Hverken i TV2-Nyhederne, på TV2´s
hjemmeside eller i TV2´s diverse interviews de seneste uger med UVM-ministeren gøres der
opmærksom på, at kommunernes mulighed for at forkorte skoledagen efter FL´s §
16 b er en undtagelsesbestemmelse på mellemtrinnet og i overbygningen, og at en
eventuel gennemførelse af tolærerordning i indskolingen vil koste ressourcer
til udvidelse af SFO.
Det kan vist ikke kaldes god
varedeklaration til befolkningen og slet ikke dybdeborende journalistik. Og i
øvrigt er skoledagenes længde slet ikke den største udfordring i folkeskolen
efter folketingsflertallets vedtagelse af folkeskolereformen og
tvangsoverenskomsten med revolution af lærernes muligheder og arbejdsvilkår.
Mulighederne i den summarisk omtalte
bestemmelse §16 b gælder alene i ”helt særlige tilfælde”, ikke generelt men kun
i ”op til 1 skoleår” og ikke generelt for alle klasser, men for ”bestemte klasser”. Hvis politikerne ønsker en
generel bestemmelse for lokal fastlæggelse af skoledagenes længde, bør man ændre
loven, så det klart fremgår. Det er god lovskik.
Lidt dokumentation fra
Folkeskolelovens § 16 b (mine understregninger):
”Kommunalbestyrelsen kan, for så vidt angår den understøttende undervisning,
efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen og efter ansøgning fra skolens
leder godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden
i § 14 b, stk. 1,
nr. 1, og i helt særlige tilfælde § 14 b, stk. 1, nr. 2 og 3, i op til 1 skoleår med henblik på yderligere
faglig støtte og undervisningsdifferentiering for bestemte klasser ved hjælp af ekstra
personale i klassen.
Kommentarer til Stk.2
Stk. 2 Fraviges bestemmelserne i § 14 b, stk. 1, om en mindste varighed af undervisningstiden, skal kommunalbestyrelsen tilbyde
eleverne plads i skolens skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 5, eller i et andet relevant
fritidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører, uden særskilt betaling fra forældrene.
”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar