Husby Hole - verdens navle og et festligt midtpunkt

Markvejen gennem Husby Hole er omgivet af nøddekrat og skov

I min barndom var Husby Hole hele min verden. Det er herfra min verden går. Godt nok er jeg født 10 kilometer derfra i Ejby, men da jeg var fire år, flyttede vi til huset i Husby, i skovkanten ind til Husby Hole. Det ville dengang sige mor, far, lillebror Leif og mig. Tre år efter var vi så heldige at få en lillebror, da Bo blev født.

Vores barndomshjem ligger lige der, hvor Skræppedalsvejen knækker og retningen svinger fra nord mod nordøst, lige midt i alverdens herligheder. Tre meter fra drengeværelsets vindue på 1. sal og øst for Skræppedalsbakken ligger skoven, kaldet Holen. Det var vores fantasi- og vintersportsland. Her legede vi cowboy og indianere. Klatrede i træer. Byggede huler. Lavede bål. Overnattede i selvbyggede bivuakker. Vi kørte på kælk ned ad en af Holens stejle skrænter eller løb på skøjter på et af de tre kreaturvandingshuller, der ligger på Holens fugtige enge. Enge der er resultatet af en langsomt afsmeltende kolos af dødis, der i slutningen af Istiden havde mistet forbindelsen til de levende gletsjere, der var under afsmeltning, hvorved isranden flyttede sig øst og nordpå.

Husby Hole bestod i vores barndomstid for det meste af nøddekrat. Da der ikke længere udføres den intensive afhugning som dengang, er en stor del af nøddekrattet nu blevet afløst af større træer. Kratskoven er blevet mere lysåben. Skoven på skrænterne i Husby Hole er en såkaldt bondeskov. De fleste af gårdene i landsbyen Husby havde hver deres skovlod. Hver vinter afhuggede de en del af nøddekrattet for at hugge det til kvas eller til risbrænde, som de brugte til at fyre med.

Illumineret festplads

Men Husby Hole var også et smukt romantisk sted. Den grønne kratskov. De bløde bakker. De grønne enge med græssende heste og kreaturer. Et godt sted at mødes til sammenkomst og fest.

Festpladsen i Husby Hole. Bagest i billedet - mod syd - gik en sti op ad den stejle skrænt forbi Vandværket med vindmølle og over markerne op til Husby Forsamlingshus. Markvejen fra Skræppedalsvej kommer forrest i billedet ind fra højre - mod vest - og går til venstre - mod øst - videre til Hovvej.

Jeg husker fra engang midt i 1960´erne, hvordan der blev udlagt dansegulv i en skovlysning. Dansegulvet blev illumineret med elektriske lys, idet der blev trukket en lang elledning oppe fra Husby Forsamlingshus til festpladsen i skoven. Markvejen fra Skræppedalsvej om til festpladsen var smukt oplyst med levende lys i form af bøtter med olie med en tændt væge. Meget stemningsfyldt i tusmørket en dejlig sommeraften. Men også et stort arbejde. Jeg husker heller ikke, at arrangementet blev gentaget. Festen, jeg husker, var – hvad jeg ikke vidste dengang – punktum for en meget lang tradition for at bruge Husby Hole til sommerfester.

Målebordsblad tegnet i 1866 og rettet i 1886. Midt billedet angiver de tætliggende brune højdekurver de stejle skrænter ved Husby hole. Fra øst mod vest ses,  at området er et interessant og smukt dødislandskab. En dyb dal med spor af dødishuller, runde smeltevandsbakker og en bæk,Moserenden. Af kortet fremgår også spor efter tørvegravning. Bemærk, at Holehuset på dette tidspunkt ligger helt nede ved Moserenden, hvor markvejen går ind til Husby Hole. Læg også mærke til at Storegade fra Kirken til Smeden var ubebygget. Skolen lå ved kirken. Klokkekær er endnu ikke udflyttet fra landsbyen Husby. Det blev den først i 1903. Holegården hedder på dette tidspunk Møllegården. Højdekoterne er angivet i fod. 

Matrikelkort, stærkt forstørret, deraf uskarpheden. Alle smålodderne midt i billedet er skov- og englodder, der tilhører hver sin gård i landsbyen Husby

Penge til de syge

Helt tilbage i juni 1886 blev der afholdt sommerfest i Husby Hole. Det var den på det tidspunkt helt nyoprettede Husby Sogns Sygekasseforening, der stod som arrangør. Sygekasseforeningen skulle hurtigst muligt have nogle penge i kassen. Foreningen var blevet oprettet ved et møde i Husby Skole 28. februar 1886.

En sygekasseforening var en forening af personer, der havde sluttet sig sammen for at sikre hinanden gensidig hjælp i tilfælde af sygdom. Medlemmerne skulle betale sygekassekontingent. Først i 1892 blev der vedtaget en egentlig sygekasselov, hvor borgerne frivilligt kunne melde sig ind og betale kontingent og dermed sikre sig hjælp under sygdom. Sygekasser der blev oprettet efter denne lov blev kaldt statsanerkendte sygekasser. Her skulle der også betales kontingent, men der kom tilskud fra det offentlige. Sygekasserne fungerede, indtil Folketinget i 1973 vedtog loven om offentlig sygesikring, som er gældende endnu, og som vi alle helt automatisk og uden kontingent er medlemmer af. En positiv udvikling og et fundament i vores velfærdssamfund.

 

Avisomtale af Husby Sogns Sygekasseforenings første fest i Husby Hole 20. juni 1886

Men tilbage til den nystiftede Husby Sogns Sygekasseforening i 1886. De havde hårdt brug for penge, derfor satte de alle sejl til for at trække folk til fest i den smukke skov i Husby Hole.

Indgangen til festen var fra Holehuset. Dengang lå Holehuset neden for bakken mod Hygind, der hvor markvejen fra Skræppedalsvej går om i Husby Hole. Nu ligger Holehuset lige ovenfor bakken. I vores barndom boede enken Kirstine Holehus i huset. Mere om hende senere.

 

Markvejen der var adgangsvej til festpladsen i 1886. Midt i billedet Holehuset. I 1886 lå det nede i Skræppedalen - helt til venstre i billedet.

Festen åbnede søndag den 20. juni kl. 16.00 med taler og sange. Der var hyret musik, udlagt dansegulv, rejst telte og sørget for god beværtning. Det var med at få et så stort overskud som muligt for at sikre sygekasseforeningens arbejde.

Overskuddet var flot. Der var mødt 700 mennesker, så alene indgangsindtægten beløb sig til 173 kr. Udover indgangsbilletten skulle danselystne købe særskilt billet til dansegulvet. Dansegulvet har åbenbart været godt benyttet med heraf tilsvarende behov for at skylle halsen efter de fysiske udfoldelser. Indtægterne fra dans og beværtning løb nemlig op i svimlende 793 kr. og 56 øre, hvoraf halvdelen kunne tilføres sygekasseforeningen. Den 1. juli umiddelbart efter festen begyndte Husby Sogns Sygekasseforening sin virksomhed med at udbetale sygehjælp.

Husby Sogns Sygekasseforening afholdt i de følgende år adskillige fester i Husby Hole.

Faneindvielsesfest

Sygekasseforeningen var ikke alene om at benytte Husby Hole som festplads. Husby Sogns Skytteforening afholdt for eksempel den 22. juli 1888 en såkaldt ”Faneindvielsesfest”. Festen begyndte kl. 16.00 og blev ved til langt ud på den lyse nat. Den sluttede først kl. 2. Det kostede 25 øre at komme ind på pladsen. En mand måtte betale yderligere 50 øre for at benytte det udlagte dansegulv, mens kvinder kunne nøjes med at betale 25 øre. Mon ikke der har været nogle gentlemen, der også betalte for kvinden. Under festens første del med taler og indvielse af fane deltog omkring 300 mennesker. Senere, da dansen begyndte, kom flere til. Festen blev efterfølgende betegnet som meget vellykket. Det førte med sig, at der også året efter blev afholdt en skyttefest.

Skyttefest

Skyttefesten søndag den 25. august 1889 i Husby Hole bød på et forskelligartet program. Festen startede med en march for skytterne fra sognefogeden til festpladsen. I spidsen for marchen var der musik og faner. Vel ankommen til festpladsen i skoven gik det slag i slag. Uddeling af præmier, taler, sang, sækkevæddeløb og fællesspisning med efterfølgende dans fra kl. 19.00 til 2.00 afbrudt af festfyrværkeri kl. 22.00. Adgangsbillet til festpladsen var sat til 35 øre, mens dansebillet kostede 65 øre for en herre og 30 øre for en dame, henholdsvis 35 øre for en dreng og 20 øre for en pige.

To fester i skoven samme år

Skyttefesten var sommerens anden fest i Husby Hole. Husby Sogns Sygekasseforening fortsatte successen med at samle penge ind til arbejdet, derfor afholdt de også i 1889 en sommerfest i skoven. Festen begyndte søndag den 16. juni kl. 16.00 med taler og koncert. Efterfølgende var der som sædvanlig dans, men denne gang i en hvad festkomiteen betegner som en stor ny salon.

Skoven var oplyst med kulørte lamper og fakler og der var etableret garderobe. Beværtningen var overdraget til gæstgiver Hansen fra Gelsted, og der var opstillet borde til dem, der selv medbragte madkurve.

 

Husby Vandværk lå oprindelig her. På sognets højeste sted, på Klokkekærs mark på kanten ned til Husby Hole. Lige nedenfor ligger festpladsen. Vindmøllen pumpede vand op og over i cisternen, der skjuler sig i den runde høj på hvis top, der stod et luftmeldetårn. Træet midt i billedet står endnu midt ude på marken og markerer, hvor cisternen engang lå. 

Mange fattige og syge

Husby Sogns Sygekasseforening havde virkelig brug for penge. Pengene skulle bruges til støtte ved medlemmers sygdom. Men støtte krævede netop medlemskab. Ikke alle havde råd til at betale medlemskontingent. Der var en del fattigdom i Husby Sogn. Det fremgår blandt andet af Husby Sognekommunes budget for 1890. Budgettet viser, at sognerådet regnede med en indtægt for 1890 på 6784,39 kr. Udgifterne var tilsvarende beregnet til 6784,39. Udgifternes hovedposter fordelte sig med 2671,52 kr. til fattigvæsenet svarende til cirka 39 procent, 2155,38 kr. til skolevæsenet svarende til cirka 32 procent og 1600 kr. til vejvæsenet svarende til cirka 24 procent. De sidste 5 procent af udgiftsbudgettet kunne sognerådet bruge på diverse.

 

Geodætisk kort fra 1988. Holehuset ligger nu, som det har gjort i over hundrede år, ovenfor bakken, overfor Holegårdens markvej. Den tykke grå streg er sognegrænsen mellem Husby og Tanderup. Moserenden er blevet rørlagt fra Husby Hole til vest for Skræppedalsvejs vejdæmning. Vandværket lå oprindelig ved Farshøj (sognets højeste punkt), men er nu flyttet til hjørnet af Blidkærvej og Hovvej. Skolen er flyttet væk fra kirken. Det skete allerede i 1893. Der er blevet bebygget mellem kirken og landsbyen Husby. Flere gårde er udflyttet fra landsbyen og har på tidspunktet for dette kort været det i mere end hundrede år, som for eksempel Klokkekær og Breidablik (også kaldet "Sognefogedgården") og noget senere er Blidkær også udflyttet. I 1948 blev der bygget tre huse ved svinget neden for Skræppedalsbakken i skovkanten ind mod Husby Hole.

Vejdæmning i bunden af Skræppedalen

Vejvæsenet havde brug for en del penge til vedligehold. Vejene var jord- og grusveje, der løbende trængte til reparation. Husby Sogn har mange dale og bakker, og en del af vejene passerer over fugtige lave moseområder. Området ved Husby Hole, hvor vejen mellem Husby og Hygind krydser Skræppedalen, udgjorde en udfordring. Det fremgår blandt andet af, at Husby Sogneråd fredag den 28. december 1894 afholdt offentlig licitation over jord- og chausseringsarbejderne på sognets såkaldte 1. klasses bivej ud for Holehuset, der som tidligere nævnt dengang lå i bunden af dalen, hvor markvejen går om til Husby Hole. Bakkerne ned mod dalen blev afgravet, og der blev etableret en vejdæmning over Moserenden, alt sammen for at jævne vejens stejle stigning noget ud. Ud over at gøre den vej, der nu hedder Skræppedalsvej mere passabel, kunne man så også forbedre adgangsforholdene til festpladsen i Husby Hole.

Holehuset

I Holehuset boede i vores barndom en enke, der blev kaldt Kirstine Holehus. Hun var både meget påholdende og slagfærdig. Engang min mor, bror Leif og jeg var henne for at besøge hende, bød hun på kaffe. Min bror ville gerne have meget mælk i kaffen. Da han hældte godt med mælk i koppen, påpegede Kirstine dette på slagfærdigt vestfynsk. ”Hov, hov jæ  kå´ jutte så´n gå u´ i stå´li å målk en ko!". Hun kunne ikke sådan lige gå ud i stalden for at malke en ko.

Vi grinte også meget af en bemærkning, hun kom med til Rute Ras, engang vi i hans rutebil var på vej til Ejby. Hun vinkede rutebilen til at standse og spurgte Rute Ras, om hun kunne få en pakke med over til Ejby Station. Rasmus svarede, at det kunne hun da godt, hvis hun betalte. ”Hvo´fo´ska´du ha´pæng fo de, do kør´jo elæn?” Hvorfor han skulle have penge for at medtage pakken, når han alligevel kørte vejen. Jo, hun var slagfærdig og vestfynsk i sproget, Kirstine Holehus. Maren Kirstine Larsen, som var hendes fulde navn, døde 91 år gammel i 1969.

Udsigt mod øst over Holens grønne enge og skræntskoven mod vindmøllen på Hovvej ved Holegården

En fredelig plet

Husby Hole er fortsat værd at besøge. Grønt for øjnene. Smuk natur. Dyre- og fugleliv. Fred og ro. Tid til eftertanke. Når jeg nu går der, tænker jeg på, hvordan en dejlig barndomstid udfoldede sig frit i området, men også på det fællesskab, der gennem tiderne har udfoldet sig på festpladsen i skoven, og som jeg da heldigvis nåede at opleve en enkelt gang.

Husby Sogn havde for omkring 100 år siden cirka 1000 beboere, nu er der under 400. Et sådant fald udfordrer selvfølgelig aktivitetsniveauet, særlig når et tilsvarende fald gør sig gældende i nabosognene.

Alligevel kan jeg fra min jyske side af Lille Bælt iagttage mange gode tiltag, som initiativrige og energiske borgere i Husby og Tanderup tager for at styrke fællesskabet i tvillinglandsbyerne, ligesom de fire sogne Husby, Ørslev, Føns og Udby arbejder sammen om de kirkelige aktiviteter. Det er sammen med den dejlige natur med til at gøre området til et attraktivt bosætningsområde. Og et godt sted at dvæle, når nostalgien og lysten til at opleve med fødderne eller hige og søge i gamle skrifter og kort ind i mellem overmander en fraflyttet.

Ib Hansen, oktober 2019

1. Link til min blogfortælling om landskaber og mennesker omkring Skræppedalsvej i Husby i min barn- og ungdom:  https://ih18.blogspot.com/2018/02/barndommens-vej-landskaber-og-mennesker.html

2. Linkliste til mine blogfortællinger fra min hjemegn Husby-Tanderup, Ejby og Vestfyn :

https://ih18.blogspot.com/2019/06/fortllinger-fra-min-hjemegn-i-husby.html  

3. Linkliste til mine blogfortællinger fra kyst og bælt fra både den jyske og fynske side i Naturpark Lille Bælt: https://ih18.blogspot.com/2019/06/min-hjemegn-fortllinger-fra-nordlige.html