Demokrati kommer ikke af sig selv, men kræver viden, holdning og indsats. Et eksempel er, at der skulle gå 66 år efter indførelsen af en "demokratisk" grundlov i Danmark, inden kvinder fik stemmeret og var valgbare til Folketinget.
Den 22. april 1918 stemte kvinder for første gang til Folketinget og var valgbare. Valget resulterede i, at 4 kvinder blev valgt ind i Folketinget, der på det tidspunkt havde 140 pladser. Kvindelig stemmeret til Folketinget var blevet fastlagt ved en ændring af Grundloven 5. juni 1915. Kvinder havde haft stemmeret til kommunalvalgene fra 1908.
Danmark var det tredje land i Europa, hvor kvinderne fik fuld stemmeret – efter Finland (1906) og Norge (1913). Bemærkelsesværdigt, at det er under 100 år siden, man besluttede, at demokratiet også omfattede den halvdel af befolkningen, der er kvinder. Vi havde på det tidspunkt haft en "demokratisk forfatning" i form af Grundloven i 66 år!!!
Dannelse og demokrati hænger sammen
Vi må aldrig glemme, at demokrati ikke er noget givet, men noget vi skal kæmpe for og involvere os i hver dag. Det kræver oplysning, tolerance, fordomsfrihed og ikke mindst evne til at se historiske, kulturelle og samfundsmæssige perspektiver.
Derfor bør dannelsesaspektet også fortsat være centralt i folkeskolen. I skolen skal eleverne dannes til at kunne påtage sig deres medborgerlige ansvar, som undervisningsminister J. Bomholt formulerede det i 1953.
Redskabsfag er værktøjer for dannelse
Forudsætningen for dannelse er, at eleverne behersker redskabsfagene, som fx læsning, stavning og regning. Disse fag er ikke mål i sig selv, men midler til at opnå nyttige kundskaber og færdigheder og ikke mindst dannelse. Det er dannelsen, der karakteriser et civiliseret, tolerant, fordomsfrit og oplyst menneske. Nutidens ensidige fokusering på redskabsfagene er meget betænkelig. Men det betyder jo ikke, at kvaliteten i disse fag ikke skal hæves. Man skal blot huske, at de er midler ikke mål. Målet med folkeskolen bør være at uddanne og danne eleverne til hele livet. Familielivet, kulturlivet, fritidslivet, samfundslivet og erhvervslivet. Og alle områder må anses for at være ligeværdige.
Dannelse og demokrati hænger sammen
Vi må aldrig glemme, at demokrati ikke er noget givet, men noget vi skal kæmpe for og involvere os i hver dag. Det kræver oplysning, tolerance, fordomsfrihed og ikke mindst evne til at se historiske, kulturelle og samfundsmæssige perspektiver.
Derfor bør dannelsesaspektet også fortsat være centralt i folkeskolen. I skolen skal eleverne dannes til at kunne påtage sig deres medborgerlige ansvar, som undervisningsminister J. Bomholt formulerede det i 1953.
Redskabsfag er værktøjer for dannelse
Forudsætningen for dannelse er, at eleverne behersker redskabsfagene, som fx læsning, stavning og regning. Disse fag er ikke mål i sig selv, men midler til at opnå nyttige kundskaber og færdigheder og ikke mindst dannelse. Det er dannelsen, der karakteriser et civiliseret, tolerant, fordomsfrit og oplyst menneske. Nutidens ensidige fokusering på redskabsfagene er meget betænkelig. Men det betyder jo ikke, at kvaliteten i disse fag ikke skal hæves. Man skal blot huske, at de er midler ikke mål. Målet med folkeskolen bør være at uddanne og danne eleverne til hele livet. Familielivet, kulturlivet, fritidslivet, samfundslivet og erhvervslivet. Og alle områder må anses for at være ligeværdige.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar