og 5000 af dem blev dræbt og mange fysisk og sjæleligt lemlæstet for en sag, der ikke var deres.
Der udkommer i anledning af jubilæerne mange spændende bøger. Informations Forlag udsendte i sidste uge en fantastisk god bog af Hew Strachan: Første Verdenskrig. Her gennemgår han, hvordan Første Verdenskrig knækkede det tyske, det russiske, det østrig-ungarnske og det tyrkiske imperium, udløste Den Russiske Revolution og tvang et modstræbende USA ind på verdensscenen, hvor de jo så lige siden har spillet en afgørende rolle. En meget anbefalelsesværdig bog.
https://www.facebook.com/photo.php?fbid=265482656941049&set=a.230989237057058.1073741838.100004379498486&type=1&relevant_count=1
Ingen kommentarer:
Send en kommentar